Hjemmeværnsmagasin #1, 2021

Page 62

AF CHARLOTTE BAUN SENHOLT

Hjemmeværnet lancerer i 2022 et nyt sanitetskoncept, hvor nye sanitets- og hygiejnevejledere i underafdelingerne får en vigtig rolle. De skal være med til at sikre, at alle frivillige soldater hele tiden er opdaterede på førstehjælpen, så de altid kan træde til og give livreddende førstehjælp.

Sanitetstjeneste i nye klæder

D

e første ti minutters førstehjælpsindsats er helt afgørende i en situation, hvor en person er kommet til skade eller har været ude for en ulykke. Det gælder, hvad enten ulykken sker på en øvelse eller under en operativ indsættelse. Får personen den helt rigtige indsats, kan det i sidste ende gøre den vigtige forskel og redde personens liv. Der er talrige eksempler på situationer, hvor hjemmeværnssoldater har ydet afgørende førstehjælp. Blandt andet fik fire unge mennesker, der sidste sommer var blevet alvorligt kulilteforgiftede på en motorbåd, den helt nødvendige førstehjælp fra kompetente sanitetsuddannede gaster fra Marinehjemmeværnet, inden en læge tog over. Alle blev senere fløjet til behandling på Rigshospitalet. Det var en voldsom oplevelse for de fire unge, som efterfølgende fik lejlighed til at tale oplevelsen igennem med besætningen fra Flotille 137 Aabenraa. Derfor er det også så super vigtigt, at frivillige soldater kan deres førstehjælp på rygraden. De skal ikke være i tvivl om, hvad de skal gøre, hvis en af deres kammerater pludselig kommer ud for en ulykke, og det bliver deres opgave at standse ulykken. De fleste soldater kan heldigvis nikke ja til dette, og førstehjælp er en basisdisciplin på Hjemmeværnets

62

HJV magasinet | Maj 2021

grunduddannelse, indgår i mange øvelser og bliver jævnligt øvet på kompagniaftener. Men der er plads til forbedringer, fordi nogle soldater er lidt rustne i deres førstehjælpskunnen. Derfor lancerer Hjemmeværnskommandoen nu et spritnyt sanitetskoncept, som skal råde bod på dette ved at give hele sanitetstjenesten et løft. Udrulningen af konceptet starter her i 2021 og vil blandt andet indebære nye uddannelser og en ny struktur for sanitetstjenesten.

En ny retning Vi har talt med Anne Marie Fenger, som er kommandolæge i både Hæren og Hjemmeværnet, om det nye koncept. Anne Marie Fenger har været med i arbejdsgruppen bag konceptet, som er udarbejdet af Hjemmeværnskommandoen i samarbejde med Forsvarets Sanitetskommando, Hjemmeværnets myndigheder og med input fra det frivillige niveau.

Hvad er fordelen ved det nye sanitetskoncept? ”Konceptet sætter en ny retning og ambitionsniveau for, hvad Hjemmeværnet vil med sanitetstjenesten i fred, krise og krig – altså hvem gør hvad i en situation, hvor der er behov for førstehjælp, og herunder hvornår det civile system skal træde til. Frem for alt har det været et ønske, at der med konceptet kommer nogle enkle principper, der sikrer, at de frivillige soldater kontinuerligt er klædt på til at kunne udøve førstehjælp i den operative virkelighed, der eksisterer i dag,” siger Anne Marie Fenger, der har mange års erfaring som læge i Forsvaret og blandt andet har stået for uddannelsen af værnepligtige til sanitetstjeneste. Anne Marie Fenger forklarer, at konceptet lægger op til en ny struktur for hele sanitetstjenesten i Hjemmeværnet og desuden introducerer nye funktioner for de frivillige soldater, som har en sundhedsfaglig baggrund. ”Det beskriver også, hvilke uddannelser og hvilket materiel der er behov for inden for alle dele af Hjemmeværnet, så rammerne i konceptet kan udfyldes. Det er på den måde også med til at sikre mere ensartede forhold for hele sanitetstjenesten,” siger Anne Marie Fenger.

Sanitets- og hygiejnevejleder får nøglerolle Centralt i det nye koncept er indførelsen af sanitets- og hygiejnevejledere ude i underafdelingerne. De skal være drivkraften i forhold til at sikre, at de frivillige soldater hele tiden har gyldige førstehjælpskompetencer. ”Vi har bygget på med lidt mere uddannelse, så sanitets- og hygiejnevejlederen får flere kompetencer, kan vejlede sin underafdelingschef og frem for alt kan stå for planlægningen og


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.