4 minute read
Nyheder Kort nyt om efterskoleliv
kort nyt
Ny prosa om det formative efterskoleår
Advertisement
Et efterskoleår er på mange måder formativt. Og den udvikling, der sker med mange elever under et efterskoleophold, er interessant at iagttage – og at skildre. Det ses blandt andet i kulturlivet, hvor det på tv og i bøger er blevet mere populært at beskæftige sig med året, som mange unge anser som deres livs bedste og mest formative. Forfatter Jesper Wung-Sung udgav i marts bogen “Det år sjæle slår smut”, en ungdomsroman om efterskoleeleven Jonathan og de prøvelser, han gennemgår i løbet af sit år på efterskolen. Romanen er skrevet med afsæt i Jesper Wung-Sungs fortvivlelse, da hans egen søn blev sendt hjem fra efterskolen i en tid med coronanedlukning, og hvor ondt dette gjorde på hele familien på grund af årets store betydning for den unge mand. I romanen skildrer WungSung temaer som forelskelse, usikkerhed og sammenholdet under et år på efterskole. “Det år sjæle slår smut” er udgivet af forlaget Gyldendal.
Stort frafald blandt sidste årgang efterskoleelever
På trods af rekordår i elevoptag, har coronakrisen og de gentagne nedlukninger gjort efterskolelivet usikkert for eleverne og personalet, ligesom det har været svært for mange af de unge at skulle indfinde sig i det sociale miljø på efterskolerne efter lange isolationsperioder. Den melding lød fra en række efterskoler i vinter, hvor flere medier kunne rapportere, at frafaldet af elever var langt større end blandt tidligere årgange. Det gjaldt blandt andet på Hardsyssel Efterskole ved Struer, som ifølge TV 2 Nyhederne oplevede mere end en fordobling i antallet af elever, der var droppet ud i løbet af skoleåret. Også på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole ved Lemvig var frafaldet mere end fordoblet fra omkring fire til 10, skrev TV 2 Nyhederne. Den samme tendens oplevede også Rejsby Europæiske Efterskole ved Skærbæk, hvor 18 elever i løbet af de første seks måneder havde forladt skolen, skrev Avisen Danmark. Normalt er det mellem 8 og 10 på et helt skoleår, fortalte forstander Karsten Friis til Avisen Danmark: “Min egen analyse er, at de jo de seneste par år har været hjemme i perioder. Så har de tænkt, at de skal have et år til at opleve det sociale og have det sjovt, men når de så skal vænne sig til at have undervisning og være sammen med så mange andre, bliver de overvældet.” Efterskoleforeningens formand, Torben Vind Rasmussen, kunne bekræfte, at der med de kedelige eksempler på frafald på de enkelte skoler var tale om en gennemgående tendens: “Vi er jo normalt rigtigt dygtige til at arbejde med sårbarhed og tvivl. Men i år oplever nogle skoler, at elever falder fra, uden der overhovedet er blevet arbejdet med det. Mor eller far ringer fra parkeringspladsen og siger, at de er her for at hente Tobias, der stopper på efterskolen, fordi han er ked af det eller at det ikke lige er ham.”
2 I foråret udkom bogen ”Det år sjæle slår smut” af Jesper Wung-Sung, der beskriver en efterskoleelevs oplevelser under coronanedlukningen. – Foto: Leif Tuxen
Snart byder landets efterskoler velkommen indenfor
“Efterskolernes Dag” er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor elever og personale på landets efterskoler står klar med åbne døre og aktiviteter for at vise udefrakommende, hvad et efterskoleophold har at tilbyde. Og forberedelserne er i fuld gang, for om blot to uger går det løs den 25. september 2022, hvor skoler landet over byder indenfor i tidsrummet mellem klokken 13 og 17. De åbne huse er for alle, der har lyst til at få et indblik i efterskolernes hverdag, men særligt opfordres mulige kommende elever og deres forældre til at kigge forbi.
Naturen som middel til den gode trivsel
Gode råd kan være dyre for ledelserne og personalet, når man vil forsøge at modarbejde den voksende mistrivsel blandt eleverne. På Næsgaard Efterskole inddrages naturen til netop dette formål. På skolen har man iværksat et nyt undervisnings- og samtaleforløb, der finder sted i skoven og tæt ved havet med skolens friluftsgård Abildvig som base. I den periode, som eleverne deltager i forløbet, er de en dag ugentligt tre timer ude i naturen inklusive transporttid. De elever, som har været med i naturforløbet, har døjet med alt fra tankemylder til hjemve, angst, sorg over en forælders sygdom, diagnoser eller diagnoseudredning. J
er en skole for unge med særlige undervisningsbehov. Vi er en lille skole med et trygt undervisnings- og fritidsmiljø, som ligger på det smukke Nordfalster. Som elev hos os, får du en stabil og god hverdag, med et aktivt ungdomsliv og nye venner.
Stubbekøbing Efterskole tilbyder undervisning til unge med indlæringsvanskeligheder, flere af vores elever har forskellige diagnoser såsom ASF, ADHD m.fl. Dette er ikke en forudsætning for at blive optaget på skolen.
Vi er en efterskole med et kristent værdigrundlag, vi opfatter alle mennesker som ligeværdige og unikke, og derfor behandler vi alle med respekt og forståelse, uanset livsvilkår og tro
Kom forbi søndag d. 25. september og besøg vores skole, mød lærerne, mærk stemningen, sig hej til vores geder og få en uforpligtende snak om et efterskoleår på Stubbekøbing Efterskole.