Reportage Tre

Selvom tiderne skifter, så

består glæden ved et efterskoleophold. Kristeligt Dagblad har mødt en søn, en mor og en bedstefar, der alle er blevet formet af et år på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole

reportage

Amalie Høgsbro Jørgensen

ajoergensen@k.dk

Hvordan var det at gå på efterskole i 1968? Hvis man gerne vil vide det, kan man tage en tur ad mindernes vej med 70-årige Svend Aage Hansen. Han gik på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole (dengang blot Skibelund Efterskole), i en tid hvor størstedelen af eleverne enten kom fra børnehjem eller var for dårlige til diktat til at måtte fortsætte i realskolen, som svarer til nutidens 7.-9. klasse.

Dengang var gulvene på første sal så utætte, at vandet løb ned ad loftslampernes ledninger i rummet nedenunder, når Svend Aage Hansen og hans værelseskammerater vaskede gulv, fortæller han. 25 år senere bevægede datteren, Kristina Mathiasen, sig rundt på de selvsamme gulve. Og i år er det hendes søns, Simon Mathiasens, tur. Trioen af de tre generationer er – for første gang – samlet på efterskolen. Augustsolen skinner, og de trasker hjemmevante rundt på gangene. Kristeligt Dagblad følger med.

Gymnast anno ’69

”Dér er min kusine,” siger Kristina Mathiasen og peger på et lille, ovalt portrætfoto på et af efterskolens årgangsbilleder. Hun er selv på det fra årgang 1993/1994.

Hun og sønnen, Simon Mathiasen, forsøger at finde sig selv og hinanden på de gulnede fotografier, som hænger på væggen i en hvidmalet mellemgang på efterskolen. ”Min kusine er anden generation,” forsætter Kristina Mathiasen.

Hjemme hos dem taler man om tre forskellige efterskolegenerationer, for i alt 12 familiemedlemmer har trådt deres ungdomssko på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole. Den murstensrøde skole i nærheden af Vejen i Sydjylland er blevet en del af familiens identitet.

Svend Aage Hansen var den allerførste til at få formet sin ungdomsidentitet bag murene. For den ydmyge, unge gut var det et skelsættende år. Fra at have oplevet manglende hjælp i dansktimerne og rap over nallerne kom han til et sted, hvor der var plads til hans boglige udfordringer.

Den nu aldrende bedstefar har fundet en mappe med egne fotos fra årgang 1968/1969 frem. To høje knejte i træningstøj – nuværende elever på skolen – stopper op på gangen, hvor familien står, og kigger på Svend Aage Hansens sort-hvide polaroidbilleder. Bygningerne så godt nok anderledes ud dengang, pointerer de. ”Ja, og dengang foregik gymnastikopvisningerne ude i græsset. Musikken kom fra et klaver,” fortæller Svend Aage Hansen.

Nåleøjet

Denne dag springer eleverne rundt på to airtracks, enorme luftfyldte madrasser, i en nybygget springsal. Selvom der er sket noget med faciliteterne i de godt 50 år, der er gået siden Svend Aage Hansen gik her, sidder glæden ved gymnastik i kroppen hos alle tre generationer.

På et af de gamle sort-hvide billeder står en række gymnastiske unge mennesker med armene over hovedet på græsset foran efterskolen. Bedstefaderen udpeger sig selv i forreste række. Datteren kigger nærmere på billedet. ”Du har ikke haft armene så højt oppe over hovedet siden da,” siger hun. Trekløveret bevæger sig raskt rundt på efterskolens gange. Indimellem peger de to ældste generationer ud, at et lokale er blevet renoveret eller har fået nyt navn.

I den ene ende af en gang, hvor der nu er værelser, lå engang et syrum: Nåleøjet. ”Her stod seks Singer-symaskiner. Rummet havde en særlig betydning for mig, fordi tøserne og jeg brugte umindeligt mange timer herinde. Vi syede tøj og farvede det,” siger Kristina Mathiasen.

Syet sit eget tøj havde den kreative elev da også, da eleverne på årgang 1993/1994 arrangerede en festival i et fiktivt univers. I ”Kratland” betalte man med falske penge, og byens frisør gav gerne en tur med hårfarveladen. Kristina Mathiasen har medbragt et foto af sig selv med ildrødt hår.

Svend Aage Hansen smiler for sig selv ved synet. ”Det var en fantastisk begivenhed,” siger han.

For Simon Mathiasen lader fotoet af moderen med rødt hår og hat til at være et lidt ubegribeligt indblik i fortiden. ”I dag hedder det Pejsestuen,” siger Simon Mathiasen om en lille forhenværende festsal. ”Det var her, skunken førte hen til,” siger hans bedstefar. ”Drengene kravlede gennem den fra mit værelse om natten og hele vejen hen over festsalen.” Kun de unge mænd havde adgang til skunkens dør i Svend Aage Hansens værelse. Kønsopdelingen var streng, og hvis man blev fundet ét skridt inde på pigernes gang, var det hjemsendelsesgrund. Det lærte Svend Aage Hansens værelsesfæller på den hårde måde. Dengang kunne man ikke sendes hjem på en ”tænker”.

0 Svend Aage Hansen i det gamle bibliotek, som i dag er en fællesstue for eleverne. 1 Svend Aage Hansen og hans kammerater fra årgang 1968/1989 laver gymnastikopvisning på græsplænen foran Skibelund Efterskole. – Privatfoto

– FOTO : SKIBELUND GYMNASTIK O G I D R Æ T S E F T E R S K O L E Tre generationer, samme efterskole Et spring frem i tiden Hvad der til gengæld fandtes, var daglig fællessang i Skibelunds fællessal. Lige indenfor til venstre i lokalet står en mindre samling overtegnede højskolesangbøger på et par indbyggede hylder. Engang var det dem, man skrev sine afskedshilsener til hinanden i. Nu til dags forekommer tanken om individuelle sangbøger lidt tosset på Simon Mathiasen; man kan jo bare følge med i sangteksten på storskærmen, når eleverne synger sammen en gang om 1 Kristina Mathiasen husker efterskolens sylokale, Nåleøjet, som noget helt særligt. Det er nu lavet om til værelser. ugen. Familien slår sig ned til en kop kaffe. De taler om skolens kærestevæg og flertallet af sønderjyder på den sydjyske efterskole. På et tidspunkt træder forstanderen ind i kaffelokalet for at høre, hvordan det står til. 1 Simon Mathiasen har dyrket gymnastik lige så længe, han kan huske. Når hans kraveben er vokset sammen – han brækkede det efter et fald på cyklen –vil han hurtigst muligt tilbage på springmadrassen – Fotos: Anne Kiib Larsson ”Hvem var det?”, spørger Svend Aage Hansen, efter at han er gået. Der er ikke nogen kendte ansigter tilbage fra hans tid. Den sidste ansatte fra Kristina Mathiasens tid på skolen er gået på pension ugen forinden, men hun og hendes far havde derimod flere af de samme lærere. Fælles for dem var, at de var med til at skabe et trygt miljø, hvor dannelse og fællesskab fik plads til at vokse. De to ting har de taget med sig fra efterskoletiden. Det og så evnen til at lave hovedregning, siger Svend Aage Hansen. J

Bedstefar, mor og søn

Svend Aage Hansen. Født i 1952. Elev på Skibelund Efterskole i 1968/1969. Uddannet landmand. Bor i dag i Lindknud cirka 20 kilometer fra efterskolen. Kristina Mathiasen. Født i 1977. Elev på Skibelund Efterskole i 1993/1994. Uddannet optiker. Bor i dag i Vester Nebel cirka 30 kilometer fra efterskolen. Simon Mathiasen. Født i 2006. Nuværende elev på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole (2022/2023). Drømmer om at uddanne sig til smed.

Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole

Grundtvig-koldsk skole grundlagt i 1874 som et skolehjem for børn af dansksindede forældre syd for Kongeåen. I 1884 forbød tyske myndigheder børn i den undervisningspligtige alder at gå i skole nord for grænsen, og så blev skolehjemmet omdannet til en efterskole, hvor de unge kunne komme, efter at de var blevet konfirmeret. I 2005 skiftede skolen navn med anker i dens gymnastik- og idrætsprofil.

Ny Fjordbo

Rehabiliterende botilbud med mulighed for STU

Ny Fjordbo er et botilbud til unge med en erhvervet hjerneskade, og et ophold bygger på et neuropsykologisk grundlag, med specialiseret neuro- og tværfaglig viden. Vi arbejder i et rehabiliterende miljø med henblik på at minimere de negative konsekvenser af hjerneskaden og gøre den unge i stand til at opnå så selvstændigt og livstilfredsstillende en tilværelse som muligt.

Alle forløb tilrettelægges i et sammenhængende tværfagligt terapeutisk miljø bestående af neuropsykologer, psykomotorisk terapeut, neuropædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, lærere og talepædagoger. Der er ligeledes tilknyttet speciallæge, psykiater, diætist og neuro-optometrist.

Ophold på Ny Fjordbo bliver altid individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes ønsker, mål, ressourcer og begrænsninger. Desuden lægger vi vægt på tæt samarbejde med visiterende myndighed i forhold til, hvordan det går den unge, og om der er udvikling i forhold til de opsatte målsætninger. Vi vægter et tæt samarbejde med den unges familie og venner, både i den daglige dialog men også ved særlige arrangementer.

7682 3333 visitationen@vejlefjord.dk Sanatorievej 27b, 7140 Stouby www.vejlefjord.dk

Tilbud:

Rehabilitering til unge i alderen fra 15 år med en medfødt eller erhvervet hjerneskade og/eller andre neurologiske lidelser. Gennemsnitsalderen er omkring de 20 år. Vi er et botilbud der laver højt specialiseret neurorehabilitering efter Lov om social service § 66 stk. 5 og §107, herunder eksempelvis unge i ressource- og STU forløb.