8 minute read

Reportage Efterskole elever modnes også i et køkken

Next Article
Nyhedsbaggrund

Nyhedsbaggrund

På Osted Efterskole ved

Lejre tæt på Roskilde hjælper eleverne til med både rengøring og madlavning. Ifølge flere eksperter er de huslige pligter en del af den dannelse, mange tager med sig efter et år på efterskole

Advertisement

huslig dannelse

Frida Holm Nim

nim@k.dk

En mørkhåret dreng går højlydt og synger amerikanske pophits, mens han tørrer bordene af. Klokken er 7.40 og eleverne har lige spist morgenmad i deres såkaldte ”familiegrupper”. I hver gruppe er der dagligt udvalgt et par elever, som står for, at bordene er ryddet og tørret af. ”Godt, du kom op i dag,” siger drengens kammerat og giver ham et kærligt dask på ryggen.

Det er torsdag morgen, og vi befinder os på Osted Efterskole i Lejre tæt på Roskilde. Her har 131 elever for en måned siden taget hul på deres efterskoleår. Et år, der byder på masser af nye venskaber, faglige udfordringer, men også huslige pligter.

I køkkenet hober snavsede tallerkener sig op. Eleverne Kári Houd Jónsson og Annika Elisabeth Spanggaard er i gang med dagens første opgave: opvasken, som er en del af den køkkentjans, som tre af skolens elever hver uge står for og som går på skift.

Kári Houd Jónsson strækker sig, gaber, og fortsætter så med at stille tallerkener i sirlige rækker, så Annika Elisabeth Spanggaard let kan skylle dem af. Tjansen foregår i en nærmest taktfast rytme. Det er endnu for tidligt til snak for eleverne, og derfor virker lyden af industriopvaskemaskinen, der åbner sit gab og sluger dybe tallerkener, meget høj.

Engang imellem stikker kokken, Claus Rysse, hovedet ud til dem. ”Har I styr på det?” spørger han venligt.

Kári Houd Jónsson og Annika Elisabeth Spanggaard smiler og siger, at de er ved at være færdige.

Fenja Disa Faber Toft, som har farvet øjenlågene med blå øjenskygge, der glimter i morgenlyset, pakker cornflakes, havregryn og yoghurt sammen.

Eleverne er begyndt på efterskolen for tre uger siden, så de kender hverken hinanden eller skolens lærere ret godt. Claus Rysses oplevelse er dog, at der hurtigt bliver skabt et særligt bånd mellem elever og køkkenpersonale, når de sammen forbereder måltider og gør rent. ”Til Gammel Elevdag er der rigtig mange, der som det første svinger ud og får en sludder og et kram af os tre tosser,” siger Claus Rysse og refererer til sine to kollegaer, kokken Lasse Laugesen og slagteren Mette Skjold Seemann.

Køkkenet som lærerum

0 På Osted efterskole skal eleverne på skift have køkkentjansen i en uge i løbet af hele deres efterskoleophold. For det meste er de tre elever i køkkenet ad gangen. Denne uge er det blandt andre Kári Houd Jónsson, som her vasker op. – Foto: Anne Kiib Larsson.

Efterskoleelever modnes også i et køkken

ligt relationen mellem efterskoleelev og køkkenpersonale er med til at sætte rammerne for, hvordan de huslige pligter bliver taget imod af den unge. ”I hvor høj grad, efterskolekøkkenet bruges som pædagogisk læringsrum, er meget forskelligt. I køkkener, hvor eleverne er med til at bestemme menuen, og hvor der er en uformel omgangstone, oplever eleverne også mere engagement. Vi kan faktisk også se, at relationen til underviseren flyder over i selve madoplevelsen. Eleverne synes simpelthen, at maden smager bedre.”

Selvom nogle elever mest ser de huslige pligter på efterskolen som kedelige, kan det om ikke andet stadig være lærerigt. Det fortæller Ulla Højmark Jensen, som er forskningsansvarlig på Center for Skole og Læring ved Professionshøjskolen Absalon. Hun har forsket i netop læringsmiljøer på efterskoler. ”I løbet af vores forskningsprojekt fulgte vi elever, der havde forskellige huslige pligter. Vi så somme tider elever som hyggede sig og pjattede med deres venner i stedet for at gøre rent. Men uanset hvad, så gik det op for dem på et tidspunkt, at pligterne skulle gøres. At de skulle påtage sig et ansvar. Det accepterede de også.”

Huslige pligter i hjem og i skole

Klokken er 12, og der er frokost på Osted Efterskole. Eleverne har sat sig sammen i deres familiegrupper.

Claus Rysse rejser sig op midt i lokalet. ”Hej!” siger han højt.

Der er stille et kort øjeblik. Kokken har tydeligvis fanget elevernes opmærksomhed. ”Hej!” bliver der svaret i kor.

Menuen bliver præsenteret. Kylling vendt i tomat, hvidløg og frisk spinat serveret med ris. ”Mhmm,” lyder det forventningsfuldt fra en lyshåret pige, der smiler til sin veninde.

Der bliver klappet ad kokken, og eleverne begynder at spise.

Andrea Bjørn Jacobsen på 16 år sidder for enden af bordet i læreren Lene Ejg Jarbøls familiegruppe. ”Jeg elsker mad, men jeg er ikke særlig god til at lave det,” siger hun.

Hjemme hos sin egen familie står hun og søsteren for aftensmaden cirka en gang om ugen.

En mørkhåret dreng, Magne Palsgaard Petersen, taler også om sine huslige pligter derhjemme. ”Min bror og jeg havde på et tidspunkt en maddag en gang om ugen. Men vi endte altid bare med at brænde det hele på. Så min mor besluttede, at hun bare skulle tage over for os,” siger han grinende.

En klokke ringer, og to ”bordchefer” fra Lene Ejg Jarbøls familiegruppe rydder af.

Fenja Disa Faber Toft, pigen med den blå øjenskygge, går igen ud i køkkenet og pakker maden sammen. ”Jeg står her senere igen og serverer aftensmaden,” siger hun med et smil.

Ligesom en familie

De 10 elever fra Lene Ejg Jarbøls familiegruppe sidder tæt sammen i en mintgrøn sofa. Det er blevet tid til familiegruppemøde. ”Hvordan går det med at bo her?” spørger Lene Ejg Jarbøl en mørkhåret pige, der sidder med benene i skrædderstilling i det ene hjørne af sofaen. ”Det går o.k.” ”Føles det som hjem?” ”Næsten.” ”Hvad skal der til?”

Pigen er stille lidt, trækker vejret dybt og siger så: ”Min mor.” ”Savner din mor også dig?” ”Ja.”

Både Lene Ejg Jarbøl og de andre elever nikker forstående.

Da skolens forstander, Per Krøis Kjærsgard, og afdelingsleder Mads Gaarde Lambach tiltrådte i 2017, indførte de be-

0 Der er fem linjefag på Osted Efterskole, en af dem er gourmet-linjen, hvor eleverne lærer at lave mad.

”Der er ingen grund til, at I står fire personer og hakker tomater, så prøv at fordel opgaverne. Og husk at skærm grøntsagerne fra det rå kød.

KOKKEN, LASSE LAUGESEN, TIL ELEVERNE

0 Hver torsdag holder eleverne ”familiegruppe-møde” sammen med den lærer, som gruppen har tilknyttet og som fungerer som deres primære voksne. På familiegruppe-møderne taler de om alt fra rengøring til elevernes trivsel.

0 Efter endt undervisningstime på gourment-linjen gør eleverne rent i køkkenet. – Fotos: Anne Kiib Larsson.

Osted Efterskole

Ligger i Lejre tæt på Roskilde på Midtsjælland. Skolens forstander hedder Per Krøis Kjærsgaard og har blandt andet skrevet den populære højskolesang ”Linedanser”. Tilbyder ”Gourmetlinjen”, hvor eleverne kan lære at lave mad. Har ”familiegrupper”, som består af cirka 10 elever, der hver dag spiser sammen og hjælper hinanden med praktiske opgaver. Har plads til 130 elever.

grebet ”familiegruppe” på Osted Efterskole. ”Begrebet ’familiegruppe’ lægger op til nærhed og omsorg på en anden måde end ’kontaktgruppe’. Hvis en elev i familiegruppen har det svært, bakker de andre op, hjælper, støtter og udviser den samme empati, som man ville gøre derhjemme med en søskende,” siger Per Krøis Kjærsgaard. ”Vi indførte betegnelsen, fordi vi ønskede, at Osted skulle være et hjem for eleverne i de 10 måneder, de er på efterskole. Det skal også ses i sammenhæng med andre tiltag, som for eksempel bordfællesskab og rengøringsfælleskab.”

Forsker i unge og læringsmiljøer, Ulla Højmark Jensen, fortæller, at mange danske efterskoler bevidst benytter de familiære betegnelser. ”Der er så meget, unge gør første gang, når de begynder på efterskole. Mange skal for eksempel lære at gøre rent – og ikke kun på eget værelse. Derfor ser vi også, at mange efterskolelærere får en særlig omsorgsrelation. ’Når far og mor ikke er her, skal vi være deres forældre for en stund’, tænker de,” siger Ulla Højmark Jensen.

Inden eleverne skal i gang med undervisningen i forskellige linjefag, deler Lene Ejg Jarbøl en ny rengøringsordning ud. ”Jeg ved godt, at det kan se forvirrende ud, og I skal også blandes på kryds og tværs med nogle af de andre. Men det skal nok gå,” siger hun og afslutter familiegruppemødet.

Opdragelse i madens verden

De 26 efterskoleelever, som for første gang skal have linjefaget ”Gourmet”, har iført sig sorte kokkeforklæder. De står i grupper af fire personer fordelt i det store køkken.

I dag står aftenmenuen på den spanske tomatsuppe, gazpacho, og foccaciabrød. Tilmed skal de lave kamsteg, som skal tørres, og senere bruges til et stort arrangement i slutningen af september. ”Der er ingen grund til, at I står fire personer og hakker tomater, så prøv at fordele opgaverne. Og husk at skærme grøntsagerne fra det rå kød,” indleder Lasse Laugesen.

Andrea Bjørn Jacobsen og hendes hold går i gang med dagens ret. Andrea Bjørn Jacobsen står for foccaciadejen, som allerede blev rørt i går. Hun skraber den slimede dej fri fra en skål. ”Hvor er bagepapiret?” spørger hun sin veninde. ”Ja, og hvor tænder man ovnen?” siger veninden, mens de andre i gruppen går i gang med at finde kød og grøntsager frem.

Underviser og kok Claus Rysse mener, at gourmetholdet ikke udelukkende er med til at lære eleverne om mad. De modnes også. ”Det kan være svært for elever at følge en opskrift for første gang. Men i løbet af efterskoleåret lærer de at begå sig i et køkken, de får råvarekendskab og forståelse for hygiejne. Og så bliver de pavestolte, når retterne lykkes for dem. Det er en slags opdragelse i madens verden,” siger han.

Andrea Bjørn Jacobsen koncentrerer sig. Hun er ved at skære fedt fra kamstegen, men det er ikke let. Lasse Laugesen stiller sig ved siden af hende. ”Hvis du holder kniven i denne vinkel, er det lettere,” siger han.

Andrea Bjørn Jacobsen prøver igen, nu med mere held.

Den spanske tomatsuppe er ved at være klar. Gruppen smager på den. ”Det smager faktisk ret godt!” siger Andrea Bjørn Jacobsen. ”Også selvom vi glemte at putte chili i,” siger hendes veninde. Efter måltidet er spist, begynder eleverne at gøre rent. ”Gider du ikke?” spørger Andrea Bjørn Jacobsens veninde. ”Nej, altså jeg gider jo ikke. Men jo, selvfølgelig gør jeg det!” siger Andrea Bjørn Jacobsen og går straks i gang med at feje gulvet. J

This article is from: