10 | Rejser&Kultur
Kristeligt Dagblad Torsdag 30. december 2021
Et naturskønt møde med den øde del af Island Ved Vestfjordene i 100 km Island lever de blot Isafjordur 7000 indbyggere fortsat primært af I S LAND fiskeri. Her er et utal Reykjavik af fjorde, store såvel som små, her er et af Islands smukkeste vandfald og masser Island af fjelde. Vestfjordene SAS og Icelandair flyver dagligt fra København til Keflavik syd for byder på rige muligReykjavik. Herfra kan man vælge heder for kajakroat flyve til Isafjördur på en halv ning, hvalsafari og time eller køre i bil i henved fem rideture på islandske timer. Vestfjordene er ikke vant til turisme i samme omfang som det heste øvrige Island, der er flankeret af Af Jens Henrik Nybo rejser@k.dk
Vestfjordene i det nordvestlige Island ligger noget uden for de flestes alfarvej, hvor hovedparten af turisterne især koncentrerer sig om ”Den Gyldne Cirkel” – det relativt overskuelige område med en bekvem radius fra hovedstaden Reykjavik – og så den sydlige ende af landet indtil byen Vik. Har man besøgt disse områder allerede, så er det en god idé at rette kompasset mod Vestfjordene. Dette store område, som på et kort ligner en vilkårligt kastet malerklat, er meget anderledes end det øvrige af landet, for her bor uhyre få mennesker i det i forvejen tyndtbefolkede land. Det er desuden landskabeligt meget forskelligt fra det øvrige Island. Her er et utal af fjorde, såvel de store som de små. De kulturelle oplevelser er der lidt længere imellem end de fleste andre steder i Island, især på grund af det sparsomme befolkningstal, så dermed er det meget naturen, der sætter dagsordenen for et besøg her.
Isafjördur er Vestfjordenes
eneste større by, og her bor knap 3000 indbyggere – lidt under halvdelen af hele Vestfjordenes befolkning. Byen ligger storslået ud til Skutulsfjördur, som er et mindre indelukke af den store fjord Isafjarardjup. Byen rummer charme ved havnen og i et par smalle stræder med små, farverige huse lige bagved. De ældste af husene ved havnen er fire restaurerede bjælkehuse fra 1700-tallet. Ældst af disse fire er Tjøruhus, som blev bygget i 1733. Her er i dag indrettet en smagfuld restaurant. Turnhus fra 1744 var engang ramme om en fabrik til saltning af fisk, men rummer i dag Vestfjordenes Søfartsmuseum. Endelig det kønne hus Krambud fra 1761. Byens beliggenhed med høje
Ringvejen. Flere muligheder findes dog for både overnatning, spisning og arrangerede ture. Se mere på www.visiticeland.com.
Kører man selv i bil, tilrådes det at fylde tanken op på bilen, hver gang muligheden byder sig, for der er rimeligt langt mellem tankstationerne. Bedste rejsetidspunkt er fra slut maj frem til midt september. Her er vejrliget mest pålideligt både med temperaturer og nedbør – samt ikke mindst vejenes farbarhed.
fjelde omkring gør, at man i en periode omkring nytår ikke ser solen, selvom vi er en anelse syd for polarcirklen. Den 25. januar, når solen atter ses, drikkes der solkaffe og spises pandekager. Vestfjordenes ”hovedstad” har flere udmærkede spisesteder, forretning, bank og hoteller samt lufthavn med forbindelse til Keflavik-lufthavnen syd for Reykjavik. Isafjördur er således en glimrende base for oplevelserne i regionen.
Det er meget populært at sej-
le i kajak i fjorden ud for Isafjördur, dels fordi vandet typisk er roligt, dels fordi panoramaerne er storslåede. Der bliver padlet ivrigt, når der ikke lige er udsigt til nogle af de mange spændende havfugle eller måske ligefrem en hvalart, som spottes længere ude i fjorden. Så bliver øjet sat for kikkert og kamera. Det stille vand giver i øvrigt nogle enestående spejlinger af de store bjergkamme. Vejret her, som i hele Island, er ofte lunefuldt, så solskin og vindstille kan hurtigt ændre sig til blæst og nedbør, men så er der ikke langt tilbage til Isafjördur. Saltværket på den lille halvø Reykjanes er en lille succeshistorie skabt af to energiske ingeniørstuderende for ikke så mange år siden.
0 Syn som dette er, hvad der venter, hvis man tager med på en hvalsafari.
De læste i København, og efter endt eksamen tog de tilbage til Island, men uden jobs, og så fik de idéen til salt – efter at være inspireret af et besøg på Læsø Saltsyderi. Her på saltværket i Reykjanes får de energien til produktionen gratis, for det er de stedlige varme undergrundskilder, som leverer den, og dermed er der ingen CO2-udledning. Normalt kan man kigge ind i saltværket, hvor der produceres flere forskellige slags salt tilsat forskellige lokale smagsvarianter, og som distribueres til danske dagligvarekæder.
Efter en dags vandring fortje-
ner kroppen velvære. Det kan man få i den lille bygd Drangsnes med 60 indbyggere i det sydvestlige af Vestfjordene. Her er nemlig varme kilder og pools med 40 grader varmt vand. Et stykke ude i havet skyder den mytiske ø Grimsey op ad vandet. Historien om den er rørende og handler meget om trolde, som Drangsnes ifølge sagnene er befolket af. Legenden fortæller, at tre trolde forsøgte at grave Vestfjordene fri fra Island. Da de smed sten, lave og mudder i alle retninger dannedes Grimsey tillige med de andre småøer i Breidafjordur-fjorden. Tilbage i virkelighedens verden er bygden mest benyttet som base for ture over til Grimsey, hvor der findes talrige havfugle, herunder lunder, mallemukker og rider, men også polarræve.
Ridning i vildmarken er en
enestående oplevelse. Når man sidder på ryggen af en islænderhest, oplever man for alvor naturen komme tæt på. Det tager lidt tid, før hest og rytter kommer til en fælles forståelse for tempoet. Er man flere på turen, vil den bageste hest normalt følge med fortroppen, og det kan i starten opleves lidt udfordrende, når man ikke er en rutineret rytter, og dem foran er bedre kendt med galop. Vi er i et øde område i det centrale af Vestfjordene, nærmere betegnet Heydalur, som reelt ikke er en bygd, men en B&B, som ejes af Stella Gudmundsdottirs. Fugar, den 24-årige hoppe, er viljestærk, men ikke uden samarbejdsvilje, og de to timers ridt i vildnisset ender med at blive en formidabel oplevelse, hvor bække og kamme forceres, og
trygheden med at sidde på Fugar giver overskud til at suge indtrykkene fra det fantastiske panorama i sig. Dynjandi er måske Islands smukkeste vandfald. Det er 30 meter bredt på sit højeste punkt og 60 meter på det laveste og har et fald på henved hundrede meter. Det er klart det største vandfald i Vestfjordene, og et besøg her bør være et must på en rejse til regionen. Fra en parkeringsplads på Rute 60 er der et kvarters gang op til basen af vandfaldet. På vejen passerer man seks andre mindre fald, som går i en smuk symbiose med det store vandfald. Det er en god idé ikke at forcere besøget, for her er så mange fantastiske syn af ikke bare vandfaldene, men omgivelserne i det hele taget. Det er kort sagt J en stor naturoplevelse.
0 Kajakroning er en af de mest populære aktiviteter i Vestfjordene. – Fotos: Jens Henrik Nybo.