Himmelske Dage

Himmelske Dage TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD FREDAG 20. MAJ 2022

Kenneth Mtata er kirkeleder i Zimbabwe og en af de globale stemmer, der taler på Himmelske Dage i Roskilde.

Side 6

Peter Fischer-Møller: ”Kirkefestival skal vise, at vi ikke er alene med fremtiden.” Side 4 Vil man forstå grønlændernes tro, skal man se på deres storslåede natur. Side 14

F OTO : A L B I N H I L L E R T

2 | Himmelske Dage

Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022

På kirkefestivalen Himmelske Dage kan man møde mange spændende personer, som Kristeligt Dagblad tidligere har interviewet. Blandt dem er både den tyske filosof Hartmut Rosa og den amerikanske forfatter Marilynne Robinson, der også er del af dette tillæg.

God fornøjelse med læsningen!

Anders Ellebæk Madsen, redaktør på kirke og tro, Kristeligt Dagblad

indhold 4 Velkommen Biskop Peter Fischer-Møller fortæller om, hvad Himmelske Dage skal kunne 6 Politisk profil Kirkeleder Kenneth Mtata kæmper for demokrati i Zimbabwe 8 Interview ”Det religiøse USA er ved at forvitre,” siger Marilynne Robinson 10 Forfattersamtale Der går en lige linje fra Paulus til Harvey Weinstein-sagen 12 Voxpop Hvad ser du frem til på Himmelske Dage?

16 Reportage Kan kirken hjælpe, når klimaangst bliver til klimasorg?

18 Historie Fra aktivisme til inkluderende kirkelig festival 20 Interview ”Vi kan ikke kontrollere det, der skaber resonans,” siger Hartmut Rosa

8

20 F OTO : G A RY D OA K / W R I T E R P I C T U R E S WO R L D

F OTO : L I V H ØY BY E

22 Skriftkultur Biskoppens underskrift fortæller om den spirende danske kirke

14 Baggrund Naturen står stærkt i grønlandsk kristendom

18 F OTO : L E I F T U X E N

I L L U ST R AT I O N : G R E T H E N I E L S E N

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Anders Ellebæk | Layout: Grethe Nielsen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

22

Kirkefestival i Roskilde | 26. maj - 29. maj | www.himmelskedage.dk

HIMMELSKE DAGE Et boost om tro og samfund Kristi himmelfartsferien - 26.-29. maj Sigurd Barrett “Bikergudstjeneste” Broder Stephen fra Taizé Broder �eodor fra Assisi CONF3SSIONS Dreamers’ Circus Folkekirkemødet Forbønsgudstjeneste med Asia Bibi Mickey Gjerris “Grundtvig på arabisk” m. Ahmed Akkari Peter Halldorf “Heino Fikser Alt’’ Lone Hertz

Tom Holland og Anna Libak Hymns From Nineveh Michael Ignatieff Clement Kjersgaard Paula Larrain Anders Laugesen Vlado Lentz �ure Lindhardt Peter Lodberg Janne Mark Joy Mogensen Kenneth Mtata Steen Nørskov, Klaus Wivel m.fl.

Oh Land Søren Pape Poulsen Birgitte Qvist-Sørensen Anne-Cathrine Riebnitzsky Marilynne Robinson Charlotte Rørth Lisbeth Smedegaard Andersen Satiregruppen MAGT Tomas Sjödin Mulighedernes Marked ... og meget, meget mere

Bliv klar til kirkefestival!

Forudbestil picnickurve, takeaway eller restaurantbesøg til dig selv eller en gruppe på himmelskedage.dk/mad.

Download vores app på himmelskedage.dk/app.

Når du køber et armbånd til en eller alle dage, støtter du kirkefestivalen, de frivilliges indsats og de kristne kirkers samarbejde i Danmark. Du får også gratis adgang til Domkirken, Roskilde Museum og en lang række andre fordele.

Find vores webshop på shop.himmelskedage.dk.

4 | Himmelske Dage

Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022

Biskop: Kirkefestival skal vise, at vi ikke er alene med fremtiden Når Himmelske Dage løber af stablen i Kristi himmelfartsferien, håber den afgående biskop, Peter Fischer-Møller, at besøgende går derfra med lyst til at gribe fremtiden

interview

Matilda Lyager Hanscomb hanscomb@k.dk

Hvem vil ikke gerne gribe fremtiden? Det glæder biskop Peter Fischer-Møller sig til at få bekræftet, at mange mennesker gerne vil, når kirkeog kulturfestivalen Himmelske Dage finder sted i Roskilde fra den 26. til den 29. maj. ”Grib Fremtiden” er festivalens tema, og det skal sende et signal om håb i en tid, hvor bekymringerne trænger sig på.

For bekymringer er der nok af i disse dage, som Peter Fischer-Møller siger: Bekymringerne for klimaet, for krigen i Ukraine og for fremtiden for verdens millioner af flygtninge.

Netop derfor er det fælleskirkelige arrangement, som foregår hvert tredje år forskellige steder i landet, mere relevant end nogensinde, mener biskoppen. ”For en generation siden blev kristendommen primært betragtet som noget personligt, næsten privat, men nu er vi igen i gang med at tale om, hvordan kirken og samfundet kan spille sammen på en legitim, ordentlig og frugtbar måde. Selvom festivalen altid har været økumenisk og tværkirkelig, har den måske haft tendens til at være lidt mere indrekirkelig i en periode, men nu er vi et sted, hvor samfundet spørger, hvordan kirken kan hjælpe i forhold til udfordringer som klima, integration, ulighed, pandemi og krig.”

Som den endnu siddende biskop over Roskilde Stift – i udgangen af august går han på pension – er Peter FischerMøller med til at arrangere dette års Himmelske Dage, som tidligere var kendt under navnet Danske Kirkedage.

Faktisk er det Peter Fischer-Møllers

om verden som Guds skaberværk, forfortjeneste, at Himmelske Dage i år netstår vi på en anden måde, at naturen og op er endt i Roskilde Stift. Den oprindekloden har værdi i sig selv, og får måske lige plan var ellers, at festivalen skulle samtidig et nyt syn på, hvordan vi kan afholdes i København, men dette blev arbejde sammen om at løse vores proændret. Peter Fischer-Møller spurgte blemer,” siger Peter Fischer-Møller, der derfor Roskilde Stiftsråd, hvad chanceri sin tid som biskop har haft den grønne ne var for, at Himmelske Dage mon omstilling højt på sin dagsorden. kunne afholdes i det sjællandske stift, Det er næsten umuligt at undgå at bisom fylder 1000 år i 2022. De var gode, drage til den offentlige debat med et lød svaret, og med en støtte på fire milliprogram, der indeholder adskillige oner kroner og en underskudsgaranti samfundsrelaterede punkter om blandt på selvsamme, var det økonomiske andet velfærdssamfundet, racisme, grundlag for festivalen lagt, og stafetten krig, klima og ulighed i sundhed. Måske blev overdraget fra Viborg Stift til Roskan årets program virke moraliserende kilde Stift. Så skulle temaet bestemmes: på nogle, bemærker Peter Fischer-Møl”For mig var det helt oplagt, at bæreler. Men ifølge den afgående biskop, har dygtighed blev det overordnede tema. religion altid haft sin rette plads i det ofIkke klima isoleret set, men klima, milfentlige rum. jø og biodiversitet i en samlet bæredyg”Nogle er meget hurtige til at trække tighedsdagsorden. På den måde er teto-regimente-kortet, at politik og religimaet også et modspil til den klima-, on skal stå for sig. Men når religion blipandemi- og krigsangst, som kan få ver lukket inde i private rum, har det fremtiden til at virke truende – ikke større chance for at udvikle sig til eksmindst for unge mennesker,” siger Petremisme. Kristentroen lever af at blive ter Fischer-Møller og fortsætter: ”Med Himmelske Dage vil vi gerne delt iblandt os, ligesom den heller ikke sende et signal om livets himmelske perkan kritiseres, hvis ikke den udfolder spektiv. Vi er ikke alene med fremtiden. sig i det offentlige rum,” siger han.

Ligesom livet er Guds skaberværk, så er Kronen på værket fremtiden også i Guds hænder, og derfor Selv har han svært ved at vælge, hvad skal vi have tillid til den og turde gribe han glæder sig mest til ved festivalen, den som en fremtid med muligheder og som på en måde bliver kronen på værikke se det som en umulig skæbne.”

Udover det overordnede tema har Peket efter hans 14 år som biskop over ter Fischer-Møller overladt resten af Roskilde Stift. Efter lidt betænkningstid planlægningen til den lokale komité, lander han alligevel på åbningsgudstjeder sammen med kirnesten, som finder sted ker og organisationer i Byparken, der skråner står for det praktiske ned mod Roskilde Fjord Hvis vi arbejde med programog Roskilde Havn. eksempelvis mets over 400 punk”Her kommer vi forter. Når han ser årets håbentligt til at stå kun taler om verden program, er han opti6000-7000 mennesker mistisk omkring, at fe- som en ressource, ser og synge fællessang i stivalen kommer til at strålende vejr. Det blivi ikke den værdi, opfylde ambitionen: ver en fantastisk flot At bidrage til den ofmåde at åbne Himmelverden er i sig selv. fentlige debat om ske Dage på,” siger bisamfundsmæssige skoppen og tilføjer, at PETER FISCHER-MØLLER udfordringer. han også glæder sig til ”Kirkerne har ikke åbningsdebatten, som svaret på global opbliver modereret af jourvarmning, men hvis vi kun taler om nalisten Clement Kjærsgaard. problemerne i et videnskabeligt eller Og så glæder den afgående biskop sig økonomisk perspektiv, fanger vi kun over, at Himmelske Dage i år mere end noget af, hvad det drejer sig om. Hvis vi nogensinde før henvender sig til en eksempelvis kun taler om verden som yngre målgruppe, som netop er dem, en ressource, ser vi ikke den værdi, verder står over for at skulle ”gribe fremtiden er i sig selv. Hvis vi til gengæld taler den”, som han pointerer.

”

0 I godt 14 år har Peter FischerMøller haft Roskilde Domkirke (i baggrunden) som sin nærmeste nabo.

Det er blandt andre ham, der har sørget for, at kirke- og kulturfestivalen Himmelske Dage i år løber af stablen i Roskilde Stift, hvor domkirken i sagens natur er en hovedattraktion.

— Foto: Leif Tuxen.

”Denne gang har vi satset på at få lavet et program, hvor unge mennesker og børnefamilier er i fokus og ikke kun en målgruppe, man tænker på til sidst i planlægningen. Vi håber på, at de finder ud af, at kirken er en medspiller. Ikke bare i eksistentielle og personlige spørgsmål, men også i større samfundsmæssige forhold, som kan tynge,” siger Peter Fischer-Møller og tilføjer så: ”Og så håber jeg helt generelt, at folk går fra festivalen med en stor oplevelse og en fornemmelse af, at det syder og bobler i kroppen af glæde, ord, toner J og ny inspiration.”

Himmelske Dage Fælleskirkeligt arrangement, der finder sted hvert tredje år. Tidligere kendt som Danske Kirkedage, men skiftede navn i 2016, da Københavns Stift havde værtskabet. I år finder det sted i Roskilde Stift i Kristi himmelfartsferien, hvor deltagerne kan vælge mellem flere end 400 programpunkter.

Peter Fischer-Møller Født den 29. juni 1955.

Student fra Øregård Gymnasium nord for København i 1973.

Cand.theol. fra Københavns Universitet i 1984.

Sognepræst i Terslev-Ørslev Pastorat 1984-2008 og provst i Ringsted-Sorø Provsti fra 1999 til 2008. Biskop over Roskilde Stift fra maj 2008.

Formand for Danske Kirkers Råd og Sjællands Kirkemusikskole.

Tidligere formand for Danmission fra 2010 til 2019.

Forfatter til ”Et glimt af Gud – en mayalandsby og dens bibelhistorier” og ”Med præsten på plejehjem – inspiration til arbejdet blandt ældre og ældre med demens”.

Gift med biolog Bente Munk fra 1982.

Dødsannoncer og mindesider siden 2006

Kære Bent, Din afgang mod fjerne stjerner er modtaget med sorg.

Må toghjulet på dit bord fortsætte at rulle frem og tilbage til evig erindring om en fantastisk lærer, der altid var nærværende - i skolen og i fritiden.

Mange, mange timer har vi brugt på modelbanen!

Du var altid en god støtte for mig - en mentor, der har gjort mig interesseret i matematik og alskens teknik og præget mit liv til det menneske, jeg er i dag.

Af hjertet TAK. Kærlig hilsen Kristian

. . . n e g r o s e l e At d Gode historier trøster i sorgen.

På en mindeside kan man vise sin deltagelse, dele mindeord, anekdoter og historier og man kan tænde et lys.

En mindeside er en del af annoncering på afdøde.dk.

Modtag kondolencer, anekdoter og billeder af afdøde fra kendte og ukendte sider.

Over 500.000 digitale mindesider er allerede på afdøde.dk - søgbare siden 2006.

Individuelle og personlige annoncer og mindesider, der repræsenterer den afdøde.

afdøde.dk er en del af hoej.dk - Borupvang 3, 2750 Ballerup - www.hoej.dk

afdøde.dk behandler og opbevarer data sikkert og etisk korrekt.

