Hjemmeværnet #2 2024

Indhold

4 Kalender

5 Leder

8 Ledende instruktør får Frivilligprisen 2023

12 Flot start på jubilæum

16 Ny imagekampagne lancerer nyt slagord

20 Tema: I hælene på de udsendte soldater i Kosovo

24 Tema: Militære kompetencer bruges både nationalt og internationalt

30 Tema: Kom tæt på marinernes sømilitære rejse

34 Tema: Fremtidens uddannelser

36 Nordjyske flotiller har indledt nyt uddannelsessamarbejde

38 Det motiverer unge til en fritid i Flyverhjemmeværnet

42 Syv gode rekrutteringsråd fra praktikerne

44 Fem tips til din marchtræning

48 Fra frivillig fartøjsfører til kadet i Søværnet

52 Når karrieren i Forsvaret går hånd i hånd med et liv som frivillig

55 Hjemmeværnet er en del af hans dna

58 Tag med Sofie og Roxie til mønstringsprøve

62 Kærlighed i kompagniet

64 Frivillige stod for forplejning på stor brigadeøvelse

67 Hjemmeværnsfond håber på flere ansøgere

Fra frivillig til kadet i Søværnet

Fartøjsfører Casper Nomanni har sat sig nye mål. Nu uddanner han sig til søofficer.

Dronningen hyldede hædersmand

Kurt Dose har som den første modtaget 75-års tegnet. Det skete, da Hjemmeværnet fejrede sit 75-års jubilæum i København.

20

I hælene på udsendte soldater i Kosovo

Kom tæt på Hjemmeværnets udsendte bevogtningssoldater under deres tjeneste i Camp Novo Selo-lejren.

Hjemmeværnet

er en del af hans dna

Henrik Husted Hagelsø har brugt det meste af sit liv i Hjemmeværnet, hvor uddannelse og kammeratskab har holdt ham til ilden. 55

Sådan træner du til march

Vi giver dig fem gode tips til marchtræningen, så du er klar til marchsæsonen.

Danmarks

Ny kampagne skal gøre befolkningen klogere på ”Danmarks frivillige styrke”.

Ansvarshavende redaktør: Kommunikations- og pressechef Kristian Lykkestrand

Redaktør: Charlotte Baun Senholt Tlf.: 21 44 65 08 e-mail: Hjk-ifr-km04@mil.dk

Abonnement – adresseændring: For ikkemedlemmer skal ændringer meddeles til Charlotte Baun Senholt på mail: Hjk-ifr-km04@mil.dk. For medlemmer sker det automatisk.

Citat:

Artikler må gerne citeres inden for citatreglerne, når det sker med tydelig angivelse af ”Hjemmeværnsmagasinet” som kilde samt udgivelsesnummer.

Hjemmeværnsmagasinet udkommer tre gange årligt.

Oplag: 7.000

Design & tryk: Grafisk Rådgivning ApS Bording A/S

Forsidefoto: Klaus Bo

ISSN: 2794-350X (trykt) ISSN: 2794-3518 (online)

Næste magasin udkommer i efteråret 2024 Nr. 2 / 2024

Adresse: Hjemmeværnskommandoen, Hjemmeværnsmagasinet Sankelmarksvej 26 4760 Vordingborg

Kalender

Juni

28. juni – 19. juli

Bootcamp i Sønderjylland

Nye frivillige kan snuppe hele vores grunduddannelse på HGU Bootcamp i Søgårdlejren ved Uddannelsescenter Fyn, Syd- og Sønderjylland.

3. juli

Jubilæumsarrangement på Hjemmeværnsskolen

Hjemmeværnsledelsen mødes sammen med øvrige chefer fra vores internationale samarbejdspartnere i Nymindegab for at fejre 75-års jubilæet i forbindelse med sommerskolen 2024.

Juli

15.-19. juli

Flyverhjemmeværnets Summercamp

Flyverhjemmeværnets soldater samles til uddannelse og socialt samvær.

23.-25. august

Øvelse Sort Grav

Årets største øvelse i Flyverhjemmeværnet foregår på et gods på Sydsjælland.

31. august – 1. september

Skydelejr

Landsdelsregion Øst gennemfører aktiviteten SKYPER.

August

28. juni – 5. juli

Sommerkursus

Hjemmeværnsskolen holder Sommerkursus i Nymindegab for både frivillige og deres familier. Der er mange kurser at vælge imellem.

29. juni – 11. juli

Bootcamp for gruppeførere

Uddannelsestilbud for gruppeførere, som foregår i Skive ved Uddannelsescenter Nord- og Midtjylland.

5.-13. juli

Uddannelsesuge på Slipshavn

Marinehjemmeværnet gennemfører sin årlige Uddannelsesuge på Slipshavn ved Nyborg med mange uddannelsesaktiviteter.

8.-30. august

Bootcamp i Vordingborg

Også i august er der mulighed for at komme på HGU Bootcamp i Vordingborg ved Uddannelsescenter Sjælland.

September

LEDER:

Danmarks frivillige styrke

Den 1. april i år kunne vi fejre, at Hjemmeværnet har eksisteret i 75 år. Vi havde selv glæden af at fejre jubilæet den 3. april sammen med H.M. Dronningen, forsvarsministeren og repræsentanter fra hele Hjemmeværnet. Trods en tragisk start på dagen, hvor en frivillig hjemmeværnssoldat afgik ved døden hen over natten, mens hun bevogtede jubilæumsområdet ved Frihedsmuseet, blev det en flot start på Hjemmeværnets jubilæumsår.

Det gør os både stolte og ydmyge over at stå i spidsen for en organisation med så dyb og rig en historie, som Hjemmeværnet har. I den forbindelse skylder vi også jer en tak: Tak til alle jer, der yder en kæmpe indsats for Hjemmeværnet i dag – og en tak til alle dem, der siden 1949 har kæmpet for at skabe den frivillige styrke, Danmark har i dag.

Faktisk er der en hjemmeværnssoldat, der har været med siden begyndelsen. Vi vil derfor gerne have lov til at sige tillykke til Kurt Dose, som er den første til at modtage 75-års anciennitetstegnet.

Der har allerede været afholdt mange lokale arrangementer rundtomkring i landet, hvor Hjemmeværnets jubilæum er blevet fejret – dejligt, at I også festligholder jubilæet lokalt. Vi ser frem til at fortsætte fejringen med jer resten af året, herunder blandt andet i forbindelse med sommerskolen i Nymindegab.

Den sikkerhedspolitiske situation i verden spidser stadig til. Det betyder mange nye opgaver, der skal løses, og det sætter

vores organisation under pres. Vi har ganske enkelt brug for flere aktive frivillige soldater i Hjemmeværnet, hvis vi i fremtiden skal kunne løse de mange opgaver, som verden omkring os skaber.

Som de fleste af jer formentlig har opdaget, lancerede vi fra begyndelsen af maj en ny imagekampagne. Ved at tage udgangspunkt i dét, de fleste danskere forbinder os med – den gule vest – håber vi at kunne skabe en stærk fortælling om Hjemmeværnet af i dag.

At ændre en organisations image er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Vi kommer sammen til at arbejde hårdt og tålmodigt på at ændre danskernes opfattelse af Hjemmeværnet, men til gengæld vil denne indsats skabe et solidt fundament for den vækst i antallet af aktive hjemmeværnssoldater, som skal sikre Hjemmeværnets kapacitet til vores opgaveløsning i fremtiden.

For opgaverne er der allerede. Allerede nu bliver vi trykprøvet med flere værtsnationsstøtteopgaver end nogensinde før. I skrivende stund er der indsat soldater i både Kalundborg og Roskilde, og endnu flere af jer har i mellemtiden været involveret i lignende opgaver i Esbjerg og Aarhus.

Vi er mere efterspurgte end i mange år, og Danmark har brug for os.

Vi er Danmarks frivillige styrke.

Hjemmeværnsledelsen

Sammen skal vi styrke Hjemmeværnet

Hjemmeværnets nye kommitterede, Hans Andersen (Venstre), ser frem til at bidrage til at udvikle og styrke Hjemmeværnet med endnu flere frivillige soldater. Han har allerede været vidt omkring med besøg mange steder herhjemme og har også været i Kosovo.

Folketingsmedlem Hans Andersen (Venstre) har siden 1. februar beklædt posten som kommitteret i Hjemmeværnet og står nu sammen med chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, i spidsen for Hjemmeværnet.

Hans Andersen, der har siddet i Folketinget i 18 år, kommer med et solidt kendskab til det politiske liv og et særligt blik for frivilligt arbejde, som han har den allerstørste respekt for.

Hans Andersen har overtaget posten som kommitteret på et tidspunkt, hvor Hjemmeværnet udruller en ny rekrutterings- og kommunikationsstrategi, der skal styrke Hjemmeværnet og især øge antallet af frivillige soldater i vores aktive styrke, som i dag tæller knap 13.000 soldater. Hjemmeværnets

interne målsætning er at nå op på 17.500 frivillige soldater i aktivstyrken i 2030.

”I lyset af den markant ændrede sikkerhedspolitiske situation efter Putins invasion af Ukraine har vi med forsvarsforligets flere hundrede milliarder vist vores vilje til et mere slagkraftigt og robust dansk forsvar. Hjemmeværnet spiller en vigtig rolle i den udvikling; de frivillige soldater i Hjemmeværnet er et tydeligt tegn på dansk forsvarsvilje, og vi får brug for flere kræfter i Hjemmeværnet til at løse flere opgaver i det nationale forsvar og i det civile beredskab,” siger Hans Andersen.

Ny imagekampagne

Som en del af strategien lancerede Hjemmeværnet 1. maj en ny imagekampagne, som skal gøre befolkningen klogere på ”Danmarks frivillige styrke”, som er et nyt slagord, der skal styrke fortællingen om Hjemmeværnet og vise, at vi har fået flere militære opgaver, i takt med at verden er blevet mere usikker de seneste år. Du kan læse mere om imagekampagnen på side 16. ”Vi lancerer imagekampagnen for at gøre vores brand og omdømme stærkere. I kampagnen er der fokus på de opgaver, Hjemmeværnet løser for at bidrage til sikkerheden og trygheden i det danske samfund,” siger Hans Andersen, der allerede har deltaget i og besøgt mange aktiviteter i Hjemmeværnet.

Den nye strategi for Hjemmeværnet sætter rammen for opgaven med at få Hjemmeværnets frivillige fundament til at vokse sig stærkere. ”Det er en kæmpe opgave, som vi i fællesskab skal løfte i hele Hjemmeværnet, men som der også er bred politisk opbakning til,” siger Hans Andersen.

Om Hans Andersen

• Hans Andersen er 49 år og medlem af Folketinget for Venstre.

• Han har siddet i Folketinget i perioden fra 2001 til 2007 og igen fra 2011. Han sidder i flere udvalg, herunder også i Forsvarsudvalget.

• Privat er Hans Andersen gift med Jette og er far til fem børn.

Kommitteret Hans Andersen ses her under et besøg i april i Kosovo, hvor han talte med de danske hjemmeværnssoldater, der bevogter Camp Novo Selo-lejren.

Sæt kryds i kalenderen 25. september

Vi har talt med to frivillige soldater, der synes, at Danmarks nye mærkedag, Uniform på jobbet-dagen, er et rigtig godt initiativ, som de anbefaler andre at bakke op om. I år er der Uniform på jobbet-dag 25. september.

Et ”ekstra liv”

Jan Eisted, løjtnant, delingsfører i Politihjemmeværnskompagni Næstved

Civilt: Specialist i Nykredit

Vil du deltage i Uniform på jobbet-dagen i år?

”Ja, det vil jeg. Men jeg må også indrømme, at jeg har været lidt overvejende i forhold til den sikkerhedspolitiske situation, der er i verden lige nu,” siger Jan Eisted.

Hvordan oplevede du at deltage i 2023?

Jan Eisted havde en god oplevelse sidste år og fik gode tilbagemeldinger fra kollegerne. Han måtte dog lige spørge om lov til at bære uniformen for ikke at bryde nogle regler i forhold til sit job som facility manager i Nykredit.

”Det er vigtigt at vise, at vi er nogle, der har et ”ekstra liv” i Hjemmeværnet, men også at vise, at vi er en del af noget større. Der er mange, der ikke ved, hvem det er, der stiller op, når det virkelig gælder. Mange af mine kolleger smilede til mig, men blev også overraskede, da jeg mødte op i uniform på jobbet. De syntes, det var et fedt initiativ. De sagde direkte til mig, at det var godt, at der er nogle, der yder til samfundet på den måde,” siger Jan Eisted.

Et andet syn på Hjemmeværnet

Nina Flindt Temte, informationsspecialist i stabskompagniet ved Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn

Civilt: Kommunikationskonsulent i Region Hovedstaden

Vil du deltage i Uniform på jobbet-dagen i år?

Nina Flindt Temte har en jobfunktion, hvor hun ikke kan bære uniform sådan uden videre. Alligevel vil hun gerne deltage i Uniform på jobbet-dagen i år.

”Jeg håber, at jeg på selve Uniform på jobbetdagen får mulighed for eksempelvis at være til møde ude i byen eller på kursus som i 2023. Så vil jeg helt klart være med i Uniform på jobbetdagen igen i år. Jeg vil anbefale alle at gøre det, hvis man overhovedet har mulighed for det. For det åbner op for nogle gode samtaler. Jeg synes, at det er rigtig vigtigt!” siger Nina Flindt Temte.

Hvordan oplevede du at deltage i 2023?

Nina Flindt Temte var i uniform på Danmarks første Uniform på jobbet-dag, mens hun var på kursus på Journalisthøjskolen i København.

”Det var en supergod oplevelse! Jeg oplevede endda nysgerrighed fra andre på cykelstien, da jeg cyklede af sted i min uniform. Jeg mødte mange smil og nik, og det med at bære sin uniform med stolthed kan bare noget. Jeg blev overrasket over, at folk var så positivt nysgerrige og viste anerkendelse,” siger Nina Flindt Temte.

Ledende instruktør får Frivilligprisen 2023

Ledende instruktør og oversergent Kasper Kamp Simonsen er blevet hædret med Frivilligprisen 2023 for sin engagerede instruktørindsats på mange uddannelser.

Det var en glad og stolt Kasper Kamp Simonsen, der på Frederiksberg Slot 3. maj fik overrakt Frivilligprisen 2023 af forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

”Som frivillig soldat og ledende instruktør har du, Kasper, ydet en fantastisk og ekstraordinær indsats det seneste år. Du er både imødekommende og inspirerende, og kursisterne kigger din vej, når du står i front,” understregede forsvarsministeren ved prisoverrækkelsen.

Det er Hjemmeværnsskolen, der har indstillet Kasper Kamp Simonsen til prisen, som gives til frivillige i Hjemmeværnet og redningsberedskabet for en ekstraordinær indsats.

Chefskifte

Hjemmeværnskommandoen får fra 1. september 2024 ny stabschef. Det bliver oberst Christian Lippert, der udnævnes til brigadegeneral ved tiltrædelsen. Christian Lippert har gjort tjeneste i Hjemmeværnet gennem flere år og overtager stabschefposten efter brigadegeneral Henrik Berg, der skal til USA for at beklæde en stabschefstilling ved Joint Force Command Norfolk (JFC NF) i Virginia.

Der var glade smil, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen overrakte Frivilligprisen 2023 til ledende instruktør Kasper Kamp Simonsen.

Kasper Kamp Simonsen brænder virkelig for instruktørvirket og stiller også op, når der er behov for hans undervisningskompetencer til ekstraordinære opgaver – det gjaldt eksempelvis, da der sidste år var behov for instruktører til at uddanne ukrainske befalingsmænd. Kasper Kamp Simonsen deltog i uddannelsen af to hold, og den særlige indsats har været utrolig værdsat.

Kæmpe skulderklap

”At få Frivilligprisen er et kæmpe skulderklap, som jeg sætter stor pris på. Jeg gør jo mit bedste hver gang – det synes jeg er supervigtigt, for de frivillige soldater afser deres fritid til uddannelserne,”

siger den 46-årige Kasper Kamp Simonsen.

Kasper Kamp Simonsen har mere end 25 års erfaring som hjemmeværnssoldat, heraf en del år som patruljesoldat. Det seneste år har han været en del af Hjemmeværnets specialenhed, SSR, hvor han er tilknyttet SSR’s signalsektion i Jylland. Kasper Kamp Simonsen er et utrolig kendt ansigt på Hjemmeværnsskolen, hvor han underviser på befalingsmands- og føreruddannelserne. Han virker også som instruktør i signaltjeneste, på skydebanen og på Hjemmeværnets patruljeuddannelse, så han bruger nemt mere end 450 timer årligt på Hjemmeværnet.

Soldater fra Hjemmeværnet var med til at styrke beredskabet, da Børsen brændte. Foto: Kenneth Ophus

Soldater indsat ved brand i Børsen

Bedre muligheder for at yde en indsats i uniform

En historisk aftale betyder, at tusindvis af reservister og frivillige soldater i Hjemmeværnet, Forsvaret og beredskabet får bedre vilkår for at yde en indsats i uniform. Det sker, efter at de fem virksomheder Danfoss, Danske Bank, DSB, Netcompany og dagligvarekoncernen Salling Group med tilsammen cirka 80.000 medarbejdere har indgået aftale med dansk forsvar og beredskab som støttevirksomhed under InterForce.

Med aftalen kan virksomhedernes medarbejdere, der i deres fritid også er reservist eller frivillig i Hjemmeværnet, Forsvaret, beredskabet eller Kystredningstjenesten, få fem årlige fridage med løn til tjeneste i uniform.

Også Varde Kommune og senest Naviair med omkring 600 ansatte har givet deres medarbejdere den samme ret som Danfoss, Danske Bank, DSB, Netcompany og Salling Group.

Aftalen er ikke bare til stor gavn for dansk forsvar og beredskab. Det er den også for de ansatte, som ikke længere skal bruge fridage og ferie på at gøre tjeneste i uniform. Aftalen er desuden et eksempel på en trend, hvor flere og flere virksomheder ligefrem opfordrer deres ansatte til at arbejde frivilligt i en god sags tjeneste i

I alt 178 hjemmeværnssoldater var indsat en hel uge i forbindelse med den eksplosive Børsen-brand i april, hvor det ikoniske dragespir styrtede ned. Den 400 år gamle Børsen opført under Christian den 4. husede dansk kulturarv og var under en omfattende renovering forud for en større fejring af 400-års jubilæet, da der opstod brand, og alarmen gik om morgenen 16. april.

Hjemmeværnets soldater var med til at styrke beredskabet og støtte, hvor det var nødvendigt, på Slotsholmen, hvor de løftede vigtige afspærringsopgaver for at give plads til det omfattende beredskabsarbejde ved den historiske bygning. Mange dage efter kunne man fortsat se røg stige op fra brandtomtens gabende hul.

arbejdstiden og med fuld løn, såkaldt Corporate Volunteering. Konceptet kan få yderligere vind i sejlene, idet en dom fra Højesteret har fastslået, at landets virksomheder kan fradrage deres udgifter til løn, uanset hvad medarbejderne laver i arbejdstiden. Det vil altså også sige deres lønudgifter til medarbejdere, som bruger arbejdstid på tjeneste i uniform.

Hjemmeværnssoldater på en række store virksomheder kan få fri med løn til at yde en indsats i uniform. Arkivfoto: Kevin Sigvartsen

Flere nye typer kampstøvler

Nye frivillige soldater i Hær- og Flyverhjemmeværnet kan nu vælge mellem flere forskellige slags kampstøvler. Marinehjemmeværnet får fortsat sikkerhedsstøvler udleveret.

Godt fodtøj er altid en individuel vurdering, og det er ikke anderledes for kampstøvler. De fire mærker støvler, som tilbydes, er alle sammen af høj kvalitet og kan benyttes til de fleste opgaver. Der findes to typer kampstøvler, en tung og en let udgave. Den væsentlige forskel ligger i vægten, og hvordan støvlen støtter op om din fod og ankel.

Du skal vælge støvle ud fra, hvad dine primære opgaver i Hjemmeværnet bliver. Du skal ikke forveksle tung med vinter

Kampstøvle, tung

• Stiv og stabil støvle, der står godt fast.

• Højskaftet, der gør, at den støtter rigtig godt omkring foden og anklen.

• Mellemmembran, der gør den mere vandtæt.

• Egner sig til opgaver, hvor du ofte er ude i terrænet og går på ujævnt underlag, samt hvis du i perioder bærer på tung oppakning. Støvlen egner sig til infanterister, soldater i motoriseret overvågning samt til bevogtnings- eller patruljesoldater.

eller let med sommer, da der er begrænset forskel i temperatur i støvlen. Den største forskel er, hvordan støvlen støtter foden. Er du i tvivl, så skal du vælge kampstøvle tung, som er bredt anvendelig.

Når du har valgt model, skal du prøve støvlerne og vælge, præcis hvilken støvle der passer bedst til dig. De fleste af støvlerne kan tilpasses individuelt med forskellige indlægssåler, og en enkelt model leveres i flere bredder.

Bemærk: Det er IKKE muligt at bytte til en anden støvle, før den valgte støvle er slidt op, så vær omhyggelig med dit valg. Læs også folder om de forskellige støvler på hjv.dk bag login under ”For medlemmer”.

• Smidig støvle.

• Lavskaftet, hvilket gør, at den ikke giver samme støtte som en tung støvle.

• Ingen membran, hvilket betyder mere vedligehold, for at den er vandtæt.

• Egner sig til opgaver, hvor du går på en fast banet vej og/ eller på kontor samt sjældent bærer oppakning. Støvlen egner sig til medlemmer med funktioner i eksempelvis musikkorps og politikompagnier.

Anden delaftale af forsvarsforliget er på plads

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået anden delaftale i det historiske forsvarsforlig 2024-2033. Det 10-årige rammeforlig betyder, at der løbende tages stilling til nye behov og vilkår for dansk forsvar og sikkerhed. Anden delaftale indeholder blandt andet materiel til Hæren samt en ny værnepligtsmodel.

Det er meget positivt, at der er landet en ny delpakke, som direkte styrker nogle af de kapaciteter, som Forsvaret har behov for. Selvom denne pakke ikke er direkte relateret til Hjemmeværnet, vil eksempelvis det øgede antal værnepligtige give endnu flere danskere et solidt kendskab til det at være soldat. Og et grundigt kendskab er en central forudsætning for at rekruttere flere frivillige soldater til Hjemmeværnet.

”Jeg ser frem til, at delaftalens elementer konkretiseres i den kommende tid og ikke mindst til det videre arbejde med styrkelse og udvikling af Hjemmeværnet, herunder i relation til kommende delaftaler,” siger chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly.

Med den anden delaftale ønsker aftaleparterne at fortsætte opbygningen af et slagkraftigt og højteknologisk dansk forsvar, der i højere grad lever op til krav og forventninger fra NATO, EU og allierede. Samtidig skal forsvarsområdet rustes til at løfte den omfattende opgave med at styrke dansk forsvar og sikkerhed hen over forligsperioden. Du kan læse mere om aftalen på Forsvarsministeriets hjemmeside: fmn.dk

Chefer på besøg i Kosovo

Hjemmeværnsledelsen besøgte i april de udsendte hjemmeværnssoldater, der bevogter NATO-lejren Camp Novo Selo i Kosovo, der ligger cirka en halv times kørsel nord for hovedstaden Pristina.

Hjemmeværnet overtog sidste år bevogtningsopgaven for Forsvaret og skal stå for sikkerheden i lejren frem til 2025. Soldaterne skal under deres udsendelse blandt andet sikre lejrens hovedport og patruljere langs hegnet.

Hjemmeværnsledelsen benyttede lejligheden til at sige stor tak til alle dem, der stiller op, når der skal løses opgaver i både ind- og udland.

”KFOR-missionen er af afgørende betydning for at opretholde sikkerheden og støtte genopbygningen

af dette samfund. Missionen er et levende eksempel på den vigtige rolle, Hjemmeværnet spiller i forhold til at støtte nationale og internationale operationer. Og så får de udsendte soldater uvurderlig erfaring med hjem fra missionen, som bidrager til både deres personlige og professionelle udvikling,” understregede hjemmeværnsledelsen i forbindelse med besøget.

For to af de udsendte soldater blev besøget noget helt særligt. Soldaterne Paul og Thor modtog således chefen for Hjemmeværnets mønt som en anderkendelse af hver deres særlige indsats. Hvis du er nysgerrig på opgaven i Kosovo, så tjek vores Kosovo-site ud på hjv.dk.

DR-serie stiller skarpt på Hjemmeværnet

DR har i foråret tunet ind på det moderne hjemmeværn med reportageserien ”Frivillige i front”. Over fire afsnit viser serien hjemmeværnssoldaters indsættelse i og løsning af en række aktuelle militære opgaver, som soldaterne har udført både nationalt og internationalt til lands, til vands og i luften. DR’s tv-hold har blandt andet fulgt i hælene på Marinehjemmeværnets MFP’ere og deres indsats under en HNS-opgave i Esbjerg, de har været med vores udsendte bevogtningssoldater på mission i Kosovo og har også været i luften med en besætning fra Flyverhjemmeværnet på deres mission for EU’s kyst- og grænsebevogtningsenhed, Frontex. En af de medvirkende i DRserien, skoleleder og eskadrillechef Maja Larsen, kan du læse mere om i vores tema om det moderne hjemmeværn på side 24. Hele serien kan streames på DR TV.

Også NATO har haft 75-års jubilæum i 2024

Ikke nok med at Hjemmeværnet fyldte 75 år her i 2024. Også NATO fejrede sit 75-års jubilæum 4. april. Danmark var en af de 12 nationer, der stiftede forsvarsalliancen i 1949, og NATO har været med til at sikre fred og stabilitet i Danmark i 75 år. Her i jubilæumsåret har NATO budt velkommen til Sverige, som blev nyt medlem af alliancen 7. marts efter flere hundrede års neutralitet. I 2023 blev

Finland også medlem af NATO, der nu tæller 31 medlemslande. NATO’s jubilæum er på dansk grund blevet markeret med den første og største totalforsvarsmesse, Action 24, i Fredericia i weekenden 19.-21. april, som var noget af et trækplaster. På messen, som ”Folk & Sikkerhed” stod bag, var Hjemmeværnet også repræsenteret med en stand.

Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, og kommitteret Hans Andersen ses her under deres besøg i Kosovo. Foto: Brian Lundberg Kristensen.

Hendes Majestæt Dronningen skridtede jubilæumsparaden af sammen med chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly.

Royal hyldest

INDLEDTE FLOT START PÅ 75-ÅRS JUBILÆET

Det blev en festlig og mindeværdig dag, da Hjemmeværnet fejrede sit 75-års jubilæum med en flot parade ved Frihedsmuseet i København i starten af april. Her takkede Hendes Majestæt Dronningen alle de mange mænd og kvinder, der vælger Hjemmeværnet til i deres fritid. En tragisk hændelse satte dog sit præg på festlighederne. →

I 75 år har tusindvis af mænd og kvinder med stor dedikation og forsvarsvilje frivilligt engageret sig i Hjemmeværnet for at være med til at passe på Danmark.

Den første officielle fejring af Danmarks frivillige styrke gennem 75 år skete ved det historiske Frihedsmuseum i København 3. april med deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen og repræsentanter fra hele Hjemmeværnet. Frivillige soldater i fine uniformer dannede her en flot parade, der i det kølige, men klare aprilsvejr blev akkompagneret af Roskilde Musikkorps’ klingende honnørmarcher.

Trods en tragisk start på dagen, hvor en kvindelig hjemmeværnssoldat natten til jubilæumsdagen var afgået ved døden under sin vagttjeneste ved jubilæumsområdet ved Frihedsmuseet, blev det en flot start på jubilæet. For at

ære den afdøde hjemmeværnskammerat og ven blev ceremonien indledt med et minuts stilhed.

Dronningen lykønskede Hjemmeværnet

Hendes Majestæt Dronningen, der har været medlem af Hjemmeværnet siden 2008, hyldede og lykønskede det jubilerende hjemmeværn i sin tale.

”I 75 år har Hjemmeværnet bidraget til at skabe tryghed og sikkerhed for danskerne, og Hjemmeværnet udgør en vigtig del af det nuværende krigsog kriseberedskab. Vi har brug for alle hjemmeværnssoldater – ikke mindst i en tid, hvor vi igen oplever krig i Europa, og tiderne er blevet mere usikre,” sagde Dronningen.

Hun sendte også en varm hilsen og en stor tak til alle de mange mænd og kvinder, der vælger Hjemmeværnet til og bruger deres fritid på at styrke Danmarks sikkerhed.

”Jeres indsats fortjener den største anerkendelse og respekt. Mange bliver frivillige i Hjemmeværnet for at yde en indsats, men ender med selv at få en masse igen. Det har jeg selv oplevet i min tid i Hjemmeværnet,” sagde Dronningen, der ønskede Hjemmeværnet stort tillykke.

75-års tegn til Kurt Dose

Hendes Majestæt Dronningens tale varmede de mange fremmødte hjemmeværnssoldater. Det gjaldt ikke mindst den 95-årige Kurt Dose, som Dronningen hædrede for hans helt enestående bedrifter for Hjemmeværnet og for fædrelandet.

Kurt Dose fra Køge kan som eneste nulevende hjemmeværnssoldat bryste sig af at have være medlem af Hjemmeværnet siden starten i april 1949. Derfor fik Kurt Dose som den første i Hjemmeværnet overrakt det synlige bevis på sin eksemplariske præstation – anciennitetstegnet for 75 års tro tjeneste.

Det var i sandhed et stort og bevægende øjeblik for den gamle

På billedet ses Landsdelsregion Østs kongeligt indviede fane.

Det var en stor dag for hædersmanden Kurt Dose, da han fik 75-års tegnet. Han er den eneste nulevende soldat, som har været med i Hjemmeværnet siden starten i 1949.

hædersmand, som i dagens anledning havde taget sin datter Maj-Britt med til den højtidelige dag, hvor han sad lige ved siden af Dronningen i jubilæumsteltet.

Også forsvarsminister Troels

Lund Poulsen takkede Kurt Dose for hans legendariske indsats. Ministeren benyttede også lejligheden til at hylde frivilligheden, som er uløseligt forbundet med Danmarks frivillige styrke.

Soldater fra hele landet stillede op i jubilæumsparaden.

”Vi har brug for Hjemmeværnets frivillige til at løse de mange udfordringer, vi står over for i den aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Fortsæt med at passe på Danmark,” understregede ministeren.

Jubilerende værn blomstrer

Også for de andre deltagende soldater blev dagen i København en kæmpe oplevelse. Gruppefører Winnie Svensson var sammen med sine hjemmeværnskammerater taget fra Fyn for at være med i paraden. ”Det var en stor ære,” fortæller hun.

Også forsvarsminister Troels Lund Poulsen takkede 75-års jubilaren Kurt Dose.

Claus Lemming, der indgår som en del af den frivillige formandstrio i Hjemmeværnets Landsråd, understreger, at han især glæder sig over den opblomstring, som Hjemmeværnet oplever her i jubilæumsåret, som også har kastet meget positiv medieomtale af sig.

For de to chefer, henholdsvis chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, og kommitteret Hans Andersen, var der da også stor glæde og tilfredshed med den helt igennem mindeværdige dag.

Kommitteret

Hans Andersen og chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, var glade og tilfredse med den mindeværdige dag i København.

”Hjemmeværnet har været, er og vil fortsat være Danmarks frivillige styrke,” fremhævede de efterfølgende i en takkevideo, som du kan se på vores Facebook.

Ud over fejringen i København er jubilæet også blevet festligholdt mange steder rundtom i landet. Følg med på vores jubilæumssite ”75 år” på hjv.dk. ■

NY KAMPAGNE SKAL GØRE BEFOLKNINGEN KLOGERE PÅ

”Danmarks frivillige styrke”

Hjemmeværnet har spillet en større militær rolle i de senere år. En ny kampagne og et nyt slagord skal være med til at gøre den fortælling tydeligere.

Du har formentlig set hjemmeværnssoldater på plakater ved dit lokale Netto-supermarked. Måske har du set en reklamefilm for Hjemmeværnet i landets biografer. Højst sandsynlig har du set film i forskellige længder på sociale medier og streamingtjenester, hvor budskabet er ”De fleste ser kun vesten. Vi ser kun opgaven”.

Under alle omstændigheder har du ud over den gule vest bemærket, at Hjemmeværnet proklamerer, at vi er ”Danmarks frivillige styrke”.

Siden 1. maj har en større kampagne nemlig gjort danskerne mere fortrolige med den brede vifte af opgaver, hjemmeværnssoldater løser. Kampagnen tager sit udgangspunkt i det, de fleste forbinder Hjemmeværnet med. Den gule vest.

Vesten som samtalestarter Og vi bruger den gule vest, som den er tiltænkt – til at skabe opmærksomhed. Den er en vigtig del af opgaveløsningen for mange af jer, og i kampagnen bruges vesten til at

For at formidle bredden i Hjemmeværnets opgaveløsning har det været af afgørende betydning, at reklamefilmen veksler mellem militære opgaver og mere civile opgaver, som har betydning for danskernes sikkerhed.

starte en samtale med danskerne – for at skabe en stærk fortælling om Hjemmeværnet anno 2024.

Hjemmeværnet har en unik position i krydsfeltet mellem det frivillige Danmark og Forsvaret, og det er dén fortælling, som befolkningen skal forbinde os med. De er der bare ikke endnu, så de skal have en hjælpende hånd. Det er derfor, vi går fra at sige ”Vi stiller op” til at underskrive os selv som ”Danmarks frivillige styrke”.

Det nye hovedbudskab bruges til at fremhæve Hjemmeværnet som en stærk, frivillig og militær beredskabsorganisation, som vi er stolte af at være en del af, og som fortjener samfundets anerkendelse.

Flere soldater kræver bedre kendskab

Verden har ændret sig, og karakteren og omfanget af Hjemmeværnets militære opgaver har naturligt fulgt med udviklingen. Det trækker veksler på de frivillige soldaters tid og indsats, og derfor har Hjemmeværnet sat tydelige strategiske mål for at skabe vækst i antallet af aktive soldater.

En klar forudsætning for at få flere til at blive frivillige soldater er derfor, at danskerne får et mere kvalificeret og dybere kendskab til Hjemmeværnet og vores militære rolle og opgaveløsning.

At ændre befolkningens syn på Hjemmeværnet er ikke let, og det bliver ikke løst på den korte bane. Det kommer til at tage tid, og det kræver tålmodighed. Det kan kun lykkes, hvis alle bidrager med at fortælle om de opgaver, som bliver løst – og som kan skabe et større kendskab til Hjemmeværnets militære opgaver.

Kampagnen kører fra 1. maj til 30. juni og er det første trin i en kampagneraket, der skal gøre Hjemmeværnets opgaver og militære færdigheder tydeligere i befolkningen. I fremtidige kampagner vil den gule vest blive nedtonet til fordel for andre budskaber, der knytter sig til hovedbudskabet om, at Hjemmeværnet er ”Danmarks frivillige styrke”.

Vil du vide mere om kampagnen, kan du blive klogere på siden ”Kampagner”, som ligger under fagområdet ”Informationsforum” på hjv.dk. ■

SIKKERHEDSPOLITISK SITUATION SATTE SIT PRÆG PÅ HJEMMEVÆRNET I 2023

Den europæiske sikkerhedssituation og indsættelser ved voldsomt vejr herhjemme påvirkede Hjemmeværnets aktiviteter i 2023. Samtidig styrkede vi vores fokus på at rekruttere og fastholde frivillige soldater. Det fremgår af Årsberetningen for 2023.

Den sikkerhedspolitiske situation satte sit præg på Hjemmeværnets opgaveløsning og udvikling også i 2023. Særligt centralt står krigen i Ukraine. Hjemmeværnet har her bidraget med materiel og med uddannelse af ukrainske soldater.

I forlængelse heraf har vi bidraget med mange soldater og mange timers indsættelse ved de såkaldte Host Nation Supportopgaver, på dansk også kaldet værtsnationsstøtteopgaver, hvor vi har støttet vores NATO-allierede, når de er ankommet til danske havne med militært materiel, der har skullet bevogtes og overvåges,

inden det blev sendt videre til andre destinationer i Europa. 2023 blev samtidig et år, hvor Hjemmeværnet fik særligt travlt i kølvandet på meget voldsomt vejr som eksempelvis stormen i oktober. Det afspejler sig også i, at Hjemmeværnets soldater sidste år leverede samlet knap 2,4 millioner timers frivillig tjeneste, hvilket er cirka 100.000 timer mere i forhold til 2022.

Større fokus på rekruttering og fastholdelse

Det høje aktivitetsniveau og de mange opgaver har fordret ekstra uddannelse og træning af

Hjemmeværnets soldater. På den baggrund er der brug for flere soldater i Hjemmeværnet til at løse opgaverne, også i de kommende år. Derfor er der i 2023 iværksat strategisk forankrede indsatser for at øge tilgangen af nye soldater og for at fastholde de soldater, der allerede har skrevet kontrakt med Hjemmeværnet.

