Baggrund I år lærte vi, at kostskoler givermobning gode kår. Men hvordan står det til på efterskolerne?

I år lærte vi, at kostskoler giver mobning gode kår. Men hvordan står det til på efterskolerne?

Mobning kan man nok

ikke komme helt til livs, siger eksperter. Slet ikke når mange unge mennesker samles, spiser, sover, bor og uddanner sig det samme sted. Alligevel er der forskel på kostskolers og efterskolers mobbekultur

baggrund

Juliane Sigurdsson

sigurdsson@k.dk

Vold, seksuelle krænkelser og mobning. Det var alvorlige hændelser, som TV 2-dokumentaren ”Herlufsholms hemmeligheder” i foråret kunne afsløre, at der havde fundet sted på kostskolen Herlufsholm ved Næstved. I tiden efter rullede sagen i medierne, hvor man kunne høre flere eksperter pege på, at der var nogle helt bestemte dynamikker, der netop gjorde kostskolen til arnested for hierarkisk undertrykkelse.

Efterskoler har meget til fælles med kostskoler: Man spiser, sover og går i skole det samme sted. Man er omringet af sine klassekammerater hele døgnet rundt, og man sover på sovesale eller fællesværelser. Alligevel ser man ikke de samme tendenser for mobning tegne sig på landets efterskoler, hvis man skal tro de eksperter og efterskoleforstandere, som Kristeligt Dagblad har talt med.

Helle Rabøl Hansen er mobbeforsker og udtalte sig blandt andet på baggrund af sin viden om mobbekultur til medierne i kølvandet på TV 2’s dokumentar. Foruden miljøet på kostskoler har hun også beskæftiget sig med elevtrivslen på landets efterskoler, og ifølge hende er der én faktor, der er bestemmende for forekomsten af mobning på henholdsvis kostskoler og efterskoler. ”Efterskoler er nyere i deres historik. De har ikke den her arv af disciplinerende ritualer, som mange af de ældste kostskoler har, og som de har haft problemer med at komme af med,” fortæller hun.

Suzette Munksgaard arbejder halvdelen af tiden som projektleder hos Center for Ungdomsstudier på Frederiksberg ved København og halvdelen af tiden som efterskolelærer på Midtsjællands Efterskole i nærheden af Roskilde. Hun er enig i, at den væsentligste forskel bunder i kostskolers og efterskolernes ophav. ”Efterskolerne er af en helt anden tradition end kostskolerne. Vi bygger ikke på en engelsk hierarkisk kostskoletradition. Vi bygger på den grundtvigske friskoles tradition. Alle har en plads, alle har en stemme, og alle anses som et ligeværdigt menneske, som også har ansvar for, at andre har en plads og en stemme,” fortæller hun.

Mobning er et vilkår

Helle Rabøl Hansen peger på, at der på nogle af de ældste kostskoler findes nogle etablerede strukturelle hierarkier, hvor de ældste elever indgår i disciplineringen af de yngste elever, som kan give grobund for mobning. På Herlufsholm blev den struktur sat i system af den såkaldte præfektordning, som i kølvandet på forårets afsløringer er blevet droppet efter voldsom kritik. Helle Rabøl Hansen mener dog ikke, at det i sig selv danner grobund for mobning, at nye elever begynder på skolen, mens ældre elever fortsætter.

Blot fordi strukturerne måske i højere grad fordrer til mobning på kostskolerne, går efterskolerne heller ikke fri. Mobning er et vilkår, når mange unge mennesker spiser, sover, uddannes og bor samme sted, vurderer Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen. Han fortæller dog også, at der ikke findes statistik, der viser, hvor meget mobning der finder sted på landets efterskoler. ”For mig at se er mobning et fænomen, der kan eksistere alle steder. Men det vigtige er at få taget hånd om drillerier, så man undgår, at det udvikler sig til stigmatisering og mobning,” fortæller Torben Vind Rasmussen.

