Baggrund Den danske efterskoletradition begynder ved Kongeåen

Den danske efterskoletradition begynder ved Kongeåen

Det er populært som aldrig før

at gå på efterskole, men ser man ud over landets grænser, er det svært at finde lignende skolekoncepter. Svaret, på hvorfor efterskoletraditionen er unik for netop Danmark, findes i de kulturelle rødder – og i Sønderjylland

baggrund

Svend Andreas Worre Sørensen

ssoerensen@k.dk

Hvordan oversætter man begrebet ”efterskole” til engelsk? Det har de færreste et overbevisende svar på. End ikke i opslagsværket Wikipedia forsøger man sig, men kalder ”blot” efterskolen for en unik dansk skoleform.

Den rød-hvide skoleopfindelse har ellers kronede dage. Hele 32.447 unge valgte i år at begynde på efterskole i 8., 9. eller 10. klasse. Det er ifølge Efterskoleforeningen 702 flere end i 2021 og dermed ny rekord i elevoptag på landets efterskoler.

Men hvordan og hvornår opstod den populære skoleform egentlig – og hvorfor netop i Danmark? Det hersker der både uklarhed og uenighed om blandt kendere af efterskolens rødder. Nogle sporer oprindelsen til Fyn og skolelæreren Christen Kold (1816-1870), der anses som friskolebevægelsen fader. Andre erklærer Galtrup Efterskole på Mors som den første af sin slags. Kristeligt Dagblad har allieret sig med professor emeritus ved Syddansk Universitet Johannes Nørregaard Frandsen, der er forfatter til bogen ”Mere end en skole: De danske efterskolers historie” for at finde svar. Han peger pilen et ganske andet sted hen: på Sønderjylland og året 1864.

Dristige danskere sendte børnene nordpå

Ifølge Johannes Nørregaard Frandsen skal man tilbage til midten af 1800-tallet for at få hele baggrunden for efterskolernes ophav med. På den tid skulle man ifølge den gældende lov gå syv år i folkeskole, før man kunne vælge levevej. På landet i Jylland var det dog blevet almen praksis, at børn af bønder i forlængelse af folkeskolen tog på såkaldte ”højere bondeskoler”, ”forsættelsesskoler” eller ”skoler for overgangsalderen” efter endt folkeskole. På disse tre til seks måneders eksamensfrie undervisningsforløb samlede eleverne den fornødne læring og dannelse op, inden turen gik til eksempelvis landbrugs- eller husholdningsskole for henholdsvis drenge og piger.

Denne skik blev dog udfordret for jyderne i syd i året 1864. Som bekendt led Danmark et stort territorielt nederlag, som omdøbte Sønderjylland til Nordslesvig, og som skabte et dansk flertal på den sydlige side af grænsen. ”I Preussen mente man, at sønderjydernes dialekt var grim og underudviklet. De forbød hurtigt, at man underviste i dansk. Med tiden blev den lov strammere, og lærere, der gik imod forbuddet, blev fyret,” siger Johannes Nørregaard Frandsen.

Den undertrykkende tyske politik fik dog ikke de sønderjyske forældre til at makke ret. For at give deres børn en dansk dannelse sendte de på ulovlig vis børnene nordpå til den danske side af grænsen for at gå på nyoprettede bondeskoler.

Da rejsen fra Nordtyskland var svær, tilbød en række skoler ved Kongeåen, der markerede grænsen, at eleverne kunne bo der i stedet. På den måde blev de første efterskoler – eksamensfrie kostskoler – angiveligt født i de sønderjyske byer Skibelund og Hejls.

Ifølge Johannes Nørregaard Frandsen blev efterskolen hurtigt herefter anset som en almindelig dannelsesinstitution. Og ordet dannelse var især vigtigt, da man stadig holdt fast i det formål, som ”skoler for overgangsalderen” havde haft. ”Det var ikke eksamensskoler. Man skulle lære at ranke ryggen, og hver dag bød på foredrag og morgensang. Det handlede ikke om at få karakterer, men om at løfte sig selv,” siger professoren, der selv har været elev på den tidligere Kongeå-skole Skanderup Efterskole.

Grundtvig, Kold og den enestående skolelov

At højere bondeskoler, senere Kongeå-skoler og i dag efterskoler, overhovedet eksisterer, hænger også sammen med en unik politisk aftale.

Med skoleloven i 1814 indførte man nemlig undervisningspligt, hvilket stadig gælder, og ikke skolepligt som i andre lande. Med andre ord har danske børn krav på at blive undervist, men forældrene har udpræget frihed til at vælge hvor og hvordan. Det er også i dag helt afgørende for friskolebevægelsens succes, mener Stefan Ting Graf, ph.d. og docent ved anvendt forskning i pædagogik og samfund på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Svendborg på Fyn. ”I Danmark har vi frihed til at finde andre skoleformer end den, staten tilbyder. Vi har undervisningspligt, men ikke skolepligt, så den politiske struktur underbygger efterskoleidealet. I andre lande er der ikke den samme økonomiske og politiske støtte til lignende skoleformer,” siger Stefan Ting Graf, der er forfatter til forskningsprojektet ”Efterskolens praksis under lup”.

Netop den lovmæssige forudsætning fremhæver Johannes Nørregaard Frandsen også. ”I Tyskland skal man groft sagt gå i skole for at blive disciplineret. Selvom

1 Flaget til venstre er det preussiske flag – Illustration: Rasmus Juul Pedersen nogle fik tæsk i Danmark, har det aldrig været formålet. Skolens formål er ikke at afrette, men at udvikle,” siger forfatteren.

Med de overnattende elever begyndte Kongeåskolerne at ligne højskoler for et yngre publikum. Det skyldtes i høj grad også, at dannelsesidealerne fra højskolens faddere, N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og Christen Kold, i stigende grad blev integreret på efterskolerne. De to fyrtårnes hensigt var, at de unge skulle udvikles til kulturbevidste, dannede og hele individer. En tankegang, der har udformet formålet for efterskolen, som stadig i dag handler om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. ”Livsoplysning betyder, at man lyser sit eget liv op. At man lærer sig selv at kende i et fællesskab. Det sikrer en demokratisk dannelse, fordi eleverne også lærer at indordne sig. Grundtvig gik ikke ind for, at man skulle terpe, men at man skulle udvikle sig som et helt menneske,” siger Johannes Nørregaard Frandsen.

FOTO: RASMUS JUUL PEDERSEN

Eksamenernes indtog

Efterhånden har efterskolen fået omtrent 150 år på bagen, og den står stadig som en enestående dansk skoleform. I slutningen af det 19. århundrede opstod tyske og engelske pendanter, men den politiske og finansielle struktur for skolerne har aldrig fundet samme form som den danske. Stefan Ting Graf har erfaring med udenlandske gæster, der med et glimt i øjet beskriver efterskoler som et helt års lejrskole – noget, man i mange andre samfund ikke vil betale for.

I tråd med fortidens idealer om menneskelig udvikling finder forskeren det dog positivt, at unge i et år kan afsøge nye oplevelser, interesser og sider af sig selv. ”De fleste efterskoler fokuserer især på elevernes identitetsudvikling. Det handler ikke nødvendigvis om at finde ud af, hvilken profession eleven skal have i fremtiden. Vores unge går historisk meget i skole, og derfor kan det for mange være fornuftigt med et år, hvor det ikke kun handler om eksamener og afleveringer,” siger Stefan Ting Graf. Netop eksamener var på Kongeå-skolerne ikke en del af hverdagen, men efter en periode med elevsvind hos efterskolerne besluttede de i 1966 – på trods af stor intern modstand – at etablere sig som et alternativ til folkeskolens 8., 9. og 10. klasse, hvilket trådte i kraft året efter.

Dermed var modellen, som vi kender den i dag, skabt. En model, som rekordmange unge i år har valgt at gøre brug af. J

Rekordmange elever på danske efterskoler

32.447 unge begyndte dette skoleår på en efterskole. Det er 702 flere end i 2021 og ny rekord. Der findes 241 efterskoler i Danmark, hvoraf de fleste ligger i Jylland. Over 20.000 af de nye elever er startet på en jysk efterskole. Kilde: Efterskoleforeningen.