12 | Rejser&Kultur
Kristeligt Dagblad Torsdag 30. december 2021
4 Al Zubarah, en tidligere perlefiskerby i det nordvestlige Qatar, er den lille ørkenstats eneste indslag på Unescos verdensarvsliste. Al Zubarah er fortsat under udgravning, men en udstilling i det nærtliggende Zubarah-fort giver et godt overblik over byområdet, der blev forladt for godt 200 år siden. – Alle fotos: Thomas Andreasen.
På sporet af Qatars fortid IRAK
De fleste kommer til Qatar, verdens rigeste land, for at shoppe og ser kun hovedstaden, Doha. Det er en skam, for ørkenstaten byder både på mangroveskov og verdensarv med en dansk forbindelse Af Thomas Andreasen andreasen@k.dk
Besøgstallet er ikke overvældende ved Qatars ene indslag på FN-organisationen Unescos verdensarvsliste. Der er umiddelbart heller ikke det store at se ved Al Zubarah-udgravningen på den nordvestlige del af den tommeltotformede udvækst på den arabiske halvø, som det moderne emirat Qatar udgør. For Al Zubarah er en fortsat igangværende udgravning af et 400 hektar stort byområde, der over en periode på omkring 50 år levede godt af perlefiskeri, frem til at byen blev brændt ned i 1811 og ad åre dækket til af det sand, som er allestedsnærværende i Qatar. Det har betydet, at byplanen er intakt, men da det kun er fundamentet af husene, der er tilbage, ses byplanen faktisk bedst fra luften. Så det mest oplagte er – som de fleste af den håndfuld besøgende, der er kommet hertil, da også gør
– at besøge Zubarah-fortet, som den lokale chauffør nævner som en del af Unesco-anerkendelsen fra 2013. Den oplysning virker lidt tvivlsom, når man læser Unescos papirer. Nok er fortet nævnt i en bisætning, men et lerklinet fort fra 1938 virker ikke oplagt som ”umistelig verdensarv”. Til gengæld agerer fortet besøgscenter for hele udgravningen, og inden for er der en fin udstilling om området, blandt andet med en række luftbilleder. Det viser sig også, at Københavns Universitet er endog særdeles involveret i udgravningen, mens selve udstillingen er opbygget af de to danske firmaer og i øvrigt blandt sponsorerne har Mærsk Olie og Gas. Den danske forbindelse går tilbage til P.V. Glob, der i perioden 19531965 gravede Dilmun-civilisationen frem i nabolandet Bahrain, men også arbejdede i Qatar med at afdække den fortid, som ørkensandet havde lagt sig over.
Gode veje, meget få bilister
I nutidens Qatar er den interessante øvelse lidt tilsvarende. Nemlig at forestille sig, hvordan livet har været her på P.V. Globs tid, inden massive olie- og gasforekomster gjorde den lille ørkenstat, der har et samlet areal svarende til Sjælland og Fyn, til verdens rigeste land, hvor indbyggerne ifølge tal fra Verdensbankens oppebærer en gennemsnitsindkomst på over 750.000 kroner. Og for at få en idé om det skal man bevæge sig uden for hovedstaden, Doha, med alle dens shopping-
IRAN
KUWAIT
Riyadh
DEN PERSISKE GOLF
SAUDIARABIEN
QATAR
Doha
Dubai
FORENEDE ARABISKE EMIRATER OMAN
Også værd at se 0 Fra Museet for Islamisk Kunst er der udsigt til den endog meget moderne skyline i Qatars hovedstad, Doha.
centre, landindvindingsprojekter og himmelstræbende bygninger. For udover enorme el-master, der forsyner Doha med strøm, og et særdeles veludbygget vejnet med særdeles beskeden trafik er der på den nordlige del af halvøen ikke sket meget de seneste 50 år. Og modsat landskabet i det sydlige Qatar, der med store sandklitter er blevet en seværdighed i sig selv, fordi klitterne er særdeles velegnede til kørsel med firhjulstrækkere, så er der mod nord fladt, fladt, fladt. Og det er ikke svært at forestille sig et hårdt liv som beduin eller perlefisker her, hvor enkelte lave buske bryder det monotone landskab, mens forladte småbyer går i et med ørkenen. ”Ja, og det der er så et fodboldstadion,” lyder det pludseligt fra chaufføren i den store flyder af en BMW 740Li, som turen foregår i. Han peger mod en teltlignende
konstruktion et stykke ude i horisonten. Og nej, det er ikke et fatamorgana. Det er Al Bayt-stadion syd for byen Al Khor, et af otte fodboldstadioner, der skal lægge græsplæne til det verdensmesterskab, som Qatar står for i 2022. Der er været masser af skriverier om både kritikken af at lægge fodbold-VM i Qatar og de elendige forhold for de migrantarbejdere, der opfører fodboldarenaerne og i øvrigt overordnet set udgør over 80 procent af Qatars befolkning. Her skal det blot noteres, at det bliver interessant at se, hvordan det særdeles konservative muslimske land, hvor alkohol bortset fra på store internationale hoteller er bandlyst, vil håndtere fodboldfans i stort tal. Selve byen Al Khor, der som Al Zubarah har en fortid som perlefiskerby, fungerer nu primært som fiskerihavn. Og det er faktisk helt rart at se, at en dhow, den traditionelle
Souq Waqif – det gamle og atmosfærefyldte handelscentrum i Doha Kamelvæddeløbsbanen Al Shahaniya, hvor robot-jockeys driver kamelerne frem
Cornichen i Doha, som om aftenen er stedet, hvor lokale, migrantarbejdere og turister går tur Jeg shopper, derfor eksisterer jeg. Doha Festival City er ifølge TripAdvisor det bedste shoppingcenter
arabiske bådtype, stadig bruges som fiskerbåd, ligesom det er interessant at se udvalget på det lokale fiskemarked. Det er også tæt på Al Khor, at man finder Qatars måske mest uventede indslag. Nord for byen er der en bugt med mangroveskov, som ellers er mest kendt fra fugtige, tropiske egne. Al Thakhira, som området hedder, har Qatar indstillet til også J at komme på Unesco-listen.
Museet med de mange skåle Trommerytmerne høres tydeligt oppe i udstillingsrummene på tredje sal. Måske var det alligevel på sin plads at løsrive sig fra studiet af endnu en keramikskål fra Kashanområdet i Iran og se, hvad larmen skyldes. Det viser sig at være en større gruppe festklædte indere, der i foyeren opfører en række musik- og dansenumre. Måske er anledningen en særudstilling om indiske ædelsten og juveler, men uanset hvad så er det indiske indslag ganske passende, da indere udgør den største befolkningsgruppe i Qatar. Mere
uventet er det, at arrangementet foregår på Museet for Islamisk Kunst. Men museet på havnefronten i hovedstaden, Doha, er ikke så ”islamisk”, som navnet antyder. Faktisk er langt de fleste udstillede effekter helt almindelige brugsgenstande uden religiøs betydning fra både nuværende og tidligere muslimske områder. Her er blandt andet kakler fra det, der nu er Spanien, tæpper fra Indien, manuskripter fra Centralasien, vandbeholdere fra Syrien og ubegribeligt mange skåle, hvor især Kas-
0 Museet for Islamisk Kunst i Qatar ligger på sin helt egen museumsø omgivet af traditionelle arabiske både.
han-området i Iran synes at være leveringsdygtigt. Den permanente udstilling spænder over 15 udstillingsrum på to etager i den samlet set fem etager høje bygning, der er tegnet af den kinesisk-amerikanske arkitekt I.M. Pei og åbnede i 2008. Indtil efteråret 2018 var det gratis at besøge museet, men nu koster det 50 riyal (godt 90 kroner). Det gælder i øvrigt også for det andet museumstrækplaster i hovedstaden, Nationalmuseet, i en imponerende bygning tegnet af franske J Jean Nouvel.