Forstanderen på Rønde Efterskole på Djursland, Søren Sinnbeck, er enig i, at mobning ikke er noget, man kan værne sig fuldstændigt imod på en efterskole. Derfor har de som resten af landets efterskoler, og som efterskolerne ifølge undervisningsmiljøloven i øvrigt er forpligtet til at have, en antimobbestrategi. Som udgangspunkt forsøger de på Rønde Efterskole altid at løse mobningen ved at se på, hvad der forårsager den. ”Der er selvfølgelig nogle gange, hvor vi er nødt til at sætte hårdt ind og afbryde opholdet for nogle elever. Det kan føles som et pædagogisk nederlag hver gang. Men det er altid, fordi vi vurderer, at det store fællesskab ikke kan bære, at eleven er der. Det er aldrig, fordi den enkelte elev ikke er en god nok elev,” fortæller Søren Sinnbeck.

Helle Rabøl Hansen har i flere tilfælde arbejdet med efterskoler, der har oplevet mobning. Generelt oplever hun, at efterskoler er mere villige til at arbejde med problemerne, end kostskoler er. ”Nogle af de efterskoler, der har haft problemer med mobning, henvender sig selv til organisationer og vil gerne have gode råd. Vi så jo på den anden side, at Herlufsholm gik i forsvar og sagde, at der ikke var noget problem. Det der med at sige at de mobbetilfælde, man har, er nogle enkeltstående eksempler, det er udtryk for et meget gammeldags syn på mobning, hvor mobning er episodisk og ikke en kultur. Der mener jeg, at efterskolerne følger mere med tiden,” fortæller hun.

”Jeg er også selv vokset op med den tanke, at mobning handler om én, der mobber, og et mobbeoffer. Men det er et meget snævert syn på, hvad mobning er.

METTE ROMER SØBORG, DER ER FORSTANDER PÅ OURE EFTERSKOLE

Mobningens omfang

Der findes ikke statistik over, hvor mange tilfælde af mobning der findes på landets efterskoler. Efterskolerne er dog forpligtede til ifølge undervisningsloven at have en antimobbestrategi. En række efterskoler har de seneste år arbejdet med programmet ”Me&We”, der tilbydes til efterskoler i hele landet, og som er udarbejdet af Mary Fonden, Just Human, Efterskoleforeningen og LA10 – Landsforeningen af 10. klasser med støtte fra Tuborgfondet.

En løsning på problemet

En af de efterskoler, Helle Rabøl Hansen har arbejdet med, er Oure Efterskole på Sydtfyn. Her havde de for blot et år tilbage et tilfælde, hvor en elev droppede ud af efterskolen på grund af racistisk mobning. Eleverne, der mobbede, blev efterfølgende bortvist. Episoden fik stor opmærksomhed i medierne og blev den udløsende faktor, der fik skolen til at bede om hjælp. ”Skolen havde et syn på mobning, som var en lille smule forældet, og som Helle Rabøl Hansen udfordrede,” fortæller Mette Romer Søborg, der er forstander på Oure Efterskole, og fortsætter: ”Jeg er også selv vokset op med den tanke, at mobning handler om én, der mobber, og et mobbeoffer. Men det er et meget snævert syn på, hvad mobning er. Det, som vi blev pinligt bevidste om, og som har gjort, at vi har arbejdet helt anderledes med mobning siden da, er, at mobning foregår i uhensigtsmæssige gruppedynamikker. Så ud over at være nysgerrig på de involverede parter, skal man være nysgerrig på hele gruppen af elever.”

Det sidste år har Oure Efterskole arbejdet med en speciel indsats, der skal sikre trivsel og mindske mobning. Indsatsen hedder ”Me&We” og har siden 2020 været tilbudt til efterskoler landet over. Sammen med lærerne skal eleverne forholde sig til otte forskellige temaer som ”At lade op”, ”Kammeratskab” og ”Mig og min mobil”. I år har 98 af landets 241 efterskoler tilmeldt sig indsatsen, som også som noget nyt i år er blevet udrullet som et kursustilbud til landets 10. klassescentre. Generelt oplever Søren Sinnbeck, at der er kommet et øget fokus på at mindske mobning på landets efterskoler. ”Vi gør meget mere for at håndtere mobning, og der er nogle rigtig gode redskaber til det. Det betyder dog ikke, at mobning ikke længere findes, men at det i højere grad bliver eksponeret, når det sker.” J

ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT