Nyhedsbaggrund

Efterskoler giver et gavnligt skub mod uddannelse

2 Et efterskoleophold giver ofte eleverne kompetencer, og det modner dem. Det kan give et positivt skub på vejen til at lykkes med en ungdomsuddannelse, påpeger flere. Dette foto er fra en hyggestund i 2017 på et elevværelse på Tømmerup Efterskole ved Kalundborg, Vestsjælland. – Foto: Emil Hougaard/ Ritzau Scanpix.

Et efterskoleophold øger

ifølge ny rapport sandsynligheden for senere at gennemføre en uddannelse. På ungdomsuddannelserne mærker man, hvordan efterskoleåret har en modnende effekt

nyhedsbaggrund

Svend Andreas Worre Sørensen og Alexander Dahl

ssoerensen@k.dk alexander-dahl@k.dk

I august indledte tusindvis af spændte, måske nervøse, unge mennesker deres år som efterskoleelever. Et år væk fra de vante omgivelser med mulighed for alskens nye kreative, praktiske og dannende fag.

Mange elever, og de finansierende forældre, anser året som et pusterum med mindre fokus på boglighed og færre eksamener, hvor nye interesser opdages, og nære bekendtskaber dannes. Men er 10. klasse på efterskole et år på fagligt frihjul, eller klæder opholdet også eleverne på til gymnasiet eller erhvervsskolen?

Ifølge en ny undersøgelse, som analysefirmaet Moos-Bjerre A/S har foretaget på vegne af Efterskoleforeningen, er svaret på sidstnævnte spørgsmål et klart ja. I en rapport udgivet af Efterskoleforeningen i januar konkluderes det på baggrund af undersøgelsen, at der er 15 procent større sandsynlighed for, at man fem år efter endt grundskole har gennemført en ungdomsuddannelse, hvis eleven har gået i 10. klasse på en efterskole sammenlignet med elever, der afslutter grundskolen efter folkeskolens 9. klasse. kendende til. Hun er næstformand i ledergruppen hos foreningerne Danske Erhvervsskoler og Erhvervsgymnasier samt direktør i uddannelsesinstitutionen Tietgen, der blandt andet rummer et handelsgymnasium og flere erhvervsuddannelser. ”På vores gymnasium har hovedparten af eleverne i 1.g været på efterskole. Vi har ikke tal på det, men vi oplever eleverne fra efterskolerne som modne, selvstændige, initiativrige og samarbejdsvillige. Jeg oplever, at de ofte har opnået nogle vigtige indsigter og erkendelser om deres eget liv,” siger Annette Vilhelmsen, der i øvrigt afviser, at eleverne i løbet af året på en efterskole ”aflærer” de faglige kundskaber, de har med sig fra folkeskolen.

Søren Hindsholm, der er rektor på Nørresundby Gymnasium & HF nær Aalborg, modtager også et stort antal elever fra landets efterskoler. Han er enig i, at efterskolerne kan give eleverne modnende og ansvarsgivende kompetencer med på vejen, men rektoren ser lidt anderledes på det, når det kommer til den faglige kunnen hos post-10.-klassesefterskoleeleverne. ”Mange efterskoler appellerer til elevernes ansvarsbevidsthed, hvilket ikke sker så meget i folkeskolen. Det er også bare en alder, hvor man udvikler sig meget hurtigt, hvorfor et år ekstra virkelig mærkes. Men ikke nødvendigvis fagligt. Fagligt er de faktisk sommetider lidt mindre dygtige,” siger Søren Hindsholm, der i øvrigt er delt næstformand i Danske Gymnasier, men understreger, at han ikke udtaler sig på foreningens vegne.

En elevgruppe med solid opbakning

Det er især de faglige grundkundskaber, hvor rektoren gerne så efterskolerne hæve niveauet. ”Det kan selvfølgelig komme i strid med mange efterskolers kreative, praktiske eller idrætsorienterede identitet. Men det, der for alvor fremmer unges chancer i uddannelsessystemet, er at være gode til sprog, matematik og naturvidenskab,” siger Søren Hindsholm.

Peter N. Allerup, professor emeritus med speciale i uddannelsesstatistik fra Aarhus Universitet, tror ligesom Annette Vilhelmsen og Søren Hindsholm, at det overordnet giver eleverne en fordel videre i uddannelsessyste-

”Der noget fundamentalt forkert i den måde, de har kontrolleret det statistiske,” siger han og uddyber: ”I undersøgelsen er der ikke redegjort for metodens præmisser i det omfang, man ville kræve i en normal undersøgelse.”

Direktøren for firmaet Moos-Bjerre A/S, der udarbejdede rapporten, Michael Moos-Bjerre, fastholder, at undersøgelsen har påvist en positiv sammenhæng mellem det at gå på efterskole, og hvor godt man ellers klarer sig i uddannelsessystemet – også hvis man fraregner andre faktorer såsom forældrenes indkomst.

Det er da også det indtryk, Jens Christian Nielsen, lektor i ungdomsforskning på DPU ved Aarhus Universitet, har af efterskoleopholdets påvirkning på det videre uddannelsesforløb. ”Efter efterskolen er de fleste ret godt rustet til at kunne indgå i de sociale og faglige fællesskaber, som er til stede på et gymnasium. Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse bliver på en måde glattet ud,” siger Jens Christian Nielsen.

Han peger blandt andet på, at eleverne på en efterskole, hvor man bor og er sammen hele døgnet, kan opleve at skulle hjælpe eventuelt udfordrede skolekammerater på meget mere omfattende vis, end hvad eleverne ofte gør som dagelever i folkeskolen. Det kan give efterskoleeleverne nogle særlige pædagogiske værktøjer, der kan være en fordel at have med sig videre i uddannelsessystemet. Som gruppe finder Jens Christian Nielsen dog efterskoleelever generelt bedre stillet socioøkonomisk og i forhold til forældreopbakning. Efterskolen drager så at sige fordel af, at den ikke står over for samme inklusionsudfordring, som er pålagt folkeskolen, og det kan også påvirke chancen for at gennemføre en uddannelse senere hen, påpeger han. ”Efterskoleelever får nogle gode forudsætninger og profiterer ofte af det år. Men det er klart, at det bliver forstærket af, at det er en relativ homogen gruppe af unge med solid støtte hjemmefra. Jo mere differentierede grupper man får, desto mere arbejde kræver det også at få det til at fungere pædagogisk,” siger Jens Christian Nielsen. J

”Efter efterskolen er de fleste ret godt rustet til at kunne indgå i de sociale og faglige fællesskaber, som er til stede på et gymnasium. Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse bliver på en måde glattet ud.

JENS CHRISTIAN NIELSEN, LEKTOR I UNGDOMSFORSKNING PÅ DPU VED AARHUS UNIVERSITET

Det siger rapporten

Elever, der har taget 10. klasse på efterskole, har 15 procent større sandsynlighed for at have færdiggjort en ungdomsuddannelse efter fem år sammenlignet med elever, der dimitterer fra folkeskolens 9. klasse. Elever fra efterskolens 10. klasse har 38 procent mindre sandsynlighed for at afbryde sin gymnasieuddannelse og 27 procent mindre sandsynlighed for at afbryde sin erhvervsuddannelse sammenlignet med elever fra folkeskolens 9. klasse. Kilde: Effektanalyse 2021