10 | Himmelske Dage
Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022
Der går en lige linje fra Paulus til Harvey Weinstein-sagen ”Vi er i Vesten lige så omsluttet af kristen kultur, som en guldfisk er af vand,” siger den britiske historiker Tom Holland, som man kan møde på Himmelske Dage
interview
Anders Ellebæk Madsen ellebaek@k.dk
Hvorfor tænker vi i Vesten, som vi gør? Det enorme spørgsmål satte den anerkendte britiske historiker Tom Holland sig for at undersøge, og resultatet blev bogen ”Herredømme – da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed”. Hans hovedpointe er, at vi er så dybt neddyppet i kristendommen, at vi ikke kan se det. Vi indånder dagligt kristen kultur, ligesom naboerne til det lækkede atomkraftværk Tjernobyl indåndede radioaktivitet, forklarer han. ”De kunne hverken se eller smage det, men de tog stoffet til sig uden at bemærke det,” siger Tom Holland. Hans bog er fyldt med eksempler på den kristne histories betydning. Når vi taler om modernitet, tænker de færreste for eksempel på, at begrebet ”modernitas” blev formet af teologer i middelalderen. Når vi skriver et spørgsmålstegn på et stykke papir, gør de færreste sig klart, at det var 700-tallets munke, der indførte tegnet. Selv det europæiske syn på seksualitet kommer fra kristendommen, selvom mange tror, at de i 1960’erne overvandt en kristen seksualmoral, siger forfatteren. ”Paulus har ofte fået ry for at være lyseslukker, når det gælder seksualitet. Men man skal holde sig for øje, hvad det er for en kultur, han skriver sine bibelske breve ind i. Romerrigets seksualkultur var radikalt forskellig fra vores i dag. Sex handlede ikke om kærlighed, men om magt. Hvis husstandens fader var en fri borger, kunne han gøre, hvad han ville med både drenge og piger i huset, også seksuelt. Det var voldtægt set med vore dages øjne,” forklarer den belæste brite. ”Paulus’ omvæltning af det romerske syn på seksualitet er en af de mest succesfulde kampagner for nye seksualvaner i historien. Han siger i essensen til den mandlige husherre: Du kan ikke gøre, hvad der passer dig. Hvert menneske har en værdighed. Hvis du vil have seksuelle relationer, så skal du respektere den værdighed. Det havde selvfølgelig en stor appel til mange i Romerriget. Og det er den tanke om den enkeltes værdighed, der har ført til tankerne om kvinders ret til selvbestemmelse og i sidste ende også til retten til fri abort,” siger Tom Holland. Den vægt på hvert menneskes værdighed og værdi, som kommer ind i verden med ”den kristne revolution”, får betydning på næsten alle områder, forklarer Tom Holland. ”Kristendommen leder over århundreder til den romantiske kærlighed, som vi kender den i dag, hvor man selv vælger partner. Op gennem middelalderen lægger kirken i stigende grad vægt på ægteskabet som en frivillig handling, også selvom mange stadig bortgifter deres døtre,” siger han og smider så et stærkt britisk kort på bordet: ”’Romeo og Julie’ af William Shakespeare er det bedste eksempel på denne udvikling. Det er en fejde mellem klaner om retten til at
det evige, som kirken. Derfra er der ikke langt til at opdele verden i religiøst og sekulært.”
Tom Holland Født i 1968. Britisk historiker og forfatter til flere værker om den klassiske verden. Både perserne, grækerne og romerne har optaget ham, ligesom han har skrevet et værk om islams oprindelse. Har studeret på det ansete Queens’ College i Cambridge. Tom Holland er anglikansk opdraget, men mistede troen hen ad vejen og tog ”oplysningsmyten” til sig, som han kalder den udbredte tro på fornuften. Denne kom han dog også til at tvivle på. Gift og har to døtre. Bor i London.
Sekularisme er i din forståelse et udtryk for kristendom. ”Kristendommen spredes både gennem konversion og gennem sekularisering,” citerer du en indisk historiker for. Kan du forklare det paradoks? ”Vi har med kolonialismen eksporteret vores religionsforståelse. I Indien var der ikke noget, der hed hinduisme, før europæerne fandt på ordet. Man havde simpelthen et samfund af hinduer. Så kom europæerne og sagde, at der var noget, der hed sekulært, og noget, der hed religion. Det førte til ordet hinduisme, der skulle være hinduernes religion. Men tanken om sekularisme var helt fremmed for Indien,” siger Tom Holland, der med sekularisme mener en adskillelse af religion og stat, som i hans optik har rødder tilbage til en strid mellem konge og pave i det 11. århundrede. ”Det er enestående, at Vestkirken fandt på den opdeling. Og det er håbløst at tro, at det er en neutral idé. Det er en kristen idé at opdele samfundet i sekulært og religiøst. Vestlige I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L intellektuelle er tilbøjelige til at tro, at andre lande nok sekulariseres ligesom vobestemme over ægteskabet. De elskende vil res verdensdel, de skal bare have tid,” lyder have hinanden, men de to fjendtlige familier hans parodi på den religionsblinde tankeforbyder det. I den strid siger kristendomgang. men, at man har ret til selv at vælge partner. ”Men efterhånden som Vesten taber poliOg den tradition om selvbestemmelse i kærtisk magt i verden, taber vi også ideologisk lighed ligger så dybt i vores kultur, at det den magt. Vi ser det allerede. Folk undrer sig dag i dag er os imod, når en Harvey Weinover, at premierminister Narendra Modi i Instein prøver at træde den ret under fode ved dien er i gang med at hinduisere Indien. Men at tvinge kvinder til sex.” Tom Holland stopper ikke ved kærligheden. det kan også forklares sådan, at Modi nu reaDen kristne revolution omlægger selve idéen gerer på sekularismens kristne karakter, som om, hvad der er religion. Og den omlægger opblev påtvunget landet udefra. Noget lignende fattelsen af, hvad der ikke er religion. gælder Erdogan i Tyrkiet. Bag hele balladen om Hagia Sofia ligger et opgør med den vestDet sekulære er i virkeligheden et produkt af lige, sekulære samfundsmodel. Og det kan den kristne historie, skriver du i din bog. Hvorgå meget videre.” dan går det til, at tro skaber sekulære rum? Skal man vurdere Vestens udvikling, træk”Tanken om det sekulære er kort sagt en ker det i Tom Hollands øjne den gale vej, at konsekvens af plyndringen af Rom. Da kirkede kristne fortællinger ikke overleveres bedre faderen Augustin skulle svare bekymrede i vor tid. borgere på, hvordan Gud kunne tillade, at ”I dag går folk ikke i kirke. Men de kender Rom blev erobret af ikke-kristne, mindede heller ikke historierne. Intellektuelle underhan om, at Guds rige ikke var det samme som vurderer den magt, der ligger i at fortælle hiRomerriget. Jordiske stater kommer og går. storier, og det gælder ikke mindst kristenDe er på latin ’saecular’. Det betød, at noget dommens fortællinger. Ingen historier har varede lige så længe som et liv. Overfor stillenogensinde vist så stort potentiale for at ænJ de Augustin det evige, og det, der gav håb om dre verden som Bibelens fortællinger.”