6 | Himmelske Dage

Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022

Hyklerisk at velgørende europæere tager ressourcer fra lokale afrikanere Kristne organisationer kommer til Zimbabwe og konkurrerer om penge med de lokale organisationer, mener Kenneth Mtata, der står i spidsen for Zimbabwes kirkeråd og besøger Himmelske Dage

interview

Matilda Lyager Hanscomb hanscomb@k.dk

1 ”Den afrikanske fattigdom er en faktor i vestlige organisationers overlevelse,” mener Kenneth Mtata.

– Foto: Albin Hillert.

Afrika kan først klare sig selv den dag, afrikanske kristne gør evangeliet til deres eget og ikke længere læser det igennem den hvide mands øjne. Det budskab vil Kenneth Mtata gentage til sine dages ende. Som lutheraner og siddende generalsekretær i Zimbabwes kirkeråd siden 2016 har han stået på mål for selvsamme i mange år. ”Den kolonialisering, vores slægter led under, fortsætter med at udspille sig i dag. Tag for eksempel vestlige missionærer, der kom til kontinentet for på formynderisk vis at udbrede budskabet om Gud. I deres øjne var de lokale uvidende, og missionærerne lærte dem at sætte lighedstegn mellem evangeliet og vestlig civilisation, selvom alt, de gjorde, var at udbrede vestlig kultur på de lokale traditioners bekostning,” siger den afrikanske kirkeleder, som på tidspunktet for dette interview befinder sig i Berlin, men inden længe bevæger sig mod Danmark. Her er han en af hovedtalerne på den kirkelige festival ”Himmelske Dage” i Roskilde Stift fra den 26. til den 29. maj. ”Udfordringen i dag er derfor først og fremmest at hjælpe afrikanerne til at genopdage evangeliet uden vestlig indblanding, og det er svært, fordi det er den eneste slags kristendom, mange afrikanerne kender til,” tilføjer Kenneth Mtata. Som generalsekretær i landets kirkeråd er han engageret i udviklingen af et mere demokratisk og velstående Zimbabwe, efter landets præsident Robert Mugabe, der begyndte sit politiske liv som folkehelt og endte det som despot, blev afsat ved et militærkup i november 2017.

De fleste mennesker i Zimbabwe ser verden gennem troens prisme og nærer stor tillid til kirkens rolle i landets genopbygning, fortæller Kenneth Mtata, som selv begyndte sit voksne arbejdsliv med seks år som mekaniker. Faderen var ellers præst i den lokale protestantiske kirke, og det lå i luften, at sønnen skul-

le følge i hans fodspor, men han ville ikke leve et liv afhængig af kirkens sølle løn, som han havde set sin far lide under. I hvert fald ikke i første omgang.

Moderne kolonialisme

Undervejs gik det op for Kenneth Mtata, at hvis han ville gøre en forskel for sit land, måtte han gå kirkens vej. Og i dag anser han kristendommen for at vær en uvurderlig brik i skabelsen af et friere, mere retfærdigt Zimbabwe. Faktisk nærer befolkningen i det sydafrikanske land så stor en tillid til kirken, at staten er bange for dens indflydelse.

Det er imidlertid ikke ulmende konflikter på landets indre linjer, som optager Kenneth Mtata mest. For ham er en mere presserende udfordring det, han kalder ”moderne kolonialisme”. ”Vestlige – særligt kristne – organisationer kommer til Zimbabwe, opretter et kontor og begynder straks at konkurrere om ressourcerne med de lokale, i mange tilfælde kirkelige, organisationer. Derudover søger og får de støtte hos eksempelvis EU. På den måde servicerer de deres egen dagsorden uden på nogen måde at styrke de lokale aktørers kapacitet, og den afrikanske fattigdom bliver en faktor i deres overlevelse,” siger Kenneth Mtata, der dog understreger, at han er overbevist om, at de fleste medarbejdere gør det af et ”uskyldigt hjerte”.

De seneste år har særligt ét ord domineret udviklingsdagsordenen: ”localization”, eller på dansk lokalisering. Begrebet kommer fra forretningsverdenen, hvor virksomheder tilpasser deres produkter til lokale markeder, ligesom de arbejder for, at det meste af produktionskæden finder sted så tæt på kunderne som muligt. Med andre ord, ved de lokale selvfølgelig bedst, hvad de selv har brug for.

Med den pointe in mente er det direkte ”hyklerisk” at udelade lokale samarbejdspartnere og lokale trostraditioner i forsøget på at hjælpe lande som Zimbabwe, understreger Kenneth Mtata.

Den afrikanske kirkeleder vil dog ikke svare på, om det ville være bedst, hvis organisationerne forlod Zimbabwe, og medarbejderne i samme ombæring ringede til deres kollegaer og bad dem om at gøre det samme på resten af kontinentet. Det eneste, han ved med sikkerhed, er, at den nuværende måde at ”hjælpe” på ikke fungerer: ”Man kan ikke komme fra Europa og skabe varig udvikling i Afrika. Vesten kan støtte med mobilisering af økonomiske ressourcer, men selve opbygningsarbejdet må vi, de lokale, selv stå for. Når dagen er omme, og missionærerne er færdige, tager de hjem med deres store pensioner, og vi står tilbage og skal genopbygge vores land. Vi må flytte udviklingsdagsordenen på vores egen måde,” siger Kenneth Mtata.

Respektløs sammenligning

Kenneth Mtata taler anderledes frit fra leveren end mange af sine danske kollegaer. Det giver for eksempel ingen mening at sammenligne sydlige og nordlige kirkers seksualetik, siger han. Faktisk grænser det til det respektløse overhovedet at bringe det op, må man venligt, men bestemt forstå. Men hvorfor? ”Det er en særlig europæisk luksus at være i stand til at diskutere seksualetik. Nogle gange er afrikanske kirker tvunget til at forholde sig til diskussionen, fordi de er afhængige af finansiering fra vestlige samarbejdspartnere, hvor spørgsmål som dette rangerer højt, men aktuelt står vi over for langt mere presserende problemer, såsom at sikre, at børn, der lider af underernæring, får den mad, de har brug for for at overleve og vokse,” siger Kenneth Mtata.

Henad vejen skal de afrikanske kirker nok få mulighed for at drøfte dens konservative seksualetik, tilføjer han efter samtalens første hørlige tænkepause: ”Vi vil få mulighed for at tale om spørgsmål som disse,

når vi udvikler vores forståelse af menneskerettigheder i et moralsk perspektiv. Jeg ved ikke, om vi ender med at gøre som kirkerne i Norden, men vi vil insistere på at holde for øje, at alle mennesker er skabt lige i Guds billede, og at deres værdighed derfor må beskyttes. Men at koncentrere sig om en lille gruppe menneskers værdighed på bekostning af flertallet af mennesker, som kæmper for deres overlevelse, er efter min mening uretfærdigt,” siger han så.

På andre områder er Kenneth Mtata villig til at tale om de forskelle, som kendetegner den sydlige og nordlige kristendom. Og når han bliver bedt om at vurdere på hvilke områder, de to kan tage ved lære af hinanden, falder svaret prompte: ”Kirkerne i syd mangler at finde en model for finansiel bæredygtighed. Kirkerne længere nordpå, særligt de europæiske kirker, har en stærk og statslig finansieret økonomisk model, mens kirken i afrikanske lande må mobilisere sine egne ressourcer under meget vanskelige omstændigheder. Det gør det svært at professionalisere vores arbejde, som lige nu beror på menneskers frivillighed,” siger han og tilføjer, at udfordringen er anderledes åndelig på den nordlige halvkugle: ”Den vestlige kristendom er langsomt ved at dø, og dens mest presserende opgave er at finde en måde at overleve på. Den store gruppe af mennesker, som har opgivet kirken, skal på en måde genopdage ånden og evangeliets forkyndelse, så kirkens budskab igen taler til deres liv,” siger Kenneth Mtata, som dog bemærker, at selvom Zimbabwes befolkning føler en stærk samhørighed med kirkens budskab, mangler det endnu at omsættes til positive samfundsmæssige ændringer.

Det er Kenneth Mtatas overbevisning, at religion er det eneste, som kan udfordre det nuværende verdenssyn. Et verdenssyn som, mener han, har skabt miljømæssige, sociale og menneskelige problemer for alle – også afrikanere og europæere.

Generalsekretæren er på det rene med på, at Bibelen både er blevet brugt og misbrugt i tidens løb, men de ældgamle skrifter spiller en afgørende rolle i at forme den fremtid, han ønsker at se: ”Bibelens grundlæggende budskab er en opfordring til dialog, forening og sameksistens. Den kristne tradition foreskriver, at mennesker skal leve i harmoni med hinanden, og at ingen skal leve i frygt. Med udgangspunkt i kristendommen skal vi forestille os en fremtid, hvor samfundets mest sårbare, som kvinder og børn, sættes i centrum, og hvor vi lever et liv i relation til hinanden, hvor vi giver og modtager nådegaver. Ikke, fordi vi har for meget, eller fordi vi er fattige, men fordi det er sådan, vi er skabt til leve. I en fredelig sameksistens.”

Zimbabwes kirker Omkring 85 procent af zimbabwerne er kristne. Cirka 12 procent er ikke-troende. Mindre end en procent er muslimer.

Kirkerådet består af 26 nationale kristne kirkesamfund.

Den anglikanske kirke er landets største kristne kirke.

Den lutherske kirke hører til blandt de mellemstore kirkesamfund.

Kenneth Mtata Født i 1971.

Uddannet mekaniker i 1992. Sidenhen præst i den lutherske kirke i Zimbabwe.

Fra 2016 generalsekretær i Zimbabwes kirkeråd.

Har tidligere arbejdet i Det lutherske Verdensforbunds teologiske afdeling og har et stort teologisk forfatterskab bag sig.

OPLEV EKSISTENSENS FORFATTERE TIL HIMMELSKE DAGE Kom forbi Mulighedernes Marked på Himmelske Dage og besøg Eksistensens stand i ‘Provstens Have’.

Vi byder velkommen med et spændende foredragsprogram og mulighed for at købe Eksistensens bøger med fordelagtige rabatter.

17.15-17.45

TORSDAG Lone Vesterdal

10.00-10.30

FREDAG Niels Brunse

11.00-11.30

Lisbeth Smedegaard Andersen

12.00-12.30

Paula Larrain

14.00-14.30

DET SÅRBARE MENNESKELIV

Hør præst og forfatter Lone Vesterdal fortælle om, hvordan vi kan forholde os til bølgerne i tilværelsen? Til de uundgåelige bump på livets vej og til udfordringer som sygdom, sårbarhed, stress, angst og aldring.

OM AT VÆRE KRISTEN KULTURRADIKAL

Forfatter og Shakespeare-oversætter Niels Brunse fortæller om troens natur, bønnens kraft og kunsten at gå i kirke.

TROEN ÅBNER VERDEN

Som rejsefører i troens univers tager den kendte forfatter, teolog og salmedigter os i hånden og viser de veje og omveje, som troen har ledt hende ud på.

REJSEN IND I KÆRLIGHEDEN

Tv-vært Paula Larrain fortæller om troens mulighed for heling, hvordan kærligheden er i os alle, og hvorfor det kan betale sig at rejse ind i den.

Jens Christian Grøndahl

OM AT VÆRE RUNDET AF DEN KRISTNE ARV

Kristendommen har mere at sige os, end vi om den, siger Jens Christian Grøndahl. Hør den kendte forfatter fortælle om at være rundet af den kristne tradition og om at blive grebet af menighed, fællesskab og tro.

15.00-15.30

Lotte Heise

KRISTENDOM MED VID OG BID

En kristendom, der er lige ud af posen og helt sin egen.

Radiovært mm. Lotte Heise fortæller om at blive rørt over det guddommelige i musikken og om at erfare næstekærligheden som noget helt konkret og virkeligt.

16.00-16.30

Søren Ulrik Thomsen

ET FORSVAR FOR FOLKEKIRKENS RITUALER

Den kendte digter og forfatter Søren Ulrik Thomsen forsvarer folkekirkens ritualer. Hør mere om, hvorfor de er så vigtige, hvad tro er for en størrelse, og hvordan man både kan være oplysningsmand og kirkegænger.

10.00-10.30

LØRDAG Lars Sandbeck

11.00-11.30

Elof Westergaard

12.00-12.30

Mads Christoffersen

13.00-13.30

Simon Ankjær Andersen

14.00-14.30

Niels Henrik Gregersen

15.00-15.30

Hans Raun Iversen

16.00-16.30

Poul Joachim Stender

DEN MODERNE ATEISME

Lektor ved FUV Lars Sandbeck taler om den moderne ateisme – dens faldgruber, blinde vinkler og forståelse af kristendommen.

HUSK, AT DU SKAL LEVE

Husk, at du skal dø, men husk også, at du skal leve. Biskop og forfatter Elof Westergaard er aktuel med to nye bøger om livets to yderpunkter. Hør ham fortælle om livet, døden, og hvorfor kirkegårde også rummer livsglæde og poesi.

DANMARKS MANGE KIRKER

Danmark har mange forskellige slags kirkeretninger. Generalsekretær i danske Kirkers Råd Mads Christoffersen taler om deres forskellighed, ligheder og rolle i samfundet.

TOUR DE GUDSTJENESTE

Simon Ankjær Andersen, der er presseansvarlig i Kirkeministeriet, har været på cykel rundt i København og besøgt 87 folkekirker. Hør ham fortælle om sin kirkemaraton og gudstjenesternes forskellighed og særpræg.

