TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 10. SEPTEMBER 2022 FOTO: ANNE KIIB LARSSON Efterskoleliv Efterskolen skal føles som et hjem, mener Osted Efterskole. Det indebærer også huslig dannelse, opvasketjanser og familiegrupper.Reportage side 16-17
En rekordstor årgang er netop begyndt på landets efterskoler, hvor eleverne formes, dannes og gror, men hvor også mistrivsel truer blandt de unge. I Kristeligt Dagblads tillæg Efterskoleliv får du indblik i, hvordan efterskolerne løfter den store opgave. Tak, fordi du læser med. Benedikte Christine Rasmussen, jourhavende og tillægsredaktør, Kristeligt Dagblads kulturredaktion
8
10 Baggrund I år lærte vi, at kostskoler givermobning gode kår. Men hvordan står det til på efterskolerne?
12 Voxpop Tre forældre fortæller: Sådan føles det at sende sit barn på efterskole
Kristeligt Dagblad Lørdag 10. september 20222 | UdgivetEfterskolelivafKristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Jeppe Duvå | Redaktør: Benedikte Christine Rasmussen | Layout: Grethe Nielsen | Tryk: Sjællandske Medier A/S 4 Nyheder Kort nyt om efterskoleliv 6 Baggrund Den begynderefterskoletraditiondanskevedKongeåen
14 Nyhedsbaggrund Efterskoler giver et gavn ligt skub mod uddannelse
Reportage generationer,Treén efterskole
indhold
22 6 PEDERSENJUULRASMUSILLUSTRATION: FOTO: ANNE KIIB LARSSON FOTO: PRIVATFOTO PRIVATFOTO 168
Forsidefoto: Andrea Bjørn Jacobsen og Silja Iben Thunø mødte hinanden til en koncert med boybandet One Direction, og de kom tilfældigvis på værelse sammen på Osted efterskole.
Det er mere populært end no gensinde før at gå på efter skole. I hvert fald er elevopta get kun gået opad i nu en år række. Tilbage i 2020 be gyndte flere elever på landets efterskoler end nogensinde før, indtil rekorden blev slået med årgang 2021/2022, hvor i alt 31.745 elever kom på efter skole. I dette nye skoleår kan efterskolerne nu endnu en gang melde om en rekordstor årgang 2022/2023. Præcis 32.447 elever er i august be gyndt i 8., 9., eller 10. klasse på en efterskole i dette skole år, hvilket er 702 flere end sidste år. Stigningen er ude lukkende båret af elever, der vælger at tage 10. klasse på en efterskole, hvorimod an tallet af efterskoleelever i 8. og 9. klasse er gået en smule tilbage fra 8.411 med opstart i 2021 til 7.875 i år. Det er blandt jyllandMidt-talletstigningdenharland,ogFynskolerneefterpåsamtiSyd-Sønderjylatmanoplevetstørsteianafelever.ogVesterde
kort nyt
get. 7 ud af 10 af skolerne an gav i undersøgelsen, at de oplevede flere elever, der mistrivedes, end hvad tilfæl det var før coronapandemien. I praksis kommer det blandt
Kristeligt Dagblad Lørdag 10. september 20224 | Efterskoleliv
eneste landsdele, hvor det er gået tilbage med elevoptaget Nærmere bestemt har de to landsdele samlet set oplevet et fald på 1,42 procent i elev optaget sammenlignet med sidste år. Landet over kan der nu tælles 241 efterskoler, og gennemsnitligt har de hver især plads til 134 elever på en årgang. Det er to elever flere end gennemsnittet for sidste år. Mon en ekstra køjeseng har sneget sig ind på elevvæ relserne her og dér?
Ifølge Efterskoleforeningen drejer det sig om tre skoler, der alle for venter at kun ne byde den første detHerrednordjyskeår.augustvelkommenårgangtilnæsteIBrovstiHandrejersigomsko
Børn og unge i Danmark kæmper med selvbilledet, med trivslen og med livskva liteten. Også på landets efter skoler mærker man en stigen de tendens til mistrivsel
Endnu et år med elevrekord
– FOTO: SCANPIXBAGGER/RITZAU/HENNING
andet til udtryk ved et større frafald af elever hen over året, fortæller Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen, til nyhedsbureauet Ritzau.
2 Efterskolerne har redska ber til at hjælpe elever, der mistrives, siger Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen. –
Foto: Anne Kiib Larsson
Hele tre efterskolernyepå vej
blandt eleverne. Det over240spørgeudEfterskoleforeningenkunnemeldeiaugustovenpåenrundblandtforeningensmedlemsskoler,hvorafhalvdelenhavdedelta
Mistrivsel præger også efterskolerne
Mulighederne er mange, når først man har besluttet sig for et år på efterskole. For hvil ken skal det så være blandt de 241, der i dag er at vælge imellem? Eller blandt de tre nye skoler, der er på vej? .
len Under Lien, en efterskole med speciale i elever med autisme. Efterskolen får ram mer mellem skov og strand på Vestkystvejen, oplyser de til kiatriske“Roskildelæggerlanderger.kompleksetdomsuddannelserGrindsted,hjemmeonerbliversign/konstruktion.håndbold,mellemkommereretablering.mensfriGrindsted,LængereEfterskoleforeningen.sydpå,imidtjyskeerenny,eksaefterskoleunderEfterskolenPLAYfor10.klasseselever,dertilatkunnevælgelinjernedans,musik,badmintonogdeSkolennabotilandreinstitutiforunge,dadenfårpåTinghusgadeihvorbyensungogidrætsMagionogsåligDentredjeefterskole,derpåvej,skalmantilSjælforatfinde,forherplanfriluftslivs-efterskolenOutdoorEfterskole”atåbnenæsteår.Skolenfårtilhuseiomgivelser,dertidligerehørteunderSct.Hans,DanmarksældstepsyhospitaliRoskilde.
“Den måde, vi plejer at dri ve efterskole på, hvor det sto re fællesskab er det helt store drive og motor, har været ud fordret i år.” Torben Vind Rasmussen er ikke overrasket over den stigende mistrivsel set i lyset af den generelle ud vikling i unges trivsel, men siger dog, at omfanget af ele ver i mistrivsel på efterskoler ne alligevel har “taget os lidt påDesengen”.mange forældre til efter skoleelever, der netop er be gyndt på skolerne denne år gang, skal dog ikke være be kymrede for, om efterskolerne er klar til at håndtere de un ge, understreger formanden. I undersøgelsen svarer 83 pro cent af efterskolerne, at de har særlige tilbud ud over “en almindelige kontaktlærerfunktion” til elever med sår barhed, skriver Ritzau. J
Den rød-hvide skoleopfindelse har ellers kronede dage. Hele 32.447 unge valgte i år at begynde på ef terskole i 8., 9. eller 10. klasse. Det er ifølge Efter skoleforeningen 702 flere end i 2021 og dermed ny rekord i elevoptag på landets efterskoler.
Den danske efterskoletradition begynder ved Kongeåen
Rekordmange elever på danske efterskoler
Men hvordan og hvornår opstod den populære skoleform egentlig – og hvorfor netop i Danmark? Det hersker der både uklarhed og uenighed om blandt kendere af efterskolens rødder. Nogle sporer oprindelsen til Fyn og skolelæreren Christen Kold (1816-1870), der anses som friskolebevægelsen fa der. Andre erklærer Galtrup Efterskole på Mors som den første af sin slags. Kristeligt Dagblad har allie ret sig med professor emeritus ved Syddansk Uni versitet Johannes Nørregaard Frandsen, der er for fatter til bogen ”Mere end en skole: De danske ef terskolers historie” for at finde svar. Han peger pi len et ganske andet sted hen: på Sønderjylland og året 1864.
Da rejsen fra Nordtyskland var svær, tilbød en række skoler ved Kongeåen, der markerede græn sen, at eleverne kunne bo der i stedet. På den må de blev de første efterskoler – eksamensfrie kost skoler – angiveligt født i de sønderjyske byer Ski belund og Hejls.
”De fleste efterskoler fokuserer især på elevernes identitetsudvikling. Det handler ikke nødvendigvis om at finde ud af, hvil ken profession eleven skal have i fremtiden.
Der findes 241 efterskoler i Danmark, hvoraf de fleste ligger i Jylland. Over 20.000 af de nye elever er startet på en jysk efterskole.
baggrund
Dristige danskere sendte børnene nordpå
Grundtvig, Kold og den enestående skolelov
Netop den lovmæssige forudsætning fremhæver Johannes Nørregaard Frandsen også.
”I Preussen mente man, at sønderjydernes dia lekt var grim og underudviklet. De forbød hurtigt, at man underviste i dansk. Med tiden blev den lov strammere, og lærere, der gik imod forbuddet, blev fyret,” siger Johannes Nørregaard Frandsen.
Efterhånden har efterskolen fået omtrent 150 år på bagen, og den står stadig som en enestående dansk skoleform. I slutningen af det 19. århundrede opstod tyske og engel ske pendanter, men den politiske og fi nansielle struktur for skolerne har al drig fundet samme form som den dan ske. Stefan Ting Graf har erfaring med udenlandske gæster, der med et glimt i øjet beskriver efterskoler som et helt års lejrskole – noget, man i mange andre sam fund ikke vil betale for.
Kristeligt Dagblad Lørdag 10. september 20226 | Efterskoleliv
”I Danmark har vi frihed til at finde andre skole former end den, staten tilbyder. Vi har undervis ningspligt, men ikke skolepligt, så den politiske struktur underbygger efterskoleidealet. I andre lan de er der ikke den samme økonomiske og politiske støtte til lignende skoleformer,” siger Stefan Ting Graf, der er forfatter til forskningsprojektet ”Efter skolens praksis under lup”.
”I Tyskland skal man groft sagt gå i skole for at blive disciplineret. Selvom
Eksamenernes indtog
PEDERSENJUULRASMUSFOTO:
At højere bondeskoler, senere Kongeå-skoler og i dag efterskoler, overhovedet eksisterer, hænger og så sammen med en unik politisk aftale.
Hvordan oversætter man begrebet ”efterskole” til engelsk? Det har de færreste et overbevisende svar på. End ikke i op slagsværket Wikipedia forsøger man sig, men kal der ”blot” efterskolen for en unik dansk skoleform.
Kilde: Efterskoleforeningen.
Den undertrykkende tyske politik fik dog ikke de sønderjyske forældre til at makke ret. For at gi ve deres børn en dansk dannelse sendte de på ulovlig vis børnene nordpå til den danske side af grænsen for at gå på nyoprettede bondeskoler.
nogle fik tæsk i Danmark, har det aldrig været formålet. Skolens formål er ikke at afrette, men at udvikle,” siger forfatteren.
Ifølge Johannes Nørregaard Frandsen skal man til bage til midten af 1800-tallet for at få hele bag grunden for efterskolernes ophav med. På den tid skulle man ifølge den gældende lov gå syv år i folkeskole, før man kunne vælge levevej. På lan det i Jylland var det dog blevet almen praksis, at børn af bønder i forlængelse af folkeskolen tog på såkaldte ”højere bondeskoler”, ”forsættelsessko ler” eller ”skoler for overgangsalderen” efter endt folkeskole. På disse tre til seks måneders eksa mensfrie undervisningsforløb samlede eleverne den fornødne læring og dannelse op, inden turen gik til eksempelvis landbrugs- eller hushold ningsskole for henholdsvis drenge og piger.
Ifølge Johannes Nørregaard Frandsen blev ef terskolen hurtigt herefter anset som en alminde lig dannelsesinstitution. Og ordet dannelse var især vigtigt, da man stadig holdt fast i det formål, som ”skoler for overgangsalderen” havde haft.
Med skoleloven i 1814 indførte man nemlig un dervisningspligt, hvilket stadig gælder, og ikke sko lepligt som i andre lande. Med andre ord har dan ske børn krav på at blive undervist, men forældrene har udpræget frihed til at vælge hvor og hvordan.
1 Flaget til venstre er det preussi ske flag PedersenRasmusIllustration:–Juul
”Det var ikke eksamensskoler. Man skulle lære at ranke ryggen, og hver dag bød på foredrag og
morgensang. Det handlede ikke om at få karakte rer, men om at løfte sig selv,” siger professoren, der selv har været elev på den tidligere Kongeå-skole Skanderup Efterskole.
Med de overnattende elever begyndte Kongeåskolerne at ligne højskoler for et yngre publi kum. Det skyldtes i høj grad også, at dannelsesi dealerne fra højskolens faddere, N.F.S. Grundt vig (1783-1872) og Christen Kold, i stigende grad blev integreret på efterskolerne. De to fyrtårnes hensigt var, at de unge skulle udvikles til kultur bevidste, dannede og hele individer. En tanke gang, der har udformet formålet for efterskolen, som stadig i dag handler om livsoplysning, fol kelig oplysning og demo kratisk ”Livsoplysningdannelse.betyder, at man lyser sit eget liv op. At man lærer sig selv at kende i et fællesskab. Det sikrer en demo kratisk dannelse, fordi eleverne og så lærer at indordne sig. Grundtvig gik ikke ind for, at man skulle ter pe, men at man skulle udvikle sig som et helt menneske,” siger Jo hannes Nørregaard Frandsen.
32.447 unge begyndte dette skoleår på en efterskole. Det er 702 flere end i 2021 og ny rekord.
Denne skik blev dog udfordret for jyderne i syd i året 1864. Som bekendt led Danmark et stort ter ritorielt nederlag, som omdøbte Sønderjylland til Nordslesvig, og som skabte et dansk flertal på den sydlige side af grænsen.
Det er også i dag helt afgørende for friskolebevæ gelsens succes, mener Stefan Ting Graf, ph.d. og docent ved anvendt forskning i pædagogik og sam fund på UCL Erhvervsakademi og Professionshøj skole i Svendborg på Fyn.
Det er populært som aldrig før at gå på efterskole, men ser man ud over landets grænser, er det svært at finde lignende skolekon cepter. Svaret, på hvorfor eftersko letraditionen er unik for netop Danmark, findes i de kulturelle rødder – og i Sønderjylland
I tråd med fortidens idealer om menneske lig udvikling finder forskeren det dog posi tivt, at unge i et år kan afsøge nye oplevel ser, interesser og sider af sig selv.
Svend Andreas Worre Sørensen ssoerensen@k.dk
Vores unge går hi storisk meget i skole, og derfor kan det for mange være fornuftigt med et år, hvor det ikke kun handler om eksa mener og afleveringer,” siger Stefan Ting Graf. Netop eksamener var på Kongeå-skolerne ikke en del af hverdagen, men efter en periode med elev svind hos efterskolerne be sluttede de i 1966 – på trods af stor intern modstand – at etablere sig som et alternativ til folkeskolens 8., 9. og 10. klasse, hvilket trådte i kraft året efter. Dermed var modellen, som vi kender den i dag, skabt. En model, som rekordmange unge i år har valgt at gøre brug af. J
Selvom tiderne skifter, så består glæden ved et efter skoleophold. Kristeligt Dag blad har mødt en søn, en mor og en bedstefar, der alle er blevet formet af et år på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole reportage
”Det var en fantastisk begivenhed,” siger
Gymnast anno ’69
Bedstefar, mor og søn
Svend Aage Hansen. Født i 1952. Elev på Skibelund Efterskole i 1968/1969. Uddannet landmand. Bor i dag i Lindknud cirka 20 kilometer fra efterskolen.
Hjemme hos dem taler man om tre forskel lige efterskolegenerationer, for i alt 12 fami liemedlemmer har trådt deres ungdomssko på Skibelund Gymnastik- og Idrætseftersko le. Den murstensrøde skole i nærheden af Vejen i Sydjylland er blevet en del af famili ensSvendidentitet.Aage Hansen var den allerførste til at få formet sin ungdomsidentitet bag mure ne. For den ydmyge, unge gut var det et skel sættende år. Fra at have oplevet manglende hjælp i dansktimerne og rap over nallerne kom han til et sted, hvor der var plads til hans boglige udfordringer.
”Det var her, skunken førte hen til,” siger hans bedstefar. ”Dren gene kravlede gennem den fra mit værelse om natten og hele vejen hen over festsalen.”
8 | Efterskoleliv Kristeligt Dagblad Lørdag 10. september 2022
Tre sammegenerationer,efterskole
”I dag hedder det Pejsestuen,” siger Simon Mathiasen om en lille forhen værende festsal.
1 Kristina Mathiasen husker sylokale,efterskolensNåleøjet,som noget helt særligt. Det er nu lavet om til værelser.
Svend Aage Hansen smiler for sig selv ved
Kristina Mathiasen. Født i 1977. Elev på Skibelund Efterskole i 1993/1994. Uddannet optiker. Bor i dag i Vester Nebel cirka 30 kilometer fra efterskolen.
Trekløveret bevæger sig raskt rundt på efter skolens gange. Indimellem peger de to æld ste generationer ud, at et lokale er blevet re noveret eller har fået nyt navn.
Simon Mathiasen. Født i 2006. Nuværende elev på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole (2022/2023). Drømmer om at uddanne sig til smed.
Denne dag springer eleverne rundt på to air tracks, enorme luftfyldte madrasser, i en ny bygget springsal. Selvom der er sket noget med faciliteterne i de godt 50 år, der er gået siden Svend Aage Hansen gik her, sidder glæden ved gymnastik i kroppen hos alle tre generationer.Påetafdegamle sort-hvide billeder står en række gymnastiske unge mennesker med ar mene over hovedet på græsset foran efter skolen. Bedstefaderen udpeger sig selv i for reste række. Datteren kigger nærmere på bil ledet.”Du har ikke haft armene så højt oppe over hovedet siden da,” siger hun.
For Simon Mathiasen lader fotoet af mode ren med rødt hår og hat til at være et lidt ubegribeligt indblik i fortiden.
0 Svend Aage Hansen i det gamle bibliotek, som i dag er en fællesstue for eleverne.
1 Svend Aage Hansen og hans kammerater fra årgang 1968/1989
I den ene ende af en gang, hvor der nu er værelser, lå engang et syrum: Nåleøjet.
Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole
Hvordan var det at gå på efter skole i 1968? Hvis man gerne vil vide det, kan man tage en tur ad minder nes vej med 70-årige Svend Aage Hansen. Han gik på Skibelund Gymnastik- og Idræts efterskole (dengang blot Skibelund Eftersko le), i en tid hvor størstedelen af eleverne en ten kom fra børnehjem eller var for dårlige til diktat til at måtte fortsætte i realskolen, som svarer til nutidens 7.-9. klasse.
1 Simon Mathiasen har dyrket gymnastik lige så længe, han kan huske. Når hans kraveben er vokset sammen – han brækkede det efter et fald på cyklen –vil han hurtigst muligt til bage på springmadrassen – Fotos: Anne Kiib Larsson
Familien slår sig ned til en kop kaffe. De ta ler om skolens kærestevæg og flertallet af sønderjyder på den sydjyske efterskole. På et tidspunkt træder forstanderen ind i kaffelo kalet for at høre, hvordan det står til.
Syet sit eget tøj havde den kreative elev da også, da eleverne på årgang 1993/1994 arran gerede en festival i et fiktivt univers. I ”Krat land” betalte man med falske penge, og by ens frisør gav gerne en tur med hårfarvela den. Kristina Mathiasen har medbragt et foto af sig selv med ildrødt hår.
Dengang var gulvene på første sal så utætte, at vandet løb ned ad loftslamper nes ledninger i rummet nedenunder, når Svend Aage Hansen og hans værelses kammerater vaskede gulv, fortæller han. 25 år senere bevægede datteren, Kristina Mathiasen, sig rundt på de selvsamme gulve. Og i år er det hen des søns, Simon Mathiasens, tur. Tri oen af de tre generationer er – for første gang – samlet på efterskolen. Augustsolen skinner, og de trasker hjemmevante rundt på gangene. Kristeligt Dagblad følger med.
”Min kusine er anden generation,” forsæt ter Kristina Mathiasen.
–FOTO:SKIBELUNDGYMNASTIKOGIDRÆTSEFTERSKOLE
Der er ikke nogen kendte ansigter tilbage fra hans tid.
”Dér er min kusine,” siger Kristina Mathiasen og peger på et lille, ovalt portrætfoto på et af efterskolens år gangsbilleder. Hun er selv på det fra år gangHun1993/1994.ogsønnen, Simon Mathiasen, for søger at finde sig selv og hinanden på de gulnede fotografier, som hænger på væggen i en hvidmalet mellemgang på efterskolen.
Den nu aldrende bedstefar har fundet en mappe med egne fotos fra årgang 1968/1969 frem. To høje knejte i træningstøj – nuværen de elever på skolen – stopper op på gangen, hvor familien står, og kigger på Svend Aage Hansens sort-hvide polaroidbilleder. Bygnin gerne så godt nok anderledes ud dengang, pointerer de.
”Her stod seks Singer-symaskiner. Rummet havde en særlig betydning for mig, fordi tø serne og jeg brugte umindeligt mange timer herinde. Vi syede tøj og farvede det,” siger Kristina Mathiasen.
”Hvem var det?”, spørger Svend Aage Han sen, efter at han er gået.
Kun de unge mænd havde adgang til skunkens dør i Svend Aage Hansens væ relse. Kønsopdelingen var streng, og hvis man blev fundet ét skridt inde på pigernes gang, var desgangdensenslærtehjemsendelsesgrund.detDetSvendAageHanværelsesfællerpåhårdemåde.Denkunnemanikkesenhjempåen”tænker”.
Amalie Høgsbro Jørgensen ajoergensen@k.dk
Nåleøjet
Grundtvig-koldsk skole grundlagt i 1874 som et skolehjem for børn af dansksindede foræl dre syd for Kongeåen. I 1884 forbød tyske myn digheder børn i den undervisningspligtige alder at gå i skole nord for grænsen, og så blev skolehjemmet omdannet til en efterskole, hvor de unge kunne komme, efter at de var blevet konfirmeret. I 2005 skiftede skolen navn med anker i dens gymnastik- og idrætsprofil.
SkibelundgræsplænengymnastikopvisninglaverpåforanEfterskole.–Privatfoto
Et spring frem i tiden Hvad der til gengæld fand tes, var daglig fællessang i Skibelunds fællessal. Lige in denfor til venstre i lokalet står en mindre samling overtegnede højskolesangbøger på et par ind byggede hylder. Engang var det dem, man skrev sine afskedshilsener til hinanden i. Nu til dags forekommer tanken om individuelle sangbøger lidt tosset på Simon Mathiasen; man kan jo ba re følge med i sangteksten på storskærmen, når eleverne synger sammen en gang om
”Ja, og dengang foregik gymnastikopvis ningerne ude i græsset. Musikken kom fra et klaver,” fortæller Svend Aage Hansen.
Den sidste ansatte fra Kristina Mathiasens tid på skolen er gået på pension ugen forin den, men hun og hendes far havde derimod flere af de samme lærere. Fælles for dem var, at de var med til at skabe et trygt miljø, hvor dannelse og fællesskab fik plads til at vokse. De to ting har de taget med sig fra efterskole tiden. Det og så evnen til at lave hovedreg ning, siger Svend Aage Hansen. J
Rehabilitering til unge i alderen fra 15 år med en medfødt eller erhvervet hjerne skade og/eller andre neurologiske lidelser. Gennemsnitsalderen er omkring de 20 år. Vi er et botilbud der laver højt specialise ret neurorehabilitering efter Lov om social service § 66 stk. 5 og §107, herunder ek sempelvis unge i ressource- og STU forløb.
Løbende optag - Max 15 pladser Forløbene fra ca. 3 mdr. og op til 3 år
Opholdneuro-optometrist.påNyFjordbo
Ny Fjordbo er et botilbud til unge med en erhvervet hjerneskade, og et ophold bygger på et neuropsykologisk grundlag, med specialiseret neuro- og tværfaglig viden. Vi arbejder i et rehabiliterende miljø med henblik på at minimere de negative konsekvenser af hjerneskaden og gøre den unge i stand til at opnå så selvstændigt og livstilfreds stillende en tilværelse som muligt.
Tilbud:
Ny RehabiliterendeFjordbo botilbud med mulighed for STU
bliver altid individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkeltes ønsker, mål, ressourcer og begrænsninger. Desuden lægger vi vægt på tæt samarbejde med visiterende myndighed i forhold til, hvordan det går den unge, og om der er udvikling i forhold til de opsatte målsætninger. Vi vægter et tæt samarbejde med den unges familie og venner, både i den daglige dialog men også ved særlige arrangementer.
Optagelser og pladser:
7682 www.vejlefjord.dk7140Sanatorievejvisitationen@vejlefjord.dk333327b,Stouby
Alle forløb tilrettelægges i et sammenhængende tvær fagligt terapeutisk miljø bestående af neuropsykologer, psykomotorisk terapeut, neuropædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, lærere og talepædagoger. Der er ligeledes tilknyttet speciallæge, psykiater, diætist og
Mobning er et vilkår
Suzette Munksgaard arbejder halvdelen af tiden som projektleder hos Center for Ung domsstudier på Frederiksberg ved Køben havn og halvdelen af tiden som efterskolelæ rer på Midtsjællands Efterskole i nærheden af Roskilde. Hun er enig i, at den væsentlig ste forskel bunder i kostskolers og eftersko lernes”Efterskolerneophav. er af en helt anden tradition end kostskolerne. Vi bygger ikke på en en gelsk hierarkisk kostskoletradition. Vi bygger på den grundtvigske friskoles tradition. Alle har en plads, alle har en stemme, og alle an ses som et ligeværdigt menneske, som også har ansvar for, at andre har en plads og en stemme,” fortæller hun.
METTE ROMER SØBORG, DER ER FORSTANDER PÅ OURE EFTERSKOLE
En løsning på problemet
Der findes ikke statistik over, hvor mange tilfælde af mobning der findes på landets efterskoler. Efterskolerne er dog forpligtede til ifølge undervisningsloven at have en antimob bestrategi.
Mobning kan man nok ikke komme helt til livs, siger eksperter. Slet ikke når mange unge mennesker samles, spiser, sover, bor og uddanner sig det samme sted. Alligevel er der forskel på kostskolers og efterskolers mobbekultur baggrund
Blot fordi strukturerne måske i højere grad fordrer til mobning på kostskolerne, går ef terskolerne heller ikke fri. Mobning er et vil kår, når mange unge mennesker spiser, so ver, uddannes og bor samme sted, vurderer Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen. Han fortæller dog og så, at der ikke findes statistik, der viser, hvor meget mobning der finder sted på landets ef terskoler. ”Formig at se er mobning et fænomen, der kan eksistere alle steder. Men det vigtige er at få taget hånd om drillerier, så man undgår, at det udvikler sig til stigmatisering og mob ning,” fortæller Torben Vind Rasmussen.
Helle Rabøl Hansen peger på, at der på nogle af de ældste kostskoler findes nogle etablere de strukturelle hierarkier, hvor de ældste ele ver indgår i disciplineringen af de yngste ele ver, som kan give grobund for mobning. På Herlufsholm blev den struktur sat i system af den såkaldte præfektordning, som i kølvan det på forårets afsløringer er blevet droppet efter voldsom kritik. Helle Rabøl Hansen me ner dog ikke, at det i sig selv danner grobund for mobning, at nye elever begynder på sko
”Der er selvfølgelig nogle gange, hvor vi er nødt til at sætte hårdt ind og afbryde ophol det for nogle elever. Det kan føles som et pæ dagogisk nederlag hver gang. Men det er al tid, fordi vi vurderer, at det store fællesskab ikke kan bære, at eleven er der. Det er al drig, fordi den enkelte elev ikke er en god nok elev,” fortæller Søren Sinnbeck.
Det sidste år har Oure Efterskole arbejdet med en speciel indsats, der skal sikre trivsel og mindske mobning. Indsatsen hedder ”Me&We” og har siden 2020 været tilbudt til efterskoler landet over. Sammen med lærer ne skal eleverne forholde sig til otte forskellige temaer som ”At lade op”, ”Kammeratskab” og ”Mig og min mobil”. I år har 98 af landets 241 ef terskoler tilmeldt sig indsatsen, som også som noget nyt i år er ble vet udrullet som et kursustilbud til landets 10.
”Nogle af de efterskoler, der har haft problemer med mobning, henvender sig selv til organisationer og vil gerne have gode råd. Vi så jo på den anden side, at Herlufsholm gik i forsvar og sagde, at der ikke var noget problem. Det der med at sige at de mobbetil fælde, man har, er nogle enkelt stående eksem pler, det er udtryk for et meget gammel dags syn på mob ning, ikkeepisodiskmobninghvorerogenkultur.
En af de efterskoler, Helle Rabøl Hansen har arbejdet med, er Oure Efterskole på Sydtfyn. Her havde de for blot et år tilbage et tilfælde, hvor en elev droppede ud af efterskolen på grund af racistisk mobning. Eleverne, der mobbede, blev efterfølgende bortvist. Episo den fik stor opmærksomhed i medierne og blev den udløsende faktor, der fik skolen til at bede om hjælp.
”Skolen havde et syn på mobning, som var en lille smule forældet, og som Helle Rabøl Hansen udfordrede,” fortæller Mette Romer Søborg, der er forstander på Oure Efterskole, og”Jegfortsætter:erogså selv vokset op med den tanke, at mobning handler om én, der mobber, og et mobbeoffer. Men det er et meget snævert syn på, hvad mobning er. Det, som vi blev pinligt bevidste om, og som har gjort, at vi har arbej det helt anderledes med mobning siden da, er, at mobning foregår i uhensigtsmæssige gruppedynamikker. Så ud over at være nys gerrig på de involverede parter, skal man væ re nysgerrig på hele gruppen af elever.”
Juliane Sigurdsson sigurdsson@k.dk
ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT
Helle Rabøl Hansen er mobbeforsker og udtalte sig blandt andet på baggrund af sin viden om mobbekultur til medierne i kølvan det på TV 2’s dokumentar. Foruden miljøet på kostskoler har hun også beskæftiget sig med elevtrivslen på landets efterskoler, og ifølge hende er der én faktor, der er bestem mende for forekomsten af mobning på hen holdsvis kostskoler og efterskoler.
len, mens ældre elever fortsætter.
Forstanderen på Rønde Efterskole på Djursland, Søren Sinnbeck, er enig i, at mob ning ikke er noget, man kan værne sig fuld stændigt imod på en efterskole. Derfor har de som resten af landets efterskoler, og som ef terskolerne ifølge undervisningsmiljøloven i øvrigt er forpligtet til at have, en antimobbe strategi. Som udgangspunkt forsøger de på Rønde Efterskole altid at løse mobningen ved at se på, hvad der forårsager den.
I år lærte vi, at kostskoler giver mobning gode kår. Men hvordan står det til på efterskolerne?
Jeg er også selv vokset op med den tanke, at mobning handler om én, der mobber, og et mobbeoffer. Men det er et meget snævert syn på, hvad mobning er.
Vold, seksuelle krænkelser og mobning. Det var alvorlige hændelser, som TV 2-dokumentaren ”Her lufsholms hemmeligheder” i foråret kunne afsløre, at der havde fundet sted på kostsko len Herlufsholm ved Næstved. I tiden efter rullede sagen i medierne, hvor man kunne høre flere eksperter pege på, at der var nogle helt bestemte dynamikker, der netop gjorde kostskolen til arnested for hierarkisk under trykkelse.Efterskoler har meget til fælles med kost skoler: Man spiser, sover og går i skole det samme sted. Man er omringet af sine klasse kammerater hele døgnet rundt, og man sover på sovesale eller fællesværelser. Alligevel ser man ikke de samme tendenser for mobning tegne sig på landets efterskoler, hvis man skal tro de eksperter og efterskoleforstande re, som Kristeligt Dagblad har talt med.
”Efterskoler er nyere i deres historik. De har ikke den her arv af disciplinerende ritua ler, som mange af de ældste kostskoler har, og som de har haft problemer med at komme af med,” fortæller hun.
Der mener jeg, at efterskolerne følger mere med tiden,” fortæller hun.
Genereltklassescentre. opleverSøren Sinn beck, at der er kommet et øget fokus på at mindske mobning på landets efterskoler.
Helle Rabøl Hansen har i flere tilfælde ar bejdet med efterskoler, der har oplevet mob ning. Generelt oplever hun, at efterskoler er mere villige til at arbejde med proble merne, end kostskoler er.
Kristeligt Dagblad Lørdag 10. september 202210 | Efterskoleliv
”Vi gør meget mere for at håndtere mobning, og der er nogle rigtig gode redskaber til det. Det betyder dog ikke, at mobning ikke længere fin des, men at det i højere grad bliver eksponeret, når det sker.” J
”
Mobningens omfang
En række efterskoler har de seneste år arbejdet med programmet ”Me&We”, der tilbydes til efterskoler i hele landet, og som er udarbejdet af Mary Fonden, Just Human, Efterskoleforeningen og LA10 – Landsforeningen af 10. klasser med støtte fra Tuborgfondet.
0 Hans Peter Sandberg Christensen, sønnen Emil Sandberg Christensen og Emils mor, Lone Sandberg Christensen, på på Samsø Efterskole. – Foto: Privatfoto
Kristeligt Dagblad Lørdag 10. september 202212 | Efterskoleliv
Kernen i det for os er tilliden til skolen. Så længe den er der, så kan vi også hvile i det. J
Vi forventer at have meget lidt kontakt med ham, ud over de weekender hvor han er hjem me. Det ligger ikke rigtig til ham. Så det er noget af det, jeg har måttet ruste mig til.
Vi synes, at Emil trængte til lidt luftforandring, både i forhold til skolegangen og det sociale.
Jeg synes, at som forældre skal man stå klar, hvis der er positivt eller negativt nyt, eller for den sags skyld bare til en snak over telefonen.
Man opdager, at tiden flyver afsted. Og man kan også godt som forældre komme i en lille ud viklingskrise. Det går op for en, at man selv er blevet en gammel nisse på 49 år.
5 Hvorfor har I valgt, at Alexander skal på efter skole?
5 Hvordan havde du det, da Cilla skulle afsted på efterskole?
Da vi kørte fra færgen og hen til efterskolen på dagen, hvor vi skulle aflevere Emil, sagde jeg til min kone, at ”nu skal du jo vide, at om fire og en halv kilometer kommer vi til en efterskole, og næste gang vi ser vores dreng, så er han foran dret”. Det var rørende, vil jeg sige.
De unge mennesker skal have følelsen af at være frie
Vi har bevidst forsøgt at give ham fri
Som forældre kan man komme i en lille udviklingskrise
J
Hvis Emil skal have den fulde oplevelse af ef terskole, så skal vi egentlig prøve at blande os lidt udenom som forældre. Det er ikke os, det skal handle om. Det er ham. J
5 Hvorfor har I valgt, at Emil skal på efterskole?
Jeg tror, at vi kommer til at køre med noget, der kan kaldes en 80/20-regel. Altså, at mængden af kommunikation og antallet af weekender, hvor hun kommer hjem, er 80 procent op til Cilla, men hvor vi samtidig godt kan kræve hende hjem, hvis vi synes, at der er gået for lang tid si den sidst. Fordi vi er en familie, og hun har nog le yngre søskende, som også elsker hende og savner deres storesøster.
Der var spændt forventning. Alexander var meget fokuseret på det praktiske, så da alle punkterne på pakkelisten var færdiggjort, var han sådan set klar. Nu kunne det bare komme an.Vi forældre spekulerede nok lidt mere på, hvordan det ville blive at sige farvel til ham. Det er jo et nyt kapitel i vores familieliv. Det tænker en 14-årig ikke over, og det skal han heller ikke, men det er et stort skridt, når ens søn flytter ud. Afleveringsdagen forløb rigtig godt. Der var en god struktur på dagen, som var med til at gøre os trygge. Jeg havde faktisk tænkt, at jeg ville sætte mig ud i bilen og græde, når vi kørte der fra, men det gjorde jeg ikke. Det var en ny hver dag for os, men han kommer til at få det godt her, tænkte jeg.
Vi håber, at han bliver en del af et stærkt fæl leskab og får nogle gode venskaber.
Vi håber, at han ringer hjem, hvis der er nogle problemer, eller noget vi kan hjælpe ham med, men vi forventer, at det vil være de fysisk nære omkring ham, han går til.
masse ting og samtidig give dem noget selvtillid og nogle gode redskaber, som de kan tage med sig ud i verden. Det, der har betydet mest for os, er, at de har så mangfoldige valgfag, og at det samtidig ikke er så konkurrencepræget, som det er andre steder.
Vi var følelsesmæssigt afklarede. Det betød, at vi kunne glæde os til det. Det kunne vi især, for di vi vidste, at Cilla var parat. Og så har vi givet den gas med at lave nogle ting sammen med fa milien op mod afrejse.
5 Hvordan havde du det, da Emil skulle afsted på efterskole?
Meget af den mad, som de får på efterskolen, kommer fra lokale råvarer. Det gør, at man fin der ud af, at der altså er en helt masse mad lige der på den ø, hvor man befinder sig. Og når man har køkkentjans, kan man selv komme med ud og hjælpe med at plukke de kartofler, som ele verne skal spise til aftensmaden. Det kan ikke blive mere dansk og sundt. Og reelt set er det og så et godt symbol på det, som jeg håber, at Emil kan få med derfra: hvor rige på ressourcer og op levelser vi er i et land som Danmark.
5 Hvordan havde du det, da Alexander skulle af sted på efterskole?
5 Hvordan vil du agere som forælder, mens hun er på efterskole?
Vi havde været en meget spændt familie. Nu skulle man give slip.
Hans Peter Sandberg Christensen, far til Emil, elev på Samsø Efterskole nær Besser, Samsø
5 Hvordan vil du agere som forældre, mens han er på efterskole?
Sådan føles det at sende sit barn efterskolepå har for gangførstesendt et barn forventninfølelserbådeDetefterskole.påmedførtestoreogger.–Foto:NilsKrogh.
5 Hvorfor har I valgt, at Cilla skal på efterskole? Vi skrev hende op, fordi vi elsker sport i vores familie. Og det er noget, der er en mangelvare i uddannelsessektoren. Så hvis man giver sin un
ge et år, hvor hun kan udvikle nogle rigtig gode og sunde vaner, oven på det vi har i forvejen, så vil det give hende en ballast i forhold til at kun ne navigere videre ud i sit liv på et fundament bygget af træning, sundhed og fællesskab.
Henrik Leth, far til Cilla, elev på Oure Efterskole på Sydfyn
HansenWeinkouffJacob jhansen@k.dk
0 Far Henrik Leth, lillesøster Rebecca Leth Østergaard, mor Karin Østergaard og Cilla Leth Østergaard på Oure
Jeg ønsker, at hun får en masse succesople velser som menneske, og at hun lærer sig selv endnu bedre at kende i mødet med andre men nesker. På den måde kan hun udvikle sine so ciale og menneskelige kompetencer, samtidig med at hun holder sin faglighed ved lige.
Jeg har sagt til hende, at jeg skriver og sender billeder, så hun ved, at vi er der, men at hun ik ke skal føle sig forpligtet til at svare tilbage i om sorg for os. Hun skal nyde livet og fokusere på at få en god relation til sine nye venner og sit nye liv.
Det ville være godt at få sat tingene lidt i ro og se noget andet, end det man er vant til. Og det kan vi se nu, at det var det eneste rigtige. Det burde være lov, simpelthen.På den her skole er målet at åbne de unge menneskers øjne for en
sker, som han tager med sig videre i livet.
5 Hvordan vil du agere som forælder, mens han er på efterskole?
Og det føles faktisk som et stort skifte. Man lægger jo noget ansvar over på nogle lærere på skolen, som man knapt nok kender. Men vi har bevidst forsøgt at give ham fri.
0 ThomsenHarboMaria
Når man har et barn, der halvvejs flytter hjem mefra i et år, går det op for en, at alle folk havde ret, når de sagde, at man skal huske at nyde si ne børn, når man har dem derhjemme.
Maria Harbo Thomsen, mor til Alexander, elev på Vesterbølle Efterskole i Vesthimmerland, Nordjylland
En tom stol ved spisebordet, en manglende cykel i garagen og larmende stilhed fra børneværelset. Kristeligt Dagblad har spurgt tre forældre, hvordan det føles, når den førstfødte tager på efterskole
Skolens værdigrundlag betyder også noget for os. Den er meget fællesskabsorienteret, og det havde vi øje Dannelsesmæssigtpå. forventer jeg, at han får noget medbestemmelse og noget udsyn med fra opholdet. Og at han i endnu højere grad erfarer værdien af fællesskab og af at hjælpes ad.
ud af reden
Det giver helt sikkert også noget selvstændig hed og noget ansvarsfølelse for andre menne
Efterskole.–Foto:Privatfoto
Men generelt skal de unge mennesker have fø lelsen af at være frie.
Kristeligt Dagblad Lørdag 10. september 202214 | Efterskoleliv
ifølge ny rapport sandsynlig heden for senere at gennemføre en uddannelse. På ung domsuddannelserne mærker man, hvordan efterskoleåret har en modnende effekt nyhedsbaggrund
En elevgruppe med solid opbakning
”På vores gymnasium har hovedparten af eleverne i 1.g været på efterskole. Vi har ikke tal på det, men vi oplever eleverne fra efter skolerne som modne, selvstændige, initiativ rige og samarbejdsvillige. Jeg oplever, at de of te har opnået nogle vigtige indsigter og erken delser om deres eget liv,” siger Annette Vil helmsen, der i øvrigt afviser, at eleverne i lø bet af året på en efterskole ”aflærer” de faglige kundskaber, de har med sig fra folkeskolen.
Det er især de faglige grundkundskaber, hvor rektoren gerne så efterskolerne hæve niveauet.
”Det kan selvfølgelig komme i strid med mange efterskolers kreative, praktiske eller idrætsorienterede identitet. Men det, der for alvor fremmer unges chancer i uddannelses systemet, er at være gode til sprog, matema tik og naturvidenskab,” siger Søren Hinds holm.Peter N. Allerup, professor emeritus med speciale i uddannelsesstatistik fra Aarhus Universitet, tror ligesom Annette Vilhelmsen og Søren Hindsholm, at det overordnet giver eleverne en fordel videre i uddannelsessyste
Elever, der har taget 10. klasse på efterskole, har 15 procent større sandsynlighed for at have færdiggjort en ungdomsuddannelse efter fem år sammenlignet med elever, der dimitterer fra folkeskolens 9. klasse.
met at have gået på efterskole. Efter at have gennemgået rapporten udsendt af Efterskole foreningen peger han dog på, at konklusio nerne i den bør læses med et gran salt.
Efterskoler giver et gavnligt skub mod uddannelse
Efter efterskolen er de fleste ret godt rustet til at kunne indgå i de sociale og faglige fællesskaber, som er til stede på et Overgangengymnasium.frafolkeskole til ungdomsuddannelse bliver på en måde glattet ud.
Elever fra efterskolens 10. klasse har 38 procent mindre sandsynlighed for at afbryde sin gymnasieuddannelse og 27 procent mindre sandsynlighed for at afbryde sin erhvervsud dannelse sammenlignet med elever fra folke skolens 9. klasse.
Søren Hindsholm, der er rektor på Nørre sundby Gymnasium & HF nær Aalborg, mod tager også et stort antal elever fra landets ef terskoler. Han er enig i, at efterskolerne kan give eleverne modnende og ansvarsgivende kompetencer med på vejen, men rektoren ser lidt anderledes på det, når det kommer til den faglige kunnen hos post-10.-klassesefter skoleeleverne.”Mangeefterskoler appellerer til elevernes ansvarsbevidsthed, hvilket ikke sker så me get i folkeskolen. Det er også bare en alder, hvor man udvikler sig meget hurtigt, hvorfor et år ekstra virkelig mærkes. Men ikke nød vendigvis fagligt. Fagligt er de faktisk som metider lidt mindre dygtige,” siger Søren Hindsholm, der i øvrigt er delt næstformand i Danske Gymnasier, men understreger, at han ikke udtaler sig på foreningens vegne.
Han peger blandt andet på, at eleverne på en efterskole, hvor man bor og er sammen hele døgnet, kan opleve at skulle hjælpe eventuelt udfordrede skolekammerater på meget mere omfattende vis, end hvad elever ne ofte gør som dagelever i folkeskolen. Det kan give efterskoleeleverne nogle særlige pædagogiske værktøjer, der kan være en for del at have med sig videre i uddannelsessy stemet. Som gruppe finder Jens Christian Nielsen dog efterskoleelever generelt bedre stillet socioøkonomisk og i forhold til foræl dreopbakning. Efterskolen drager så at sige fordel af, at den ikke står over for samme in klusionsudfordring, som er pålagt folkesko len, og det kan også påvirke chancen for at gennemføre en uddannelse senere hen, på peger”Efterskoleeleverhan. får nogle gode forudsæt ninger og profiterer ofte af det år. Men det er klart, at det bliver forstærket af, at det er en relativ homogen gruppe af unge med solid støtte hjemmefra. Jo mere differentierede grupper man får, desto mere arbejde kræver det også at få det til at fungere pædagogisk,” siger Jens Christian Nielsen. J
”Der noget fundamentalt forkert i den må de, de har kontrolleret det statistiske,” siger han og uddyber:
JENS CHRISTIAN NIELSEN, LEKTOR I UNGDOMSFORSKNING PÅ DPU VED AARHUS UNIVERSITET
Direktøren for firmaet Moos-Bjerre A/S, der udarbejdede rapporten, Michael Moos-Bjer re, fastholder, at undersøgelsen har påvist en positiv sammenhæng mellem det at gå på ef terskole, og hvor godt man ellers klarer sig i uddannelsessystemet – også hvis man fra regner andre faktorer såsom forældrenes indkomst.Deterda også det indtryk, Jens Christian Nielsen, lektor i ungdomsforskning på DPU ved Aarhus Universitet, har af efterskoleop holdets påvirkning på det videre uddannel sesforløb.”Efterefterskolen er de fleste ret godt rustet til at kunne indgå i de sociale og faglige fæl lesskaber, som er til stede på et gymnasium. Overgangen fra folkeskole til ungdomsud dannelse bliver på en måde glattet ud,” siger Jens Christian Nielsen.
2 Et
”
Svend Andreas Worre ogSørensenAlexander Dahl alexander-dahl@k.dkssoerensen@k.dk
”I undersøgelsen er der ikke redegjort for metodens præmisser i det omfang, man ville kræve i en normal undersøgelse.”
Et efterskoleophold øger
Diskussion om faglige kundskaber
kendende til. Hun er næstformand i leder gruppen hos foreningerne Danske Erhvervs skoler og Erhvervsgymnasier samt direktør i uddannelsesinstitutionen Tietgen, der blandt andet rummer et handelsgymnasium og flere erhvervsuddannelser.
At efterskoleåret således ikke er spildt, når det handler om de unges fremtidige uddan nelsesvej, nikker Annette Vilhelmsen gen
Kilde: Effektanalyse 2021
I august indledte tusindvis af spændte, måske nervøse, unge mennesker deres år som efter skoleelever. Et år væk fra de vante omgivelser med mulighed for alskens nye kreative, praktiske og dannende fag.
Scanpix.RitzauHougaard/–sjælland.borg,vedEfterskolepåelevværelse2017hyggestundfotoflere.påpegeruddannelse,enlykkespåpositivtkannerogkompetencer,elevernegiverskoleopholdefter-oftedetmoddem.DetgiveetskubvejentilatmedungdomsDetteerfraenipåetTømmerupKalund-Vest-Foto:Emil
Det siger rapporten
Mange elever, og de finansierende foræl dre, anser året som et pusterum med mindre fokus på boglighed og færre eksamener, hvor nye interesser opdages, og nære bekendtska ber dannes. Men er 10. klasse på efterskole et år på fagligt frihjul, eller klæder opholdet og så eleverne på til gymnasiet eller erhvervs skolen?Ifølge en ny undersøgelse, som analysefir maet Moos-Bjerre A/S har foretaget på vegne af Efterskoleforeningen, er svaret på sidst nævnte spørgsmål et klart ja. I en rapport ud givet af Efterskoleforeningen i januar konklu deres det på baggrund af undersøgelsen, at der er 15 procent større sandsynlighed for, at man fem år efter endt grundskole har gen nemført en ungdomsuddannelse, hvis eleven har gået i 10. klasse på en efterskole sam menlignet med elever, der afslutter grund skolen efter folkeskolens 9. klasse.
Frida Holm Nim nim@k.dk
”Godt, du kom op i dag,” siger dren gens kammerat og giver ham et kærligt dask på ryggen.
Kári Houd Jónsson strækker sig, gaber, og fortsætter så med at stille tallerkener i sirlige rækker, så Annika Elisabeth Spanggaard let kan skylle dem af. Tjan sen foregår i en nærmest taktfast rytme. Det er endnu for tidligt til snak for elever ne, og derfor virker lyden af industriop vaskemaskinen, der åbner sit gab og slu ger dybe tallerkener, meget høj. Engang imellem stikker kokken, Claus Rysse, hovedet ud til dem.
Det er torsdag morgen, og vi befinder os på Osted Efterskole i Lejre tæt på Roskil de. Her har 131 elever for en måned siden taget hul på deres efterskoleår. Et år, der byder på masser af nye venskaber, faglige udfordringer, men også huslige pligter.
huslig dannelse
På Osted Efterskole ved
Efterskoleelever modnes også i et køkken
I køkkenet hober snavsede tallerkener sig op. Eleverne Kári Houd Jónsson og Annika Elisabeth Spanggaard er i gang med dagens første opgave: opvasken, som er en del af den køkkentjans, som tre af skolens elever hver uge står for og som går på skift.
Kári Houd Jónsson og Annika Elisabeth Spanggaard smiler og siger, at de er ved at være færdige.
Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Aal borg Universitet, har forsket i ungdoms liv på efterskoler. Hun vurderer, at sær
0 På Osted efterskole skal eleverne på skift have køkkentjansen i en uge i løbet af hele deres efterskoleophold. For det meste er de tre ele ver i køkkenet ad gangen. Denne uge er det blandt andre Kári Houd Jónsson, som her vasker op. – Foto: Anne Kiib Larsson.
Lejre tæt på Roskilde hjælper eleverne til med både rengøring og madlavning. Ifølge flere eksper ter er de huslige pligter en del af den dannelse, mange tager med sig efter et år på efterskole
En mørkhåret dreng går højlydt og synger ameri kanske pophits, mens han tørrer bordene af. Klokken er 7.40 og eleverne har lige spist morgenmad i deres såkaldte ”fami liegrupper”. I hver gruppe er der dagligt udvalgt et par elever, som står for, at bor dene er ryddet og tørret af.
”Har I styr på det?” spørger han venligt.
Eleverne er begyndt på efterskolen for tre uger siden, så de kender hverken hin anden eller skolens lærere ret godt. Claus Rysses oplevelse er dog, at der hurtigt bliver skabt et særligt bånd mellem ele ver og køkkenpersonale, når de sammen forbereder måltider og gør rent.
”Til Gammel Elevdag er der rigtig man ge, der som det første svinger ud og får en sludder og et kram af os tre tosser,” si ger Claus Rysse og refererer til sine to kollegaer, kokken Lasse Laugesen og slagteren Mette Skjold Seemann. Køkkenet som lærerum
Fenja Disa Faber Toft, som har farvet øjenlågene med blå øjenskygge, der glimter i morgenlyset, pakker cornflakes, havregryn og yoghurt sammen.
Kristeligt Dagblad Lørdag 10. september 202216 | Efterskoleliv
Andrea Bjørn Jacobsen prøver igen, nu med mere held.
Den spanske tomatsuppe er ved at være klar. Gruppen smager på den.
”
Forsker i unge og læringsmiljøer, Ulla Højmark Jensen, fortæller, at mange dan ske efterskoler bevidst benytter de famili ære”Derbetegnelser.ersåmeget, unge gør første gang, når de begynder på efterskole. Mange skal for eksempel lære at gøre rent – og ikke kun på eget værelse. Derfor ser vi også, at mange efterskolelærere får en særlig om sorgsrelation. ’Når far og mor ikke er her, skal vi være deres forældre for en stund’, tænker de,” siger Ulla Højmark Jensen.
ligt relationen mellem efterskoleelev og køkkenpersonale er med til at sætte ram merne for, hvordan de huslige pligter bli ver taget imod af den unge.
Inden eleverne skal i gang med under visningen i forskellige linjefag, deler Lene Ejg Jarbøl en ny rengøringsordning ud.
De 26 efterskoleelever, som for første gang skal have linjefaget ”Gourmet”, har iført sig sorte kokkeforklæder. De står i grupper af fire personer fordelt i det store køkken.Idagstår aftenmenuen på den spanske tomatsuppe, gazpacho, og foccaciabrød.
”Jeg står her senere igen og serverer af tensmaden,” siger hun med et smil.
Tilbyder ”Gourmetlinjen”, hvor ele verne kan lære at lave mad.
Kristeligt Dagblad Lørdag 10. september 2022 Efterskoleliv | 17
Skolens forstander hedder Per Krøis Kjærsgaard og har blandt andet skre vet den populære højskolesang ”Linedanser”.
Ligesom en familie
grebet ”familiegruppe” på Osted Efter skole.”Begrebet ’familiegruppe’ lægger op til nærhed og omsorg på en anden måde end ’kontaktgruppe’. Hvis en elev i fami liegruppen har det svært, bakker de an dre op, hjælper, støtter og udviser den samme empati, som man ville gøre der hjemme med en søskende,” siger Per Krøis Kjærsgaard.
”Det går o.k.”
”I løbet af vores forskningsprojekt fulg te vi elever, der havde forskellige huslige pligter. Vi så somme tider elever som hyg gede sig og pjattede med deres venner i stedet for at gøre rent. Men uanset hvad, så gik det op for dem på et tidspunkt, at pligterne skulle gøres. At de skulle påtage sig et ansvar. Det accepterede de også.”
”Vi indførte betegnelsen, fordi vi øn skede, at Osted skulle være et hjem for eleverne i de 10 måneder, de er på efter skole. Det skal også ses i sammenhæng med andre tiltag, som for eksempel bord fællesskab og rengøringsfælleskab.”
sen.Andrea Bjørn Jacobsen og hendes hold går i gang med dagens ret. Andrea Bjørn Jacobsen står for foccaciadejen, som alle rede blev rørt i går. Hun skraber den sli mede dej fri fra en skål.
”Det smager faktisk ret godt!” siger An drea Bjørn Jacobsen.
J
En mørkhåret dreng, Magne Palsgaard Petersen, taler også om sine huslige plig ter”Minderhjemme.brorogjeg havde på et tidspunkt en maddag en gang om ugen. Men vi end te altid bare med at brænde det hele på. Så min mor besluttede, at hun bare skulle tage over for os,” siger han grinende.
”Hej!” siger han højt.
Menuen bliver præsenteret. Kylling vendt i tomat, hvidløg og frisk spinat ser veret med ”Mhmm,”ris.lyder det forventningsfuldt fra en lyshåret pige, der smiler til sin ven inde.Der bliver klappet ad kokken, og elever ne begynder at spise.
”I hvor høj grad, efterskolekøkkenet bruges som pædagogisk læringsrum, er meget forskelligt. I køkkener, hvor elever ne er med til at bestemme menuen, og hvor der er en uformel omgangstone, op lever eleverne også mere engagement. Vi kan faktisk også se, at relationen til un derviseren flyder over i selve madoplevel sen. Eleverne synes simpelthen, at ma den smager bedre.”
”Gider du ikke?” spørger Andrea Bjørn Jacobsens veninde.
Der er ingen grund til, at I står fire personer og hakker tomater, så prøv at fordel opgaverne. Og husk at skærm grøntsagerne fra det rå kød.
”Hvad”Næsten.”skal der til?”
”Detogså.kan være svært for elever at følge en opskrift for første gang. Men i løbet af efterskoleåret lærer de at begå sig i et køk ken, de får råvarekendskab og forståelse for hygiejne. Og så bliver de pavestolte, når retterne lykkes for dem. Det er en slags opdragelse i madens verden,” siger han.
Huslige pligter i hjem og i skole Klokken er 12, og der er frokost på Osted Efterskole. Eleverne har sat sig sammen i deresClausfamiliegrupper.Rysserejsersig op midt i lokalet.
Hjemme hos sin egen familie står hun og søsteren for aftensmaden cirka en gang om ugen.
Andrea Bjørn Jacobsen på 16 år sidder for enden af bordet i læreren Lene Ejg Jar bøls”Jegfamiliegruppe.elskermad,men jeg er ikke særlig god til at lave det,” siger hun.
Selvom nogle elever mest ser de huslige pligter på efterskolen som kedelige, kan det om ikke andet stadig være lærerigt. Det fortæller Ulla Højmark Jensen, som er forskningsansvarlig på Center for Skole og Læring ved Professionshøjskolen Ab salon. Hun har forsket i netop læringsmil jøer på efterskoler.
”Min ”Savnermor.”din mor også dig?”
”Der er ingen grund til, at I står fire per soner og hakker tomater, så prøv at fordele opgaverne. Og husk at skærme grøntsager ne fra det rå kød,” indleder Lasse Lauge
Andrea Bjørn Jacobsen koncentrerer sig. Hun er ved at skære fedt fra kamste gen, men det er ikke let. Lasse Laugesen stiller sig ved siden af hende.
Da skolens forstander, Per Krøis Kjærs gard, og afdelingsleder Mads Gaarde Lambach tiltrådte i 2017, indførte de be
”Hvis du holder kniven i denne vinkel, er det lettere,” siger han.
Der er stille et kort øjeblik. Kokken har tydeligvis fanget elevernes opmærksom hed.”Hej!” bliver der svaret i kor.
Opdragelse i madens verden
0 Efter endt undervisningstime på gourment-linjen gør eleverne rent i køkkenet. – Fotos: Anne Kiib Larsson.
0 Der er fem linjefag på Osted Efterskole, en af dem er gourmet-linjen, hvor eleverne lærer at lave mad.
En klokke ringer, og to ”bordchefer” fra Lene Ejg Jarbøls familiegruppe rydder af. Fenja Disa Faber Toft, pigen med den blå øjenskygge, går igen ud i køkkenet og pakker maden sammen.
De 10 elever fra Lene Ejg Jarbøls familie gruppe sidder tæt sammen i en mintgrøn sofa. Det er blevet tid til familiegruppe møde.”Hvordan går det med at bo her?” spør ger Lene Ejg Jarbøl en mørkhåret pige, der sidder med benene i skrædderstilling i det ene hjørne af sofaen.
”Føles det som hjem?”
”Nej, altså jeg gider jo ikke. Men jo, selvfølgelig gør jeg det!” siger Andrea Bjørn Jacobsen og går straks i gang med at feje gulvet.
0 Hver torsdag holder eleverne ”familiegruppe-møde” sammen med den lærer, som gruppen har tilknyttet og som fungerer som deres primære voksne. På familiegruppe-møderne taler de om alt fra rengøring til elevernes trivsel.
”Jeg ved godt, at det kan se forvirrende ud, og I skal også blandes på kryds og tværs med nogle af de andre. Men det skal nok gå,” siger hun og afslutter fami liegruppemødet.
Ligger i Lejre tæt på Roskilde på Midtsjælland.
Har ”familiegrupper”, som består af cirka 10 elever, der hver dag spiser sammen og hjælper hinanden med praktiske opgaver.
Osted Efterskole
Har plads til 130 elever.
Både”Ja.” Lene Ejg Jarbøl og de andre elever nikker forstående.
”Hvor er bagepapiret?” spørger hun sin veninde.”Ja,og hvor tænder man ovnen?” siger veninden, mens de andre i gruppen går i gang med at finde kød og grøntsager frem.Underviser og kok Claus Rysse mener, at gourmetholdet ikke udelukkende er med til at lære eleverne om mad. De mod nes
Pigen er stille lidt, trækker vejret dybt og siger så:
Tilmed skal de lave kamsteg, som skal tørres, og senere bruges til et stort arran gement i slutningen af september.
”Også selvom vi glemte at putte chili i,” siger hendes veninde. Efter måltidet er spist, begynder eleverne at gøre rent.
KOKKEN, LASSE LAUGESEN, TIL ELEVERNE
Kom forbi søndag d. 25. september og besøg vores skole, mød lærerne, mærk stemningen, sig hej til vores geder og få en uforpligtende snak om et efter skoleår på Stubbekøbing Efterskole.
“Efterskolernes Dag” er en årligt tilbagevendende begi venhed, hvor elever og per sonale på landets eftersko ler står klar med åbne døre og aktiviteter for at vise ude frakommende, hvad et efter skoleophold har at tilbyde. Og forberedelserne er i fuld
med de kedelige eksempler på frafald på de enkelte sko ler var tale om en gennem gående tendens: “Vi er jo normalt rigtigt dyg tige til at arbejde med sår barhed og tvivl. Men i år op lever nogle skoler, at elever falder fra, uden der overho vedet er blevet arbejdet med det. Mor eller far ringer fra parkeringspladsen og siger, at de er her for at hente To bias, der stopper på efter skolen, fordi han er ked af det eller at det ikke lige er ham.”
Snart byder landets velkommenefterskoler indenfor
På trods af rekordår i elev optag, har coronakrisen og de gentagne nedlukninger gjort efterskolelivet usikkert for eleverne og personalet, ligesom det har været svært for mange af de unge at skulle indfinde sig i det so ciale miljø på efterskolerne efter lange isolationsperio der. Den melding lød fra en række efterskoler i vinter, hvor flere medier kunne rap portere, at frafaldet af elever
Ny prosa om det efterskoleårformative
Vi er en efterskole med et kristent værdigrundlag, vi opfatter alle mennesker som ligeværdige og unikke, og derfor behandler vi alle med respekt og for ståelse, uanset livsvilkår og tro
2 I foråret udkom bogen ”Det år sjæle slår smut” af Jesper Wung-Sung, der beskriver en efterskoleelevs oplevelser under corona –nedlukningen.Foto:LeifTuxen
Kristeligt Dagblad Lørdag 10. september 202218 | Efterskoleliv
Et efterskoleår er på mange måder formativt. Og den ud vikling, der sker med mange elever under et efterskoleop hold, er interessant at iagt tage – og at skildre. Det ses blandt andet i kulturlivet, hvor det på tv og i bøger er blevet mere populært at be skæftige sig med året, som mange unge anser som de res livs bedste og mest for mative. Forfatter Jesper Wung-Sung udgav i marts bogen “Det år sjæle slår smut”, en ungdomsroman om efterskoleeleven Jona than og de prøvelser, han gennemgår i løbet af sit år på Romanenefterskolen.erskrevet med af sæt i Jesper Wung-Sungs for tvivlelse, da hans egen søn blev sendt hjem fra eftersko len i en tid med coronaned lukning, og hvor ondt dette gjorde på hele familien på grund af årets store betyd ning for den unge mand. I romanen skildrer WungSung temaer som forelskel se, usikkerhed og sammen holdet under et år på efter skole. “Det år sjæle slår smut” er udgivet af forlaget Gyldendal.
er en skole for unge med særlige under visningsbehov. Vi er en lille skole med et trygt undervisnings- og fritidsmiljø, som ligger på det smukke Nordfalster. Som elev hos os, får du en stabil og god hverdag, med et aktivt ungdomsliv og nye Stubbekøbingvenner.
var langt større end blandt tidligere årgange. Det gjaldt blandt andet på Hardsyssel Efterskole ved Struer, som ifølge TV 2 Nyhederne ople vede mere end en fordobling i antallet af elever, der var droppet ud i løbet af skole året. Også på Lomborg Gym nastik- og Idrætsefterskole ved Lemvig var frafaldet me re end fordoblet fra omkring fire til 10, skrev TV 2 Nyhe derne. Den samme tendens oplevede også Rejsby Euro pæiske Efterskole ved Skær bæk, hvor 18 elever i løbet af de første seks måneder hav
gang, for om blot to uger går det løs den 25. september 2022, hvor skoler landet over byder indenfor i tidsrummet mellem klokken 13 og 17. De åbne huse er for alle, der har lyst til at få et indblik i efter skolernes hverdag, men særligt opfordres mulige kommende elever og deres forældre til at kigge forbi.
Naturen som middel til den gode trivsel
Efterskole tilbyder un dervisning til unge med indlæringsvan skeligheder, flere af vores elever har forskellige diagnoser såsom ASF, ADHD m.fl. Dette er ikke en forudsætning for at blive optaget på skolen.
På Næsgaard Efterskole ind drages naturen til netop det te formål. På skolen har man iværksat et nyt undervis nings- og samtaleforløb, der finder sted i skoven og tæt ved havet med skolens fri luftsgård Abildvig som base. I den periode, som eleverne deltager i forløbet, er de en dag ugentligt tre timer ude i naturen inklusive transport tid. De elever, som har været med i naturforløbet, har dø jet med alt fra tankemylder til hjemve, angst, sorg over en forælders sygdom, diag noser eller diagnoseudred ning. J
kort nyt
de forladt skolen, skrev Avi sen Danmark. Normalt er det mellem 8 og 10 på et helt skoleår, fortalte forstander Karsten Friis til Avisen Dan mark: “Min egen analyse er, at de jo de seneste par år har været hjemme i perioder. Så har de tænkt, at de skal have et år til at opleve det sociale og have det sjovt, men når de så skal vænne sig til at have undervisning og være sammen med så mange an dre, bliver de sen,mand,Efterskoleforeningensovervældet.”forTorbenVindRasmuskunnebekræfte,atder
Stort frafald blandt sidste efterskoleeleverårgang
Gode råd kan være dyre for ledelserne og personalet, når man vil forsøge at mod arbejde den voksende mistrivsel blandt eleverne.
”Det kan godt være, at kroppene er ømme, men stemmerne fejler da ikke noget,” kom menterer en lærer med et smil. I går cyklede eleverne 42 kilometer, og flere hænder skyder i vejret fra elever, der er ivrige efter at fortæl le, hvor ømme de er i lår og bagdel.
”En typisk Hjarnø-elev er en elev, der har taget et aktivt valg om gerne at ville ændre noget i sit liv,” siger han.
Isabella Balanchi balanchi@k.dk
”Jeg er ikke den, der råber højest, men jeg tier heller ikke stille. Jeg er nok midt imellem. Jeg vil ikke have al opmærksomheden på
30 procent af pigerne i 8. klasse og 13 procent af drengene har ”lav livstilfreds hed”.
Kristeligt Dagblad Lørdag 10. september 202220 | Efterskoleliv
16-årige Andrea Katrine Schjeltved går med sin gruppe ned på et værelse med køjeseng og blyantstegninger på væggene for at idéud vikle. Hun har valgt at gå i 10. klasse på Hjarnø Efterskole, fordi hun gerne vil have nye oplevelser. Og så var det et plus, at der kun er plads til 72 elever. Andrea Katrine Sch jeltved er ordblind, og her har skolens stør relse vist sig at være en fordel:
Livsstilsefterskolen blev oprettet for tre år si den som en almen efterskole under BGI-aka demiet, en af Danmarks største idrætsefter skoler. Den retter sig mod alle typer af elever, men har sundhed som linjefag og tiltrækker derfor især elever, der ønsker en sundere livsstil.Efterskolen med trivslen i fokus åbnede dø rene midt i en tid, hvor det ellers går den for kerte vej med unges trivsel. Nye tal fra Børns Vilkår fra august 2022 viser, at næsten en tredjedel af unge piger og 13 procent af dren ge i 8. klasse har ”lav livtilfredshed”, og fra Børnetelefonens kontor kan de fortælle, at 23 procent af samtalerne i 2021 handlede om psykisk mistrivsel. Også på efterskolerne mærker man mistrivslen, hvor en undersø gelse fra Efterskoleforeningen viser, at 7 ud af 10 efterskoler oplever flere udfordrede elever
Mistrivsel i tal
Denne viste, at 26 procent af piger i 9. klasse føler, at de skal se ud på en bestemt måde for at blive accepteret i klassen. Det gælder 5 procent af drengene.
Jeg var lidt nervøs for ikke rigtigt at komme ind i et fællesskab. Man ved jo aldrig, hvad der kommer til at ske.
14-årige Linus Faarup Hansen sidder på en af sengene sammen med de to andre drenge i gruppearbejdet. Han kommer lige fra et op hold på et julemærkehjem, så han har ”jo prøvet det før”, det med at begynde et nyt sted. Under kasketten får de lyseblå øjne et alvorligt udtryk, da han tænker på, at der er flest piger på efterskolen.
Denne morgen skal de synge ”Livstræet” af Hans Holm fra Højskolesangbogen. Da om kvædet lyder ”lad dem føle, at livet er stort”, følger eleverne op med ”kæmpe stort!” i kor.
”Før jeg begyndte, var jeg nervøs for, om jeg var den eneste. Det er rart, at der er andre ordblinde, og fordi vi ikke er så mange elever, er lærerne gode til at tage hånd om det,” si gerDethun.erAndrea, der noterer idéerne for, hvad der kan dannes klub omkring. Film
”Jeg var lidt nervøs for ikke rigtigt at kom me ind i et fællesskab. Man ved jo aldrig, hvad der kommer til at ske. Nogle gange om aftenen tænker jeg meget over det – hvad nu, hvis det her sker, og det hele så går ned ad bakke?” siger han.
3 Ifølge leder på Livsstils-efterskolen Hjarnø, Line Hansen, skal man give noget af sig selv for at være i et efter skolefællesskab. ”Det er hårdt arbejde for de unge mennesker,” siger hun.
Efter at Andrea er kommet på efterskole, er det blevet mere tydeligt for hende, hvilken rolle hun har i et fællesskab.
Sundhed i fokus
”På en efterskole ser lærerne eleverne hele dagen, de spiser og sover der. Det giver øgede muligheder for at være opmærksom på triv sel, men også mere ansvar.”
klub, fodbold og smykker, skriver hun på små gule sedler.
Gode relationer som et værn Indtil videre er det dog gået godt. Det var nemt at få nye venner, synes Linus, især fordi eleverne ikke måtte have deres telefoner i de første to uger. Han har allerede talt med nog le af de andre drenge om, at de skal lave en klub med rollespillet ”Dungeons and Dra gons”. Han var heller ikke meget nervøs, for tæller Linus, for han var vant til at have gode venner både på julemærkehjemmet og i fol keskolen, selvom der har været episoder, hvor tidligere klassekammerater har drillet ham med vægten. For ham er målet med ef terskoleopholdet at tabe sig – måske 10-20 ki lo fedt, fortæller han: ”Jeg vil gerne tabe mig, så jeg kan se mere normalFællesskabud.” og trivsel er tæt forbundne, for tæller ungdomsforsker Jens Christian Niel sen.”Hvis man er ung og går og tumler med no get, kan man hurtigt tænke, at alle de andre er så perfekte og rigtige. I dag skal en ’rigtigt ung’ få det til at se ud, som om det hele er let. Og det kan forstærke en oplevelse af dårligt selvværd. Har man gode relationer, kan man spejle sig i dem og få afdramatiseret nogle af de her ting,” siger han.
Børns Vilkår har netop i sidste måned offentliggjort en rapport om mistrivsel, baseret på besvarelser fra over 250 skoleklasser.
I dag har eleverne fra 8., 9., og 10. klasse un dervisning sammen, som Lasse Vestergaard Andersen står for. De er en måned inde i op holdet, og eleverne skal lære om foreningsliv og danne klubber, som de skal gå i hver tirs dag resten af året.
Her tager eleverne trivslen i egen hånd
Det knaser i gruset på gårds pladsen, da de sidste elever halvt i løb skrår over for at nå op til dagens morgensamling i tide. Samlingen foregår i et kvistværelse med skrå vægge, hvor eleverne på Livsstilsefterskolen Hjarnø på den lille ø i Horsens Fjord sidder på rækker af stole. Man ge er iført joggingbukser og hættetrøjer. Nog le gaber lidt, og en dreng masserer sin si demakkers nakke med den ene hånd, mens deres navne bliver råbt op.
På Hjarnø er man også bevidst om, at fæl lesskab er vigtig for trivslen.
”Har I flere idéer?” spørger hun.
27 procent af pigerne og 7 procent af drenge i 8. klasse havde inden for den seneste uge haft det så dårligt, at de ikke havde lyst til at lave noget.
– Fotos: Anne Kiib Larsson.
efter coronakrisen. Lektor og ungdomsfor sker ved Danmarks institut for pædagogik og uddannelse på Aarhus Universitet Jens Chri stian Nielsen kan bekræfte den kedelige ten dens:”Der er et stigende antal unge, der viser tegn på psykisk mistrivsel, selvværdsproble matikker og ensomhed,” siger han. Selvom majoriteten af danske unge trives, kalder han udviklingen bekymrende. Og på efterskoler er det faktum nemmere at være opmærksom på, fortsætter han.
På efterskolen på Hjarnø er der et træ ningsrum fyldt med fitnessmaskiner, en stor boldbane og et køkken, der laver mad efter Sundhedsstyrelsens kost-anbefalinger. Om kring 40 procent af eleverne har tidligere væ ret på julemærkehjem og mange kommer med et ønske om at tabe sig. Men på skolen er der også et stort fokus på den mentale sundhed og på at skabe sunde fællesskaber, fortæller lærer Lasse Vestergaard Andersen.
Et stigende antal unge i Danmark mistrives. På Livs stilsefterskolen Hjarnø i Hor sens Fjord er netop de unges trivsel i fokus med cykelture, sociale klubber og sund kost reportage
mig, men jeg er stadig med,” siger hun.
”Noget af det bedste, vi kan give dem med herfra er at styrke selvværdet. Med et net værk omkring sig og en masse positive ople velser, finder de ud af, at de kan mere, end de troede.” J
0 Andrea Katrine Schjeltveds mål for sit efterskoleophold er at tage på i muskelmasse og at blive bedre til at åbne sig over for andre. Det kan godt være svært, når det er helt nye men nesker, synes hun.
”
”Vi vil gerne have, at eleverne finder nogle nye relationer, der er med til at styrke dem og give dem øget tro på sig selv,” siger leder Line Hansen og understreger, at mange af elever ne også har fin trivsel før start. Men man kan altid bygge ovenpå.
Som en lille familie
LINUS FAARUP HANSEN
”Det kan være, at man har haft det svært i skolen, er overvægtig, ikke har så meget overskud i sociale relationer eller bare gerne vil ændre sin livsstil.”
”Jeg gik i panik. Jeg sagde til min mor, at enten får jeg en ny roomie, eller også starter jeg ikke. For ellers var jeg sikker på, at det ville blive et år i helvede,” fortæller Natasja
Det var sommeren inden skole start, og de to teenagepiger var mødt op til introdag på efterskolen for for første gang at møde deres kontaktgruppe på cirka 20 elever. Det næste års tid skulle gruppen danne en lille ”efterskole-familie” i den samlede gruppe på 165 elever, der kom til at udgøre årgang 2011/2012. Snart ville eleverne også få tildelt den sambo, som de i løbet af det næste år skulle dele værelse og mange nætter med. Natasja Che ves bad til, det ikke ville blive Han na-Leena Duetz. Og ligeledes om vendt; Hanna-Leena Duetz havde heller ikke meget tilovers for Natas ja Cheves ved første øjekast.
cept, siger hun. De havde forvekslet det med en kostskole i klassisk for stand, og det var derfor hensigten, at Hanna-Leena skulle på efterskole for at lære pli og disciplin som på en kostskole. Hanna-Leena Duetz be skriver nemlig sit daværende selv som et ”rebel child”, der røg hash og rendte rundt med ”de forkerte mennesker”.Hendesfar havde et slemt alko holmisbrug, der blandt meget andet var årsag til hendes egen turbulente opvækst, og nu var hun rasende på hele
– Privatfoto.
”Jeg blev virkelig bange for hen de. Hun så forfærdelig ud,” fortæl ler Natasja Cheves.
”Det ændrede det hele. For der fandt jeg ud af, at Natasja også hav de sin bagage, og at hun ikke bare var sådan en forkælet snob fra by en,” siger Hanna-Leena Duetz.
Hver morgen vækkede hun Natasja Cheves med afdæmpet jazz og gik og puslede om hende på væ relset, og hver aften, inden de skul le sove, bad Hanna-Leena Duetz en finsk aftenbøn for dem.
De var hinandens sidste valg – men så blev de tvunget sammen Hanna-Leena Duetz (til venstre) og Natasja Cheves (til højre) her fotogra feret under deres ophold
mor fik hende overtalt til at give det en chance, og søndagen efter beskeden om hendes far død, begyndte Natasja Cheves på Tøllø se Slots Efterskole, hvor de to piger rykkede ind på det lille værelse sammen. De sagde nærmest intet til hinanden, og sådan fortsatte det den første stund. Da tavsheden blev for larmende, begyndte de at småsnakke om de andre elever. Og en aften fortalte Natasja Cheves om tabet af sin far.
Skulle bare væk fra det hele
”Jegverden.hadede alt. Jeg hadede at bo i Danmark, jeg hadede min stedfar, og jeg hadede min mor. Jeg hadede, at jeg ikke kunne være sammen med min far, fordi han drak. Så jeg var bare vred med vrede på,” for tæller hun.
Sympati for forskellighed Også Natasha Cheves begyndte at se på Hanna-Leena Duetz og hen des fremtoning med mere forståen de”Viøjne.var meget forskellige, men vi kom til bunds i, at vi godt kunne li de hinandens forskellighed. Sådan er det stadigvæk,” siger Natasja Cheves.Gennem sin ustabile opvækst var Hanna-Lenna Duetz vant til at age re ’mor’, når hendes egne forældre ikke opfyldte rollen. Også det fak tum gjorde, at hun pludselig ople vede en omsorg for enebarnet Natasja Cheves.
Da Natasja Cheves begyndte på ef terskolen, så hun sig selv som en
I begyndelsen var de fulde af foragt for hinanden. Men da Hanna-Leena Duetz og Natasja Cheves blev sat sammen som bofæller på efterskolen, spirede et tæt venskab mødet modsætningermellem
0
Efter efterskolen begyndte de begge på gymnasiet i København. Hanna-Leena Duetz pendlede fra Oslo, hvor hun på det tidspunkt bo ede hos sin far, og når det var for svært at være der, boede hun hos Natasja Cheves og hendes mor, som hun den dag i dag selv kalder for mor. I dag bor Hanna-Leena Du etz og Natasja Cheves to gader fra hinanden og er en sammengroet del af hinandens liv. Selvom de fra begyndelsen ville have benægtet, at det kunne blive sådan J
på Tølløse Slots Efterskole i 2011. — Foto: Privatfoto
populær pige fra København med et positivt sind, fortæller hun; let til latter og med en masse gåpå mod. Det gåpåmod fik hun brug for, for en uge inden, hun begyndte på efterskolen, fik Natasja Cheves at vide, at hendes far var død.
2 Natasja Cheves (på cyklen) og Hanna-Leena Duetz (i cykelvognen) bor i dag to gader fra hinanden i København, og de ses jævnligt. Da de begyndte på efterskole i 2011, havde ingen af dem regnet med, det ville blive tilfældet.
Kristeligt Dagblad Lørdag 10. september 202222 | Efterskoleliv
For alt derhjemme mindede mig om min far og min sorg. På det tids punkt kunne jeg ikke rigtig være i sorgen, så jeg tror, det var rigtig godt for mig at komme et sted hen, hvor der ikke var nogen minder om ham,” siger Hanna-Leenahun.Duetz var vokset op i Finland, Tyskland og Norge med sine forældre, og nu boede hun med sin mor og stedfar på Fyn. Val get om at tage et efterskoleår, blev truffet på baggrund af, at hendes udenlandske forældre havde mis forstået det danske efterskolekon
”Min far drak en del, og så gav hans krop pludselig op,” fortæller hun.”Jeg var et sted i livet, hvor jeg bare skulle lidt væk fra det hele.
Hanna-Leena Duetz, kvitterede ef terskolen efter lang ventetid med et svar om, at det var lige præcis de to, der skulle bo sammen.
”Jeg følte, at jeg skulle passe på hende, fordi jeg ved, hvordan det er, når ens far drikker,” siger hun.
Natasja Cheves blev skrækslagen, første gang hun så Hanna-Leena Duetz på Tølløse Slots Efterskole i Nord vestsjælland i 2011. Den flamboy ante fynbo, der stod foran hende, havde tre sæt falske øjenvipper på, hendes hud var orange af make-up, og hendes blik husker Natasja Che ves som ”dødbringende”.
”Jeg tror, det var vigtigt for mig at lære, at folk, der ser ’normale’ ud, også kan have en tung rygsæk. For jeg var vant til, at folk, der har op levet noget skidt, udviste det i de res stil og attitude. Men alle går igennem deres egen smerte og fin der trøst i hinanden,” tilføjer hun.
er
Alexander Dahl alexander-dahl@k.dk
”Det var trygt og hjemligt, at der var en, der tullede rundt og nusse de om en,” siger Natasja Cheves.
Sammen om en tung bagage
Til trods for at Natasha Cheves i en mail til efterskolen havde bedt spe cifikt om ikke at bo sammen med
Cheves.Hendes
”Natasja var megaafvisende og uhøflig. Hun var meget konserva tivt klædt, og jeg fik et indtryk af, at hun var sådan en rigtig snob fra København,” fortæller Hanna-Lee naMen,Duetz,hvad sker der, når man i et formativt teenageår tvinges sam men med én, man ellers aldrig ville have brugt tid med? Det ved Natasha Cheves og Hanna-Leena Duetz i dag, for det var netop, hvad der skete for dem i 2011. De gamle samboer husker tilbage på, hvor dan deres første møde var præget af had, frygt og fordomme, men endte med at sætte et stort aftryk. I dag er de 27 år og bor begge i Kø benhavn, hvor Natasja Cheves er sygeplejerske og Hanna-Leena Du etz arbejder med salg. De mødes stadig jævnligt. For det bånd, de knyttede på efterskolen, kom til at stikke dybere, end nogen af dem havde forestillet sig.
Det er os, der
25/09efterskolener Kom Efterskolernestil Dag efterskolerne.dk
BLIV EN DEL AF DET HELE