Det fremgår også af Årsberetningen, at de frivillige soldater i forlængelse af forsvarsforliget skal sikres bedre rammevilkår og herunder bedre udrustning og materiel, så Hjemmeværnet også i 2024 og fremefter fortsat er en attraktiv samarbejdspartner. Du kan læse hele Hjemmeværnets Årsberetning 2023 på hjv.dk. ■

Fakta

• Hjemmeværnet talte ultimo 2023 cirka 13.400 aktive soldater, som i 2023 blev registreret for knap 2,4 millioner timers tjeneste. Det svarer til cirka 178 timers tjeneste i gennemsnit per soldat, og tjenesten fordeler sig på uddannelse, øvelser og indsættelser.

• De 2,4 millioner timers tjeneste er cirka 100.000 flere timer end i 2022 –en stigning på cirka 4,3 procent fra 2022 til 2023.

Hjemmeværnet leverede i 2023 mange timers indsats på løsningen af de såkaldte Host Nation Support-opgaver som her i Aarhus Havn.

Militære opgaver i vækst i en usikker verden

Den sikkerhedspolitiske situation i verden spidser stadig til. Det mærker vi også i Hjemmeværnet, og vores militære rolle i dansk forsvar og beredskab er blevet skærpet og stiller større krav til os.

I dette tema tuner vi ind på Hjemmeværnet anno 2024. Det er et hjemmeværn, hvor vores frivillige soldater er med til at løse stadig flere militære opgaver både nationalt og internationalt.

Hjemmeværnet har i Kalundborg Havn været med til at løse en vigtig bevogtningsopgave for at passe på amerikansk materiel. Foto: Jonas Vandall

I hælene på udsendte bevogtningssoldater

i Kosovo

Siden august 2023 har frivillige hjemmeværnssoldater været udsendt tre måneder ad gangen til NATOlejren Camp Novo Selo i Kosovo, hvor de står for at bevogte lejren. Hjemmeværnets soldater skal stå for sikkerheden i lejren frem til 2025. Vores fotograf besøgte de udsendte soldater på Hold 50-a, der har været opstillet af Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn.

Adgangskontrol ved hovedvagten

Hjemmeværnssoldaternes hovedopgave foregår ved lejrens Main Gate, hvor alle køretøjer og personer bliver kontrolleret. Mange kosovoalbanere har deres faste gang ind og ud af lejren, hvor de arbejder. Soldaternes arbejdsuge er opdelt i et døgn i vagten, et døgn som Quick Reaction Force og et døgn med vagtfri. Så starter ”tredagesugen” forfra.

”Tobleronen”, som den store trekantede bom bliver kaldt, er styret af den sikrende vagt via ”klaveret”, en stor tavle med knapper i alskens farver.

Ruten rundt om lejren er cirka tre kilometer lang, hvor soldaterne ofte møder civile, der altid hilser og vinker. Soldaterne fortæller, at civile, der ikke vinker eller hilser, ville være en tydelig ændring i normalbilledet.

Den kørende patrulje varierer sin rute til og fra brønden, så ruten ikke er forudsigelig. Men uanset ruten får soldaterne med garanti opmærksomhed fra de vilde hunde, som løber efter patruljen, gør arrigt og snapper efter hjulene. Ifølge soldaterne er det kun GD’erne, de reagerer sådan over for.

Patruljering både til fods og i bil

Patruljering er en vigtig del af opgaveløsningen i Kosovo. Patruljeringen sker til fods på en tre kilometer lang rute rundt om lejren for at kontrollere hegnet. Desuden gennemfører soldaterne kørende patruljer til ”brønden”, som er et nærliggende vandværk, der leverer rent drikkevand til Camp Novo Selo. Soldaterne kontrollerer, at alt er okay ved brønden.

Tiden går hurtigere med god stemning. Nogle af de schweiziske soldater er begyndt at spille dansk musik i bilen, når de skal ind og ud af Main Gate. Særligt Rasmus Seebach er populær blandt schweizerne.

Velfærdsområdet Valhal er samlingspunkt for de danske soldater i Novo Selo. Her er særligt sofahjørnet med PlayStation og bordtennisbordet brugt til tidsfordriv.

PlayStation og bordtennis i fritiden

Hvert tredje døgn har soldaterne vagtfri og tid til afslapning. Det er dog stadig et krav, at de træner, så de til hver en tid kan indsættes på ad hoc-opgaver i løbet af tre timer. Vagtfrie dage bliver oftest brugt på at indhente den søvn, man ikke får de to andre døgn i tredagesugen. Men der er også tid til hygge og spil.

I et andet hjørne af Valhal bliver et puslespil lagt. Det er en aktivitet, som Kristina er glad for, fordi hun slapper af ved at have fokus på noget andet end soldaterarbejdet.

Træfninger som denne udføres uden magasin i geværet, så det er nemt for andre i lejren at aflæse, at det er en øvelse og ikke en skarp situation.

Træning i hurtig reaktion

Som en del af bevogtningsopgaven i lejren skal soldaterne altid være klar til at kunne reagere hurtigt på trusler mod lejren. Det kræver, at de træner og holder sig skarpe. ■

Her træner soldaterne at komme frem til lejrens ydre mur for at besvare ild.

Patruljer til lands og i luften

– både nationalt og internationalt

Fem år i træk har Flyverhjemmeværnet været udsendt til Sydeuropa med deres Defenderfly og tilhørende besætninger.

Flyverhjemmeværnet skal både mestre opgaver i luften med egne fly og støtte Flyvevåbnet fra landjorden på et niveau, der kan anvendes i internationale sammenhænge. Bredden i opgaverne er blevet tydelig, efter at Flyverhjemmeværnet på samme tid havde soldater udsendt til bevogtningsopgaver i Kosovo og til patruljering af Europas ydre grænser i fly.

Normalt er det Flyvevåbnets store Challenger-fly eller agile Fennec-helikoptere, som hænger i luften over Middelhavet. Her patruljerer de Europas ydre grænser i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Det sker som et led i missionen Frontex, som Danmark har forpligtet sig til at opstille bidrag til. Siden 2018 har det periodevis hverken været

soldater fra Flyvevåbnet eller deres fly, som har løst opgaven. Det har derimod været fly og besætninger fra Flyverhjemmeværnet. Flyverhjemmeværnets navn forleder mange til at tro, at Flyverhjemmeværnets kerneopgave bogstavelig talt er at være flyvende. Men faktisk er det kun knap syv procent af Flyverhjemmeværnets soldater, som flyver

eller har opgaver i relation til værnets to fly. De resterende 93 procent løser opgaver på jorden til støtte for Flyvevåbnet.

”Flyverhjemmeværnets vigtigste opgave er at støtte Flyvevåbnet. Det gør vi fra luften, men i meget høj grad også fra jorden. Det kræver vidt forskellige kompetencer, og vi skal være dygtige til begge dele,” siger chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede.

Samme principper i forskellige miljøer Omtrent 700 kilometer nordvest for Flyverhjemmeværnets udsendte fly og besætning, der i 2023 arbejder fra en mission i Grækenland for den europæiske grænse- og kystbevogtning Frontex, er en anden soldat fra Flyverhjemmeværnet også på patrulje. Det foregår dog med støvler på landjorden og TYR-vest på brystet. Soldaten er Maja Larsen, der i efteråret 2023 er udsendt til NATOmissionen Kosovo Force (KFOR).

For hvor det normalt er Hærens soldater, som har til opgave at bevogte og patruljere en NATO-lejr i Kosovo, er det nu Hjemmeværnet, der har overtaget opgaven. Selvom hverken Flyvevåbnet eller fly kan opstøves i lejren, er kompetencerne fra Flyverhjemmeværnet alligevel gangbare:

”Det, vi især træner til daglig og skal være dygtige til i Flyverhjemmeværnet, er bevogtning og adgangskontrol på Flyvevåbnets flyvestationer. Det er fuldstændig de samme principper i Kosovo, bare på en base i stedet for,” siger Maja Larsen.

At de daglige opgaver afføder et kompetenceniveau, der også kan bruges uden for Flyverhjemmeværnets almindelige rammer, glæder chefen for Flyverhjemmeværnet:

”For at vi kan være en stærk samarbejdspartner for Flyvevåbnet, skal vi kunne løse vores opgaver på højt fagligt niveau. At vi i Flyverhjemmeværnet kan være med i internationale sammenhænge både på jorden og fra luften, synes jeg vidner om, at vi har nået et højt niveau. Men det viser også, hvilke krav der i dag bliver stillet til soldater i Hjemmeværnet,” siger oberst

Flyverhjemmeværnets

vigtigste opgave er at støtte Flyvevåbnet. Det gør vi fra luften, men i meget høj grad også fra jorden.

Kern Oddershede, chef for Flyverhjemmeværnet

Kern Oddershede, der tidligere har haft flere chefstillinger i Flyvevåbnet.

Forskellige baggrunde, men samme opgave Opgaverne, der skal løses på internationale missioner, er de samme, ligegyldigt om soldaterne bruger deres fuldtidsarbejde på at udvikle deres militære færdigheder eller gør det i deres fritid. Til daglig er Maja Larsen skoleleder, og opgaven i Kosovo er hendes første udsendelse:

”Jeg tog af sted, fordi jeg syntes, det lød spændende at være en del af en udsendelse med et internationalt hold, og for at få noget mere erfaring med bevogtningsopgaver,”

Ud over besætningen, som flyver flyene, er ground support technicians fra Flyverhjemmeværnet også med på Frontexudsendelserne. De skal blandt andet klargøre flyene før hver flyvning.

→

fortæller Maja Larsen, der bruger de fleste af sine timer i Flyverhjemmeværnet på sit virke som eskadrillechef.

Ud over at få større erfaring med bevogtning og indsigt i dagliglivet på en militærbase er noget af det mest givende for hende på udsendelsen at være med til at løse opgaver, der gør en forskel for lokalsamfundet:

”Vi står og passer på flere end 1.100 soldater, så de kan løse deres arbejde med at holde fred i Kosovo bedst muligt. Det er virkelig et meningsfyldt arbejde.”

I himlen over Sydeuropa kommer soldaterne om bord på Flyverhjemmeværnets fly også med vidt forskellige baggrunde. Nogle er civile piloter, nogle har fløjet for Flyvevåbnet. Andre er ansat i politiet eller byggebranchen. Piloten FIN, der har været udsendt med Flyverhjemmeværnet til Frontex flere gange og har været leder af missionsbidraget, ser det som en styrke:

”Alle i mandskabet har en form for specialistbaggrund,” forklarer FIN, der selv har fløjet for SAS og har brugt, hvad der svarer til flere end 915 fulde døgn i et civilt cockpit.

”Andre er rigtig stærke på it og teknik, og derfor udgør vi faktisk en rigtig kapabel styrke,” siger han.

Vi står og passer på flere end 1.100 soldater, så de kan løse deres arbejde med at holde fred i Kosovo bedst muligt. Det er virkelig et meningsfyldt arbejde.

Maja Larsen, udsendt eskadrillechef

En oplevelse for livet

Ligesom Maja Larsens færdigheder inden for bevogtning af Flyvevåbnets etablissementer kan overføres til opgaven i Kosovo, kan både besætningernes færdigheder og flyets udstyr nemt bruges i internationale sammenhænge.

Flyet har en stærke sensorpakke, der minder om den, der sidder på Flyvevåbnets redningshelikoptere. Takket være den kan flyet eksempelvis opdage små både med migranter, der har brug for hjælp, eller både, der forsøger at fragte narko.

Derudover har flyet også et andet overraskende stærkt kort på hånden: Det kan flyve særdeles langsomt.

”Det er en stor fordel med det opgavekompleks, vi er blevet stillet hernede. Hvis man skal opdage små detaljer på havoverfladen som redningsveste eller små gummibåde, så er det en fordel at kunne blive tæt på objektet i længere tid for også at kunne stedfæste positionen og kalde hjælpefartøjer på overfladen til,” forklarer FIN.

Opgaven i Middelhavet minder på mange måder også om de opgaver, som flyet og besætningen løser i Danmark. At arbejde

Maja Larsens startede sin militære karriere i Flyverhjemmeværnet og turen til Kosovo er hendes første internationale udsendelse.

2.000 kilometer hjemmefra byder dog også på nye udfordringer, blandt andet høje temperaturer over længere tid og aske fra vulkanudbrud.

Som Maja Larsen påpeger, så er det ofte, at det mest udfordrende også har været det mest givende ved at være på international opgave:

”Man kan ikke sammenligne det med noget andet. Man er så tæt sammen med sin enhed, og man får mulighed for at lære nogle nye mennesker rigtig godt at kende. Det er en oplevelse for livet,” siger hun. ■

At vi i Flyverhjemmeværnet kan være med i internationale sammenhænge både på jorden og fra luften, synes jeg vidner om, at vi har nået et højt niveau.

Kern Oddershede, chef for Flyverhjemmeværnet

For besætningen på Frontex slutter opgaverne ikke, når flyet har fast grund under hjulene igen. For efter flyvningen følger en række administrative opgaver, som soldaterne også skal løse.

Hvorfor løser Hjemmeværnet internationale opgaver?

• Det kan måske virke paradoksalt, at Hjemmeværnet løser opgaver langt hjemmefra. Hjemmeværnets hovedopgave er dog at støtte Forsvaret, og Forsvarets opgaver foregår ikke kun inden for Danmarks grænser. Så Hjemmeværnet støtter der, hvor Forsvaret har behov for det – om det er nationalt eller internationalt. Det er med til at aflaste Forsvaret.

• Hjemmeværnet blev inddraget i internationale missioner for første gang i 2006. Hjemmeværnet har haft soldater udsendt til blandt andet Irak, Afghanistan, Kuwait, Georgien, Mali, Kenya, Spanien, Italien og Grækenland. Fra 2011 og frem til 2013 varetog Hjemmeværnet ligeledes bevogtningsopgaven i Kosovo, som det nu sker igen. Bidraget til Kosovo Force forventes at vare frem til 2025.

• Under udsendelserne er Hjemmeværnets soldater ansat på korttidskontrakt.

Læs mere om KFOR-missionen på hjv.dk

Veluddannede hjemmeværnssoldater styrker Danmarks

slagkraft

Over 1.000 hjemmeværnssoldater var i aktion på

Som en del af øvelsen lagde et af Marinerhjemmeværnets skibe til ved havnemolen, fordi besætningen havde akut behov for lægehjælp. Meldinger om de forskellige skader fløj gennem luften, og flere tilskadekomne blev lagt på molen foran Avedøreværket.

Landsdelsregion Østs store militærøvelse, Absalon Springer. På øvelsen var der ekstra fokus på at træne soldaternes evne til at bevogte kritisk infrastruktur for at ruste dem til vigtige bevogtningsopgaver, hvis Danmark rammes af alvorlige kriser.

Avedøreværket, der ligger syd for København, er en uhyre vigtig del af det danske strømnet.

Værket leverer strøm til cirka 1,3

millioner husstandes årlige forbrug og er derfor et oplagt mål for en fjende, der vil lamme landets infrastruktur.

Netop derfor fik soldater fra Københavns Vestegn til opgave at bevogte det enorme objekt på den store militærøvelse Absalon Springer, så de fik trænet deres kompetencer til at løfte en vigtig bevogtningsopgave, hvis Danmark skulle blive ramt af en alvorlig krise.

”Når vi tager Danmarks sikkerhed alvorligt, bidrager Hjemmeværnet til at bevare fred og stabilitet samt afskrække modstandere

fra at krænke dansk territorium. Hjemmeværnets veluddannede soldater styrker Forsvarets slagkraft og bidrager til danskernes sikkerhed. Derfor har vi i Hjemmeværnet skarpt fokus på vores militære kompetencer, så Hjemmeværnet opretholder den nødvendige robusthed og korpsånd,” understreger chef for Landsdelsregion Øst oberst Peer Sander Rouff om øvelsen, som foregik i hele regionens område i Østdanmark. ■

For at standse ulykken og få plads til at yde førstehjælp på skibets besætning måtte hjemmeværnssoldaterne få marinerne på land.

Avedøreværket er i forvejen omhegnet med en port, så det var nemt at oprette en adgangskontrolpost, og Avedøreværket blev under øvelsen også omdannet til et midlertidigt militært område.

Kritisk infrastruktur

• Kritisk infrastruktur dækker over de sektorer og systemer, der er nødvendige for at holde samfundet kørende og derfor er vigtige at beskytte i forhold til terrorisme, cyberangreb eller sabotage. Det gælder særligt sundhedssektoren, forsyning af fødevarer og vand, sikkerhed, transport, kommunikations- og informationssystemer, finanssektoren og energinettet, som samfundet ikke kan være foruden.

• På Avedøreværket, der leverer strøm til cirka 1,3 millioner husstandes årlige forbrug, var det nødvendigt at have flere kompagnier indsat for at løfte bevogtningsopgaven vedrørende det cirka 60 hektar store objekt. Soldater fra Motoriseret Overvågning patruljerede ydersiden af værket jævnligt i deres GD’ere, mens gående patruljer gik ruter på værkets grund, hvor der er mange store bygninger og blinde vinkler.

I kølvandet på den aktuelle sikkerhedspolitiske situation barsler Marinehjemmeværnet med en ny vision, der stiller skarpt på at udvikle de frivillige marineres sømilitære kompetencer, så de kan være med til at holde et vågent øje med den stigende trafik af fremmede statsskibe i dansk farvand.

Marinerne er stævnet ud på en

sømilitær rejse

Det er et stærkt og selvsikkert Marinehjemmeværn, som her i Hjemmeværnets jubilæumsår slår en skarpere tone an i sin nyeste vision anno 2024 for værnets fremtidige udvikling.

Marinehjemmeværnets nye vision –den anden af slagsen – er bagtæppet for en sømilitær rejse, hvor kursen er sat mod at udvikle de frivillige marineres sømilitære kompetencer yderligere, så de kan løse endnu flere skarpe opgaver til søs.

”Vi ønsker simpelthen at få en skarpere militær profil, som matcher den aktuelle sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine for to år siden. Den sætter retningen for vores udvikling og opgaver,” siger chefen for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussen.

Marinehjemmeværnets sømilitære rejse har været undervejs i nogle år, men har taget ekstra fart efter krigen i

HNS-opgaverne er bare vokset big time – også mere, end jeg havde forventet. Så vi har i den grad brug for flere hænder.

Henrik Holck Rasmussen, chef for Marinehjemmeværnet

Ukraine, som fuldstændig har ændret spillepladen for dansk forsvar og for NATO, og fra politisk hold er man klar til at investere flere hundrede milliarder i Forsvaret for at styrke Danmarks sikkerhed.

I det scenarie ønsker Marinehjemmeværnet helt overordnet at være Søværnets fremmeste partner i overvågningen, bevogtningen og forsvaret af Danmarks interesser til søs og i havn for på den måde at bidrage til, at sikkerheden til søs er så optimal som muligt.

Flere skyggeoperationer til søs

Den sikkerhedspolitiske udvikling mærker Marinehjemmeværnet helt konkret ved, at de frivillige marinere i dag bliver bedt om at gennemføre flere såkaldte ”skyggeoperationer” vedrørende fremmede statsskibe i dansk farvand, så de er med til at håndhæve vores suverænitet til søs. De frivillige besætninger bliver især sendt ud på opgaver i Storebælt og i Øresund for at holde et vågent øje med skibstrafikken – særligt i forhold til fremmede statsskibe. Opgaven går ud på at identificere og dokumentere skibenes tilstedeværelse – blandt andet i form af positionsbestemmelse og fotografering af fartøjerne og det, de

Marinehjemmeværnets frivillige besætninger bliver i stigende grad sendt ud for at holde et vågent øje med fremmede statsskibe.

foretager sig. Opgaverne betyder, at fartøjsføreren om bord på marinehjemmeværnsfartøjet skal gøre sig nøje overvejelser om, hvordan disse skibe skal anduves på taktisk hensigtsmæssig vis, så besætningerne er i stand til at indhente de nødvendige informationer.

Det er vigtig farvandsovervågning for Søværnet, som til den opgave selv råder over tre patruljefartøjer i Diana-klassen, der er på vagt, mens Marinehjemmeværnet

til sammenligning kan trække på størstedelen af sin flåde på 30 fartøjer rundtom i landet. Derfor bliver der også kaldt på Marinehjemmeværnet, fordi de er mange, har en større volumen og kender de danske farvande ud og ind.

”Opgaven handler om, at vi og Søværnet er synlige og sender et signal til de fremmede statsskibe om, at vi ved, hvor de er, og kan dokumentere, hvad de foretager sig,” siger Henrik Holck Rasmussen.

Han understreger i samme åndedrag kraftigt, at investigeringsopgaverne altså ikke handler om, at Marinehjemmeværnet sejler ud for at anvende magt mod nogen. På ingen måde.

”Vi anvender ikke våben i forbindelse med disse opgaver. Der er alene tale om at indhente informationer, hvilket er en opgave, vi træner yderligere, men allerede nu udfører,” siger Henrik Holck Rasmussen.

Men der er plads til forbedringer, hvilket den nye vision også er et udtryk for.

Voldsom vækst i HNS-opgaver

Ud over den intensiverede farvandsovervågning er de såkaldte Host Nation Support-opgaver nærmest eksploderet de seneste år, hvilket for Marinehjemmeværnets vedkommende især har sat de frivillige maritime bevogtningssoldater, der er organiseret i fire Maritime Force Protectionenheder (MFP), under kraftigt pres. Baggrunden for opgaverne er, at Danmarks allierede NATO-samarbejdspartnere – især amerikanerne – i stigende grad benytter sig af danske havne, når de skal have losset og transporteret store mængder militære køretøjer og helikoptere videre til andre destinationer i Østeuropa. Særligt Esbjerg Havn er blevet NATO’s kæledæggehavn, men også havnene i Aarhus og Kalundborg bliver anvendt. Aktuelt bidrog hele Hjemmeværnet i april til en kæmpe HNS-opgave i Kalundborg, hvor MFP’erne stod for

den essentielle havnebevogtning og eskorte, mens opgaven stod på. Til sommer venter yderligere HNSopgaver i Esbjerg og Aarhus. På samme tid vel at mærke.

”HNS-opgaverne er bare vokset big time – også mere, end jeg havde forventet. Så vi har i den grad brug for flere hænder. For det er os, der spiller førsteviolinen, fordi Søværnet ikke råder over de samme maritime bevogtningskompetencer som vi. Derfor har vi intensiveret og målrettet rekrutteringen af nye medlemmer specifikt mod MFP-enhederne,” siger Henrik Holck Rasmussen og henviser til et succesfuldt rekrutteringsprojekt ”Lillebælt kalder”, der blev gennemført i efteråret 2023, og som har givet 46 nye medlemmer.

Markant kursskifte

Så den nye visions yderligere fokusering i retning af at udvikle de frivillige marineres sømilitære kompetencer i en tid, der med krigen i Ukraine er præget af mere usikkerhed og dermed fokus på vores sikkerhed og forsvar, falder

Vi ønsker simpelthen at få en skarpere militær profil, som matcher den aktuelle sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine.

Henrik Holck Rasmussen, chef for Marinehjemmeværnet

helt naturligt. Visionen varsler samtidig også nye tider efter mange års primære fokus på civile kompetencer.

”Vi har ikke undervist nævneværdigt i sømilitære færdigheder siden murens fald i 1989. Populært sagt har vi koncentreret os om at dygtiggøre de frivillige marinere i, hvordan de skal sejle et skib, og hvordan de skal udføre søredningsopgaver samt udlægge flydespærringer ved havmiljøopgaver. Så søredning og havmiljø er vi rigtig dygtige til. De senere års sikkerhedspolitiske deroute i vores nærområde har imidlertid ført til,

Marinehjemmeværnet har oplevet en voldsom vækst i deltagelsen i de såkaldte Host Nation Support-opgaver, hvor Marinehjemmeværnets rolle består i at udføre den helt essentielle havnebevogtning og eskorte.

at vi nu kaster vores koncentration og kærlighed på også at skærpe de sømilitære færdigheder, så vi kan løfte flere militære opgaver ved siden af de øvrige opgaver. På den måde er vi fortsat en relevant og kompetent samarbejdspartner for Søværnet og det danske totalforsvar,” siger Henrik Holck Rasmussen.

Det er en rejse og udvikling, som kommandøren glæder sig over, og som fortsat – og gerne med intensiveret kraft – skal ud at leve og forankres blandt de frivillige marinere. Der er nemlig stor efterspørgsel efter den frivillige mørkeblå indsats, som i den grad nyder anerkendelse og respekt i Søværnet. ■

Sådan ønsker Marinehjemmeværnet at udvikle

de sømilitære færdigheder

Forskellige aktiviteter danner basis for udviklingen og træningen af de frivillige marineres sømilitære færdigheder. På bedding er også nyt materiel. Her får du et overblik:

SAMEX

De sømilitære færdigheder bliver trænet på de såkaldte SAMEX-øvelser, som holdes fire-fem gange om året. På øvelsen træner marinerne blandt andet, hvordan man gennemfører farvandsovervågning og maritim billedopbygning, hvordan man udfører en effektfuld investigering for eksempel af fremmede statsskibe og herunder tager de rigtige billeder til dokumentation. Men også hvordan man anvender fartøjets sensorer, for eksempel natsigtet – Forward Looking Infra Red (FLIR-kameraet) – til at holde øje til søs, når det er buldermørkt. Besætningens evne til at imødegå angreb trænes også i forbindelse med SAMEX.

FARFEX

Denne øvelse er rettet specifikt mod Marinehjemmeværnets fartøjsførere. Øvelsen har til formål at klæde fartøjsførerne på, så de får mere viden om suverænitetshåndhævelse, hvordan de skal forholde sig under sømilitære operationer – og ikke mindst hvilket mandat de har. FARFEX højner førerens beslutningskompetencer til brug for hans/ hendes udøvelse af Mission Command.

TAKTISK SEMINAR

Her træner marinere via gulvspil indendørs sømilitære opgaver, så deres taktiske forståelse for, hvordan de skal løse opgaverne, bliver styrket. Men også hvordan de skal forholde sig som en lille brik i en større sømilitær kampagne.

UDDANNELSE

For at klæde marinerne bedre på er Marinehjemmeværnet i dialog med Hjemmeværnsskolen om at udvikle en række nye kurser eksempelvis i sømilitær taktik, sømilitære doktriner, maritim havari- og sanitetsindsats samt i fjernkending.

NYT MATERIEL

For at styrke især håndteringen af HNS-opgaverne arbejdes der på, at MFP-enhederne får nye forstærkede RHIB-gummibåde, der blandt andet vil blive udstyret med sensorer og et passende våben. I pipelinen står også et ønske om – over tid – at udskifte Marinehjemmeværnets omkring 30 år gamle fartøjer med nye mere moderne fartøjer, der kan sejle hurtigere, har større udholdenhed, og som vil være udstyret med sensorer og våben, der matcher morgendagens sømilitære opgave. ■

Det kan du forvente på uddannelsesområdet fremover

Lige rundt om hjørnet – nærmere bestemt 1. juni – fylder Hjemmeværnsskolen 75 år. En gammel, men velsmurt dame, ynder skolechef og oberst Flemming Meinertz at kalde Hjemmeværnsskolen. Og velsmurt bliver hun nødt til at være for at følge med skolens udviklingssektion, der udvikler og justerer Hjemmeværnets uddannelser, så de følger med tiden og den operative efterspørgsel. Få her et overblik over nye tiltag.

Lige nu afprøver Hjemmeværnsskolen brug af VR-briller på et færdselsreguleringsmodul. Fordelen er, at kursisten kan øve sig i trygge rammer.

Disse uddannelser lanceres i 2024-25

• Værnsfælles droneuddannelse i samarbejde med Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse

• Opdatering af signaluddannelser for både signalofficer og signalbefalingsmand

• Opdatering af enhedsuddannelserne

• Opdatering af føreruddannelserne.

Mikrolæring

I mikrolæring skæres undervisningen op i mindre, letfordøjelige bidder. Der er altså tale om flere, men kortere udgaver af e-læring med en større grad af fleksibilitet – for eksempel er kursistens tidsforbrug lavere, og den enkelte læringsbid kan være alt fra video til podcast eller noget helt tredje. Mikrolæring tilbyder en effektiv og fleksibel uddannelsesmetode, der passer ind i en travl hverdag, og involverer derfor korte, præcise undervisningsenheder, som gør det muligt at lære i små tidsrum.

De elektroniske klasseværelser

For at optimere kursistens tid og fokus på det, der virkelig betyder noget, er Udviklingssektionen glad for at introducere de elektroniske klasseværelser. Formålet er at gøre det enklere for kursisten at navigere mellem forskellige kurser og samle den nødvendige læring på ét sted, med håb om at det bliver lettere for kursisten at tilgå kursusmaterialer og facilitere hjælp og samarbejde med medkursister.

DET KAN DU

Bliv en del af innovationen på Hjemmeværnsskolen!

Hjemmeværnsskolen ønsker at benytte de mange faglige kompetencer, som findes i Hjemmeværnet. Derfor vil Udviklingssektionen iværksætte ”Open Innovation”, hvor du har mulighed for at ytre dine behov og bidrage med ideer til udvikling af læring.

GLÆDE DIG

TIL I 2024

OG 2025

Simulation

Simulation er, når vi gør noget i et scenarie, som minder om virkelighedens praksis, men er iscenesat og trukket ud af den virkelige sammenhæng. Dette er noget, som Udviklingssektionen ser store muligheder i. Lige nu afprøves VR-briller som en del af færdselsreguleringsmodulet på Politifunktionskursus. Fordelen ved at bruge VR-briller er, at der kan øves i trygge rammer, før kursisterne skal afprøve færdselsregulering i et rigtigt trafikkryds, men bilisterne generes også mindre, da krydsene skal slukkes i mindre grad end før indføringen af VR-briller.

Podcast

Det er svært at underkende podcastmediets fremgang i de seneste år. Derfor vil Udviklingssektionen undersøge, om mediet kan bruges som supplement til skolens e-læring. Mens læringsvideoer er gode til vidensformidling med visuel understøttelse, giver podcastformatet andre fordele. Her er der mulighed for diskussion mellem to faglige personer, der går et spadestik dybere. Samtidig giver podcastformatet større fleksibilitet, da det for eksempel kan høres, mens man er på farten eller ordner haven.

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens er også et område, der udvikler sig fra minut til minut, og det går stærkt. Indtil videre er det til intern brug i forhold til at udvikle læringsobjekter, -videoer og -tekster, men kunstig intelligens kommer også til at blive en del af Hjemmeværnsskolens uddannelser på sigt.

Nordjysk uddannelsessamarbejde styrker sammenhængskraften

I Nordjylland samarbejder de lokale enheder om at uddanne nye og garvede gaster til Marinehjemmeværnet. Det sparer både tid og ressourcer og styrker relationerne på tværs af flotillerne.

Sammen er vi stærkere.

Det er hovedprincippet bag et nyt samarbejde mellem hjemmeværnsflotillerne 123 Djursland, 121 Hanstholm, 115 Vendsyssel og 114 Aalborg-Hals i Nord- og Kronjylland, hvor der samarbejdes om at uddanne både de nye og garvede gaster i flotillerne.

Om Intro HGU:

Intro HGU er det første modul i Hjemmeværnets Grunduddannelse (HGU). Modulet giver adgang til den videre grunduddannelse, der foregår på Hjemmeværnsskolen.

Almindeligvis foregår introkurset til Hjemmeværnets Grunduddannelse, Intro HGU, lokalt i de enkelte enheder, men ved at lægge kurserne sammen og deles om ansvaret for planlægning, undervisning og faciliteter opnår man bedre sammenhængskraft og store tidsbesparelser. Det fortæller en af

idémændene bag, uddannelsesstøtteofficer Peter Goldenbek Kahl fra Aalborg-Hals-flotillen. Vi møder ham en lørdag formiddag under et Intro HGU-kursus på marinehjemmeværnsfartøjet Patrioten i Aalborg Havn.

”Før sad hver enkelt uddannelsesofficer og planlagde de lokale

kurser, der skulle holdes lokalt i flotillerne, og jeg tænkte: Vi planlægger kurset. De planlægger kurset. Det giver ikke mening i mit hoved, at vi alle sammen sidder og gør det. Så kan vi lige så godt slå os sammen,” forklarer Peter Goldenbek Kahl og fortsætter:

”Så det er grundpillerne i det: dels at lette vores timeforbrug i forbindelse med planlægning, dels at skabe en samhørighed mellem flotillerne, så vi står stærkere, fordi vi nemmere kan trække på hinandens ressourcer.”

Samarbejde frigiver ressourcer

Intro HGU-kurserne køres en gang i kvartalet i Nordjylland med deltagelse af otte til 12 kursister, og ved at samle deltagere fra hele regionen får man udnyttet de frivilliges tid og ressourcer på bedste vis. Det fortæller en af samarbejdets andre ”bagmænd”, uddannelsesstøtteofficer i Vendsysselflotillen Bonny Bruun Nielsen:

”Det er vigtigt, at vi bruger de frivilliges timer bedst muligt. Både på ledelses- og deltagerniveau. Ved at lægge nogle af de her kurser sammen sparer vi tid på planlægning, vi kan hjælpe hinanden med at stille instruktører til rådighed, og så er en af fordelene også, at vi kan være nok kursister, så øvelserne kommer til at se rigtige ud.”

Det nye samarbejde er først lige kommet i gang, og der er fortsat finjusteringer at tage med fra gang til gang.

”Der er noget benarbejde i det her, fordi alt er nyt, men over tid tror vi på, at det kan betale sig. Vi skal gerne uden om at opfinde den dybe tallerken hver gang, så vi sørger for at gøre videndeling nemmere og hjælpe hinanden bedst muligt,” siger Bonny Bruun Nielsen.

Bidrag på tværs af enheder Intro HGU-kurset på Patrioten afvikles over en weekend, og her skabes relationer på kryds og tværs mellem enhederne. En stor styrke på sigt, hvis man spørger uddannelsesstøtteofficererne.

”En ting er, at vores instruktører kan spare noget tid. Noget andet er, at vores gaster får et tilhørsforhold til hinanden ude i de forskellige enheder, så man kender hinanden og ikke er bange for at tage over og hjælpe i

de andre flotiller. Det, at vi får opbygget noget socialt på kryds og tværs, styrker sammenhængskraften,” forklarer Peter Goldenbek Kahl.

En af kursets deltagere, Jens Holm Jensen fra flotille 121 Hanstholm, fortæller da også, at han får meget ud af at møde nogle af sine potentielt fremtidige samarbejdspartnere fra de andre flotiller.

”Det gør det lidt mere spændende at møde andre end dem, man er vant til at omgås. Det kan jo være, at man mødes igen senere i uddannelsesforløbet eller i forbindelse med opgaver, så det er rart nok at have et kendskab til dem, man måske skal samarbejde med senere hen,” forklarer han og suppleres af Peter Goldenbek Kahl:

Det er vigtigt, at vi bruger de frivilliges timer bedst muligt. Både på ledelses- og deltagerniveau.

Bonny Bruun Nielsen, uddannelsesstøtteofficer

”Der ligger også noget fastholdelse i det. Tidligere var man måske lidt bange for at miste sine folk til andre, men med det her samarbejde kan vi deles om de kræfter, der er, på en god måde.”

”Det kan også betyde, at man er mere tilbøjelig til at tage af sted og hjælpe andre flotiller, når man kender folkene, man skal af sted med, fra uddannelsesforløbene,” mener Jens Holm Jensen.

Store fremtidsperspektiver

Samarbejdet mellem de nordjyske flotiller stopper ikke ved Intro HGU’en. Der er nemlig store planer for fremtiden.

”Til efteråret vil vi køre en uddannelsesweekend med seks kurser med base i Hanstholmlejren for alle, der er med i det her samarbejde. Her er målet at blive omkring 60-100 gaster. Her vil der være fokus på både det faglige og det sociale,” fortæller Bonny Bruun Nielsen og fortsætter:

”Det overordnede mål bliver at knytte alle enhederne tættere sammen på alle parametre, så vi nemmere kan låne folk af hinanden og supplere hinanden. Det tror jeg er vigtigt at få kørt ind, selvom det tager noget tid nu og her.”

Efterårets store uddannelsesweekend kommer efter planerne til at bestå af deltagere fra Frederikshavn, Aalborg, Hanstholm og Randers. Der er dermed lagt op til et styrket bånd på tværs af Marinehjemmeværnets flotiller i fremtiden. ■

Mød tre unge,

Tre unge medlemmer af Flyverhjemmeværnet fortæller her, hvordan de oplever at være ung i det frivillige forsvar, og hvad der har motiveret dem til at yde en indsats som frivillige soldater.

Muligheder for uddannelse og selvudvikling tiltrak Ela

Ela Vitkauskaite, 22 år, gruppefører i Security Force ved Hjemmeværnseskadrille 223 Værløse.

Ela Vitkauskaite, som i øjeblikket er ved at aftjene sin værnepligt hos Ingeniørregimentet på Skive Kaserne, har været en del af Flyverhjemmeværnet i 4½ år. Hendes far introducerede både hende og hendes lillebror til Hjemmeværnseskadrille 223 Værløse.

”I starten troede jeg ikke, at Hjemmeværnet lavede særlig meget, ligesom man ofte ser det på diverse videoer på YouTube og TikTok. Men så blev jeg introduceret for Security Force, hvor der var mange skarpe opgaver, og så blev jeg bidt,” siger hun.

Ela Vitkauskaite så nogle unikke muligheder for at udvikle sig både professionelt og personligt i Flyverhjemmeværnet og meldte sig derfor ind.

”Jeg gik stadig i gymnasiet, så jeg kunne ikke melde mig ind i Forsvaret. Men hos Flyverhjemmeværnet kunne jeg prøve det

militære af og se, om det var en vej, jeg havde lyst til at gå. Jeg kunne ligesom se, hvad der ville blive forventet af mig,” siger hun.

Flyverhjemmeværnet tilbyder mange forskellige uddannelser og kurser, så man kan få en del relevant erfaring, hvis man vil søge ind i Forsvaret. Dette var én af de mest attraktive ting for Ela Vitkauskaite. Men selvudvikling var også en stor grund til, at hun søgte ind i Flyverhjemmeværnet, og hun har i den forbindelse fået ledelseserfaring i form af sin rolle som sergent.

Godt sammenhold trods aldersforskel

Eskadrillen byder også på et godt sammenhold: ”Jeg er havnet i en god eskadrille, som min far også er en del af, hvor der er et godt sammenhold på trods af aldersforskelle. Og så samarbejder vi meget

Jeg er havnet i en god eskadrille, som min far også er en del af, hvor der er et godt sammenhold på trods af aldersforskelle.

Ela Vitkauskaite, gruppefører

med andre eskadriller, hvor der er mange andre unge, heriblandt Hjemmeværnseskadrille 240 i Odense,” siger hun.

Når Ela Vitkauskaite som ung kvinde i et mandsdomineret felt til tider skal sætte sig i respekt over for omverdenen, tænker hun tilbage på de hold, hun har undervist på Hjemmeværnsskolen.

”Jeg har stadig kontakt til to hold, som jeg har undervist på Hjemmeværnsskolen. Når jeg fortæller dem om mine udfordringer, så siger de: ”Du er så god, vi har set, hvad du kan,” og det motiverer mig til at fortsætte,” siger hun.

Selvom hun til tider oplever udfordringer på sin arbejdsplads, så tager hun det i stiv arm, for hun elsker sit arbejde meget højt og kan ikke forestille sig at skulle lave noget andet.

For Ela Vitkauskaite er det ikke drømmen om at blive pilot, der motiverer hende til at fortsætte i Flyverhjemmeværnet, men at kunne løse skarpe opgaver og være med til at gøre en forskel den vej. Og måske en drøm om at blive flymekaniker. ”Jeg er faktisk rigtig bange for højder, men jeg elsker at flyve,” siger hun.

Fællesskabet er den største motivation

Jacob Bolding, 23 år, rekrutteringsspecialist og soldat i Security Force ved Hjemmeværnseskadrille 240 Odense.

De seneste otte måneder har Jacob Bolding i kraft af sin rolle som rekrutteringsspecialist lagt mange kræfter i at rekruttere flere folk til sin eskadrille. Det gør han samtidig med sit engagement i eskadrillens Security Force-gruppe og et liv som travl medicinstuderende. Han gør dog intet halvt og brugte sidste år i nærheden af 1.000 timer som frivillig i Flyverhjemmeværnet.

Når hverdagen går for meget op i anatomi og eksamenslæsning, er det rart for ham at have denne forbindelse til noget militært, som adskiller sig fra resten af hans civile liv.

”Det er faktisk meget rart med et afbræk, når studiet bliver træls,” siger han.

Jacob Bolding er glad for sin funktion som rekrutteringsspecialist, især på grund af den kommunikationsplan, som de kører i hans enhed. Kommunikationsplanen, der blev lagt for tre

Jeg kan virkelig godt lide selve infanteridelen og det at bevogte flyvestationer.

Jacob Bolding, rekrutteringsspecialist

år siden af eskadrillechefen, har i den grad medvirket til at hverve folk. Eskadrillen er gået fra tre til 40 medlemmer og har nu en gennemsnitsalder på 36 år. Det glæder Jacob Bolding, for det er det hele værd at lægge så meget tid og energi i noget, når han ser det lykkes.

”Jo flere vi er i eskadrillen, jo flere fede øvelser kan vi lave,” siger han.

Loyal over for flyverne

Da han i sin tid blev medlem af Flyverhjemmeværnet, meldte han sig ind, fordi han havde afsluttet sin værnepligt hos Flyvevåbnet på Flyvestation Karup og havde en vis loyalitet over for at være flyver.

”Jeg kan virkelig godt lide selve infanteridelen og det at bevogte flyvestationer. Og så er det også bare fedt at få lov til at være på flyvestationerne og at være en del af et anderledes miljø,” siger han.

Han fortæller desuden, at det er attraktivt for ham, at der i Flyverhjemmeværnet er mulighed for at være med i så mange skarpe opgaver sammen med Flyvevåbnet.

”Der er en rigtig stor tilknytning til moderværnet, som man ikke ser så mange andre steder,” siger han.

Fordi Jacob Bolding læser medicin, som er et fag, der kræver en del formidling og pædagogik, bruger han den læring, han får fra Flyverhjemmeværnet, i sin dagligdag.

”Jeg skal til at tage et gruppeførerkursus, som jeg tænker vil gavne mig i min fremtidige civile karriere,” siger han.

Hans største motivation for at være soldat i Hjemmeværnseskadrille 240 står dog klart for ham: Fællesskabet.

”Jeg er heldig at være havnet i en eskadrille med samme ambitionsniveau, som jeg har,” siger han.

Og så går han stadig med en spinkel drøm om en dag at blive uddannet officer mellem hans bachelor og kandidat bare for at lave noget helt andet end medicin. ”Jeg har ikke helt givet slip på det militære endnu,” siger han med et smil.

Meldte sig ind for at styrke cv’et

Sandra Halager, 25 år, Hjemmeværnseskadrille 274 Østjylland

Til daglig læser Sandra Halager til bygningskonstruktør og er lige nu i praktik som projektleder ved et privat firma. Da hun for to år siden søgte ind i Flyverhjemmeværnet, tænkte hun, at det ville styrke hendes cv og samtidig gavne hendes karriere.

”Jeg tænkte, at det var en god mulighed for at få både noget lederuddannelse og erfaring, som jeg vil kunne implementere i min hverdag som projektleder senere,” siger hun.

Sandra Halager har ingen erhvervsmæssig baggrund og ville derfor gerne have noget andet,

På min uddannelse kommer man direkte ud i en lederstilling, så jeg ville gerne have andet end gymnasiet som erfaring. Sandra Halager, menig

der skilte hende ud på cv’et, end at hun er ung kvinde. Hendes fag er meget mandsdomineret, men hun ville ikke have, at det var det eneste, der skilte hende ud.

”På min uddannelse kommer man direkte ud i en lederstilling, så jeg ville gerne have andet end gymnasiet som erfaring,” siger hun.

Nye kammerater holder hende til ilden

For Sandra Halager er en god leder en, der går forrest og kan håndtere alle slags konflikter professionelt. Det var muligheden for at blive en sådan leder, som i første omgang trak Sandra Halager ind i Flyverhjemmeværnet. Hun så en reklame for Flyverhjemmeværnet og meldte sig til efter en samtale med eskadrillen.

”Efter at jeg havde gennemført Hjemmeværnets basisuddannelse, syntes jeg bare, at det var for fedt! Jeg var på et hold med en del

andre på min alder, og det gav en god dynamik,” siger hun.

Det er også et stort plus for Sandra Halager, at mange af opgaverne foregår om aftenen og i weekenden, så man kan have en hverdag uden for Flyverhjemmeværnet. Ifølge Sandra Halager er Flyverhjemmeværnet det mest attraktive værn for hende på grund af de skarpe opgaver. ”Jeg tror, at jeg ville komme til at kede mig et andet sted,” siger hun og griner.

Grunden til, at hun stadig er aktivt medlem i eskadrillen, er dog menneskene, som hun har mødt i eskadrillen.

”Der er et godt sammenhold imellem os i eskadrillen. Vi har ikke så stor aldersforskel, og det føles, som om alle er på lige fod med hinanden. Jeg kom egentlig mest for at få noget ledererfaring, men jeg er blevet, fordi jeg synes, det er fedt,” siger hun. ■

7 gode rekrutteringsråd fra praktikerne

Der er fuld gang i strategi og seminarer for at få flere hjemmeværnssoldater.

Vi har sat to praktikere i det nordjyske stævne for at få deres gode råd til rekruttering og onboarding.

Mød Michael Pedersen, informationsofficer i S9 Rekruttering, Aalborg Kaserner, og Alexander Mellon Kierkegaard, rekrutteringsspecialist i Hjemmeværnskompagni Aalborg Nordvest.

1

Ukraine-krigen trækker ikke i de unge

Alexander: ”Krigen i Ukraine boostede antallet af ansøgere, men det har stabiliseret sig nu. Det er mere de ældre end de yngre, der vil forsvare fædrelandet og så videre. De yngre vil gerne stille op, men det handler ikke nødvendigvis om at skyde med skarpt. Det appellerer mere til dem at udføre for eksempel bevogtning og hjælpe under en snestorm. Så vælg vinklen på at gøre en forskel efter ansøgernes alder.”

2

Skræddersy aktiviteten

Alexander: ”Sociale medier egner sig efter min erfaring bedre til

kommunikation end rekruttering. Jeg tror mere på mødet ansigt til ansigt. Dér er uddannelsesstederne oplagte til at få unge i tale. Det er godt, hvis man sender unge ud til at tale med de unge. Men man skal også målrette rekrutteringen. Hvis det for eksempel er mekanikere på erhvervsuddannelserne, man er interesseret i, skal man tale teknik og have et køretøj med. På HTX med en robotlinje kan det være droner, som fanger interessen. På universitetet kan der være tilflyttere, som har brug for at få venner, ligesom man også kan italesætte perspektiverne i at få et værdifuldt netværk. Unge i dag har så mange forskellige fritidsmuligheder, at de hurtigt er videre, hvis det ikke fanger deres interesse.”

Informationsofficer Michael Pedersen (forrest) og rekrutteringsspecialist Alexander Mellon Kierkegaard fra Nordjylland ses her ved et orienteringsmøde for potentielle nye medlemmer af Hjemmeværnet.

3

Sælg Hjemmeværnet – ikke kompagniet

Michael: ”Det er helt naturligt, at man taler om det nære, men fra et rekrutteringsperspektiv foretrækker jeg, at de frivillige på messer, til byfester og så videre ”sælger” Hjemmeværnet og ikke kompagniet. Hvis det for eksempel er en patruljeenhed, hvor det forventes, at man lægger 600 timer om året, kan det få en interesseret til at trække følehornene til sig. Men der kan jo sagtens være et andet kompagni, hvor 50 eller 100 timer om året er glimrende. Så hellere så et frø, så de går ind og tager testen på vistillerop. dk. Så skal vi nok tage dem derfra og finde kompagniet.”

4 Udnyt synligheden under øvelser

Michael: ”Sidste år var små 100 hjemmeværnssoldater på øvelse på Læsø, hvor vi fulgte med som S9’ere for at finde folk til Kompagni Læsø, for de er ikke så mange derovre. Der var både en rekrutterings- og kommunikationsdel. Kommunikationen blev håndteret med Facebook-opslag og en feltavis, men derudover havde vi også en udstilling foran de lokale butikker fredag, lørdag og søndag. I øvrigt vinklede vi rekrutteringen på, at vi søgte folk til det lokale beredskab, som Hjemmeværnet er en del af på Læsø.”

5

Vær et skridt foran

Alexander: ”Det er ikke nødvendigvis store ting, men det kan være med til at holde kadencen – og fastholde interessen – under onboardingen. For eksempel tager vi mål til uniformen tidligt i processen – gerne i forbindelse med en kompagniaften – så den frivillige ikke skal vente, men hurtigt er i gang, når medlemskabet er godkendt. Senest har vi også eksperimenteret med, at nye frivillige kommer med ud og overværer skydning, inden de starter på Hjemmeværnets Grunduddannelse, for at snuse til det.”

6

Foretag en grundig overlevering

Alexander: ”Når jeg slipper en frivillig, udarbejder jeg et overleveringsark til delingsføreren med en kort intro. Det kan være lidt om personens familiære forhold, uddannelse, andre fritidsinteresser og eventuelle ambitioner i Hjemmeværnet. På den måde er delingsføreren klædt mere på til at give det nye medlem en god start.”

7

Ring inden – og aflys ikke

Michael: ”Det er enormt vigtigt at følge op i starten for at sikre sig, at folk bliver ved med at komme. Du kan ikke give en dato en måned ude i fremtiden og så regne med, at den frivillige husker at troppe op. Især med de yngre kan det anbefales at ringe inden. Det er bedre end at sende mail og sms. Og lad være med at aflyse aktiviteter. Gennemfør, nærmest uanset hvor få I er. Igen handler det om at holde de nye hjemmeværnssoldater til ilden. Desuden sender det et dårligt signal at aflyse.” ■

Michael og Alexander arbejder tæt sammen omkring rekruttering og fastholdelse.

Det er helt naturligt, at man taler om det nære, men fra et rekrutteringsperspektiv foretrækker jeg, at de frivillige på messer og til byfester ”sælger” Hjemmeværnet og ikke kompagniet.

Michael Pedersen, informationsofficer

Marchsæsonen er allerede i fuld gang med træning og marcher i Danmark og i udlandet. Enhver soldat bør kunne flytte sig hurtigt til fods, når situationen kræver det. Derfor er marchtræning vigtig. March gør dig fysisk stærk og giver dig en mental udholdenhed ud over det sædvanlige. Vi giver dig her fem tips til, hvordan du kommer godt i gang med at marchere.

DU TIL MARCH SÅDAN TRÆNER

STØVLER OG PÅKLÆDNING 1

Dine fødder og støvler er forudsætning for, at du marcherer godt, for som marchgænger kommer du til at gå mange kilometer og i mange timer.

Fødder: Sørg for, at dine fødder er velplejede og uden hård hud. Dine tånegle skal du holde klippet og filet, så de ikke er skarpe, ikke for korte og ikke for lange. Vælg

gode strømper uden generende syninger.

Støvler: Sørg for, at dine støvler er gode og passer til dig. Dine støvler skal give ankelstøtte og et godt afsæt, når du går. Støvlerne skal have plads til, at dine fødder bliver varme under march og udvider sig. Støvlerne må dog ikke være for store.

Påklædning: Du kommer

til at gå i al slags vejr, så klæd dig efter forholdene med tøj i lag på lag. Tag regntøj eller regnslag med i rygsækken til det dårlige vejr. Så kan du også holde dig varm under rast. Hovedbeklædning bæres som beordret, og ordren kan sagtens være ”hovedbeklædning fri”. Hovedbeklædning med skygge er godt mod regn og for megen sol.

MENTAL STYRKE OG GODT KAMMERATSKAB

March vil udfordre og udvide dine grænser for udholdenhed og smerte.

Mental styrke: Du træner dig til bedre mental styrke simpelthen ved at marchere, særligt på de lange distancer over 30 kilometer. Alligevel vil de fleste soldater før eller siden ”møde muren”. Jo bedre fysisk og mental marchform man har trænet sig op til, desto bedre vil man kunne holde ud under march, også som enkeltgænger.

Kammeratskab: På marchhold med godt kammeratskab

løfter man den mentale styrke sammen. Man passer på hinanden undervejs. Men selv den stærkeste marchgænger kan få brug for hjælp fra holdet. Vær ikke for stolt til at bede om hjælp. Vær selv en god holdkammerat, og del ud af dit eget fysiske og mentale overskud. Vær positiv og glad, når du går march: Glem ikke det gode humør! På de store marcher hjælper holdene også hinanden, og det styrker fællesskabet mellem os soldater.

I AL SLAGS VEJR 3

FYSISK TRÆNING

Al march begynder med det første skridt, men ønsker man effektiv træning, bør man gennemføre sin træning efter en hensigtsmæssig plan. Det gælder både for enkeltgængere og for marchhold.

Grundlæggende træning: Regel nummer ét: Kom nu bare af sted! Begynd med korte distancer, i moderat tempo og uden oppakning. Byg på fra gang til gang med længere ruter og mere vægt. Øg tempoet. Standardmarchtempo er seks kilometer i timen. Læg nogle gode træningsruter,

som giver dig udfordringer og afveksling mellem by og land, mellem fladt og bakket terræn. Planlæg for mulige toiletrast undervejs. Træn i godt vejr og i dårligt vejr, i kulde, i varme, i tørvejr, regn og sne. Træn i mørke, og træn i dagslys. Sørg for at holde en pause eller to undervejs ved hver træning, men hold ikke pauser for tit eller for længe.

Holdtræning: March på hold er en god ide. Holdtræning er med til at opbygge det fællesskab, som man skal trække på under selve marchen.

4

PAK DIT GREJ

OPTIMALT

Vi soldater elsker grej, men tag kun det mest nødvendige med på march. På visse marcher kan der være krav om, at hver marchgænger selv bærer eksempelvis 10 kilo vægt. Derudover skal man så have regntøj, vand, mad, førstehjælpssager, toiletpapir og lignende med. Derfor skal man pakke sin udrustning optimalt.

I rygsæk pakker man det tungeste så tæt på rygsøjlen som muligt. Bærer du basis, skal du fordele vægten jævnt, og så intet rasler eller knirker. Sørg for, at du nemt kan få adgang til de nødvendigste ting uden overhovedet at skulle anstrenge dig undervejs på march, særligt adgang til dit drikkevand. Sørg for at have et armbåndsur på samt at tage kort og kompas med. Så ved du, hvor du er henne på ruten, og kan beregne din marchhastighed. En smartphone med kort og GPS er også fin.

5

SIKKERHED

OG RESTITUTION

Pas godt på dig selv og dine kammerater, både undervejs og efter at du er kommet i mål fra march.

Drik rigeligt med vand: Drik vand i små slurke mange gange i timen. Fyld op med vand, hver gang du får muligheden undervejs. Undgå indtagelse af alkohol: Som soldater bærer vi vores uniform med anstand og værdighed.

Forplejning: Tag madpakke med, men spis ikke for meget undervejs. Slik og sodavand efter ønske og behov.

Forebyggelse og pleje: Vær ikke sart med din krop, når du går march. Vaseline mellem ballerne og zinksalve i skridtet forebygger slidskader. Prik selv dine vabler undervejs ved førstkommende rast. Afhjælp selv småskader, så godt du kan, og søg hjælp til resten.

Efter march: Stræk ud, reparer eventuelle skader, massér dine muskler, tag et godt varmt bad, plej dine fødder, drik rigeligt med vand eller sodavand. Vedligehold støvler, uniform og udrustning. Få noget godt at spise. Sørg først derefter for god søvn og hvile, så du restituerer dig. ■

Fra frivillig til officer i Søværnet

Casper Nomanni er i fuld gang med at uddanne sig til officer i Søværnet. Han fik smag for den nye karrierevej i sin tid som fartøjsfører i Marinehjemmeværnet, der har hjulpet ham godt på vej til springet til officersuddannelsen.

Det er en grå onsdag formiddag lige før påske. I en af de gule murstensbygninger på Nyholm i København står en række kadetter bøjet over hver deres søkort over indsejlingen til Københavns Havn. Bortset fra lyden af blyanter, der tegner streger på søkortene, viskelæder, der retter, og den elektroniske summen fra de mange skibssimulatorer er der stille.

Alle koncentrerer sig. I dag skal kadetterne træne grundlæggende brug af radar under en simuleret indsejling til Københavns Havn. En af kadetterne, der står bøjet over sit søkort, er Casper Nomanni. Han er fartøjsfører fra Marinehjemmeværnet, men lysten til at sejle har været så stor, at han nu er i gang med uddannelsen til officer i Søværnet.

Da jeg kom til Marinehjemmeværnet og fik søfartsdelen, fandt jeg ud af, at Søværnet var dén måde, jeg skulle sejle på.

Casper Nomanni, kadet på officersuddannelsen

”Jeg synes, det er rigtig spændende. Jeg kan godt mærke, at der er ting, hvor jeg har en grundlæggende basisviden, jeg skal bygge noget mere på, men der er også ting, som Søværnet gør anderledes, og hvor jeg skal aflære noget,” siger han.

En del af noget større

Casper Nomanni er født og opvokset i Sønderjylland. På et efterskoleophold opdagede han glæden ved at sejle. Han fik sin egen båd, og igennem sejlermiljøet blev han introduceret til Marinehjemmeværnet.

”Jeg kom med dem ud at sejle, og jeg blev med det samme bidt af det. At være en del af Marinehjemmeværnet har givet mig en følelse af at være en del af noget større og kunne hjælpe dem, der har brug for det,” fortæller han.

Fra 2015 var han tilknyttet Marinehjemmeværnets flotille i Aabenraa. Igennem årene klatrede han stille og roligt op gennem hierarkiet og endte som fartøjsfører. Et lederfrø var sået hos Casper Nomanni.

Fartøjsfører Casper Nomanni er rykket til København for at uddanne sig til officer.

”Jeg kan godt lide at lede og være den, der har bolden og skal føre den videre. I takt med at jeg steg i graderne og fik mere ansvar, opdagede jeg, at det havde jeg det faktisk meget godt med,” siger han.

Uddannelse som sygeplejerske

I løbet af sin tid ved Marinehjemmeværnet fik han øjnene op for, hvad en karriere i Søværnet kunne give ham. Men for at komme ind på Søværnets Officersskole krævede det en bachelorgrad. Her blev hans lyst til at være en del af noget større og hjælpe andre afgørende.

”Jeg tog en uddannelse som sygeplejerske. Jeg nåede dog aldrig at arbejde som det, for det var hele tiden planen at søge ind som taktisk officer i Søværnet. Jeg havde før overvejet, om Forsvaret kunne være noget for mig, men der var ikke rigtigt noget, der tiltalte mig. Da jeg kom til

Marinehjemmeværnet og fik søfartsdelen, fandt jeg ud af, at Søværnet var dén måde, jeg skulle sejle på,” siger han.

Hjemmeværnet giver en fordel

At komme fra Hjemmeværnet generelt og Marinehjemmeværnet specifikt giver en fordel i forhold til officersuddannelsen, fortæller Christian Thøgersen, der er kaptajnløjtnant og holdofficer på Søværnets Officersskole.

”Helt generelt er det altid en fordel at få nogle folk, som har et indblik i, hvad Søværnet er for noget. Set fra vores side besidder folk fra Hjemmeværnet mange af de samme ting, som vi ser hos dem, der begynder på vores løjtnantsuddannelse. Her har vi folk, som allerede er inden for systemet. De har allerede prøvet at sidde på broen som en del af vagtchefens team. De har en basisviden om, hvad det vil sige at sejle, og hvilke

Tre typer officerer i Søværnet

I Søværnet findes der tre typer officerer

Taktisk officer

Den taktiske officer fungerer som vagtchef på broen. Officeren har ansvaret for at styre skibet og sikre dets navigation, mens det sejler, og er skibschefens stedfortræder på broen. Ud over stillingen som vagtchef løser den taktiske officer også løbende planlægningsopgaver. Det kan være som navigationsofficer, dæksofficer eller efterretningsofficer.

Maskinteknisk officer

En maskinteknisk officer har en baggrund som maskinmester med maritimt tilvalg. Som færdiguddannet får officeren en nøglerolle på skibet og ansvaret for, at skibet kan sejle og teknisk set kan løse sine opgaver.

Våben- og elektronikteknisk officer

En våben- og elektronikteknisk officer er en del af skibets ledelse og har direkte ledelsesansvar i enten våbeneller elektroniksektionen, som organisatorisk består af både sergenter og konstabler. Officeren arbejder med våben-, sensor-, kommando- og kontrolsystemer og har også ansvar for at samle det fulde billede over skibets tilstand under øvelser og i kampsituationer med højt beredskab.

Kilde: Karrierer i Forsvaret

Casper Nomanni er ved at navigere et digitalt inspektionsskib ind til Købehavns Havn.

dilemmaer der opstår på broen. Langt hen ad vejen er det det samme, som folk fra Hjemmeværnet kommer med,” siger han.

En fortid i Hjemmeværnet giver ikke en fordel i selve ansøgningsprocessen, men for ansøgerne kan det have en fordel, når de først er kommet ind på uddannelsen, mener Christian Thøgersen.

”Det letter deres arbejdsbyrde betragteligt på den første del af officersuddannelsen og nok også det første halve år af officersbasisuddannelsen i Frederikshavn. Så det første år vil de nok have det nemmere, hvilket vil give dem lidt mere overskud,” siger han.

Har man så ovenikøbet en bachelor i hånden som den, Casper Nomanni havde med sig, da han kom ind, så er man også allerede vant til studiemiljøet.

Ting skal aflæres

Casper Nomanni står på Nyholm med simulatorens tre skærme foran sig og er ved at navigere sit digitale inspektionsskib ind til

Københavns Havn. Han bruger skibets radar til at bedømme skibstrafikken i området og plotte de andre skibes kurs, så han kan sikre, at han ikke kolliderer med nogle af dem. På uddannelsen har kadetterne tidligere lært manuelt at plotte deres kurs ind på søkort og holde den rigtige afstand til faste genstande, og nu bliver radaren så spillet ind som endnu et værktøj i den maritime værktøjskasse. Selvom Casper Nomanni har taget mange ting med sig fra Marinehjemmeværnet, er der også ting, som er anderledes.

”Det er blandt andet, hvordan man organiserer sig i Søværnet kontra Marinehjemmeværnet. Når man er vagtchef på et fartøj i Marinehjemmeværnet, så gør man mange ting mere selv. I Søværnet skal jeg i mange tilfælde være bedre til at bruge andre. Der er dog også eksempler på det modsatte. For i Marinehjemmeværnet har man det, der hedder en kommunikationsgast, som man kan bruge til al kommunikation ind og ud af skibet. Det er kun de store skibe i Søværnet, der har det. På

Casper Nomanni får vejledning i simulatorlokalet på Nyholm.

Set fra vores side besidder folk fra Hjemmeværnet mange af de samme ting, som vi ser hos dem, der begynder på vores løjtnantsuddannelse.

Christian Thøgersen, holdofficer på Søværnets Officersskole

de mindre skibe, som minder om Marinehjemmeværnets, er det vagtchefen, som står for al kommunikation,” siger han.

Anderledes lederstil

Casper Nomanni oplever også en forskel i at gå fra en frivillig virkelighed til en operativ.

”Når du skal ud på en aftensejlads i Marinehjemmeværnet, så har du måske tre timer til sejlads. Hvis vi skal have noget ud af sejladsen, så nytter det ikke noget, at du bruger halvanden time på at sidde og planlægge. Man har måske også en tilbøjelighed til at træffe nogle nemmere valg, simpelthen fordi man ikke har så meget tid. I Søværnet kan jeg godt mærke, at jeg bruger sejladsplanlægningen noget mere end tidligere,” siger han.

På andre områder giver arbejdet med frivillige nogle styrker til Søværnet, fortæller Christian Thøgersen fra Søværnets Officersskole.

”Hvis man har ledelseserfaring fra Hjemmeværnet, så er det frivillige mennesker, man har arbejdet med, og det kræver en anderledes ledelsesstil. Det tror jeg helt klart er en fordel for Søværnet. Vi får nogle mennesker, som har et andet syn på, hvordan man kan lede mennesker,” siger Christian Thøgersen.

Højere forventninger

Casper Nomannis digitale sejlads er ved at være slut. Efter frokost står den på undervisning i navigation, noget, han allerede har en grundlæggende viden om fra Marinehjemmeværnet. Og selvom der er mange fordele, han har med sig fra sit frivillige arbejde, så er der måske også en bagside af medaljen.

”Jeg tror, jeg har nogle højere forventninger til mig selv. Der er måske også andre, der har højere forventninger til mig på grund af den baggrund, jeg har. Det er noget, jeg tænker over, at jeg skal passe på med og ikke at have alt for høje forventninger, så jeg ikke stresser mig selv unødvendigt,” siger han. ■

To spor til officersuddannelsen

Der findes to veje ind til officersuddannelsen i Søværnet – løjtnantsog bachelorsporet.

Kadetter på løjtnantssporet: Har typisk en gymnasial uddannelse og har ofte også en basisuddannelse fra Forsvaret. Eksempelvis som konstabel i et af Forsvarets værn.

Kadetterne har derefter fem måneders basisuddannelse i Frederikshavn. Så 19 måneders funktionsuddannelse og to ugers løjtnantskursus, inden de kommer ud at sejle som løjtnanter på et af Søværnets skibe. Herefter skal man have to års relevant erhvervserfaring og sideløbende tage en akademiuddannelse. Når det er gennemført, vender man tilbage til officersskolen og gennemfører den militære diplomuddannelse.

Kadetter på bachelorsporet: Her kommer kadetterne, som navnet antyder, med en bachelor i hånden. De følger kollegaerne på løjtnantssporet på basisuddannelsen i Frederikshavn. Herefter har de halvandet års funktionsuddannelse i København og ved Søværnets enheder, og så er de klar til at begynde på deres diplomuddannelse.

Fælles for begge uddannelser er, at kadetterne skal kunne bestå Forsvarets basiskrav, som minimum have karakteren 4 i matematik og fysik på B-niveau og bestå helbredskrav, kunne sikkerhedsgodkendes og bestå optagelsesprøven.

FLYVERHJEMMEVÆRNET:

Meget mere end bare en hobby

For en del af Flyverhjemmeværnets soldater er den militære verden både en del af deres arbejde og deres fritid. Aktiviteten som frivillig soldat er for dem en investering i fremtiden, en opbygning af karrieren, en vedligeholdelse af kompetencer, og det er en følelse af at gøre en forskel for Danmark – også selvom de til dagligt er ansat i Forsvaret. Vi har talt med tre soldater for at høre, hvad det betyder for dem at være frivillig i Flyverhjemmeværnet.

Har altid drømt om at blive ansat i Flyvevåbnet

Stephanie Faaborg Ruostesaari er 36 år og ansat på Skive Kaserne. I sin fritid er hun uddannelsesstøtteofficer ved Stabseskadrille 200 i Flyverhjemmeværnet, hvor hun har været aktiv i lidt over fire år.

Hvorfor blev du en del af Flyverhjemmeværnet?

”Jeg havde engang en drøm om at komme ind i Flyvevåbnet. Jeg meldte mig ind i Flyverhjemmeværnet med håbet om, at jeg ville få nogle kompetencer, som ville gøre mig attraktiv til en stilling i Flyvevåbnet. Jeg har en beredskabsuddannelse fra før i tiden, så det var ikke en kæmpe omvæltning for mig. Jeg fik senere hen en stilling i Forsvaret, og de kompetencer og uddannelser, som jeg har fået i Flyverhjemmeværnet,

har været med til at gøre denne rejse mulig.”

Hvad betyder det for dig at være en del af Flyverhjemmeværnet?

”Jeg synes, at det er virkelig hyggeligt i Flyverhjemmeværnet. Meget af det, vi laver i Flyverhjemmeværnet og på mit arbejde i Forsvaret, minder om hinanden, men at være en del af Flyverhjemmeværnet giver mig mulighed for at undervise på Hjemmeværnsskolen, hvilket er meget anderledes end min hverdag på Skive Kaserne. Der er også så mange fede internationale øvelser, man kan komme med på i samarbejde med Flyvevåbnet. Jeg har for eksempel været i Norge. Jeg tror virkelig, at der er noget for alle i Flyverhjemmeværnet.”

Stephanie Faaborg Ruostesaari er glad for de muligheder, hun har fået for at undervise på Hjemmeværnsskolen.

IWA var sidste år udsendt på Frontexmission med Flyverhjemmeværnet, hvor DR var med for at lave optagelser til programserien ”Frivillige i front”, der kan streames på DR TV.

Flyvning er hendes store interesse

IWA er 30 år og arbejder som sergent i Flyvevåbnets Helicopter Wing, der har base på Flyvestation Karup. I sin fritid er hun systemoperatør i Flyverhjemmeværnets flyvende enhed i Hjemmeværnseskadrille 270. Hun blev optaget i eskadrillen i 2021, men var først fuldt operativ på Britten-Norman Defender-flyet i december 2022.

Hvorfor blev du en del af Flyverhjemmeværnet?

”Jeg blev ansat i Flyvevåbnet, før jeg søgte ind i Flyverhjemmeværnet, og her arbejder jeg med at planlægge flyvende aktiviteter. Jeg har altid haft en stor interesse for flyvning, så da min kollega fra Flyvevåbnet en dag spurgte, om jeg ikke ville være systemoperatør i Flyverhjemmeværnets flyvende eskadrille, så tænkte jeg, at det kunne være rigtig spændende. Jeg ved ikke, om jeg en dag skal have et job som flyvende besætningsmedlem i Flyvevåbnet, men mit job som systemoperatør kan give mig nogle værktøjer og noget erfaring, hvis det bliver aktuelt. Derudover giver min rolle

som systemoperatør mig indsigt i flyoperative færdigheder, som jeg kan bruge i mit daglige job i Flyvevåbnet.”

Hvad betyder det for dig at være en del af Flyverhjemmeværnet?

”At kunne gøre en forskel. Det er virkelig et buzzword for mig. De folk, som er en del af Flyverhjemmeværnet, har en stor passion for at være der, og det giver et helt specielt sammenhold. I Flyverhjemmeværnet er der gode muligheder for, at man kan udvikle sig i alle mulige retninger, og man kan egentlig selv være med til at bane sin egen vej. Jeg har selv haft nogle virkelig fede oplevelser og har blandt andet været udsendt til Sicilien på mission for Frontex, som er Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Der kan man virkelig mærke, at man er med til at gøre en forskel. Det føles godt, når man kan se, at man yder støtte til Flyvevåbnet, så de kan blive bedre til deres job. Jeg er stolt over at være en del af Hjemmeværnseskadrille 270 og være en del af noget større.”

Blev aktiv i Flyverhjemmeværnet ved en tilfældighed

Henrik Jensen er 64 år og civilt ansat ved Flyvevåbnets Air Control Wing på Flyvestation Karup. I sin fritid er han eskadrillechef hos Hjemmeværnseskadrille 266 Aalborg. Han har været aktiv i Hjemmeværnet i 16 år, de seneste otte i Flyverhjemmeværnet.

Hvorfor blev du en del af Flyverhjemmeværnet?

”Det var lidt en tilfældighed. Jeg blev bedt om at aflægge en test til en pilotoptagelse. Det ville jeg gerne, ikke fordi jeg troede, at jeg ville bestå, men så kunne jeg i det mindste se, om jeg var blevet dement. Jeg regnede stærkt med, at det var gået dårligt, men til min store overraskelse var prøven faktisk gået rigtig godt. Vi var kun tre ud af 30, som bestod prøven. Så jeg blev bagsædepilot ved den flyvende enhed med det samme. Der blev jeg så, indtil jeg fik at vide, at jeg kunne indgå som næstkommanderende i Hjemmeværnseskadrille 266 Aalborg, hvor jeg nu er eskadrillechef. Jeg elsker at være eskadrillechef og regner med at fortsætte, indtil jeg ikke kan mere. Min plan er at opbygge en stærk og selvkørende eskadrille.”

Henrik Jensen er aktiv i Flyverhjemmeværnet for at kunne gøre en reel forskel, og han elsker at være eskadrillechef.

Hvad betyder det for dig at være en del af Flyverhjemmeværnet?

”Der er mange gode muligheder i Flyverhjemmeværnet, men det vigtigste for mig er at passe på det, vi har. I Flyverhjemmeværnet kan jeg mærke, at jeg gør en stor forskel og er med til at passe på Danmark. Det giver en rar følelse, når man kan mærke, at man har været med til at gøre en forskel. Derudover er der gode muligheder for at uddanne sig, og man kan både vedligeholde og videreudvikle sine kompetencer. Man får også mulighed for at komme med ud på skydebanen, hvilket jeg synes er fedt. Man får i det hele taget lov til at være med til mange spændende ting, både her og i udlandet. Og så kan man vedligeholde sin førstehjælpsevner, hvilket alle mennesker, også i det civile, bør gøre.” ■

10 gode grunde til at melde sig ind i Flyverhjemmeværnet

1. Du kan være med til at gøre en reel forskel for Danmark.

2. Du kan støtte Flyvevåbnet på spændende opgaver.

3. Du kan deltage i såvel nationale som internationale missioner med Flyvevåbnet.

4. Du får mulighed for at vedligeholde dine førstehjælpsevner.

5. Du får mulighed for at kickstarte din karriere i Forsvaret.

6. Du kan komme op at flyve i et militærfly.

7. Du bliver en del af et fedt og sammentømret hold.

8. Du kan styrke dit CV med attraktive lederuddannelser og andre kompetencer.

9. Du bliver god til at skyde.

10. Du kan være med til at værne om Danmarks værdier og dem, du holder af.

Et liv uden Hjemmeværnet er utænkeligt for Henrik

Henrik Husted Hagelsø har brugt det meste af sit liv på det frivillige forsvar. Først 10 år i Luftmeldekorpset og derefter 30 år i Marinehjemmeværnet. Tonen, kammeratskabet og de mange uddannelsesmuligheder har gennem alle årene holdt ham til ilden.

Henrik Husted Hagelsø, der i dag er 60 år, er inkarneret hjemmeværnssoldat helt ud til fingerspidserne, og hans forsvarsvilje er lige så stærk nu, som da han som ung mand i 1984 valgte at fortsætte sin soldaterkarriere i Hjemmeværnets Luftmeldekorps efter værnepligten i Den Kongelige Livgarde.

Måske lå det også lidt i kortene for Henrik Husted Hagelsø at blive frivillig i uniform. For han er vokset op med en farfar, som aktivt støttede modstandsbevægelsen under besættelsesårene, hvor farfaren gemte våben og stillede sine lastbiler til rådighed for modstandsbevægelsens opsamling af nedkastede våben på Ribe-egnen. Hans farmor var også aktiv, idet hun lokalt var med til at etablere Lottekorpset, som var et frivilligt militært kvindekorps, der senere blev en integreret del af Hjemmeværnet.

Henrik Husted Hagelsø husker mødet med Hjemmeværnet som virkelig behageligt. Det gælder ikke mindst mødet med hans chef, som overraskede ham positivt.

”Jeg var faktisk lidt paf over, hvor venligt og pænt chefen talte til mig. Det var jeg slet ikke vant til fra min rekruttid. Jeg fandt hurtigt ud af, at man sagtens kunne løse opgaver, uden at folk stod og råbte og skreg,” fortæller han.

Henrik Husted Hagelsø har haft et langt og lykkeligt parløb med Hjemmeværnet gennem 40 år. I dag er han aktiv i Marinehjemmeværnet i Fåborg.

Den venlige og respektfulde omgangstone, kammeratskabet og de mange uddannelsesmuligheder har holdt Henrik Husted Hagelsø til ilden gennem fire årtier. Først var han 10 år i Luftmeldekorpset, hvor han blandt andet uddannede sig til sanitetsinstruktør, og førstehjælpen har han brugt talrige gange også civilt.

I dag er han menig i Marinehjemmeværnets flotille i Fåborg og har her taget nærmest alle de uddannelser, han har kunnet komme i nærheden af, undtagen uddannelsen til fartøjsfører.

Gav engelske specialtropper modstand

Dertil kommer selvfølgelig de utrolig mange positive og spændende oplevelser, han har haft i sin hjemmeværnskarriere. Henrik Husted Hagelsø nævner blandt andet, dengang han i sin tid i Luftmeldekorpset var med til at give engelske specialtropper kamp til stregen, da de under en øvelse i Danmark skulle lægge en sprængladning ved Kalvslund-senderen nordøst for Ribe for at simulere et terroranslag. Senderen spillede en vigtig rolle for kommunikationslinjerne i området, så i en kritisk

Jeg kan ikke sige andet, end at min tid i Hjemmeværnet har været en fantastisk rejse, hvor jeg har fået mange nye kompetencer og personlige udfordringer.

Henrik Husted Hagelsø, menig

situation ville det have været fatalt, hvis den var blevet sat ud af spil, så folk ikke kunne tale sammen over telefonnettet.

Den ”fjendtlige” mission mod senderen lykkedes dog ikke for de engelske elitesoldater. For de danske frivillige soldater ydede simpelthen så kvalificeret modstand, at elitesoldaterne aldrig fik lagt deres sprængladning, og flere blev taget til fange af danskerne.

Det var en god følelse for Henrik Husted Hagelsø og hans kammerater, og aktionen viste med al ønskelig tydelighed, at de frivillige soldaters store lokalkendskab til området parret med deres effektive soldatertræning og engagement spillede en helt afgørende rolle i slaget om Kalvslund-senderen, som Henrik Husted Hagelsø og hans frivillige soldaterkammerater altså endte med at vinde.

I Marinehjemmeværnet fortæller Henrik Husted Hagelsø især om de mange søredningssituationer, hvor han har været med til at hjælpe søfolk i nød. Nogle har været mere dramatiske end andre. Han har for eksempel oplevet at stå i vand til livet ved Bjørnø, der ligger i det sydfynske øhav, for at holde godt fast i et lystsejlerfartøj, der var gået på grund ved et rev, så der var fare for, at det blev hugget til pindebrænde. Det var ikke en sjov situation for de to personer om bord på lystsejleren, men for Henrik Husted Hagelsø, der er en dreven mariner og kender farvandet syd for Fyn ud og ind, var det en helt naturlig opgave, hvor det lykkedes Marinehjemmeværnet at få trukket lystsejlerfartøjet fri og få det bragt i land. Henrik Husted Hagelsø var i øvrigt også med til at give de to rystede sejlere psykisk førstehjælp.

”Det viser jo, at al den træning, vi udfører, virker, når det virkelig gælder,” siger han. Igen er det værd at fremhæve den kæmpe værdi, som lokalkendskab til søs og kompetencer og rutiner giver Marinehjemmeværnets frivillige, så de er i stand til at yde en sikker og kompetent indsats i beredskabet.

Forsvarsviljen stikker dybt i Henrik Husted Hagelsøs familie. På det lille billede ses hans farfar, der var aktiv i modstandsbevægelsen, sammen med hans farmor, der engagerede sig i Lottekorpset.

Naturligvis har der også været sjove oplevelser som eksempelvis de mange udenlandske togter, hvor Henrik Husted Hagelsø blandt andet har været i Estland, Polen og Tyskland.

”Jeg kan ikke sige andet, end at min tid i Hjemmeværnet har været en fantastisk rejse, hvor jeg har fået mange nye kompetencer og personlige udfordringer,” siger Henrik Husted Hagelsø.

Har mødt mange fordomme

Så derfor er et liv uden Hjemmeværnet utænkeligt for Henrik Husted Hagelsø, selv om han på sin vej også har mødt rigtig mange fordomme om det frivillige forsvar, som der er blevet grinet af.

”Da jeg var ung lærerstuderende, var ordet militær nærmest et fyord.

Jeg høstede dog stor respekt, da jeg takket være Hjemmeværnets fabelagtige instruktørkursus, som jeg på det tidspunkt havde gennemført, fik gode kort på hånden flere gange under min uddannelse. Kurset banede vejen for, at jeg bestod min praktikdel med glans,” fortæller Henrik Husted Hagelsø. Hans fornemmelse er heldigvis, at fordommene mod Hjemmeværnet med årene er forstummet, og folk har i stadig højere grad fået øjnene op for værdien af Hjemmeværnet. Han nævner aktuelt stormfloden sidste år i oktober, hvor mange hjemmeværnssoldater landet over smøgede ærmerne op og gav en hånd med i beredskabet. Det var en synlig og værdsat indsats. Men også

Hjemmeværnets internationale bevogtningsstøtte til KFOR i Kosovo styrker Hjemmeværnets militære profil, mener Henrik Husted Hagelsø.

Personligt håber han, at det jubilerende hjemmeværn fortsætter med at udvikle sig professionelt.

”Og så må det meget gerne gå hurtigere for nye aspiranter at blive iklædt, så deres ventetid ikke bliver så lang,” siger han.

Selv håber han på, at han kan blive ved med at være stærk og fit for fight, så også han kan være en rollemodel for andre.

”Det betyder meget, at vi som frivillige gør en god figur, så andre tænker: Wow – her vil jeg også gerne være,” siger Henrik Husted Hagelsø. ■

FORSVARETS MØNSTRINGSPRØVE

STILLER STORE KRAV TIL TRÆNING

Sofie og hunden Roxie klarede skærene til Forsvarets mønstringsprøve

Flyverhjemmeværnets hundeførere og deres hunde bliver certificeret hos Forsvarets hundetjeneste på hundeskolen på Flyvestation Karup, så de kan blive indsat mange steder. Det stiller høje krav til både hundeførere og deres hunde, og vi fulgte i hælene på Sofie Løvind og hendes hund, Roxie, da de sammen skulle igennem mønstringsprøven.

Hundefører Sofie Løvind går ned ad stien til hundeskolen på Flyvestation Karup. Ved sin side har hun sin trofaste kompagnon Roxie, og vejret er lunt og behageligt, selvom det er en eftermiddag i oktober. Det er så lunt, at hendes forældre derhjemme venter med grillmad i haven, husker Sofie Løvind, som har været plaget af nervøsitet og bekymring hele dagen. Hun gør alt, hvad hun kan for ikke at vise det udadtil, for en hundeførers nervøsitet smitter ofte af på hunden, og Roxie skal helst ikke påvirkes inden det afgørende øjeblik: De skal nemlig op til Forsvarets mønstringsprøve for hunde og hundeførere.

”Jeg er dødnervøs, for jeg føler, at jeg har meget at bevise, fordi det er folk fra Forsvaret, som skal

bedømme mig. Jeg vil helst ikke have, at de føler, at de spilder deres tid,” siger Sofie Løvind om tidspunktet lige op til prøven.

Men det er ifølge Sofie Løvind ikke altid en dårlig ting at være nervøs. ”Man skal jo være nervøs til en prøve, ellers har man ikke noget at miste,” fortsætter hun.

Roxie er den eneste hund, der skal mønstres denne mandag i oktober. Det tyder på, at de har heldet med sig, for vinden blæser, og det er tørvejr, hvilket kan benyttes til deres fordel. Roxie kan nemlig samle flere duftspor op, hvis der ikke er helt vindstille.

”Hunden arbejder bedst, hvis der er lidt fugtighed i luften og ikke helt vindstille,” siger Sofie Løvind, der er hundefører i Flyverhjemmeværnets eskadrille 277 i Karup.

Samme prøve for frivillige som for fastansatte

Flyverhjemmeværnet og Flyvevåbnet arbejder tæt sammen, og Flyverhjemmeværnets hunde og hundeførere er ofte med på fælles træning og bevogtning af flyvestationer. Fordi Flyverhjemmeværnet arbejder så tæt sammen med sit moderværn, er det vigtigt, at de også kan løse opgaverne på samme niveau som Flyvevåbnet.

”Vi skal som frivillige kunne være med på de fælles årsprøver, så vi med vores hunde kan bistå de samme opgaver. Derfor skal vi også op til den samme prøve,” siger ledende hundeinstruktør og frivillig leder af Flyverhjemmeværnets hundeområde Heidi Wiedenbein.

Mønstringsprøven hos Flyvevåbnet er berygtet blandt soldater i Flyverhjemmeværnet for at være en af de sværeste prøver at komme igennem. Men det skal ikke tage modet fra én, mener Heidi Wiedenbein:

”Hvis du har mavefornemmelsen med dig, du har været igennem de forskellige øvelser på træningspladsen, og du ved nogenlunde, hvor din hund er henne, så kan du også bestå,” siger hun.

Nervøs for at dumpe i prøve igen Året forinden denne efterårsdag, da Roxie skal mønstres første gang, dumpede hun i en enkelt af disciplinerne, som hun dog bestod kort efter ved ommønstring. Sofie Løvind har derfor været ekstra nervøs for lige præcis denne del af prøven, som viser sig at være den første af de otte discipliner, som de skal igennem under prøverne.

Det er ronderingsdisciplinen, som Roxie dumpede i sidst. Rondering er en prøve, hvor hunden selvstændigt skal afsøge et udendørs område og finde en figurant. Her ville Roxie første gang ikke forlade sin førers side, og hun kunne derfor ikke bestå denne disciplin. Samspillet mellem Sofie Løvind og Roxie ser dog ud til at gå bedre →

i dag, selvom der er meget på spil for dem begge.

”Jeg lytter til hende, og hun hører efter, hvad jeg siger,” fortæller Sofie Løvind.

Selvom Roxie er en hund, som er meget opmærksom på sin førers nervøsitet, klarer hun sig godt igennem den første del af prøven. Sofie Løvinds humør letter, og stemningen vender derefter for dem begge.

”Det, at hun glider igennem den første del til perfektion, og jeg kan se, at hun arbejder, som hun skal, gør, at jeg automatisk begynder at slappe mere af. Det påvirker helt sikkert hendes arbejde, og så falder min nervøsitet også rigtig meget bagefter,” siger Sofie Løvind.

Sidste disciplin smutter for Roxie

Forsvarets mønstringsprøve består af otte discipliner

1. Lineføring/fri ved fod: Hunden skal være lige god til at gå med snor og uden snor. Det betyder, at den ikke skal trække, når den går med snor, og at den skal kunne finde ud af at blive ved føreren, når den går uden snor.

2. Afdækning for skud: Hunden skal blive liggende på frit terræn, imens føreren affyrer tre-fire skud på afstand. Hunden skal derefter først bevæge sig igen ved tegn fra føreren efter affyrede skud.

3. Sporsøgning: Hunden skal opsøge et spor, hvor opsøget skal være 10 meter. Herefter skal hunden følge sporet sikkert frem til slut, og på den sidste 1/3 af sporet skal hunden påvise en tabt genstand.

Vi har arbejdet rigtig målrettet med fært, og Roxie bestod disciplinen anden gang. Nu skal hun snart op til mønstringsprøve igen, så vi træner hele tiden.

Sofie Løvind, hundefører

Roxie klarer sig igennem de fleste af de otte discipliner med lethed, og Sofie Løvind kan mærke, at deres niveau er blevet en del højere siden sidste år, hvor de var oppe til prøven. På grund af noget forvirring af fært i den sidste disciplin, indendørs rundering, består Roxie ikke den sidste disciplin. Hun plejer ellers at være god til netop denne disciplin, da de har trænet det en del. Sofie Løvind tager det dog ikke så tungt: Om få uger får de lov til at gå op til den ene disciplin igen, som smuttede. Derudover ved hun, at Roxie blev forvirret af de mange friske lugte i bygningen, og det er noget, som er håndgribeligt og til at arbejde med.

”Jeg synes egentlig, at det var en positiv oplevelse at være oppe denne gang. Det generer mig ikke, at hun ikke bestod, for jeg ved, hvad jeg skal arbejde med,” siger hun.

”Jeg er stolt af hende, selvom hun røg ud på den sidste disciplin. Jeg havde en rigtig god mavefornemmelse af, at det har været en god prøve, og vi har arbejdet godt sammen,” fortsætter Sofie Løvind

En krævende prøve

”Mønstringsprøven kræver grundig træning af både hund og hundefører og stiller store krav til deres samarbejde. Det er dog ikke altid førerens skyld, hvis prøven ikke

4. Patruljetjeneste: Hunden skal sammen med føreren gå en patrulje på 300 meter i line. På patruljen gemmer der sig to figuranter, som hunden skal påvise.

5. Stop af person: Hunden skal på førerens kommando eftersætte og stoppe en flygtende figurant på cirka 30 meters afstand. Figuranten skal fastholdes med fast og konstant bid. Hunden skal på førerens kommando slippe og bevogte figuranten, imens denne bliver visiteret af føreren.

6. Rondering: Hunden skal afsøge et område og finde en figurant. Hunden skal selvstændigt afsøge området og bevogte figuranten med vedvarende halsgivning, indtil føreren når frem. Halsgivning betyder, at hunden gør i et roligt og kontinuerligt tempo, indtil føreren når frem. Det er en måde at signalere på, at hunden har fundet en figurant, men at der ikke er nogen fare.

7. Afsøgning af indendørs lokalitet: Hunden skal selvstændigt afsøge tre naturligt mørke rum, hvori der gemmer sig en figurant. Føreren står bag en lukket dør og må først træde ind, når hunden har påbegyndt halsgivning.

8. Forsvar af fører: Hunden og føreren går i line, og fører beder en figurant om at forlade området. Figuranten skal nægte, virke truende og gøre et udfald imod føreren. Hunden skal på kommando afværge truslen og beskytte føreren.

Kilde: Operation Support Wing, mønstring af Forsvarets tjenestehunde

bestås, for det kan ske, at hunden har en dårlig dag eller bliver forvirret,” siger Heidi Wiedenbein.

Hvis hund og fører skal forblive certificeret, skal de bestå en mønstringsprøve mindst én gang om året. Dette sikrer, at de hunde, som kommer ud på opgave, alle har samme høje niveau. Er de, som i Roxies tilfælde, kun dumpet i en enkelt af disciplinerne, kan de nøjes med kun at gentage den enkelte disciplin inden for otte uger.

Hvis hunden dumper i mere end tre discipliner, skal de tage hele prøven om, og dumper de i prøven to gange, kasseres de og kan ikke længere være en del af Flyverhjemmeværnets tjeneste.

Anden gang bliver lykkens gang

Knap otte uger efter den oprindelige prøve er Sofie Løvind og Roxie tilbage på hundeskolebænken. Denne gang i november og med mere træning i

indendørs rondering, som viste sig at give pote, og mønstringsprøven kom i hus.

”Vi har arbejdet rigtig målrettet med fært, og Roxie bestod disciplinen anden gang. Nu skal hun snart op til mønstringsprøve igen, så vi træner hele tiden,” siger Sofie Løvind.

Det kræver nemlig kontinuerlig og konstant træning med hundene, hvis man skal holde dem oppe på et acceptabelt niveau. Sofie Løvind fortæller, at hun i gennemsnit træner 15-20 timer om ugen med sine hunde, også selvom der ikke er en mønstringsprøve i den nære fremtid.

”Personligt er det min ambition at være blandt de bedste hundeførere. Prøven er jo i virkeligheden den laveste fællesnævner for vores hunde. Når vi er ude at løse opgaver, så nytter det ikke noget, hvis ikke man har trænet sin hund ordentligt,” siger hun. ■

Sofie bruger nemt 15 til 20 timer om ugen på hundetræningen.

Hjemmeværnet kan give mange slags k’er: kompetencer, kamperfaring, kammeratskab ... og kæreste! 24-årige Louise Arnholst Hansen og 25-årige Vasili Nielsen mødte hinanden i Politihjemmeværnskompagni Roskilde. Læs om det unge par, der i starten camouflerede kærligheden og i dag deler en fælles passion for Hjemmeværnet.

Kærlighed i kompagniet

Det var i december 2022, Louise Arnholst Hansen var på besøg hos Politihjemmeværnskompagni Roskilde for at ”snuse” til, om Hjemmeværnet var noget for hende. Der var appel, og i forreste række stod Vasili Nielsen, der var startet i kompagniet et par måneder inden. Louise

Arnholst Hansen stod i periferien i decembermørket. Hun kunne se ham, han kunne ikke se hende.

”Jeg lagde mærke til, at der stod en fyr i forreste række, som så ret sød ud,” smiler Louise Arnholst Hansen og ser kærligt på Vasili Nielsen ved sin side.

Sådan fortsatte det nogle gange, hvor Louise Arnholst Hansen besøgte kompagniet. De snakkede kort sammen, men det var i tusmørke, så Vasili Nielsen vidste ikke, at han rent faktisk allerede havde mødt Louise Arnholst Hansen, da de helt tilfældigt krydsede veje på en datingapp nogle uger senere.

”Louise skrev til mig, at hun vidste, hvem jeg var, og at jeg var i

Louise Arnholst Hansen og Vasili Nielsen mødte hinanden i Politihjemmeværnskompagni Roskilde.

politikompagniet, men da jeg ikke kendte hende, var jeg noget skeptisk i starten,” siger Vasili Nielsen.

Lav profil i kompagniet

Betænkelighederne blev dog hurtigt overvundet, og siden første date har Vasili Nielsen og Louise Arnholst Hansen praktisk talt boet sammen. Men det vidste kollegerne i politihjemmeværnskompagniet, hvor Louise Arnholst Hansen også startede, ikke til at begynde med.

”Vi holdt lav profil, fordi vi lige ville finde ud af, hvordan vi skulle navigere i det at være i samme kompagni som kærester. Selvom der ikke er regler for det, kan der jo godt være uskrevne regler, og vi vil holde det professionelt. Så når vi kørte sammen fra lejligheden, ventede den ene lige fem minutter med at gå ind, så vi ankom forskudt, og så gav vi hånd og hilste på hinanden ligesom med de andre i kompagniet,” siger Louise Arnholst Hansen og fortsætter:

”Det var især Vasili, som ville holde på formerne, mens det kriblede i mig for at fortælle og vise det. Det er jo svært at lade være som nyforelsket.”

Det var da også Louise Arnholst Hansen, der efter nogle måneder ”breakede” nyheden, da hun skulle præsentere sig selv for nogle aspiranter, pegede på Vasili Nielsen og sagde: ”... og så bor jeg sammen med ham.”

”De andre i kompagniet tog godt imod nyheden, ønskede os stort tillykke og sagde, at de da havde undret sig lidt over, at vi altid skulle af sted på samme tidspunkt,” griner Louise Arnholst Hansen.

Gensidig forståelse for engagement

Ifølge Louise Arnholst Hansen og Vasili Nielsen ændrede ”offentliggørelsen” ikke på, hvordan de omgikkes i kompagniet. Selvfølgelig kunne der godt lige falde et kram eller kys af i

Hjemmeværnet bidrager positivt til vores liv sammen.

Louise Arnholst Hansen

forbifarten, men ikke når de var i gruppen med de andre.

Nu er det ikke længere noget, de unge hjemmeværnssoldater skal forholde sig til, for i januar skiftede Louise Arnholst Hansen til Politihjemmeværnskompagni Køge, fordi hun ville prøve noget nyt. Men Hjemmeværnet er i allerhøjeste grad stadig et omdrejningspunkt i deres forhold.

”Jeg uddanner mig til tømrer, og hvis jeg har gået en hel dag og sat gips op, har jeg måske ikke så meget at fortælle, når jeg kommer hjem. Og de udfordringer, som Louise kan have med patienterne som social- og sundhedsassistent, er heller ikke altid et samtaleemne. Men Hjemmeværnet kan vi altid tale om,” siger Vasili Nielsen.

Jeg bliver enormt glad, når

Louise for eksempel har været på skydebanen, og jeg kan høre, at hun vokser med opgaverne.

Vasili Nielsen

En anden fordel ved at være kærester i grønt er, at det er okay at være gift med Hjemmeværnet. Især Vasili Nielsen lægger mange timer. Mere end 500 timer om året bliver det til.

”Vi giver hinanden plads til at engagere os. Jeg bliver enormt glad, når Louise for eksempel har været på skydebanen, og jeg kan høre, at hun vokser med opgaverne,” siger Vasili Nielsen og bliver suppleret af Louise Arnholst Hansen:

”På den måde bidrager Hjemmeværnet positivt til vores liv sammen.” ■

Derfor valgte

Louise Hjemmeværnet

”Jeg var i en hård periode i mit liv, hvor der ikke var meget glæde. Jeg arbejder som socialog sundhedsassistent forskellige steder, mens jeg uddanner mig til sygeplejerske. Så der er meget med omsorg, pleje og død. Jeg har en veninde i Hjemmeværnet, som er megacool og en ”badass”. Så jeg tænkte, at hvis jeg også kunne blive lidt badass, få mere selvtillid og samtidig få nogle gode kammerater, ville det være perfekt. Jeg søgte ind i Hjemmeværnet for at finde glæden igen. Jeg havde ikke lige regnet med, at jeg også skulle finde min kæreste.”

Derfor valgte Vasili Hjemmeværnet

”Jeg aftjente min værnepligt i coronatiden, så det var en lidt amputeret oplevelse, hvor jeg kun lige nåede at smage på, hvad Forsvaret er. Så jeg ville gerne tilbage i grøn uniform – også fordi jeg kan lide det militære system og orden. Samtidig betyder det meget for mig at have en fritidsinteresse, hvor jeg kan gøre en forskel ved at hjælpe andre. Min uddannelse til tømrer kan indimellem være enmandsarbejde, så jeg søgte også ind i Hjemmeværnet for at få et socialt liv.”

FRIVILLIGE STOD FOR FORPLEJNINGEN UNDER

STOR BRIGADEØVELSE I TYSKLAND

I 27 døgn i træk tilberedte frivillige fra Hjemmeværnet dagens tre måltider for de knap 500 danske soldater, der i foråret var med på 1. Brigades øvelse, Allied Spirit 2024, i Hohenfels i Tyskland. Mormormad, smil og gåpåmod affødte bunkevis af rosende ord og ”thumps up” fra de danske soldater.

”Jeg har alle dage syntes, at det er helt perfekt, hvis man kan bruge sin civile uddannelse og kompetencer til gavn for Hjemmeværnet og Forsvaret. Selvfølgelig kan du blive bevogtningskriger eller maskingeværskytte, men kan du også trække på folks civile uddannelse til gavn for Forsvaret, er det perfekt. Det er det, Hjemmeværnet kan, og som ingen andre kan. Det synes jeg er fedt at bidrage til.”

Det fortæller kokken Paw Dalmose, der var en af de cirka 20 frivillige fra Hjemmeværnet, som sørgede for forplejningen under en månedlang brigadeøvelse på den amerikanske base i Hohenfels i Tyskland.

Paw Dalmose har været i Hjemmeværnet i 24 år og blev efter en periode som menig, gruppefører og informationsbefalingsmand ”highjacket” til at lave mad under

de første større øvelser, hvor soldater fra Baltikum kom til Danmark og fik militær træning.

”Det var en stor mand, Jørgen Holm Jensen, der startede de her forplejningsgrupper op. Efter at have hjulpet til sagde jeg ja til, at han blot kunne ringe en anden gang. Og det gjorde han så, og lige siden har jeg stort set kun lavet mad,” siger Paw Dalmose.

Højt aldersgennemsnit

Med sine 49 år er han med til at trække aldersgennemsnittet ned i Forplejningssektionen, der er knyttet til Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland.

”Hovedparten af de frivillige er over 60 år, og et par stykker er 78 år, mens kun et par stykker er under 40. Så det er ikke erfaring, det skorter på. Det afspejler sig måske også i menuen, som mange nok vil betegne som mormormad.

Men det betyder mindre, når blot soldaterne kan lide det, vi serverer – og det tyder tilbagemeldingerne på, at de kan,” siger kaptajn Henrik Guldager fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland.

Han står i spidsen for Forplejningssektionen, som er knyttet til Stabskompagniet ved distriktet, og han var dermed også chef for de 20 frivillige, som var med på øvelsen.

Blandt de frivillige i køkkenet var der tre kokke og en slagter. Men mange har været tilknyttet Hjemmeværnets Forplejningsgruppe som messe- eller gå-til-hånde-folk i adskillige år.

”Nogle har været med i mere end 10 år. Vi har før leveret mad til danske enheder på øvelser i Polen, Grafenwöhr og Sennelager, men det var første gang, vi var i Hohenfels. Det var også første gang, vi var ude i en så lang periode. 27 døgn var vi i gang, og heldigvis blev vi indkvarteret på et hostel i stedet for i store telte eller på 12-mandsstuer, som ellers er standard. Det betyder meget for motivationen. Det samme gør ethvert ”tak for mad”, smil og ”thumps op” fra soldaterne – det tog hjemmeværnsfolkene til sig som et kæmpe

skulderklap,” siger Henrik Guldager, som ved øvelsens afslutning også fik et fint brev med ros og tak fra brigadechefen.

”Det læste jeg højt for sektionen – det gjorde indtryk,” siger han.

Det sociale sammenhold trækker

75-årige Frank Larsen og 78-årige Poul Erik Christensen har begge været tilknyttet forplejningsgrupper i en halv snes år eller mere, mens medlemskabet af Hjemmeværnet er henholdsvis tæt på eller har overskredet 40 år. De er enige op, at oplevelser og det sociale sammenhold er det, der driver dem til at melde sig til den frivillige køkkentjans.

”Selv om vi går og stikker til hinanden, har vi det rigtig, rigtig fint sammen. Jeg har mistet både min hustru og min hund, så for mig er det helt afgjort det sociale, som trækker. Det er godt at komme ud blandt andre,” siger Poul Erik Christensen, der er tidligere kompagnichef i Hjemmeværnskompagni Hvidsten.

Ud over de tre hovedmåltider tilberedte de frivillige hjemmeværnsfolk også natmad og madpakker til soldaterne, ligesom de – når tiden tillod det – også

var leveringsdygtige i forskellige former for kage til fødselsdage med videre.

”Uden de ældre pensionister kunne vi ikke løse opgaven. Jeg har kone og to børn og et fuldtidsjob som kok, så der skal både styr på hjemmefronten og søges orlov, når jeg skal af sted i så lang tid,” siger Paw Dalmose og tilføjer:

”Men vi har jo efterhånden opbygget et godt kammeratskab, og hver gang vi er af sted på store øvelser, lærer man nogle nye mennesker at kende, og vi kommer nye steder hen. På en måde er det bare horisontudvidende at gøre de her ting. Og det lyder måske lidt patriotisk, men jeg har også den her fædrelandstankegang, at jeg gerne vil bidrage til Forsvarets opgaver – det har jeg det godt med. Så det er også en del af det – det her med at sige, at nu går jeg ind og bidrager med det, som jeg ligesom kan. Og så ligger der også en forpligtelse i det – det er ikke kun for fornøjelsens skyld, for jeg føler mig også en smule forpligtet til at tage af sted. Jeg ved ikke, om andre har det sådan med deres hjemmeværnstjeneste, men det har jeg.” ■

Paw Dalmose, tv., blev udlært kok i 1997 og har tidligere været både gruppefører og informationsbefalingsmand i Hjemmeværnet. De seneste snes år har han været tilknyttet Hjemmeværnets forplejningsgrupper.

Jeg har mistet både min hustru og min hund, så for mig er det helt afgjort det sociale, som trækker. Det er godt at komme ud blandt andre.

Poul Erik Christensen, forsyningshjælper

Allied Spirit 2024

• Ud over 1. Brigade deltog Opklaringseskadron og finskytter fra Opklaringsbataljonen på Bornholm i Allied Spirit 2024. I alt deltog cirka 6.500 soldater fra 12 nationer i øvelsen, der er en årligt tilbagevendende, amerikansk ledet aktivitet, hvor der typisk indsættes op til tre brigader af forskellig nationalitet.

• I 2025 forventes mellem 2.000 og 2.500 danske soldater at deltage i øvelsen.

• Hohenfels øvelsesterræn, der ligger i Bayern i det sydlige Tyskland, er den amerikanske hærs Joint Multinational Readiness Center i Europa, JMRC, og kan betegnes som kontinentets største kampsimulator i terræn. Her kan to brigader møde hinanden i kamp med laserduelsystemer til alle våbentyper inklusive artilleri og kamphelikoptere.

Føringskursus med højt fagligt niveau for reservister

Er du reserveofficer i Hjemmeværnet, så er der mange uddannelses- og karrieremuligheder. Vi har talt med reserveofficer Magnus Frank, der har udviklet sine kompetencer på et nyt føringskursus for underafdelingen, som udbydes af Hærens Officersskole.

Hjemmeværnets stigende opgaver mærkes også blandt vores reservister, der i 2023 var indkommanderet over 6.800 dage sammenlagt. Det er en markant stigning i forhold til 2022.

Hvis du som reserveofficer gerne vil udvikle og holde dine kompetencer skarpe til de mange opgaver, så kan du med fordel kigge mod Hærens Officersskole, der udbyder et toprelevant føringskursus for underafdelingen, som henvender sig specifikt til reserveofficerer. Kurset uddanner deltagerne til kaptajn og kompagnichef, og det har især fokus på

På billedet ses Magnus Frank, som er reserveofficer i Hjemmeværnet. Han kan varmt anbefale føringskurset for underafdelingen.

kampunderafdelingen og indsættelsen af denne og udvikler på den måde deltagernes taktiske og analytiske evner. Og så er kurset en forudsætning for videreuddannelse på officersskolens bataljonskursus for reserveofficerer.

Superrelevant

Kurset blev første gang gennemført i 2023. En af kursisterne på føringskurset er reserveofficer i Hjemmeværnet Magnus Frank, som vi har talt med:

”Det er en supergod og relevant uddannelse med et tårnhøjt militærfagligt niveau. Du kommer

ud og besøger enheder, og kursuslederne er virkelig dygtige og kompetente, og de har fuldstændig styr på forløbet,” siger Magnus Frank, der også sidder i hovedbestyrelsen for Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, HPRD.

Han valgte at gennemføre føringskurset for at fortsætte sin efteruddannelse som reserveofficer, så han nu har en endnu større militærfaglig ballast og flere analytiske kompetencer at trække på.

Føringskurset svarer til et deltidsstudie, som strækker sig over et forløb på fire måneder med i alt fem mødegange a cirka tre dage hver. I ugen op til hvert fysisk møde er der også onlineundervisning. Så man skal regne med lektier og afse tid til forløbet.

”Jeg kan virkelig anbefale kurset – det er bare helt i top,” siger Magnus Frank. Læs mere om kurset på hprd.dk.

Reservister i Hjemmeværnet

• Hjemmeværnet har tilknyttet 553 reservister.

• I 2023 var de indkommanderet over 6.800 dage, hvilket er en stigning på 57 procent i forhold til 2022.

• Du kan finde føringskurserne Underafdeling, Bataljon og Brigade på MinUddannelse via Reservestyrken.dk.

• Se også Hjemmeværnsskolens kursuskatalog for reservister på Reservestyrken.dk.

PENGE SØGER FRIVILLIGE

Hjemmeværnsfonden modtager gerne endnu flere gode ansøgninger, så fonden kan overrække hædersgaver til frivillige, der har gjort en særlig og fortjenstfuld indsats i deres hjemmeværnstjeneste.

Hjemmeværnsfonden håber på at få flere ansøgninger. Fonden uddeler hædersgaver til frivillige, som har gjort en særlig indsats og fortjener et ekstra skulderklap. Bestyrelsesformanden for Hjemmeværnsfonden, kommitteret Hans Andersen, siger i den forbindelse: ”Jeg håber, at vi i Hjemmeværnsfonden kan se frem til at få flere ansøgninger. Dernæst er opgaven for mig og den øvrige bestyrelse i Hjemmeværnsfonden at uddele penge eller gaver fra fonden til frivillige for deres fortjenstfulde indsats, og det ser jeg frem til.”

Kommitteret Hans Andersen er formand for Hjemmeværnsfonden.

Foto: Kevin Sigvartsen

For nylig har Hans Andersen set fondens pengekiste på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab i forbindelse med et besøg på skolen, hvor han benyttede lejligheden til at ”rette en stor tak til fondens bidragydere gennem tiderne”.

Fondens midler går alle til gode formål. Så derfor – hvis du har mødt en frivillig kollega på din vej igennem hjemmeværnslivet, som virkelig fortjener en anerkendelse for sin utrættelige og uselviske indsats til gavn for Hjemmeværnet, så kan du enten selvstændigt eller via din myndighed eller distrikt ansøge om en hædersgave på hjemmevaernsfonden.dk

Der kan søges året rundt.

Fakta om Hjemmeværnsfondens uddelinger

• Omkring 90 procent af Hjemmeværnsfondens årlige overskud uddeles fortrinsvist til hædersgaver til enkeltpersoner. De sidste 10 procent kan uddeles til formål, der støtter og fremmer Hjemmeværnet.

• Derudover kan Hjemmeværnsfonden én gang årligt uddele generalmajor S.E. Johnstad-Møllers æressabel for en helt ekstraordinært bemærkelsesværdig indsats. Johnstad-Møller var Hjemmeværnets første militære chef.

Hjemmeværnskommandoen har fået designet og produceret et ærmemærke, som du kan anvende på Uniformssystem M/11 (MTS), almindelig og let, i hele 2024. Herefter skal mærket aflægges og hidtidigt mærke genanlægges. Du kan dog beholde jubilæumsmærket.

Ærmemærket skal anlægges på højre skulder for frivillige soldater i den aktive struktur og ansat personel af alle værn og erstatter igennem 2024 distriktseller værnsgrensmærke.

Ærmemærket i anledning af vores 75-års jubilæum kan bæres i 2024. Foto: HJV

Vidste du, at Hjemmeværnsskolen snart også runder de 75 år?

Den første sommerdag ifølge kalenderen, nærmere bestemt 1. juni, bliver Hjemmeværnsskolen lige så gammel som resten af Hjemmeværnet.

For 75 år siden, da man oprettede Hjemmeværnet, skulle man også bruge en skole, hvor man kunne uddanne de frivillige soldater. Derfor blev Hjemmeværnsskolen grundlagt i Nymindegab af Hjemmeværnets første ledelse bestående af trekløveret hjemmeværnschef og oberst Svend Erik Johnstad-Møller, kommitteret og folketingsmedlem Frode Jakobsen (Socialdemokratiet) og skolechef og oberstløjtnant Erik Frigast.

Skolechef Erik Frigasts vision om en hjemmeværnsskole, der både er en militær uddannelsesanstalt og en folkehøjskole, hvor alle er lige og med kammeratskab

og samarbejde som omdrejningspunkt, lever i høj grad i bedste velgående den dag i dag.

I denne festlige anledning inviterer Hjemmeværnsskolen til åbent hus for alle interesserede lørdag den 1. juni fra kl. 10.30 til 14.30 i Nymindegab. Her vil der være fremvisninger af skolens historie, nutid og fremtid samt ceremoni og indvielse af et nyt monument. Mere info kommer senere på Hjemmeværnsskolens kanaler, men sæt gerne et stort kryds i din kalender allerede nu. ■

Et af de første kurser på Hjemmeværnsskolen i juli 1949. I midten på stolerækken ses skolens første chef, oberstløjtnant Erik Frigast.