ET NYT BLIK PÅ GUDSRIGET

Gudsriget er midt i blandt os, siger professor i samtidsteologi Niels Henrik Gregersen. Med inspiration fra Hartmut Rosa giver Gregersen et helt nyt bud på forståelsen af gudsriget.

HVAD BRUGES KIRKEN TIL?

Hvilken rolle kan og skal folkekirken spille? Lektor emeritus Hans Raun Iversen har de sidste mange år forsket i danskernes forhold til folkekirken. Hør ham fortælle om folkekirkens fortid, nutid og fremtid.

DET ÅNDELIGE TESTAMENTE

Præst Poul Joachim Stender introducerer til kunsten at efterlade et åndeligt testamente og tager os med på en guidet ’Jesus trip’ til Israel og Vestbredden.

På gensyn i ‘Provstens Have’ under Himmelske Dage

8 | Himmelske Dage

Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022

Den religiøse kultur er ved at forvitre Teologer har følt, at de skulle udviske deres eget sprog for at komme den sekulære verden i møde, men denne latterlige kapitulation giver ikke mening, siger forfatter Marilynne Robinson om afkristning af USA

interview

Michael Bach Henriksen skriver fra USA bach@k.dk

Forfatteren Marilynne Robinson giver altid det samme råd til sine elever på den forfatterskole, hun har undervist på i over 20 år: ”Antag, at dine læsere er mere intelligente, end du er.”

Der er ingen grund til at sætte barren lavt, hverken over for sig selv eller over for omgivelserne.

Det har Robinson selv aldrig gjort. Hun har kompromisløst fulgt sit eget hoved i en lang karriere, der har ført til både litterære priser og efterspørgsel på hendes viden om og holdninger til den politiske udvikling i USA. Marilynne Robinson tager imod i et undervisningslokale på den ansete Iowa Writers’ Workshop tæt på centrum i Iowa City. Vi er langt ude på landet – eller rettere: inde i landet – og skolen har i årtier tiltrukket forfatterspirer fra hele USA. Hvad har du ellers lært dine elever? ”Jeg har lært dem om den enorme betydning, bøger kan have. En stor del af dem går herfra og bliver litterære stemmer, der bliver hørt i Iran og andre steder. Man tror, at man blot er et lille menneske, men i virkeligheden har vi jo en stor magt over hinanden. Så gør ikke noget billigt, gør ikke noget dumt. Tal ud fra det, du mener, er dit eget dybeste selv, siger jeg til dem. Mange tror, at hvis man er en ung forfatter, så handler det om at komme de rigtige steder hen, blive trykt de rigtige steder, fordi det er smart, men så lytter man ikke til sin dybeste impuls. Når man arbejder med sprog, udretter man noget meget antikt og menneskeligt og essentielt; civilisationer er bygget på bøger. Respekter din egen kapacitet for at blive en deltager på et højt niveau i den fælles samtale – det lærer jeg dem.”

Din interesse for teologi gennemsyrer dine romaner og essays, og du skriver flere gange om tilgivelse i dine romaner. Hvad er dit syn på dette centrale kristne begreb? ”Tilgivelse er, hvis den er ægte, en form for kærlig indgang til et andet menneskes oplevelse og erfaring. Det handler om at erkende den måske underlige integritet i et andet menneske. Idéen om at forstå er reduktionistisk, for man forstår aldrig andre mennesker, og især ikke, når de har gjort noget, som man har svært ved at acceptere.” ”Vilje er ofte en forhindring for tilgivelsen.

At være villig til at tilgive et andet menneske er noget andet end at tilgive, fordi man elsker ham. Man kan tilgive uden at vide, at man gør det. Så hvis en indsats kræves, så kommer der betingelser i dit eget hoved, og så er det ikke rigtig tilgivelse. Man siger ofte, at man skal forstå for at tilgive, men det er omvendt. Man skal tilgive, og så forstår man.”

Hvad er den blivende arv fra Reformationen? ”Reformationen var forløber for demokratiet, idéen om ’sola scriptura’ i både calvinisme og lutherdom fik menigmand til at læse, og det er et definerende træk ved verden efter Reformationen. Forskellen på den middelalderlige verden og tiden efter Reformationen er ikke mindst spørgsmålet om, hvor tilgængelig den viden, som en kultur opfatter som es-

sentiel, skal være. Kan folk selv tage stilling på baggrund af tilgængelig viden? Luthers skrift ’Om den kristne frihed’ er illustrativ her, et argument for, at den essentielle kristne erfaring kommer af noget, der har rødder i den enkeltes egen sjæl, ikke i traditionen.

Det er virkelig en meget smuk tekst.”

Du ser kritisk på den aktuelle udvikling i USA, blandt andet fordi kristendommen synes at få mindre betydning? ”Den religiøse tænkning er blevet udhulet.

Teologer har følt, at de skulle udviske deres eget sprog for at komme den sekulære verden i møde, men denne latterlige kapitulation giver ikke mening. Hvis man står på en anden fløj og er eksempelvis materialist, forkaster man da heller ikke sin tradition, men bruger materialismens system og vokabular til at argumentere med. At stå på en prædikestol og tale sekularismens sprog er simpelthen forkert. En del af de teologiske fakulteter har lavet samme latterlige handel. Dét, verden lærer, er så simpelt, mens der er en stor kompleksitet i teologien, og når man læser tilbage i teologihistorien, ser man, hvor meget der er faldet ud.”

Hvad er konsekvensen af dette dannelsestab? ”At vi mister interessen i andre mennesker som mennesker. Se på alle de vidunderlige konsekvenser af lærdommens udbredelse i 1800-tallet på steder, man ikke ville forvente det. Der var en tid i den vestlige civilisation, hvor vi anerkendte den enorme betydning, der ligger i at kunne stå på egne ben intellektuelt set. At op-

”

Ingen, der ville ødelægge den kristne kultur, kunne have fundet på noget smartere end at lade mediernes repræsentation af religion blive normen.”

øve evner og ressourcer til at lære selv. Den opfattelse, at individer har enorme, uventede potentialer, der kan frisættes af kultur, er enestående og dyrebar, men jeg er bange for, at den er på retur. Ideen om, at hvis du tillader en at skabe sig selv, kommer der noget smukt ind i verden. Ikke bare respekt og rettigheder, men åben forventning til, hvad der måske kan komme fra det indre liv fra andre mennesker. Da det offentlige skolesystem blev udviklet her i landet var denne opfattelse meget fremtrædende. I dag taler vi mere om konkurrenceevne.” ”Amerika er et stort land med en kompliceret historie, men indtil nu har den religiøse kultur holdt det sammen. Men jeg er bange for, at det er ved at forvitre. Jeg er som regel den første, mine studerende møder, der kan lidt teologi. Alt, hvad de ved om kristendom, har de fra medierne. Ingen, der ville ødelægge den kristne kultur, kunne have fundet på noget smartere end at lade mediernes repræsentation af religion blive normen.”

Romanen ”Gilead” handler om en præst, der snart skal dø, ligesom døden er nærværende i ”Hjemme”. Du er selv over 70. Hvad sker der, når vi dør? ”Vi får se. Jeg ved det ikke. Calvin siger det eksplicit, at hvis Gud ville have os til at vide det, ville han have givet os midlerne eller evnerne til det. Ideen om himlen distraherer mennesker fra vigtigheden af at være til stede her og nu. Jeg accepterer det. Som John Ames siger i ”Gilead”: ”Hvem ville nogen sinde have forestillet sig denne verden?”. Hvis du ser på universet og erkender, at her er vi i denne lille kokon af et liv med en blå himmel over os … hvor er det en mærkelig og vidunderlig ting. Verden er fantastisk, og jo mere vi lærer om den, jo mere fantastisk bliver den.”

Har du haft et godt liv? ”Ja, jeg har haft et lykkeligt liv. Det er meget, der glæder mig. Det gør alderdommen nemmere, end hvis jeg havde haft endeløse frustrationer. Der er en måde, absolutte ting som dødeligheden bliver håndgribelig på.

Man forstår pludselig, hvad man har hørt hele livet. I en bestemt alder har du det privilegium at forstå, at ja, vi er dødelige, og alt det, man skal her i livet, har man gjort. Hvilket også er skræmmende. Der er en måde, hvorpå man er mere klar til forundring – min mor blev meget gammel, og hun kunne blive fyldt af glæde over, hvor smukke mennesker er. Så tænker man over menneskers ynde, hvor vilkårligt det hele er, hvor smukt det hele er ... Det ser man klarere, når man bliver gammel.”

Læs mere om Marilynne Robinsons hjemstat og miljø i essayet ”Meditation over Midtvesten” på:

k.dk/kultur

F OTO : G A RY D OA K / W R I T E R P I C T U R E S WO R L D R I G H TS

MØD DANMISSION

PÅ HIMMELSKE DAGE I ROSKILDE 26. - 29. maj 2022

DET SKER I DANMISSIONS CAFÉTELT:  200 års jubilæumsfejring  Køb kaffe og himmelske kager  Mød internationale gæster  Mayday Myanmar fredsvandring  Syng med Katrine Muff og Arne Andreasen  Debatter om klima og bæredygtighed JosephFadi_0117

 Fortællinger om kirkens rolle i et land i krise  Samtaler om tros- og religionsfrihed  Medvandringer fra cafételt og rundt i byen

10 | Himmelske Dage

Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022

Der går en lige linje fra Paulus til Harvey Weinstein-sagen ”Vi er i Vesten lige så omsluttet af kristen kultur, som en guldfisk er af vand,” siger den britiske historiker Tom Holland, som man kan møde på Himmelske Dage

interview

Anders Ellebæk Madsen ellebaek@k.dk

Hvorfor tænker vi i Vesten, som vi gør? Det enorme spørgsmål satte den anerkendte britiske historiker Tom Holland sig for at undersøge, og resultatet blev bogen ”Herredømme – da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed”.

Hans hovedpointe er, at vi er så dybt neddyppet i kristendommen, at vi ikke kan se det. Vi indånder dagligt kristen kultur, ligesom naboerne til det lækkede atomkraftværk Tjernobyl indåndede radioaktivitet, forklarer han. ”De kunne hverken se eller smage det, men de tog stoffet til sig uden at bemærke det,” siger Tom Holland.

Hans bog er fyldt med eksempler på den kristne histories betydning. Når vi taler om modernitet, tænker de færreste for eksempel på, at begrebet ”modernitas” blev formet af teologer i middelalderen. Når vi skriver et spørgsmålstegn på et stykke papir, gør de færreste sig klart, at det var 700-tallets munke, der indførte tegnet.

Selv det europæiske syn på seksualitet kommer fra kristendommen, selvom mange tror, at de i 1960’erne overvandt en kristen seksualmoral, siger forfatteren. ”Paulus har ofte fået ry for at være lyseslukker, når det gælder seksualitet. Men man skal holde sig for øje, hvad det er for en kultur, han skriver sine bibelske breve ind i.

Romerrigets seksualkultur var radikalt forskellig fra vores i dag. Sex handlede ikke om kærlighed, men om magt. Hvis husstandens fader var en fri borger, kunne han gøre, hvad han ville med både drenge og piger i huset, også seksuelt. Det var voldtægt set med vore dages øjne,” forklarer den belæste brite. ”Paulus’ omvæltning af det romerske syn på seksualitet er en af de mest succesfulde kampagner for nye seksualvaner i historien.

Han siger i essensen til den mandlige husherre: Du kan ikke gøre, hvad der passer dig.

Hvert menneske har en værdighed. Hvis du vil have seksuelle relationer, så skal du respektere den værdighed. Det havde selvfølgelig en stor appel til mange i Romerriget. Og det er den tanke om den enkeltes værdighed, der har ført til tankerne om kvinders ret til selvbestemmelse og i sidste ende også til retten til fri abort,” siger Tom Holland.

Den vægt på hvert menneskes værdighed og værdi, som kommer ind i verden med ”den kristne revolution”, får betydning på næsten alle områder, forklarer Tom Holland. ”Kristendommen leder over århundreder til den romantiske kærlighed, som vi kender den i dag, hvor man selv vælger partner. Op gennem middelalderen lægger kirken i stigende grad vægt på ægteskabet som en frivillig handling, også selvom mange stadig bortgifter deres døtre,” siger han og smider så et stærkt britisk kort på bordet: ”’Romeo og Julie’ af William Shakespeare er det bedste eksempel på denne udvikling.

Det er en fejde mellem klaner om retten til at

det evige, som kirken. Derfra er der ikke langt til at opdele verden i religiøst og sekulært.”

Tom Holland Født i 1968. Britisk historiker og forfatter til flere værker om den klassiske verden.

Både perserne, grækerne og romerne har optaget ham, ligesom han har skrevet et værk om islams oprindelse. Har studeret på det ansete Queens’ College i Cambridge.

Tom Holland er anglikansk opdraget, men mistede troen hen ad vejen og tog ”oplysningsmyten” til sig, som han kalder den udbredte tro på fornuften. Denne kom han dog også til at tvivle på.

Gift og har to døtre. Bor i London.

Sekularisme er i din forståelse et udtryk for kristendom. ”Kristendommen spredes både gennem konversion og gennem sekularisering,” citerer du en indisk historiker for. Kan du forklare det paradoks? ”Vi har med kolonialismen eksporteret vores religionsforståelse. I Indien var der ikke noget, der hed hinduisme, før europæerne fandt på ordet.

Man havde simpelthen et samfund af hinduer. Så kom europæerne og sagde, at der var noget, der hed sekulært, og noget, der hed religion. Det førte til ordet hinduisme, der skulle være hinduernes religion. Men tanken om sekularisme var helt fremmed for Indien,” siger Tom Holland, der med sekularisme mener en adskillelse af religion og stat, som i hans optik har rødder tilbage til en strid mellem konge og pave i det 11. århundrede. ”Det er enestående, at Vestkirken fandt på den opdeling.

Og det er håbløst at tro, at det er en neutral idé. Det er en kristen idé at opdele samfundet i sekulært og religiøst. Vestlige I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L intellektuelle er tilbøjelige til at tro, at andre lande nok sekulariseres ligesom vobestemme over ægteskabet. De elskende vil res verdensdel, de skal bare have tid,” lyder have hinanden, men de to fjendtlige familier hans parodi på den religionsblinde tankeforbyder det. I den strid siger kristendomgang. men, at man har ret til selv at vælge partner. ”Men efterhånden som Vesten taber poliOg den tradition om selvbestemmelse i kærtisk magt i verden, taber vi også ideologisk lighed ligger så dybt i vores kultur, at det den magt. Vi ser det allerede. Folk undrer sig dag i dag er os imod, når en Harvey Weinover, at premierminister Narendra Modi i Instein prøver at træde den ret under fode ved dien er i gang med at hinduisere Indien. Men at tvinge kvinder til sex.”

Tom Holland stopper ikke ved kærligheden. det kan også forklares sådan, at Modi nu reaDen kristne revolution omlægger selve idéen gerer på sekularismens kristne karakter, som om, hvad der er religion. Og den omlægger opblev påtvunget landet udefra. Noget lignende fattelsen af, hvad der ikke er religion. gælder Erdogan i Tyrkiet. Bag hele balladen om Hagia Sofia ligger et opgør med den vestDet sekulære er i virkeligheden et produkt af lige, sekulære samfundsmodel. Og det kan den kristne historie, skriver du i din bog. Hvorgå meget videre.” dan går det til, at tro skaber sekulære rum?

Skal man vurdere Vestens udvikling, træk”Tanken om det sekulære er kort sagt en ker det i Tom Hollands øjne den gale vej, at konsekvens af plyndringen af Rom. Da kirkede kristne fortællinger ikke overleveres bedre faderen Augustin skulle svare bekymrede i vor tid. borgere på, hvordan Gud kunne tillade, at ”I dag går folk ikke i kirke. Men de kender Rom blev erobret af ikke-kristne, mindede heller ikke historierne. Intellektuelle underhan om, at Guds rige ikke var det samme som vurderer den magt, der ligger i at fortælle hiRomerriget. Jordiske stater kommer og går. storier, og det gælder ikke mindst kristenDe er på latin ’saecular’. Det betød, at noget dommens fortællinger. Ingen historier har varede lige så længe som et liv. Overfor stillenogensinde vist så stort potentiale for at ænJ de Augustin det evige, og det, der gav håb om dre verden som Bibelens fortællinger.”

Dansk Europamission

Hjælp til forfulgte – evangeliet til alle

Hvad i alverden Gud?

Helen sad i fængsel i

Om Dansk Europamissions hjælp til

container i 32 måneder

forfulgte kristne, så de kan række ud til

i Eritrea

de 3 milliarder mennesker i verden som

Helen Berhane fortæller sin gribende

næsten ingen adgang har til det kristne

historie om hvordan hun sad i fængsel

budskab.

og på egen krop oplevede tortur – på grund af sin kristne tro.

Et udfordrende foredrag ved Palle Flyger om vores generations opgave og

FÆLLESSCENEN, torsdag den 26. maj 2022, klokken 17.00 – 18.00

muligheder i verdensmission i 2022. Palle Flyger har arbejdet som missionær i den muslimske verden.

FÆLLESSCENEN, lørdag den 28. maj 2022, klokken 11.00 – 12.00

Mød os på stand 44 I Dansk Europamissions stand kan du høre om vores arbejde ude i verden. Hvordan vi hjælper forfulgte kristne, og hvordan vi når unåede befolkningsgrupper med evangeliet. Derudover kan du deltage i vores konkurrence om at vinde en Marabou på 1,6 kilo, købe vores t-shirt til fordel for nødhjælpsarbejdet i Ukraine eller fordybe dig i noget af vores spændende læsestof.

siden 1964

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. maj 2022

12 | Himmelske Dage voxpop|Blandt de mange begivenheder på

Himmelske Dage er psykiater Finn Skårderud og psykolog Svend Brinkmann personer, som man kan glæde sig til, siger to deltagere

Hvad glæder du dig til på Himmelske Dage?

Alle har ret Alle har ret til et hjem til et hjem - det arbejder vi for - det arbejder vi for arbejdeadler.dk arbejdeadler.dk

gning om økonomisk 2016-17 enten i Dan-

Besøg Y’s Men på stand 8!

å DKK 1.400.000 og er • Kom og få en kop kaffe og en god snak. øgere/projekter. det lægge vægt påHimmelske at: • Få Dages logo trykt på en T-shirt. gør det frivilligt, • Kom til et af vore tre foredrag på Fællesprojektet. scenen i Konventgården: t kan igangsættes/ Torsdag den 26. maj kl. 19.00

2016 - juni 2017, Ditte Engelbrecht Sørensen fortæller om projektet ’Make en leverer billeder Them Smile, Kenya’, som Y’s Men Region Danmark støtter. an kommunikeres dier.

Torsdag den 26. maj kl. 20.00 olontørerY’si kortere Men i frontlinjen i Østeuropa ved Henrik Jeppesen, der er leder af Y’s Men’s arbejde i Central- og Østeuropa.

meside, www.ysmen.dkLørdag den 28. maj kl. 17.00 al med bilag og detaljeY’s Men - hvad er det? Ved Jens Byskov, der er leder af @ysmen.dk.

Y’s Men Region Danmark.

2015 kan ikke komme i

Y’s Men - Et aktivt, åbent og kristent baseret fællesskab, der gør en forskel for andre, hinanden og den enkelte.

P R I VAT F OTO

Helga Kolby Kristiansen.

Næstformand i menighedsrådet i Fredens Sogn i Viby ”Helt overordnet glæder jeg mig bare til at komme på kirkedage, som de senere år har heddet Himmelske Dage. Jeg har deltaget i stort set alle kirkedage siden 1974, som var anden gang, de blev afholdt herhjemme, og ser igen frem til dette store summende, inspirerende møde, hvor der på få dage bliver ”skubbet til” til ens færdige meninger. Kirkedagene bidrager til, at ens perspektiver på eksistens og tro kommer til at flyve lidt højere.

Når jeg dykker ned i dette års program, så ser jeg især frem til at høre Hartmut Rosa (tysk sociolog og politolog, red.) og Finn Skårderud (norsk psykiater og forfatter, red.). Begge foredragsholdere hjælper med at sætte fingeren på de ømme punkter i en kompliceret verden, ja, de rammer ned i ens eget tankemylder.

Af de debatter, der er på programmet, vil jeg gerne deltage i ”Demokrati, kultur og dannelse”, som for mig spejler sig ind i et langt liv i folkehøjskolen.

Desuden glæder det mig, at der bliver sat fokus på unge og folkekirken, for jeg mener, at de er en af de mest oversete grupper i folkekirken. Derfor er debatten ”Den næste generation – i kirken og i samfundet” også med, når jeg sammensætter mit program.

Endelig glæder jeg mig til at hente inspiration i de forskellige gudstjenester.

Og ikke mindst til blot at støde ind i samtaler på gader og stræder med kirJ kedagsfolket bredt set.”

F OTO : L E I F T U X E N

Peter Birch.

Biskop over Helsingør Stift. ”Jeg glæder mig først og fremmest til at møde den kirkelige mangfoldighed. Og så håber jeg at kunne få tid til at høre nogle af de udenlandske gæster, som besøger festivalen. Jeg synes, det er vigtigt også i en dansk sammenhæng at høre om nogle af de teologiske overvejelser, som kristne kirker rundt omkring i verden gør sig. Og jeg skal i hvert fald høre præsten Mitri Raheb, der er luthersk præst i de palæstinensiske områder. Ham har jeg mødt en enkelt gang før, og han er enormt spændende at lytte til.

Jeg håber også at opleve den tyske sociolog Hartmut Rosa i samtale med Svend Brinkmann. Det bliver nok noget af et tilløbsstykke, men jeg vil da forsøge at mase mig ind. Jeg skal selv deltage i en paneldebat om den grønne omstilling, og det glæder jeg mig også meget til.

Det er jo et felt, vi arbejder meget med i folkekirken og i samfundet generelt.

Derudover har jeg ikke lagt en fuldstændig plan for, hvad jeg skal nå i løbet af dagene.

Det er også sådan, når man er der, at man bliver ført lidt rundt af det, der sker. Himmelske Dage er en unik mulighed for at opleve et meget stort fællesskab. Både i størrelsen, men også i bredde og vidde, og det håber jeg, at mange vil unde sig selv at opleve.

Jeg har også deltaget i kirkedage i min ungdom, og jeg husker meget af det, jeg oplevede dengang som noget, der sætter sig i en. Det var oplevelsen af, at kristendommen er mange ting, og at kirkerne udgør en stor, broget og mangfoldig størrelse, hvilket vi nogle gange glemmer, fordi vi tænker ud fra det, vi kender. Vilkårene for kristne og de kristne traditioner rundt om i verden er også meget forskellige. At møde andre synspunkter og andre måder at være kristen på har været meget inspirerende, og det giver Himmelske Dage en J mulighed for at opleve.”

Mød ProRex på Himmelske Dage i vores store telt i Provstens Have ved domkirken.

Her møder du også nogle af vores mange forfattere Thomas Ø. Aallmann

Steen Skovsgaard

C.S. Lewis

Mellem frygt og glæde Hvordan ser en nutidig forståelse af dommedag ud i en dansk kristen og muslimsk sammenhæng?

Hvad tænker nutidens danske kristne og muslimer om dommedag?

Og har de noget at sige hinanden, spørger tidl. biskop Steen Skovsgaard i denne bog, der er hans ph.d.- afhandling om emnet.

– hans liv, tanker og verden er den første danske biografi om en af de mest kendte kristne trosforsvarere i nyere tid.

Thomas Ø. Aallmann har skrevet en af de bedste bøger om C.S. Lewis.

I 33 korte kapitler lader biografen os møde poeten, som gik i krig, fandt vejen tilbage til Gud og skrev om meningen med livet.

– Asle Toje, forfatter og næstformand i Den Norske Nobelkomite

Poul J. Stender

Dåbs(op)gave

Gud kysser uden samtykke

Dåben er Guds gode og gratis gave – men ikke et quick-fix, der kan stå alene. Efter dåben følger en opgave, som forældre og faddere skal løse.

Kristine K. Ravn giver her sit bud på, hvordan de kan løse opgaven.

En markant tendens i tiden er, at vi føler os mere og mere som ofre, og derfor ender vi med at have et krænkelsesdiktatur. Mange tør derfor ikke ytre sig om kontroversielle emner for ikke at træde nogen over tæerne.

Kristine Krarup Ravn

Netop udkommet

Program Hvor intet andet er nævnt, afvikles arrangementet i ProRex' telt i Provstens Have

Torsdag 16.15-16.45 Sognepræst Lone Vesterdal Sorgens landskab – en vej gennem sorgen i følgeskab med C.S. Lewis

Fredag 10.30-11.00 Sognepræst Kristine Krarup Ravn Er dåben et quickfix?

13.00-14.00 Biskop emer. Steen Skovsgaard, ph.d.

Mellem frygt og glæde – om dommedag i islam og kristendom (Fællesscenen i Konventgården)

14.30-15.00 Biskop emer. Steen Skovsgaard, ph.d.

Mellem frygt og glæde – om dommedag i islam og kristendom

Lørdag

17.00-18.00 Sognepræst Thomas Ø. Aallmann og sognepræst Torben Bramming Mødet med C.S. Lewis (Skt. Josefs Skole)

13.30-14.00 Generalsekretær i Evangelisk Frikirke Danmark, John Nielsen Håb for din by – når kirken bliver synlig

19.00-19.30 Sognepræst Thomas Ø. Aallmann C.S. Lewis – liv, tro og tænkning

11.30-12.00 Sognepræst Poul Joachim Stender Gud kysser uden samtykke

14.30-15.00 Generalsekretær i Frikirkenet, Mikael Wandt Laursen, Vores homoseksuelle trosfæller

Køb bøgerne på Himmelske Dage, på www.prorex.dk eller hos din lokale boghandler · tlf 7456 3343

14 | Himmelske Dage

Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022

Naturen står stærkt i grønlandsk I Grønland er 95 procent af befolkningen medlem af folkekirken. Men samtidig tror omkring halvdelen på ånder eller spøgelser. Hvad er det egentlig for en tro, der trives blandt grønlænderne?

Ann-Sophie Greve Møller

Munk. Hun er opvokset i et lille fangersamfund i den vestgrønlandske bygd Attu, hvor alle kender til betydningen af, at havet tager, og havet giver. ”Gang på gang mister vi familiemedlemmer under fangst.

Naturen er så voldsom her, og derfor har folk i Grønland altid haft brug for åndelig føde. I Danmark har man hængt ved, at mennesket er herre over andre skabninger. I Grønland har man hele tiden kunnet mærke, at naturen er lige så vigtig som dig. Når katastrofen indtræffer, er det naturligt, at vi sam-

kirke@k.dk

En hjerteformet streg indrammer Paninnguaq Linds næse og øjne. Også hagen, hænder og arme er prydet med symboler fra inuitreligionen.

Det er flere år siden, Paninnguaq Lind begyndte at praktisere de tatoveringer, der var en del af den gamle inuitreligion. Hun har sidenhen lavet op mod tusind af dem på inuitfæller.

Det er over 300 år siden, at den dansk-norske præst Hans Egede kom til Grønland, hvilket markerer begyndelsen på den danske kolonisering og den kristne mission. Men de gamle tatoveringer er et vidne om inuitreligionens arv i samfundet, hvor 95 procent af Grønlands godt 56.000 indbyggere er medlem af folkekirken i Grønland.

Troen står stærkt i det grønlandske samfund anno 2021. Men hvad er det for en tro, der trives på den store ø?

Hvis man skal forstå essensen af det grønlandske folks tro, skal man kaste et blik på landets storslåede og barske natur, mener biskop over Grønlands Stift Paneeraq Siegstad

Kirkesamfund i Grønland 95 procent af befolkningen er medlem af den grønlandske folkekirke.

500 til 1000 personer er medlem af Frikirken INO, som også kaldes Pinsekirken.

Cirka 300 er katolikker i Grønland. 90 procent af disse er fra Filippinerne.

Omtrent 200 til 250 personer er medlem af Jehovas Vidner.

Cirka 80 personer tilhører den evangeliske frikirke Naalakkap Jiisusip Oqaluffia.

Frelsens Hær er til stede i Nuuk.

Der er endnu ikke foretaget videnskabelige undersøgelser om, hvor mange der tror på den oprindelige inuitreligion.

Kilde: Gimmi Olsen

les i kirken, for folk har behov for et sted at søge trøst,” siger hun.

I hver en bygd i Grønland findes en kirke.

Ofte er den bygget af lokale. Og der er ingen tvivl om, at kristendommen har en stor betydning i mange grønlænderes liv, siger Gimmi Olsen, der er adjunkt ved afdeling for teologi på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og forsker i grønlandske kirkers sociale arbejde.

Selvom kristendommen er kommet til landet med europæiske missionærer, påpeger Gimmi Olsen, at troen i Grønland adskiller sig fra kristendommen i Europa, hvor den intellektuelle erkendelse spiller en større rolle. ”Den grønlandske kristendom har altid været meget mere omfattende i den forstand, at følelserne og fællesskabet har spillet en meget stor rolle og fortsat gør det i dag. Også relationen til dem, som ikke længere er hos os, spiller en stor rolle for mange. Derfor er troen mere omfattende for mange grønlændere, end den er for mange europæere,” siger han.

Trommedans skal med i kirken

En undersøgelse fra begyndelsen af 2000’erne viste, at næsten halvdelen af den grønlandske befolkning tror på ånder og spøgelser. Det kan have rod i inuitreligionen, hvor den åndelige verden har en realitet, som den ikke har for de fleste nordeuropæere i dag.

Gimmi Olsen vurderer, at spiritualitet og åbenhed over for det overnaturlige fortsat fylder i det daglige liv i Grønland i dag. ”Mange er åbne over for drømme eller mener, at de overnaturligt kan se personer eller andre fænomener. Det er eksempelvis ikke ualmindeligt, at grønlændere har syn eller drømme, hvor de oplever, at Jesus eller andre

personer møder dem,” siger han.

Det er vigtigt, at den grønlandske kirke omfavner de åndelige elementer i kulturen, vurderer forfatter Aqqaluk Lynge, som er tidligere politiker for Inuit Ataqatigiit (IA) og tidligere formand for Inuit Circumpolar Council.

Som medlem af den grønlandske menighed ser han gerne, at traditioner fra den oprindelige inuitkultur som eksempelvis trommedans bliver en større del af kirken. ”Det er sørgeligt, at grunden til, at den europæiske sangskat og salmetradition kom så hurtigt frem i Grønland, var, at missionen dræbte vores egen musiktradition, trommedansen, som blev forbudt. Derfor har det været vigtigt for os gennem de seneste 150 år at fæstne vores kultur og gøre kirken til vores,” siger han.

74-årige Aqqaluk Lynge er en kendt skikkelse i det grønlandske samfund. Han var frontperson i 1970’erne kamp for selvstændighed. Som medlem af FN’s ekspertudvalg for oprindelige folks anliggender fra 2002 til 2005 har Aqqaluk Lynge oplevet, hvordan Bibelen fortsat kan opfattes som et våben. I samtaler med andre repræsentanter i udvalget for oprindelige folk har han fået indblik i vreden over kirkens ødelæggende virkning på oprindelige folks kulturer.Selv prøver han at leve efter de kristne værdier og er taknemlig for den indflydelse, kristendommen har haft på det grønlandske samfund.

Aqqaluk Lynge er opvokset med at synge salmer og bede Fadervor i skolen. Indtil 1951 var kirken og skolen under samme tag. Det er en del af grunden til, at kirken i dag er en integreret del af kulturen, mener Aqqaluk Lynge. Der er også en anden grund til, at kirken står så stærkt: At den kristne mission skete

MØD KIRKEFONDET PÅ HIMMELSKE DAGE Torsdag den 26.-lørdag den 28. maj: Mulighedernes Marked (telt 40 i Provstens Haven bag Domkirken) Vi vil gerne byde dig indenfor til en samtale om de små kirkerum. Hvad er det, de små kirkerum kan?

Du kan eksperimentere med rummet og indretningen af et lille kirkerum og skabe din egen ”Tiny Church”. Desuden finder du information og udgivelser fra Kirkefondet.

Labyrintvandring i Sct. Hans Have (i Pilgrimslandsbyen) Gå en stille vandring i labyrintens snoede gange og lad åndedræt og tanker falde til ro. Deltag i oplæg, workshops, samtale og erfaringsdeling – og få inspiration til, hvordan en labyrint kan forny jeres kirkeliv. Kig forbi og bliv inspireret. Tag et ord eller en bøn ”at gå på”, få vejledning til øvelser, der hjælper stilheden i sindet på vej under vandringen – eller gå bare afsted og mærk, hvad der sker. Labyrinten er frit tilgængelig under Himmelske Dage.

Lørdag den 28. maj kl. 10-18: Foredrag og workshops lørdag i Byens Hus Lørdag kl. 10-12 i Verdensrummet i Byens Hus: Workshop og udstilling: Præsentation af Tiny Church-tanken v/ udviklingskonsulent Berit Weigand Berg og Hans Egede Sogn/Nordhavn i København Hvordan ser en Tiny Church ud – altså en meget lille kirke? På workshoppen vil du kunne komme og se og læse mere om vores tanker om en Tiny Church. Der vil også være mulighed for at bygge, tegne eller indrette en Tiny Church.

Lørdag kl. 13-13.45 i Verdensrummet: Foredrag og drøftelse: At skabe rum for resonans – udvikling af kirkelige praksisser v/ udviklingskonsulent i Kirkefondet Dorte Kappelgaard Foredraget tager afsæt i Hartmut Rosas resonansbegreb og kaster lys på det at orientere sig i den uforudsigelige proces, det ofte er at arbejde med udvikling i den lokale kirke.

Læs mere på www.kirkefondet.dk eller på Kirkefondets Facebookside

Lørdag kl. 14-16 i Forsamlingen: Fremlæggelse og workshop: Dåb af konfirmander – hvad gør vi? v/ udviklingskonsulent i Kirkefondet Berit Weigand Berg og projektmedarbejder hos FUV Anders Damtoft Kaufmann Antallet af unge, der bliver døbt i forbindelse med deres konfirmation stiger. Men hvad er det for en fortælling, de kommer til folkekirken med? Og hvordan oplever de det at blive døbt?

Lørdag kl. 16-17.30 i Verdensrummet: Foredrag og workshop: Mellem tradition og fremmedhed v/ udviklingskonsulent i Kirkefondet Dorte Kappelgaard Praksisforankrede perspektiver på udvikling i den lokale kirke. Hvordan kan lokal kirkelig tradition danne afsæt for at gå nye veje i mødet mennesker, som man oplever sig fremmed over for?

Lørdag kl. 16.30-18: Oplæg og workshop: At skabe kirke i nye boligområder v/ generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsen En husbådskirke, en kirkesal i en tidligere butik, en mobil kirke i en ombygget bogbus – eller kirke-aktiviteter udendørs. Den lokale kirke kan være til stede på mange forskellige måder, og Kirkefondet giver inspiration til det ud fra erfaringer fra København, Aarhus, Aalborg og Holland.

Himmelske Dage | 15

Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022

kristendom

0 Grønlandske kirker står ofte udleveret til det barske landskab. Her ses Zionskirken i Illulissat, Jakobshavn. – Foto: Sergio Pitamitz/Ritzau Scanpix.

på grønlandsk. Allerede i 1734 blev Første Mosebog oversat til grønlandsk. ”Pressen har sat 300-året som den store åbenbaring om, at kristendommen har ødelagt det ene og det andet. Men den skabte det samfund, vi har i dag. Det er en intellektuel prøvelse at tale om, hvad kristendom eventuelt har ødelagt. Man skal være varsom, for den kristendom, man taler om, er folks nuværende tro. Den er en del af hverdagen, og det betyder utrolig meget, at det er vores egen kirke med vores egen biskop,” siger han.

Han fik menighedens betydning tæt ind på livet, da han i 1982 mistede sin treårige søn i en bilulykke. Efter ulykken samlede slægtnin-

ge sig i parrets hjem, tog dem i hånden og guidede dem igennem den forestående ceremoni. ”Den eneste ro, vi kunne finde efter den ufatteligt voldsomme tid, var det menneskelige nærvær og fællesskab og den empati, som vi oplevede. Jeg tror fuldt og fast på, at kristendommen giver os meget mere social retfærdighedssans og empati, end vi er klar over. Den trøst, som menigheden gav os, har reddet os,” siger han.

Alligevel føler han en ambivalens ved, at mange traditioner fra inuitkulturen blev forbudt med missionen. Derfor er det vigtigt for ham at være med til at udbrede viden om inuitkulturen.

Mød os på Himmelske Dage i Roskilde Det mellemkirkelige arbejde er i centrum på Himmelske Dage i Roskilde d. 26. - 29. maj 2022.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd medvirker ved en lang række spændende og tankevækkende arrangementer om alt lige fra mission, offentlighedsteologi, lokalt økumenisk arbejde, til klimaforandringer og krigen i Ukraine.

Du kan også møde os ved stand nr. 27 på Mulighedernes Marked.

Læs mere på vores hjemmeside: www.interchurch.dk eller på https://www.facebook.com/interchurch

Mød os på Himmelske Dage i Roskilde

Det mellemkirkelige arbejde er i centrum på Himmelske Dage i Roskilde d. 26. - 29. maj 2022. Folkekirkens mellemkirkelige Råd medvirker ved en lang række spændende arrangementer om alt lige fra mission, offentlighedsteologi, lokalt økumenisk arbejde, til klimaforandringer samt krigen i Ukraine.

Du kan også møde os ved stand nr 34 på Mulighedernes Marked.

Læs mere på vores hjemmeside: www.interchurch.dk eller på https://www.facebook.com/interchurch

FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD

”Jeg har for meget respekt for den grønlandske kirke til, at jeg intellektuelt kan begynde at prikke til den, men der er nogle aggressioner fra ungdommen, som jeg selvfølgelig også lytter til.”

Troen på, at alting har en sjæl

Tatoveringer var en almindelig praksis i det gamle inuitsamfund, men forsvandt i Vestgrønland, da missionærer fandt dem uforenelige med den kristne tro. I de senere år er tatoveringerne igen for alvor blevet populære i det grønlandske samfund, hvilket 31-årige Paninnguaq Lind har været med til at udbrede.

Hun har især fået viden om tatoveringernes

betydning gennem gamle sagn og sange fra Østkysten, der sammen med Nordgrønland først blev kristent i begyndelsen af 1900-tallet efter mission fra grønlandske kateketer. ”Tatoveringerne har forskellige betydninger og indeholder forskellige værdier. De er en visualisering af alt det, vi rummer som mennesker og har en intention, der var vigtig i den gamle inuitreligion. De har virkelig skabt en bro til vores værdier før koloniseringen. Det er meget kraftfuldt for os, der søger tilbage til vores oprindelige værdier og kultur,” forklaJ rer Paninnguaq Lind.

Hvad gør kirken, når samfundet svigter?

Deltag i debatten på FOLKEKIRKEMØDET 27. maj i Roskilde.

Folkekirkem ødet er gratis og åbent for a lle

Læs mere på menighedsraad.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. maj 2022

Caritas Danmark er med på Himmelske Dage Se programmet nedenfor Caritas Danmark er medlem af Den katolske Kirkes humanitære hjælpeorganisation, Caritas Internationalis. Caritas Danmark arbejder ud fra et kristent menneskesyn og støtter mennesker i nød uanset køn, politisk eller religiøst tilhørsforhold eller etnicitet.

16 | Himmelske Dage

Kan kirken hjælpe, bliver til klimasorg?

Mulighedernes Marked

Telt lokaliseret ved Skolegade overfor Roskilde Domkirke. Få en Caritas-cookie, hør om Caritas Danmarks 75-års jubilæum og find ud af, hvorfor Caritas betyder kærlighed.

26.05: 10.30-21.00 27.05: 10.30-20.00 28.05: 10.30-16.30

Åben Rådgivning på Mulighedernes Marked Få mere information om Åben Rådgivning, vores fysiske og telefoniske socialrådgivning.

26.05: 18.00-21.00 27.05: 11.00-15.00 28.05: 11.00-14.00

SOS Forbøn i Sankt Laurentii Kirke, Frederiksborgvej 13

Eukaristisk tilbedelse.

Mulighed for forbøn, stilhed, lytten til meditativ sang samt møde den levende Gud i eukaristien.

26.05: 17.00-20.00 27.05: 17.00-20.00 28.05: 10.30-13.00

Mobilklinikken på Mulighedernes Marked Stil spørgsmål, få en snak om sundhed eller et sundhedstjek hos frivillig læge, sygeplejerske og vært.

27.05: 11.00-15.00 28.05: 12.00-16.00

Læseklub på Sankt Laurentii Kirkes Kirkekontor, Frederiksborgvej 11C ’Hvem er næsten? Tid, figurer og skabelse i en overgangstid’.

Samtale mellem forfatterne Siri Ranva Hjelm Jacobsen og Emmy Laura Perez Fjalland.

26.05: 17.00-18.00

Paneldebat på Roskilde Gymnasium, klasselokale 2

Generalsekretær Maria Krabbe Hammershøy deltager i paneldebatten ’Diakoniens betydning for velfærdsstaten før og nu’.

27.05: 13.00-14.30

Paneldebat på Sankt Josefs Skole, Store Sal Generalsekretær Maria Krabbe Hammershøy deltager i paneldebatten ’Udviklingshjælp - er det næstekærlighed?’

28.05: 11.00-12.00

Mayday Myanmar, Palægården Fredsvandring for Myanmar. Taler, sang, bøn og derefter fredsvandring med slutsted på Hestetorvet.

28.05: 12.00-13.30

Gåklubben mødes ved Sankt Laurentii Kirke, Frederiksborgvej 13 Vi går samlet via Roskilde Havn langs fjorden til pilgrimslandsbyen Sct. Hans Have.

28.05: 13.00-14.00

For nogle er angsten for klimaforandringer blevet så håndgribelig, at følelsen af afmagt bliver til sorg. Med en sorggruppe vil Stefanskirken give rum til at hele den følelse

reportage Matilda Lyager Hanscomb hanscomb@k.dk

Sarah Strunge Albertsen, 29 år og klimaaktivist, tripper fra den ene kirkebænk til den anden. Hun holder øje med døråbningen.

Hvis det ikke var for lyden af en svag bilstøj gennem de åbne døre, kunne man nemt glemme, at hun står midt på Nørrebro i København.

I Stefanskirken, som ligger i smørhullet mellem hippe pizzarestauranter, fedtede shawarmabarer og legepladser for speltsegmentet, brænder lysekronerne denne tirsdag aften.

På pladsen uden for kirken hænger et stort banner mellem to træer. Der står: ”Åbent rum for unge. Klima-sorggruppe. Tirsdage en gang om måneden.”

Klima-sorggruppen er den første af sin slags. I hvert fald i Stefanskirken.

Det er Sarah Strunge Albertsen, der har banket på kirkens dør og spurgt, om hun – og den sorg, hun bærer rundt på over klimaforandringer – må flytte ind under kirkens loft.

Sarah Strunge Albertsen mener ikke, at man længere kan ignorere, at følelsen af afmagt er blevet så håndgribelig, at det nu giver det, hun kalder klimasorg – særligt blandt unge. ”Sorg er ofte noget, vi forbinder med dødsfald, men jeg vil gerne skabe et rum, hvor man kan italesætte sorg som en legitim følelse i en krisetid,” siger

hun og tilføjer: ”Mit mål med klima-sorggruppen er, at vi ved at forholde os til de svære spørgsmål kan finde mod og modstandskraft, som gør det nemmere at agere frem for at føle sig håbløs.”

Men arrangementet skal ikke tale dommedag op, understreger sognepræst og den anden initiativtager bag projektet, Thomas Høg Nørager, inden aftenens seance går i gang. ”Det handler ikke om dommedagsscenarier, men om at finde ind i en menneskelig solidaritet. I skabelsesberetningen står der, at vi skal herske over himmelens fugle og havets fisk.

Det er en meget omdiskuteret passage, men der er ingen tvivl om, at den i sin oprindelse er tænkt sådan, at vi har et ansvar over for vores jord og over for hinanden.”

Sarah Strunge Albertsen vil helst ikke bruge ordet håb i forbindelse med sorggruppen. Det bliver for abstrakt, synes hun. Men for Thomas Høg Nørager er der en dyb pointe forbundet med at huske håbet midt i sorgen – også når den er affødt af klimaangst. ”Kristendommens grundfortælling begynder og slutter med et håb. Vi er et sted, hvor vi faktisk har brug for at begræde den tabte verden, men en sorggruppes formål er aldrig at blive stående i sorgen, men at komme ud på den anden side.”

En sårbar halvcirkel

Et skingert dyt fra gaden udenfor minder om, at klokken er myldretid. Men inde i kirken, nu siddende i en halvcirkel foran alteret, har aftenens deltagere øjensynligt glemt, at der findes en verden udenfor. Det er den lurende klimaangst, der er aftenens tema. Ordet, der i disse dage bruges om alt fra mismod til eksistentiel uro, har for flere af aftenens deltagere forvandlet sig til en sorg. ”Det bliver mere og mere gængs at føle klimadepression,” indleder Sarah Strunge Albertsen og kigger rundt på

når klimaangst 1 Sarah Strunge Albertsen (til venstre) har samlet klimasorggruppen. Helt til højre ses sognepræst i Stefanskirken Thomas Høg Nørager, der har åbnet kirkens døre for initiativet. - Foto: Leif Tuxen.

BØGER OM TRO HOS FORLAGSGRUPPEN LOHSE PÅ HIMMELSKE DAGE UDFORSK TROENS L ANDSKAB MED BØRN

MØD BIRGITTE KJÆR I KONVENTGÅRDEN

lørdag den 28. maj kl. 13.10-13.50 Hvordan deler vi den kristne tro med vores børn? Hvilke temaer kan vi tage op? Og hvor finder vi inspiration til det?

Freelance religionspædagog og forfatter Birgitte Kjær øser af såvel teori som erfaringer fra hjem, folkekirke, børne-/ungdomsforeninger og kristne skoler. Hun har senest udgivet to hjælpemidler til den kristne oplæring, Grav dybt og Søg højt, med andagter til større børn og deres voksne.

personer. Et par af dem er veninder, nogle er aktive i miljøorganisationer, nogle er i sorg, en er i praktik som præst, andre er nysgerrige. ”Men jeg tror, det er et sundhedstegn.

Et tegn på, at man har empati,” tilføjer hun.

Først er samtalen nølende, og generte blikke er vendt mod gulvet. Men så beder Sarah Strunge Albertsen dem om at sætte ord på, hvordan klimaangsten påvirker deres hverdag. ”Det er som at få revet en arm af, når konsekvenserne langsomt begynder at gå op for en” udbryder 38-årige Christoffer Lillemand.

En halv time senere er det svært at se, hvordan man taler om klimasorg uden at tale om dommedag – og uden at glemme det håb, som Thomas Høg Nørager bebudede til en start.

27-årige Emmeline Werner fra Belgien, fortæller med tårer i øjnene om sommerens oversvømmelser i hendes hjemland, som kostede over 30 mennesker livet og medførte store økonomiske konsekvenser for hendes belgiske landsmænd – hendes venner og familie inklusive. ”Det kan være svært at forestille sig klimaforandringer, når man bor i Danmark. Måske burde jeg ikke være så kritisk, men meget få danskere snakker om klimaforandringer som den katastrofe, det i virkeligheden er,” siger Emmeline Werner og holder inde et øjeblik: ”Men de kommer tættere og tættere på.”

De andre nikker samtykkende.

Da Sarah Strunge Albertsen spørger den 51-årige teologistuderende Mette Juul, om hun er bekymret for sine børns fremtid, øjner denne en chance for at mane til besindighed: ”Det burde jeg måske være, men det er jeg ikke. Børn er vores håb,” svarer hun. ”Det er virkelig dejligt at høre dig sige det,” udbryder den 30-årige Anne Bisp Asghari. Hun folder sine hænder foran sig, før hun fortsætter: ”For det er overhovedet ikke en følel-

se, jeg kan genkende. Jeg er vildt bange for at sætte børn i verden.”

Hvad er kirkens rolle?

Efter halvanden time i halvcirklen er det tid til at bryde op. Blandt deltagerne er der bred enighed om, at kirken – og kristendommen med – har en vigtig rolle at spille i spørgsmålet om klimasorg. ”Det har været en åndelig oplevelse.

Man har fokus på en helt anden måde, når man sidder i en kirke. Så lige nu er jeg helt afslappet,” siger 26-årige Christiane Karle.

Ifølge Christoffer Lillemand kan kirken hjælpe med at løfte et pres fra den enkeltes skuldre: ”Der er meget skyld og skam forbundet med klimakrisen, men i kristendommen kan man mødes om ansvaret, så man ikke går til grunde,” siger han.

Den teologistuderende Mette Juul ser på kirkens rolle i et andet lys. ”Jeg ved ikke, om kirken skal have en specifik rolle i forhold til at bekæmpe klimaforandringer, men den har en sjælesørgerisk pligt, og det har den bestemt opfyldt her til aften.”

For Sarah Strunge Albertsen, som selv er vokset op i Stefansgade og er kommet i kirken, er der en særlig pointe forbundet med valget af det kirkelige rum. ”At være i et spirituelt rum kan rigtig meget, når man skal tale om de svære J ting. ”

Klima-sorggruppe Et nyt samtaleforum for unge om klima, håb og tro.

Klima-sorggruppen afholdes en tirsdag om måneden fra klokken 17.00 til 18.30 i Stefanskirken på Nørrebro i København.

Arrangeres af klimaaktivist Sarah Strunge Albertsen og sognepræst Thomas Høg Nørager.

GL ÆDESKILDER TIL DIN LIVSVANDRING »Vi er som læser i godt selskab med den piberygende præst på hans vandring for at blive nærværende i sit eget liv – og lade egne erfaringer blive os til del, herunder også forfatterens gæld til den fælleskirkelige arv fra både ortodokse, katolske og keltiske kilder.« FA G B L A D E T R E L I G I O N

SPØRGSMÅLET OM FRELSE OG FORTABELSE 14 bidragydere giver hver deres vinkel på fortabelsens virkelighed set i lyset af fortidens og nutidens strømninger. Bogen er krydret med 13 citater fra kendte personer i kirkelandskabet, som reflekterer over frelse og fortabelse. Bogen er redigeret af Jørgen Sejergaard, Henrik Højlund og Hans-Ole Bækgaard.

Forlagsgruppen Lohse | 7593 455 | lohse.dk

18 | Himmelske Dage

Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022

Fra aktivisme til inkluderende kirkelig festival

0 Teologerne Johannes Aagaard, Jacob Jervell fra Oslo og Johan Galtung fra Geneve i Schweiz. – Foto: Jesper Dijohn.

På de tidlige Danske Kirkedage diskuterede kirkens venstrefløj apartheid, atomvåben og fredsbevægelse. I dag er kirken bredt repræsenteret, og det samme er emnerne Vibe Lønstrup loenstrup@k.dk

1 Sådan så det ud i Kristeligt Dagblad, da Danske Kirkedage var ved at blive en realitet.

I 1968 samledes deltagere fra Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Haslev på Sydsjælland for at diskutere, hvordan kirken kunne bidrage til at løse de problemer, som verden dengang stod overfor.

Mødet blev til på teologen og religionskritikeren Johannes Aagaards initiativ. Efter kort betænkningstid sørgede han nemlig for at invitere de deltagere, der alligevel skulle gennem Danmark og Kastrup Lufthavn for at komme til Uppsala i Sverige, hvor der kort efter skulle være møde i Kirkernes Verdensråd.

Efter det improviserede Mini-Uppsala i sommeren 1968 gik der tre år, før de første Danske Kirkedage – nu med det officielle navn – slog dørene op i 1971. De første Danske Kirkedage fandt ligeledes sted i Haslev, og siden har festivalen, der i 2016 skiftede navn til det nuværende Himmelske Dage, været afholdt hvert tredje år og fra gang til gang i forskellige byer. Festivalen blev til også med stærk inspiration fra de tyske protestantiske kirkedage, som blev afholdt første gang i 1949 og havde til formål at sikre, at kristne ikke i fremtiden ville støtte et totalitært regime, sådan som nogle tyske lutheranere havde gjort under nazismen.

Op gennem 1970’erne og 1980’erne samledes kirkeligt interesserede danskere til kirkedagene for at tale om kirkens rolle i verden. Især kirkens mere aktivistiske del af det folkekirkelige spektrum, var repræsenterede, og emner som apartheid, atomvåben og fredsbevægelse blev diskuteret.

I dag er kirken bredere repræsenteret til kirkedagene, og i de senere år er især kirkens højrefløj kommet med. Således deltager både forskellige retninger i folkekirken, den katolske kirke, de ortodokse kirker, migrantmenigheder og frikirker i dag i festivalen.

Temaet for den 19. udgave af Danske Kirkedage er ”Himmelske Dage – Grib fremtiden”, og i år finder de sted i Roskilde Stift.

0 De Danske Kirkedage var navnet på Himmelske Dage, da de blev afholdt i Roskilde i 2001. Der var også aktiviteter for børn. — Foto: Leif Tuxen.

0 Åbningsceremoni i regnvejr. Herning 2016. — Foto: Mikkel Møller Hansen.

”

Det begyndte vel lidt som en kirkernes Thylejr. Siden var det især ny spiritualitet, der blev inkluderet i programmet. I de senere år er en større del af den kirkelige højrefløj kommet med.

BENT MEIER SØRENSEN, PROFESSOR I LEDELSE PÅ COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

Kirkedagenes titler gennem 54 år 2022: Roskilde – ”Himmelske Dage – Grib fremtiden” 2019: Herning – ”Himmelske Dage på Heden – gå med” 2016: København –

”Himmelske Dage” 2013: Aalborg – ”Menneske hvor er du?”

2010: Viborg – ”Mellem himmel og jord”

2007: Haderslev – ”Kirke over grænser” 2004: Roskilde – ”Tro til tiden” 2001: Aarhus – ”Sandhed gør fri” 1998: Fredericia – ”Håb på trods”

1995: Fredericia – ”Spiritualitet og menighedsliv, mødet mellem religioner, nord, syd, øst, vest og livsorientering” 1992: Odense – ”Noget nyt er

blevet til – om grænser, afgrænsninger og gennembrud 1989: Hillerød – ”Mellem syndflod og regnbue – danske kirkedage om miljø,

Himmelske Dage | 19

Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022

0 Sognepræst Jens Moesgård Nielsen fra Herning Kirke under en musikgudstjeneste på Torvet i Herning under Himmelske Dage i 2016. — Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

0 Ærkebiskoppen begejstrede de omkring 2000 tilhørere med sin prædiken, skrev blandt andre Ritzau og Kristeligt Dagblad dengang. — Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix.

0 I løbet af Danske Kirkedage i 1986 blev der hængt sedler i form af blade med bønner fra gudstjenesterne på korset. Danske Kirkedage sluttede med, at korset lørdag blev båret ud af stadionhallen. – Foto: Leif Tuxen.

”

Vi er flere stemmer, der deltager i debatten, end i 1960’erne og 1970’erne, hvor der nok blandt de evangelikale var større berøringsangst over for det såkaldt politiske.

JENS OLE CHRISTENSEN, TIDL. GENERALSEKRETÆR FOR LUTHERSK MISSION OG NUVÆRENDE SOGNEPRÆST I FREDENS-NAZARET KIRKER I KØBENHAVN.

mammon og mennesker” 1986: Esbjerg – ”Og jeg så en ny himmel og en ny jord” 1983: Silkeborg –

”Fred for både i dag og i morgen” 1980: Aalborg – ”Frihed og fællesskab” 1977: Holstebro –

fak fsdøælk sfælk søæfdk søæflksældf

”Grænser – at bekende Kristus i dag” 1974: Haslev – ”Kristus i verden – kristne i verden”

0 Børn på pilgrimsvandring under Himmelske Dage, da de var i Roskilde i 2001. — Foto: Leif Tuxen.

1971: Haslev – ”Mennesker i en ny tid – kirke i en ny tid” 1968: Haslev – ”Mini-Uppsala”

2 Dette års logo for festivalen

20 | Himmelske Dage

Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022

Vi kan ikke kontrollere det, der skaber resonans Den tyske stjernesociolog Hartmut Rosa er kendt for sine skarpe analyser af tidens udfordringer, hvor ønsket om kontrol ikke fører til det gode, resonante liv, vi ellers stræber efter.

interview Af Bjørg Tulinius tulinius@k.dk

Han er tilbage i sit barndomshjem i Schwarzwald i det sydlige Tyskland. . I Jena er Hartmut Rosa professor i sociologi ved Friedrich Schiller-universitetet, og i Erfurt er han direktør for Max Weber-instituttet. Men nu sidder Hartmut Rosa i sin fars hus på loftsværelset med skråvinduer i taget og er ”tilbage ved udgangspunktet”, som han siger med et smil på det ansigt, der nu er tonet frem på computerskærmen.

Hartmut Rosa betragtes som en af de førende sociologer i verden,

og hans digitale mødekalender er derfor fyldt op med både virtuel undervisning, møder med kolleger og ikke mindst interviews med et væld af journalister. Hans bog ”Unverfügbarkeit” er udkommet på dansk med titlen ”Det ukontrollerbare”.

Der er stadig kun få af hans bøger, der er oversat til dansk. Men interessen for hans tænkning er stærkt voksende, også her i landet.

Rosa anses for at være fjerde generation inden for kritisk teori, som vi forbinder med Frankfurterskolen og navne som Max Horkheimer, Theodor Adorno, Jürgen Habermas og Axel Honneth. Men hvor mange af hans sociologiske forgængere og nutidige kolleger kan være meget teoretiske, noget pessimistiske og samtidig forekomme en smule verdensfjerne, så er det helt anderledes med Rosa. Hans tænkning tager nemlig altid udgangspunkt i det, han ser, møder, oplever og hører om. Med andre ord: i at være menneske i den verden, vi lever i.

Det er det, han ser nu, der bekymrer ham, og som igen og igen får ham til at reflektere, skrive ned, gå i dialog, for som han selv siger: ”så er sociologi ikke bare mit job, det er hele min væren.” ”Jeg er hele tiden optaget af at give den bedste fortolkning eller re-

degørelse af de problemer, livet i moderniteten medfører, men selvfølgelig også af at komme med bud på mulige løsninger. Og det, jeg i min forskning nok altid har været allermest optaget af, er alt det, som man ikke lige umiddelbart kan ’gribe’ eller ’kapere’. Jeg tror nemlig, at de fleste mennesker kender de helt særlige øjeblikke i livet, hvor man i et møde med et andet menneske, med et stykke natur eller ved at lytte til noget musik både føler sig fuldstændig i live og samtidig transformeret. Hvor der er en helt særlig intensitet eller energi, en følelse af lykke, som vi ikke oplever ellers. Det er den tilstand, jeg kalder resonans,” siger Hartmut Rosa.

Derfor har han også den tese, ”at vi alle sammen leder efter netop den tilstand og ønsker at opleve den. Igen. Men i jagten på resonans har vi dels indrettet vores samfund og dels udviklet et syn på os selv, der faktisk gør resonans mindre og mindre mulig. For i vores bestræbelser på at have kontrol over verden og os selv, får vi gjort både den og os tavse.”

Hartmut Rosa har før, også i denne avis, udfoldet sine tanker om det moderne højhastighedssamfund, der med kravet om evig acceleration i jagten på at holde væksten og velfærdsstaten kørende har

”

Evnen til at lytte og reagere, så det svarer til situationen, er væk – overladt til apparater og eksperter.”

HARTMUT ROSA, PROFESSOR I SOCIOLOGI

fået os til at føle os fremmedgjorte og til at se både verden og os selv på en mere instrumentel måde.

Som midler og konkurrenter mere end som mål. Underlagt krav om konstant optimering og udvikling.

Han har også tidligere fortalt om sit resonansbegreb. Det nye er nu, at han kobler tabet af resonans med vores ønske om kontrol. Med vores aggressive tilgang til verden, som med Rosas ord handler om at ville ”erobre” og ”bemestre” stadig større dele af den i et forsøg på at udvide vores horisont, og han beskriver således den moderne verdens uudtalte mantra som: ”Vores liv bliver bedre, når det lykkes os at bringe mere af verden inden for rækkevidde.” Verden bliver med andre ord ”et aggressionspunkt”. ”Men vores erfaringer med resonans viser os bare, at det er det, vi godt nok har adgang til, men som

vi ikke kan kontrollere, der skaber resonans. Som gør, at vi føler os i live,” uddyber han.

Faktisk slår vores ønske om stadig mere kontrol om i netop det modsatte, siger Rosa.

Til tab af kontrol. Og vores tro på, at vi ved at gøre verden mere kontrollérbar får et både lettere og bedre liv, kommer også med en utilsigtet bagside: vi mister nemlig derved evnen til selv at styre vores liv, til selv at føle, vi har indflydelse på vores liv.

Blandt Rosas mange eksempler på, at det forholder sig sådan, er modernitetens forhold til fødsel og død. ”Når vi ser på det at få børn, så er det jo på mange måder et fremskridt, at vi i dag bedre selv kan styre, hvornår vi vil have dem, for eksempel gennem brug af prævention. Og nu skal det følgende ikke lyde som en konservativ hyldest af ’de gode gamle dage’, for det var bestemt ikke lykkeligt for de kvinder, der for eksempel blot var fødemaskiner eller ikke kunne få en abort efter voldtægt. Men som kritisk teoretiker er jeg optaget af at undersøge betingelserne for resonans til forskellige tider, og med ønsket om mere selvbestemmelse og kontrol har vi også udviklet teknikker, der for eksempel helt over-

VIL DU OGSÅ VÆRE HÅBETS MEDVANDRER?

Diakoni er udgangspunktet for Blå Kors Danmarks sociale arbejde. Hver uge rækker vi ud til familier i hele landet gennem Familienetværket i partnerskab med lokale kirker, og Barnets Blå Hus, som er et behandlingstilbud og fristed for børn fra hjem med misbrugsproblemer og deres familier.

Mød os den 28. maj kl. 13.00-14.30 til Himmelske Dage og bliv inspireret til diakonalt arbejde med familier i din kirke eller dit lokalområde.

Her kan du få indblik i forandringsteori, motivationsfaktorer og kompetenceudvikling af frivillige, der kan hjælpe dig i gang.

Du finder os i teltet ”Diakonale muligheder” ved Roskilde Domkirke.

Himmelske Dage | 21

Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022 flødiggør en partner eller muliggør befrugtning uafhængigt af kvindens alder. Vi har nedfrosne æg og sæd på køl, så selve forplantningen kan vi også styre.” ”Når så fødslen nærmer sig, har vi masser af måleudstyr, tekniske hjælpemidler og overvågning, så der ikke er overladt noget til ’tilfældighederne’. Der er kontrol. Men data viser bare, at jo mere viden vi får om fødsler, om medicinske tiltag og muligheder, jo mere frygt er der også forbundet med det at føde. Noget, kvinder op gennem historien har været i stand til, fylder dem nu med frygt og en følelse af magtesløshed. Kontrol har i stedet for at gavne selvvirksomheden fjernet den. Evnen til at lytte og reagere, så det svarer til situationen, er væk – overladt til apparater og eksperter.”

Hartmut Rosa smiler og siger, at det måske er lidt underligt, at han som mand beskæftiger sig med fødsler, men i bogen går han faktisk et helt livsforløb igennem for at illustrere, hvordan ønsket om kontrol forhindrer resonans i alle faser.

I stedet for kontrol ønsker Hartmut Rosa derfor at skærpe vores blik for det ukontrollerbare, på tysk ”Unverfügbarkeit”. Og selvom han står på skuldrene af Frankfurterskolen, finder han ikke kun sit skyts i Marx og ”Kapitalen”, men også i den kristne tro og Bibelen. ”’Unverfügbarkeit’ er et begreb, som blandt andet har været brugt af den tyske teolog Rudolf Bultmann i hans opgør med Søren Kierkegaard.

Jeg er ikke teolog, men jeg forstår det på den måde, at det jødisk-kristne gudsbillede i virkeligheden bygger på en idé om resonans. Mennesket kan ikke kontrollere Gud, men

som eksisterer igennem og i relation til hinanden. Man kan derfor kalde kristendommen for en relationsontologi, og det er også den, der gør sig gældende mellem Gud og menneske.”

Helt grundlæggende mener Hartmut Rosa, at styrken og kernen i religion er idéen om, ”at der er en, der passer på mig, en der har givet mig livets åndedrag, men når religiøse autoriteter kommer og siger: ’Gud siger sådan og sådan, og derfor skal du handle på den og den måde’, så ophører religionen med at være reJ sonant.”

Hartmut Rosa Født i 1965. Tysk professor i sociologi ved Friedrich Schiller-universitetet i Jena samt direktør for Max WeberInstituttet i Erfurt.

Har skrevet flere bøger, blandt andet ”Fremmedgørelse og acceleration”, der udkom på dansk i 2014. I 2016 udkom ”Resonanz: Eine Soziologie der Weltbeziehung”, som forventes udgivet på dansk til efteråret.

0 Hartmut Rosa, sociologi, Jena, resonans, Aarhus Universitet. – Foto: Liv Høybye.

vi kan nå ham. Blandt andet gennem bønnen. Det samme gælder Gud. Han kan ikke kontrollere mennesket, der er udstyret med en fri vilje. Men han kan høre os og nå os.

Den kristne forståelse af nåden har også meget med resonans at gøre.

Nåden er en gave fra Gud og dermed helt uden for vores kontrol, vi kan hverken gøre os fortjent til den eller bede om den. Men vi kan gøre os modtagelige for den.”

At resonans handler om relationer, hvor man gensidigt møder hin-

anden åbent og lyttende og derigennem bliver transformeret, ser Hartmut Rosa også spejlet i den kristne lære om treenighed. ”Idéen om Gud, som vi finder den i treenigheden, betyder jo, at Gud består af tre uafhængige stemmer,

Teologi for Lægfolk Kurser, studierejser og publikationer

Siden 1968 har flere tusinde kursister fra hele landet gennemført Teologi for Lægfolks treårige grundkursus, der giver en grundig indføring i centrale teologiske fagområder med fokus på kristendommen og dens samspil med kirke, kultur og samfund.

Mange bliver bidt af teologien og det faglige og sociale fællesskab på Teologi for Lægfolk og bliver hængende på vores overbygningskurser.

Udover teologisk voksenundervisning af høj kvalitet udbyder Teologi for Lægfolk også studierejser til teologiske brændpunkter og udgiver bøger om aktuelle teologiske temaer.

Kom og mød os på Mulighedernes Marked!

www.teologi-for-laegfolk.dk

Få den nye

kursusplan

I 2018 udkom ”Unverfügbarkeit”, der også er oversat til dansk og udkommet på forlaget Eksistensen med titlen ”Det ukontrollerbare”.

Læs Kristeligt Dagblads anmeldelse af ”Det ukontrollerbare” og uddrag af bogen på

k.dk

22 | Himmelske Dage

Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022

skriftkultur | For 1000 år siden fik Roskilde sin dåbsattest, da byens første biskop Gerbrand

skrev under på et gavebrev i en tid, hvor kristendommen stadig var ved at etablere sig i Danmark

Biskoppens underskrift fortæller om den spirende danske kirke Tim Panduro kirke@k.dk

Da Roskilde-biskoppen Gerbrand i 1022 satte sin underskrift på et dokument om jordoverdragelse til det engelske kloster Ely, havde han næppe regnet med, at håndskriftet stadig ville blive husket og fejret 1000 år efter.

Men i dag ses det som et vigtigt og sjældent vidnesbyrd fra samtiden, og på Roskildes museer – ROMU – jubler man over, at det såkaldte Ely-håndskrift kan vises til borgerne i byen i 1000-året for underskriften. Dokumentet er opkaldt efter Ely-klosteret i England, og det er da også fra England, man har fået lov til at låne den værdifulde brevsamling, Gerbrands underskrift indgår i. ”Det er Roskildes dåbsattest. Vi kan ikke kalde det en fødselsattest, for der lå allerede en by, da Roskilde blev udnævnt som bispesæde. Men det er første gang, Roskilde nævnes på skrift,” fortæller Jesper Langkilde, arkæolog og museumsinspektør ved museumskoncernen ROMU. At Roskilde blev bispesæde, havde en enorm betydning for byen, der voksede fra at være en yderst beskeden by til at blive Danmarks hovedstad i 1200-tallet. ”Det er et af Danmarks ældste reelle bispesæder, og den status fører en masse med sig. Bispesædet får en masse donationer af kongen, og der oprettes en række kirkelige institutioner. Sandsynligvis får vi en katedralskole næsten fra begyndelsen, der stiftes klostre, og der opføres et væld af sognekirker,” siger Jesper Langkilde.

Ely-dokumentet med Gerbrands underskrift har mere end bare lokalhistorisk interesse. Kirkehistorisk vidner det om, at kristendommen så småt var ved at finde sine ben i Danmark, fortæller Mia MünsterSwendsen, der er lektor i europæisk middelalderhistorie på RUC. ”Det er en meget kildefattig tid, og derfor er et dokument som dette vigtigt, selvom indholdet egentlig ikke er noget særligt. Det er et samtidigt dokument, der viser, at Roskilde-biskoppen er anerkendt. Vi kender til andre biskopper i Danmark, men vi ved ufatteligt lidt om dem, og meget tyder på, at de har været titulære og siddet andre steder i Europa. Vi er dog nogenlunde sikre på, at Gerbrand rent faktisk befandt sig i Roskilde i sin embedsperiode.”

1 Ely-dokumentet fra 1022 er det tidligste bevis på, at der var en biskop i Roskilde.

Han hed Gerbrand, og i 1022 bevidnede han jordoverdragelse fra den danske konge Knud den Store til Ely-klosteret. – Foto: Billede: Trinity College Library, Cambridge.

Danskere sås ikke mere som barbarer

”Man har kendt til kristendommen længe.

Der har været missionsforsøg, og der har været handel med kristne gennem hele den tidlige middelalder, men det har ikke rakt til at skabe en kirke. I begyndelsen af 1000-tallet er der opført trækirker rundt omkring, men de store kirkebyggerier hører en senere tid til.

Roskilde-bisperne er i gang med at få struktur og sat gang i kirkebyggerier, men nede på Falster har man næppe keret sig om, at der sad en mand ved navn Gerbrand i Roskilde.

Vi skal op i de sidste årtier af 1000-tallet, før vi har noget, der minder om en kirkestruktur med bispedømmer og sogne,” siger Mia Münster-Swendsen.

Da den kirkelige struktur endelig faldt på plads, gik det stærkt, fortæller Mia MünsterSwendsen. ”I 1100-tallet begynder stenkirkerne at dukke op overalt i landskaberne. Når man ser, hvor tæt de middelalderlige sognekirker ligger i Danmark, er det en helt enorm sakralisering af landskabet.

Det vidner om en stigende folkelig forankring, og om at kirken er gået fra at være et rent elitefænomen til også at fylde meget i livet hos almindelige mennesker,” siger hun og kalder transformationen igennem få årtier i 1100-tallet for ”helt vild”. ”Danskerne går fra at blive set som barbarer i udlandet og til at blive en del af et anerkendt europæisk kongedømme. Man går fra at være et klandomineret plyndringssamfund og til at have en central kongemagt. Landet bliver en del af et fælleseuropæisk kulturområde med fælles sprog, får bureaukrati, uddannelsescentre og anden centralstruktur. Kirken kommer til at spille en central rolle i det institutionelle grundlag,” siger Mia Münster-Swendsen.

Også fysisk er kirken med til at forandre Danmark – med Roskilde som et indlysende eksempel. ”Det er i høj grad kirken, der driver bydannelsen i Danmark. Roskilde ligger ikke specielt godt handelsmæssigt. Det er kirken, der gør, at byen bliver så betydningsfuld.”

Dansk-tysk kamp er en konstruktion

Kristendom usynlig i landet

At Gerbrand var så langt borte som i Canterbury for at sætte sin underskrift, er der ikke noget sært i. Kongen på den tid var Knud den Store, og han herskede både over Danmark og England. ”Det var indlysende at rekruttere fra England, da man skulle opbygge den danske kirke,” siger Mia Münster-Swendsen. ”Kirken i Danmark havde ingen nævneværdig struktur, og det var nødvendigt at hente folk udefra. Derfor var det fra begyndelsen en international kirke med personer fra både England, Sachsen og Lothringen. I 1000-tallet og op i 1100-tallet var næsten alle på de vigtige poster udlændinge. Det tog tid at få skabt et uddannelsessystem i Danmark, så man kunne uddanne sine egne folk.”

Selvom Harald Blåtand pralede af at have gjort hele Danmark kristent mere end et halvt århundrede inden Gerbrands under-

skrift i England, var den organiserede kristendom næppe særligt synlig ude i Danmark på Gerbrands tid.

I L L U ST R AT I O N : G R E T H E N I E L S E N

Biskop Gerbrand blev på sin vej til Roskilde fra Canterbury taget til fange af den magtfulde ærkebiskop Unwan af Hamborg, muligvis som led i en strid om, hvorvidt den danske kirke skulle præges fra England eller fra Hamborg-Bremen. Konflikten er siden blevet udlagt til en strid mellem Danmark og Tyskland, men ifølge Mia Münster-Swendsen er det en senere konstruktion. ”Det har handlet om magt, men ikke om nationalitet. Men der har ikke været et decideret fjendskab mellem det senere Tyskland og Danmark på det tidspunkt,” siger hun.

Middelalderens store krønikeskribent Saxo havde en antitysk tendens, og Danmarks anstrengte forhold til Tyskland med 1864 og 1940-45 i front har også haft en betydning, mener lektoren. ”Jeg tror, at der har siddet en ubevidst antitysk holdning i mange historikere, og de har ofte projiceret tidens holdninger tilbage til middelalderen.”

J

Tag på dit livs eventyr

MØD MERCY SHIPS PÅ HIMMELSKE DAGE Med næstekærligheden som omdrejningspunkt driver Mercy Ships verdens største civile hospitalsskibe. Alle ombord er frivillige, så operationer og sundhedsydelser kan gives gratis til mennesker, der ikke ellers har råd til lægehjælp.

MULIGHEDERNES MARKED Besøg Mercy Ships Gratis kogebøger Smag delikatesser fra Afrika Aktiviteter for børn Book et foredrag TORSDAG kl. 15.00 - 19.00 FREDAG kl. 10.00 - 18.00 LØRDAG kl. 12.00 - 16.00

Vil du være med?

Mød os i telt nr. 56 i Provstens Have

LÆS MERE PÅ MERCYSHIPS.DK – KONTAKT MSDK@MERCYSHIPS.ORG – STØT MERCY PÅ MOBILEPAY 93119

Folkekirkens Nødhjælp fejrer 100-års jubilæum på Himmelske Dage med internationale gæster og deltagelse i samtaler om Verdensmål – med revy, alsang, festgudstjeneste, reception og meget mere.

TORSDAG, 26. MAJ: 18:00 // Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen åbner Folkekirkens Nødhjælps program og giver et indblik i situationen og arbejdet i Ukraine.

Hvor: Folkekirkens Nødhjælps telt lige ved Domkirken på Mulighedernes Marked.

21:00 // Knirkerevyen – det knirker stadig. Knirkerevyen serverer en ud-af-kirken oplevelse for latterdjævle med hang til humor.

Hvor: KFUM og KFUK i Roskilde, Blågårdsstræde 17. Reserver billet via QR-koden nederst.

FREDAG, 27. MAJ: 12:30 - 14:00 // Verdensmål 1: Afskaf global fattigdom. Rudelmar Bueno de Faria, leder af ACT-Alliance i samtale med generalselretær Birgitte Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp. Ledet af Thomas Ravn-Pedersen, Verdens Bedste Nyheder.

Hvor: Konventhuset, Domkirkestræde 10 14:00 - 15:30 // Verdensmål 10 – om mindre ulighed: Men hvor er du i virkeligheden fra? Om racisme og dekolonialisering.

Kenneth Mtata, generalsekretær i Kirkerådet i Zimbabwe i samtale med Katja Iversen, erhvervskvinde, tidl. direktør i Women Deliver. Ledet af Thomas RavnPedersen, Verdens Bedste Nyheder Hvor: Konventhuset, Domkirkestræde 10 17:00 - 18:30 // Verdensmål 13 – om klimaet: Nu eller aldrig. Klimaforandring og det skinhellige nord. Thabo Makgoba, ærkebiskop i Sydafrika i samtale med Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde. Ledet af Thomas Ravn-Pedersen, Verdens Bedste Nyheder.

Hvor: Aulaen, Roskilde Gymnasium, Bondetinget 1 21:00 // Knirkerevyen – det knirker stadig. Knirkerevyen serverer en ud-af-kirken oplevelse for latterdjævle med hang til humor.

Hvor: KFUM og KFUK i Roskilde, Blågårdsstræde 17. Reserver billet via QR-koden nederst.

LØRDAG, 28. JUNI: 11:00 - 12:30 // Verdensmål 5 – om ligestilling mellem kønnene: Lad ikke nogen i stikken. Denis Mukwege, Dr.med og modtager af Nobels Fredspris i samtale Lisa Henry, generalsekretær i Internationalt Rehabiliteringsråd for Torturofre. Ledet af Thomas Ravn-Pedersen, Verdens Bedste Nyheder Hvor: Konventhuset, Domkirkestræde 10 12:30 - 14:00 // Verdensmål 16 – om demokrati: Tag din plads. Kenneth Mtata, generalsekretær i Kirkerådet i Zimbabwe i samtale med Peter Skov-Jakobsen, biskop i København. Ledet af Thomas Ravn-Pedersen, Verdens Bedste Nyheder Hvor: Konventhuset, Domkirkestræde 10 14:00 - 15:00 // Alsang ’Håb og handling’. Folkekirkens Nødhjælp og ’KORLIV – Folkekirkens Kororganisation’ indbyder til fællessang om ’håb og handling’ i en mangfoldig verden. Kom og syng med på vores jubilæumssang!

Hvor: Roskilde Domkirke 15:30 - 16.15 // Økumenisk festgudstjeneste ’100 år med håb og handling’. Gudstjenesten markerer Folkekirkens Nødhjælps jubilæum, som fejres med flot musik, salmer og jubilæumssang i et mangfoldigt og internationalt fællesskab. Biskop Peter Fischer-Møller prædiker.

Hvor: Roskilde Domkirke 16:30 - 18:00 // Åben jubilæumsreception. Folkekirkens Nødhjælp inviterer alle til at være med til at markere 100 år med håb og handling ved en uformel reception.

Hvor: Folkekirkens Nødhjælps telt lige ved Domkirken 21:00 // Knirkerevyen – det knirker stadig. Knirkerevyen serverer en ud-af-kirken oplevelse for latterdjævle med hang til humor.

Hvor: KFUM og KFUK i Roskilde, Blågårdsstræde 17. Reserver billet via QR-koden nederst.

Læg vejen forbi Folkekirkens Nødhjælp på Mulighedernes Marked lige ved Domkirken fra torsdag kl. 17 til lørdag kl. 18 Gør et godt køb i Wefood og Genbrug, deltag i ’small talks’ – og sæt dig selv og din frivillige indsats på landkortet.

Læs mere på: www.nødhjælp.dk/arrangementer

Følg med og læs flere detaljer på Facebook.

Her reserverer du også billet til Knirkerevyen.

Foto: Henrik Vinther Krogh

TAG MED FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP