7 minute read

Voxpop Tre forældre fortæller: Sådan føles det at sende sit barn på efterskole

Sådan føles det at sende sit barn på efterskole

En tom stol ved spisebordet, en manglende cykel i garagen og

Advertisement

larmende stilhed fra børneværelset. Kristeligt Dagblad har spurgt tre forældre, hvordan det føles, når den førstfødte tager på efterskole

ud af reden

Jacob Weinkouff Hansen

jhansen@k.dk

Vi har bevidst forsøgt at give ham fri

Maria Harbo Thomsen, mor til Alexander, elev på Vesterbølle Efterskole i Vesthimmerland, Nordjylland

5 Hvordan havde du det, da Alexander skulle afsted på efterskole?

Der var spændt forventning. Alexander var meget fokuseret på det praktiske, så da alle punkterne på pakkelisten var færdiggjort, var han sådan set klar. Nu kunne det bare komme an.

Vi forældre spekulerede nok lidt mere på, hvordan det ville blive at sige farvel til ham. Det er jo et nyt kapitel i vores familieliv. Det tænker en 14-årig ikke over, og det skal han heller ikke, men det er et stort skridt, når ens søn flytter ud.

Afleveringsdagen forløb rigtig godt. Der var en god struktur på dagen, som var med til at gøre os trygge. Jeg havde faktisk tænkt, at jeg ville sætte mig ud i bilen og græde, når vi kørte derfra, men det gjorde jeg ikke. Det var en ny hverdag for os, men han kommer til at få det godt her, tænkte jeg.

5 Hvorfor har I valgt, at Alexander skal på efterskole?

Vi håber, at han bliver en del af et stærkt fælleskab og får nogle gode venskaber.

Skolens værdigrundlag betyder også noget for os. Den er meget fællesskabsorienteret, og det havde vi øje på.

Dannelsesmæssigt forventer jeg, at han får noget medbestemmelse og noget udsyn med fra opholdet. Og at han i endnu højere grad erfarer værdien af fællesskab og af at hjælpes ad.

Det giver helt sikkert også noget selvstændighed og noget ansvarsfølelse for andre mennesker, som han tager med sig videre i livet.

5 Hvordan vil du agere som forælder, mens han er på efterskole?

Vi forventer at have meget lidt kontakt med ham, ud over de weekender hvor han er hjemme. Det ligger ikke rigtig til ham. Så det er noget af det, jeg har måttet ruste mig til.

Vi håber, at han ringer hjem, hvis der er nogle problemer, eller noget vi kan hjælpe ham med, men vi forventer, at det vil være de fysisk nære omkring ham, han går til.

Og det føles faktisk som et stort skifte. Man lægger jo noget ansvar over på nogle lærere på skolen, som man knapt nok kender. Men vi har bevidst forsøgt at give ham fri.

Kernen i det for os er tilliden til skolen. Så længe den er der, så kan vi også hvile i det. J

0 Maria Harbo Thomsen har for første gang sendt et barn på efterskole. Det medførte både store følelser og forventninger. – Foto: Nils Krogh.

De unge mennesker skal have følelsen af at være frie

Hans Peter Sandberg Christensen, far til Emil, elev på Samsø Efterskole nær Besser, Samsø

5 Hvordan havde du det, da Emil skulle afsted på efterskole? Vi havde været en meget spændt familie. Nu skulle man give slip.

Da vi kørte fra færgen og hen til efterskolen på dagen, hvor vi skulle aflevere Emil, sagde jeg til min kone, at ”nu skal du jo vide, at om fire og en halv kilometer kommer vi til en efterskole, og næste gang vi ser vores dreng, så er han forandret”. Det var rørende, vil jeg sige.

5 Hvorfor har I valgt, at Emil skal på efterskole? Vi synes, at Emil trængte til lidt luftforandring, både i forhold til skolegangen og det sociale.

Det ville være godt at få sat tingene lidt i ro og se noget andet, end det man er vant til. Og det kan vi se nu, at det var det eneste rigtige. Det burde være lov, simpelthen.På den her skole er målet at åbne de unge menneskers øjne for en masse ting og samtidig give dem noget selvtillid og nogle gode redskaber, som de kan tage med sig ud i verden. Det, der har betydet mest for os, er, at de har så mangfoldige valgfag, og at det samtidig ikke er så konkurrencepræget, som det er andre steder.

Meget af den mad, som de får på efterskolen, kommer fra lokale råvarer. Det gør, at man finder ud af, at der altså er en helt masse mad lige der på den ø, hvor man befinder sig. Og når man har køkkentjans, kan man selv komme med ud og hjælpe med at plukke de kartofler, som eleverne skal spise til aftensmaden. Det kan ikke blive mere dansk og sundt. Og reelt set er det også et godt symbol på det, som jeg håber, at Emil kan få med derfra: hvor rige på ressourcer og oplevelser vi er i et land som Danmark.

5 Hvordan vil du agere som forældre, mens han er på efterskole? Jeg synes, at som forældre skal man stå klar, hvis der er positivt eller negativt nyt, eller for den sags skyld bare til en snak over telefonen. Men generelt skal de unge mennesker have følelsen af at være frie.

Hvis Emil skal have den fulde oplevelse af efterskole, så skal vi egentlig prøve at blande os lidt udenom som forældre. Det er ikke os, det skal handle om. Det er ham. J

0 Hans Peter Sandberg Christensen, sønnen Emil Sandberg Christensen og Emils mor, Lone Sandberg Christensen, på på Samsø Efterskole. – Foto: Privatfoto

Som forældre kan man komme i en lille udviklingskrise

Henrik Leth, far til Cilla, elev på Oure Efterskole på Sydfyn

5 Hvordan havde du det, da Cilla skulle afsted på efterskole? Vi var følelsesmæssigt afklarede. Det betød, at vi kunne glæde os til det. Det kunne vi især, fordi vi vidste, at Cilla var parat. Og så har vi givet den gas med at lave nogle ting sammen med familien op mod afrejse.

Når man har et barn, der halvvejs flytter hjemmefra i et år, går det op for en, at alle folk havde ret, når de sagde, at man skal huske at nyde sine børn, når man har dem derhjemme.

Man opdager, at tiden flyver afsted. Og man kan også godt som forældre komme i en lille udviklingskrise. Det går op for en, at man selv er blevet en gammel nisse på 49 år. ge et år, hvor hun kan udvikle nogle rigtig gode og sunde vaner, oven på det vi har i forvejen, så vil det give hende en ballast i forhold til at kunne navigere videre ud i sit liv på et fundament bygget af træning, sundhed og fællesskab.

Jeg ønsker, at hun får en masse succesoplevelser som menneske, og at hun lærer sig selv endnu bedre at kende i mødet med andre mennesker. På den måde kan hun udvikle sine sociale og menneskelige kompetencer, samtidig med at hun holder sin faglighed ved lige.

5 Hvordan vil du agere som forælder, mens hun er på efterskole? Jeg tror, at vi kommer til at køre med noget, der kan kaldes en 80/20-regel. Altså, at mængden af kommunikation og antallet af weekender, hvor hun kommer hjem, er 80 procent op til Cilla, men hvor vi samtidig godt kan kræve hende hjem, hvis vi synes, at der er gået for lang tid siden sidst. Fordi vi er en familie, og hun har nogle yngre søskende, som også elsker hende og savner deres storesøster.

Jeg har sagt til hende, at jeg skriver og sender billeder, så hun ved, at vi er der, men at hun ikke skal føle sig forpligtet til at svare tilbage i omsorg for os. Hun skal nyde livet og fokusere på at få en god relation til sine nye venner og sit nye liv. J

0 Far Henrik Leth, lillesøster Rebecca Leth Østergaard, mor Karin Østergaard og Cilla Leth Østergaard på Oure Efterskole. – Foto: Privatfoto

This article is from: