Reportage Her tager

Her tager eleverne trivslen i egen hånd

Et stigende antal unge i

Danmark mistrives. På Livsstilsefterskolen Hjarnø i Horsens Fjord er netop de unges trivsel i fokus med cykelture, sociale klubber og sund kost

reportage

Isabella Balanchi

balanchi@k.dk

Det knaser i gruset på gårdspladsen, da de sidste elever halvt i løb skrår over for at nå op til dagens morgensamling i tide. Samlingen foregår i et kvistværelse med skrå vægge, hvor eleverne på Livsstilsefterskolen Hjarnø på den lille ø i Horsens Fjord sidder på rækker af stole. Mange er iført joggingbukser og hættetrøjer. Nogle gaber lidt, og en dreng masserer sin sidemakkers nakke med den ene hånd, mens deres navne bliver råbt op.

Denne morgen skal de synge ”Livstræet” af Hans Holm fra Højskolesangbogen. Da omkvædet lyder ”lad dem føle, at livet er stort”, følger eleverne op med ”kæmpe stort!” i kor. ”Det kan godt være, at kroppene er ømme, men stemmerne fejler da ikke noget,” kommenterer en lærer med et smil. I går cyklede eleverne 42 kilometer, og flere hænder skyder i vejret fra elever, der er ivrige efter at fortælle, hvor ømme de er i lår og bagdel.

Sundhed i fokus

Livsstilsefterskolen blev oprettet for tre år siden som en almen efterskole under BGI-akademiet, en af Danmarks største idrætsefterskoler. Den retter sig mod alle typer af elever, men har sundhed som linjefag og tiltrækker derfor især elever, der ønsker en sundere livsstil.

Efterskolen med trivslen i fokus åbnede dørene midt i en tid, hvor det ellers går den forkerte vej med unges trivsel. Nye tal fra Børns Vilkår fra august 2022 viser, at næsten en tredjedel af unge piger og 13 procent af drenge i 8. klasse har ”lav livtilfredshed”, og fra Børnetelefonens kontor kan de fortælle, at 23 procent af samtalerne i 2021 handlede om psykisk mistrivsel. Også på efterskolerne mærker man mistrivslen, hvor en undersøgelse fra Efterskoleforeningen viser, at 7 ud af 10 efterskoler oplever flere udfordrede elever efter coronakrisen. Lektor og ungdomsforsker ved Danmarks institut for pædagogik og uddannelse på Aarhus Universitet Jens Christian Nielsen kan bekræfte den kedelige tendens: ”Der er et stigende antal unge, der viser tegn på psykisk mistrivsel, selvværdsproblematikker og ensomhed,” siger han. Selvom majoriteten af danske unge trives, kalder han udviklingen bekymrende. Og på efterskoler er det faktum nemmere at være opmærksom på, fortsætter han. ”På en efterskole ser lærerne eleverne hele dagen, de spiser og sover der. Det giver øgede muligheder for at være opmærksom på trivsel, men også mere ansvar.”

På efterskolen på Hjarnø er der et træningsrum fyldt med fitnessmaskiner, en stor boldbane og et køkken, der laver mad efter Sundhedsstyrelsens kost-anbefalinger. Omkring 40 procent af eleverne har tidligere været på julemærkehjem og mange kommer med et ønske om at tabe sig. Men på skolen er der også et stort fokus på den mentale sundhed og på at skabe sunde fællesskaber, fortæller lærer Lasse Vestergaard Andersen. ”En typisk Hjarnø-elev er en elev, der har taget et aktivt valg om gerne at ville ændre noget i sit liv,” siger han. ”Det kan være, at man har haft det svært i skolen, er overvægtig, ikke har så meget overskud i sociale relationer eller bare gerne vil ændre sin livsstil.”

Som en lille familie

I dag har eleverne fra 8., 9., og 10. klasse undervisning sammen, som Lasse Vestergaard Andersen står for. De er en måned inde i opholdet, og eleverne skal lære om foreningsliv og danne klubber, som de skal gå i hver tirsdag resten af året. 16-årige Andrea Katrine Schjeltved går med sin gruppe ned på et værelse med køjeseng og blyantstegninger på væggene for at idéudvikle. Hun har valgt at gå i 10. klasse på Hjarnø Efterskole, fordi hun gerne vil have nye oplevelser. Og så var det et plus, at der kun er plads til 72 elever. Andrea Katrine Schjeltved er ordblind, og her har skolens størrelse vist sig at være en fordel: ”Før jeg begyndte, var jeg nervøs for, om jeg var den eneste. Det er rart, at der er andre ordblinde, og fordi vi ikke er så mange elever, er lærerne gode til at tage hånd om det,” siger hun.

