14 | Himmelske Dage
Kristeligt Dagblad Fredag 20. maj 2022
Naturen står stærkt i grønlandsk I Grønland er 95 procent af befolkningen medlem af folkekirken. Men samtidig tror omkring halvdelen på ånder eller spøgelser. Hvad er det egentlig for en tro, der trives blandt grønlænderne? Ann-Sophie Greve Møller
Munk. Hun er opvokset i et lille fangersamfund i den vestgrønlandske bygd Attu, hvor alle kender til betydningen af, at havet tager, og havet giver. ”Gang på gang mister vi familiemedlemmer under fangst. Naturen er så voldsom her, og derfor har folk i Grønland altid haft brug for åndelig føde. I Danmark har man hængt ved, at mennesket er herre over andre skabninger. I Grønland har man hele tiden kunnet mærke, at naturen er lige så vigtig som dig. Når katastrofen indtræffer, er det naturligt, at vi sam-
kirke@k.dk
En hjerteformet streg indrammer Paninnguaq Linds næse og øjne. Også hagen, hænder og arme er prydet med symboler fra inuitreligionen. Det er flere år siden, Paninnguaq Lind begyndte at praktisere de tatoveringer, der var en del af den gamle inuitreligion. Hun har sidenhen lavet op mod tusind af dem på inuitfæller. Det er over 300 år siden, at den dansk-norske præst Hans Egede kom til Grønland, hvilket markerer begyndelsen på den danske kolonisering og den kristne mission. Men de gamle tatoveringer er et vidne om inuitreligionens arv i samfundet, hvor 95 procent af Grønlands godt 56.000 indbyggere er medlem af folkekirken i Grønland. Troen står stærkt i det grønlandske samfund anno 2021. Men hvad er det for en tro, der trives på den store ø? Hvis man skal forstå essensen af det grønlandske folks tro, skal man kaste et blik på landets storslåede og barske natur, mener biskop over Grønlands Stift Paneeraq Siegstad
Kirkesamfund i Grønland 95 procent af befolkningen er medlem af den grønlandske folkekirke. 500 til 1000 personer er medlem af Frikirken INO, som også kaldes Pinsekirken.
Cirka 300 er katolikker i Grønland. 90 procent af disse er fra Filippinerne. Omtrent 200 til 250 personer er medlem af Jehovas Vidner. Cirka 80 personer tilhører den evangeliske frikirke Naalakkap Jiisusip Oqaluffia. Frelsens Hær er til stede i Nuuk.
Der er endnu ikke foretaget videnskabelige undersøgelser om, hvor mange der tror på den oprindelige inuitreligion. Kilde: Gimmi Olsen
les i kirken, for folk har behov for et sted at søge trøst,” siger hun. I hver en bygd i Grønland findes en kirke. Ofte er den bygget af lokale. Og der er ingen tvivl om, at kristendommen har en stor betydning i mange grønlænderes liv, siger Gimmi Olsen, der er adjunkt ved afdeling for teologi på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og forsker i grønlandske kirkers sociale arbejde. Selvom kristendommen er kommet til landet med europæiske missionærer, påpeger Gimmi Olsen, at troen i Grønland adskiller sig fra kristendommen i Europa, hvor den intellektuelle erkendelse spiller en større rolle. ”Den grønlandske kristendom har altid været meget mere omfattende i den forstand, at følelserne og fællesskabet har spillet en meget stor rolle og fortsat gør det i dag. Også relationen til dem, som ikke længere er hos os, spiller en stor rolle for mange. Derfor er troen mere omfattende for mange grønlændere, end den er for mange europæere,” siger han.
Trommedans skal med i kirken
En undersøgelse fra begyndelsen af 2000’erne viste, at næsten halvdelen af den grønlandske befolkning tror på ånder og spøgelser. Det kan have rod i inuitreligionen, hvor den åndelige verden har en realitet, som den ikke har for de fleste nordeuropæere i dag. Gimmi Olsen vurderer, at spiritualitet og åbenhed over for det overnaturlige fortsat fylder i det daglige liv i Grønland i dag. ”Mange er åbne over for drømme eller mener, at de overnaturligt kan se personer eller andre fænomener. Det er eksempelvis ikke ualmindeligt, at grønlændere har syn eller drømme, hvor de oplever, at Jesus eller andre
personer møder dem,” siger han. Det er vigtigt, at den grønlandske kirke omfavner de åndelige elementer i kulturen, vurderer forfatter Aqqaluk Lynge, som er tidligere politiker for Inuit Ataqatigiit (IA) og tidligere formand for Inuit Circumpolar Council. Som medlem af den grønlandske menighed ser han gerne, at traditioner fra den oprindelige inuitkultur som eksempelvis trommedans bliver en større del af kirken. ”Det er sørgeligt, at grunden til, at den europæiske sangskat og salmetradition kom så hurtigt frem i Grønland, var, at missionen dræbte vores egen musiktradition, trommedansen, som blev forbudt. Derfor har det været vigtigt for os gennem de seneste 150 år at fæstne vores kultur og gøre kirken til vores,” siger han. 74-årige Aqqaluk Lynge er en kendt skikkelse i det grønlandske samfund. Han var frontperson i 1970’erne kamp for selvstændighed. Som medlem af FN’s ekspertudvalg for oprindelige folks anliggender fra 2002 til 2005 har Aqqaluk Lynge oplevet, hvordan Bibelen fortsat kan opfattes som et våben. I samtaler med andre repræsentanter i udvalget for oprindelige folk har han fået indblik i vreden over kirkens ødelæggende virkning på oprindelige folks kulturer.Selv prøver han at leve efter de kristne værdier og er taknemlig for den indflydelse, kristendommen har haft på det grønlandske samfund. Aqqaluk Lynge er opvokset med at synge salmer og bede Fadervor i skolen. Indtil 1951 var kirken og skolen under samme tag. Det er en del af grunden til, at kirken i dag er en integreret del af kulturen, mener Aqqaluk Lynge. Der er også en anden grund til, at kirken står så stærkt: At den kristne mission skete
MØD KIRKEFONDET PÅ HIMMELSKE DAGE Torsdag den 26.-lørdag den 28. maj: Mulighedernes Marked (telt 40 i Provstens Haven bag Domkirken) Vi vil gerne byde dig indenfor til en samtale om de små kirkerum. Hvad er det, de små kirkerum kan? Du kan eksperimentere med rummet og indretningen af et lille kirkerum og skabe din egen ”Tiny Church”. Desuden finder du information og udgivelser fra Kirkefondet. Labyrintvandring i Sct. Hans Have (i Pilgrimslandsbyen) Gå en stille vandring i labyrintens snoede gange og lad åndedræt og tanker falde til ro. Deltag i oplæg, workshops, samtale og erfaringsdeling – og få inspiration til, hvordan en labyrint kan forny jeres kirkeliv. Kig forbi og bliv inspireret. Tag et ord eller en bøn ”at gå på”, få vejledning til øvelser, der hjælper stilheden i sindet på vej under vandringen – eller gå bare afsted og mærk, hvad der sker. Labyrinten er frit tilgængelig under Himmelske Dage.
Lørdag den 28. maj kl. 10-18: Foredrag og workshops lørdag i Byens Hus Lørdag kl. 10-12 i Verdensrummet i Byens Hus: Workshop og udstilling: Præsentation af Tiny Church-tanken v/ udviklingskonsulent Berit Weigand Berg og Hans Egede Sogn/Nordhavn i København Hvordan ser en Tiny Church ud – altså en meget lille kirke? På workshoppen vil du kunne komme og se og læse mere om vores tanker om en Tiny Church. Der vil også være mulighed for at bygge, tegne eller indrette en Tiny Church. Lørdag kl. 13-13.45 i Verdensrummet: Foredrag og drøftelse: At skabe rum for resonans – udvikling af kirkelige praksisser v/ udviklingskonsulent i Kirkefondet Dorte Kappelgaard Foredraget tager afsæt i Hartmut Rosas resonansbegreb og kaster lys på det at orientere sig i den uforudsigelige proces, det ofte er at arbejde med udvikling i den lokale kirke.
Læs mere på www.kirkefondet.dk eller på Kirkefondets Facebookside
Lørdag kl. 14-16 i Forsamlingen: Fremlæggelse og workshop: Dåb af konfirmander – hvad gør vi? v/ udviklingskonsulent i Kirkefondet Berit Weigand Berg og projektmedarbejder hos FUV Anders Damtoft Kaufmann Antallet af unge, der bliver døbt i forbindelse med deres konfirmation stiger. Men hvad er det for en fortælling, de kommer til folkekirken med? Og hvordan oplever de det at blive døbt? Lørdag kl. 16-17.30 i Verdensrummet: Foredrag og workshop: Mellem tradition og fremmedhed v/ udviklingskonsulent i Kirkefondet Dorte Kappelgaard Praksisforankrede perspektiver på udvikling i den lokale kirke. Hvordan kan lokal kirkelig tradition danne afsæt for at gå nye veje i mødet mennesker, som man oplever sig fremmed over for? Lørdag kl. 16.30-18: Oplæg og workshop: At skabe kirke i nye boligområder v/ generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsen En husbådskirke, en kirkesal i en tidligere butik, en mobil kirke i en ombygget bogbus – eller kirke-aktiviteter udendørs. Den lokale kirke kan være til stede på mange forskellige måder, og Kirkefondet giver inspiration til det ud fra erfaringer fra København, Aarhus, Aalborg og Holland.
