Interview De var

2 Natasja Cheves (på cyklen) og Hanna-Leena Duetz (i cykelvognen) bor i dag to gader fra hinanden i København, og de ses jævnligt. Da de begyndte på efterskole i 2011, havde ingen af dem regnet med, det ville blive tilfældet. – Privatfoto.

I begyndelsen var de

fulde af foragt for hinanden. Men da

Hanna-Leena Duetz

og Natasja Cheves blev sat sammen som bofæller på efterskolen, spirede et tæt venskab

mødet mellem modsætninger

Alexander Dahl

alexander-dahl@k.dk

Natasja Cheves blev skrækslagen, første gang hun så Hanna-Leena Duetz på Tølløse Slots Efterskole i Nordvestsjælland i 2011. Den flamboyante fynbo, der stod foran hende, havde tre sæt falske øjenvipper på, hendes hud var orange af make-up, og hendes blik husker Natasja Cheves som ”dødbringende”. ”Jeg blev virkelig bange for hende. Hun så forfærdelig ud,” fortæller Natasja Cheves.

Det var sommeren inden skolestart, og de to teenagepiger var mødt op til introdag på efterskolen for for første gang at møde deres kontaktgruppe på cirka 20 elever. Det næste års tid skulle gruppen danne en lille ”efterskole-familie” i den samlede gruppe på 165 elever, der kom til at udgøre årgang 2011/2012. Snart ville eleverne også få tildelt den sambo, som de i løbet af det næste år skulle dele værelse og mange nætter med. Natasja Cheves bad til, det ikke ville blive Hanna-Leena Duetz. Og ligeledes omvendt; Hanna-Leena Duetz havde heller ikke meget tilovers for Natasja Cheves ved første øjekast. ”Natasja var megaafvisende og uhøflig. Hun var meget konservativt klædt, og jeg fik et indtryk af, at hun var sådan en rigtig snob fra København,” fortæller Hanna-Leena Duetz,

Men, hvad sker der, når man i et formativt teenageår tvinges sammen med én, man ellers aldrig ville have brugt tid med? Det ved Natasha Cheves og Hanna-Leena Duetz i dag, for det var netop, hvad der skete for dem i 2011. De gamle samboer husker tilbage på, hvordan deres første møde var præget af had, frygt og fordomme, men endte med at sætte et stort aftryk. I dag er de 27 år og bor begge i København, hvor Natasja Cheves er sygeplejerske og Hanna-Leena Duetz arbejder med salg. De mødes stadig jævnligt. For det bånd, de knyttede på efterskolen, kom til at stikke dybere, end nogen af dem havde forestillet sig.

De var hinandens sidste valg – men så blev de tvunget sammen

populær pige fra København med et positivt sind, fortæller hun; let til latter og med en masse gåpåmod. Det gåpåmod fik hun brug for, for en uge inden, hun begyndte på efterskolen, fik Natasja Cheves at vide, at hendes far var død. ”Min far drak en del, og så gav hans krop pludselig op,” fortæller hun. ”Jeg var et sted i livet, hvor jeg bare skulle lidt væk fra det hele. For alt derhjemme mindede mig om min far og min sorg. På det tidspunkt kunne jeg ikke rigtig være i sorgen, så jeg tror, det var rigtig godt for mig at komme et sted hen, hvor der ikke var nogen minder om ham,” siger hun.

Hanna-Leena Duetz var vokset op i Finland, Tyskland og Norge med sine forældre, og nu boede hun med sin mor og stedfar på Fyn. Valget om at tage et efterskoleår, blev truffet på baggrund af, at hendes udenlandske forældre havde misforstået det danske efterskolekoncept, siger hun. De havde forvekslet det med en kostskole i klassisk forstand, og det var derfor hensigten, at Hanna-Leena skulle på efterskole for at lære pli og disciplin som på en kostskole. Hanna-Leena Duetz beskriver nemlig sit daværende selv som et ”rebel child”, der røg hash og rendte rundt med ”de forkerte mennesker”.

Hendes far havde et slemt alkoholmisbrug, der blandt meget andet var årsag til hendes egen turbulente opvækst, og nu var hun rasende på hele verden. ”Jeg hadede alt. Jeg hadede at bo i Danmark, jeg hadede min stedfar, og jeg hadede min mor. Jeg hadede, at jeg ikke kunne være sammen med min far, fordi han drak. Så jeg var bare vred med vrede på,” fortæller hun. Hanna-Leena Duetz, kvitterede efterskolen efter lang ventetid med et svar om, at det var lige præcis de to, der skulle bo sammen. ”Jeg gik i panik. Jeg sagde til min mor, at enten får jeg en ny roomie, eller også starter jeg ikke. For ellers var jeg sikker på, at det ville blive et år i helvede,” fortæller Natasja Cheves.

Hendes mor fik hende overtalt til at give det en chance, og søndagen efter beskeden om hendes far død, begyndte Natasja Cheves på Tølløse Slots Efterskole, hvor de to piger rykkede ind på det lille værelse sammen. De sagde nærmest intet til hinanden, og sådan fortsatte det den første stund. Da tavsheden blev for larmende, begyndte de at småsnakke om de andre elever. Og en aften fortalte Natasja Cheves om tabet af sin far. ”Det ændrede det hele. For der fandt jeg ud af, at Natasja også havde sin bagage, og at hun ikke bare var sådan en forkælet snob fra byen,” siger Hanna-Leena Duetz. ”Jeg tror, det var vigtigt for mig at lære, at folk, der ser ’normale’ ud, også kan have en tung rygsæk. For jeg var vant til, at folk, der har oplevet noget skidt, udviste det i deres stil og attitude. Men alle går igennem deres egen smerte og finder trøst i hinanden,” tilføjer hun.

0 Hanna-Leena Duetz (til venstre) og Natasja Cheves (til højre) er her fotograferet under deres ophold på Tølløse Slots Efterskole i 2011. — Foto: Privatfoto

Sympati for forskellighed

Også Natasha Cheves begyndte at se på Hanna-Leena Duetz og hendes fremtoning med mere forstående øjne. ”Vi var meget forskellige, men vi kom til bunds i, at vi godt kunne lide hinandens forskellighed. Sådan er det stadigvæk,” siger Natasja Cheves.

Gennem sin ustabile opvækst var Hanna-Lenna Duetz vant til at agere ’mor’, når hendes egne forældre ikke opfyldte rollen. Også det faktum gjorde, at hun pludselig oplevede en omsorg for enebarnet Natasja Cheves. ”Jeg følte, at jeg skulle passe på hende, fordi jeg ved, hvordan det er, når ens far drikker,” siger hun.

Hver morgen vækkede hun Natasja Cheves med afdæmpet jazz og gik og puslede om hende på værelset, og hver aften, inden de skulle sove, bad Hanna-Leena Duetz en finsk aftenbøn for dem. ”Det var trygt og hjemligt, at der var en, der tullede rundt og nussede om en,” siger Natasja Cheves.

Efter efterskolen begyndte de begge på gymnasiet i København. Hanna-Leena Duetz pendlede fra Oslo, hvor hun på det tidspunkt boede hos sin far, og når det var for svært at være der, boede hun hos Natasja Cheves og hendes mor, som hun den dag i dag selv kalder for mor. I dag bor Hanna-Leena Duetz og Natasja Cheves to gader fra hinanden og er en sammengroet del af hinandens liv. Selvom de fra begyndelsen ville have benægtet, at det kunne blive sådan J