Det er Andrea, der noterer idéerne for, hvad der kan dannes klub omkring. Filmklub, fodbold og smykker, skriver hun på små gule sedler. ”Har I flere idéer?” spørger hun.

Efter at Andrea er kommet på efterskole, er det blevet mere tydeligt for hende, hvilken rolle hun har i et fællesskab. ”Jeg er ikke den, der råber højest, men jeg tier heller ikke stille. Jeg er nok midt imellem. Jeg vil ikke have al opmærksomheden på mig, men jeg er stadig med,” siger hun. 14-årige Linus Faarup Hansen sidder på en af sengene sammen med de to andre drenge i gruppearbejdet. Han kommer lige fra et ophold på et julemærkehjem, så han har ”jo prøvet det før”, det med at begynde et nyt sted. Under kasketten får de lyseblå øjne et alvorligt udtryk, da han tænker på, at der er flest piger på efterskolen. ”Jeg var lidt nervøs for ikke rigtigt at komme ind i et fællesskab. Man ved jo aldrig, hvad der kommer til at ske. Nogle gange om aftenen tænker jeg meget over det – hvad nu, hvis det her sker, og det hele så går ned ad bakke?” siger han.

Mistrivsel i tal

Børns Vilkår har netop i sidste måned offentliggjort en rapport om mistrivsel, baseret på besvarelser fra over 250 skoleklasser. Denne viste, at 26 procent af piger i 9. klasse føler, at de skal se ud på en bestemt måde for at blive accepteret i klassen. Det gælder 5 procent af drengene. 30 procent af pigerne i 8. klasse og 13 procent af drengene har ”lav livstilfredshed”. 27 procent af pigerne og 7 procent af drenge i 8. klasse havde inden for den seneste uge haft det så dårligt, at de ikke havde lyst til at lave noget.

”Jeg var lidt nervøs for ikke rigtigt at komme ind i et fællesskab. Man ved jo aldrig, hvad der kommer til at ske.

LINUS FAARUP HANSEN

Gode relationer som et værn

Indtil videre er det dog gået godt. Det var nemt at få nye venner, synes Linus, især fordi eleverne ikke måtte have deres telefoner i de første to uger. Han har allerede talt med nogle af de andre drenge om, at de skal lave en klub med rollespillet ”Dungeons and Dragons”. Han var heller ikke meget nervøs, fortæller Linus, for han var vant til at have gode venner både på julemærkehjemmet og i folkeskolen, selvom der har været episoder, hvor tidligere klassekammerater har drillet ham med vægten. For ham er målet med efterskoleopholdet at tabe sig – måske 10-20 kilo fedt, fortæller han: ”Jeg vil gerne tabe mig, så jeg kan se mere normal ud.”

Fællesskab og trivsel er tæt forbundne, fortæller ungdomsforsker Jens Christian Nielsen. ”Hvis man er ung og går og tumler med noget, kan man hurtigt tænke, at alle de andre er så perfekte og rigtige. I dag skal en ’rigtigt ung’ få det til at se ud, som om det hele er let. Og det kan forstærke en oplevelse af dårligt selvværd. Har man gode relationer, kan man spejle sig i dem og få afdramatiseret nogle af de her ting,” siger han.

På Hjarnø er man også bevidst om, at fællesskab er vigtig for trivslen. ”Vi vil gerne have, at eleverne finder nogle nye relationer, der er med til at styrke dem og give dem øget tro på sig selv,” siger leder Line Hansen og understreger, at mange af eleverne også har fin trivsel før start. Men man kan altid bygge ovenpå. ”Noget af det bedste, vi kan give dem med herfra er at styrke selvværdet. Med et netværk omkring sig og en masse positive oplevelser, finder de ud af, at de kan mere, end de troede.” J

0 Andrea Katrine Schjeltveds mål for sit efterskoleophold er at tage på i muskelmasse og at blive bedre til at åbne sig over for andre. Det kan godt være svært, når det er helt nye mennesker, synes hun.

3 Ifølge leder på Livsstils-efterskolen Hjarnø, Line Hansen, skal man give noget af sig selv for at være i et efterskolefællesskab. ”Det er hårdt arbejde for de unge mennesker,” siger hun. – Fotos: Anne Kiib Larsson.