Rejser&Kultur

Page 26

26 | Rejser&Kultur

Kristeligt Dagblad Torsdag 30. december 2021

Skønheden i Sydharzen

Bindingsværksbyen Stolberg er et af højdepunkterne i den sydlige del af Harzen. Omgivelserne indbyder også til vandreture, blandt andet langs den gamle grænse til DDR

4 Fra rådhuset (den store gule bygning) fører en trappe op til Stolbergs middelalderkirke, der er et besøg værd. – Alles fotos: Morten Herlev.

Af Laura Kjestrup Nielsen rejser@k.dk

Der ligger mange velbevarede småbyer og putter sig i Harzens grønne bjerge midt i Tyskland, og Stolberg i den sydlige del af området er et meget kvalificeret bud på en af de mest spektakulære og hyggelige. I hvert fald har Stolberg et indtagende bybillede med sine omkring 400 velbevarede bindingsværkshuse, sit slot på bakketoppen og sine smalle gader, der følger Thyra-dalens bund. Samtidig er Stolberg et godt udgangspunkt for vandreture i de lave, skovklædte bjerge, der omkranser dalen. Bindingsværkshusene i Stolberg tæller både små, enkle huse og store, prangende bygninger med trefire etager og et væld af udskårne detaljer. Værd at fremhæve er for eksempel rådhuset fra midten af 1400-tallet samt det velbevarede møntværksted, Alte Münze, i et bindingsværkshus fra 1535. Værkstedet er i dag et museum, som fortæller historien om møntfremstillingen i byen, der sammen med minedriften gjorde Stolberg til en velhavende by i den sene middelalder. En slentretur gennem de lange, smalle gader i Stolberg giver indtrykket af en helstøbt historisk by. Her står velbevarede bygninger skulder ved skulder, og her er gamle butiksskilte og gadelamper i smedejern. Kun bilerne, der af og til buldrer hen over brostenene, leder tankerne op til nutiden. De lange, smalle gader løber sammen ved markedspladsen, der er byens naturlige centrum. Her fører stejle trapper bag rådhuset op til byens kirke, Martinikirche. Middelalderkirken gemmer på en lang historie og er et kig værd – både udefra og indeni. På markedspladsen bemærker man også statuen af Thomas Müntzer (1488-1525), Stolbergs mest berømte bysbarn, der var teolog og først tilsluttede sig den samtidige Martin Luthers tanker, men siden brød med ham. Thomas Müntzer sympatiserede desuden med bondestanden og stod i spidsen for oprørshæren under Den Tyske Bondekrig. En række opstande, der endte med, at de tyske bønder og småborgere måtte bøje sig for den sejrende fyrstemagt. I maj 1525 blev Thomas Müntzer taget til fange og kort tid efter halshugget. En dramatisk historie, man umiddelbart slet ikke kan forbinde med nutidens nærmest eventyrlige idyl i Stolberg.

Skøn udsigt fra slottet

Stolbergs grever og fyrster havde gennem århundreder deres residens på slotsbjerget, der troner over byen. Her er det værd at begive sig op på en stejl gåtur, der bliver belønnet med den skønneste udsigt over Stol-

Rejseinformation Stolberg ligger i det sydlige Harzen cirka 170 kilometer sydøst for Hannover. Fra grænsen ved Padborg skal man regne med små seks timers kørsel.

500 km

Hamborg HOLL.

Der er flere hoteller i Stolberg, og generelt er der mange overnatningsmuligheder i Harzen. Tjek eksempelvis booking.com for muligheder. Find mere information om vandreruten langs den gamle grænse på harzinfo. de/naturlandschaft-harz/das-gruene-band.

Berlin Stolberg

BELG. L.

POLEN

TYSKLAND

FRANKRIG

TJEKKIET

ØSTRIG

Tjek coronaregler og -restriktioner inden afrejsen fra Danmark.

0 Stolbergs omgivelser indbyder til vandreture med udsigt til grønne småbjerge, og for vandreglade er Harzen i det hele taget en velvalgt destination med mange fine, afmærkede ruter.

berg, dalen og de omkringliggende småbjerge. I DDR-tiden blev slottet brugt som feriehjem og siden forfaldt det. Men en massiv indsats fra de tyske kulturarvsmyndigheder har siden årtusindskiftet sørget for en omfattende renovering af den imponerende bygning. En del af slottet fungerer i dag som museum, mens der er fri adgang til haveanlægget og udsigtsterrasserne alle dage året rundt. Har man mod på mere vandring end byvandring, er der også flere fine muligheder omkring Stolberg. Man kan eksempelvis vælge ruten på omkring fem kilometer, der fører fra byen op til toppen af det 580 meter høje Grosser Auerberg. Her troner Harzens svar på Eiffeltårnet – den specielle stålkonstruktion, Josephskreuz. Udsigtstårnet, der er formet som et dobbelt kors, blev rejst i 1896 – altså syv år efter Eiffel-

tårnet i Paris – og man fornemmer en vis inspiration.

Truede dyrearter

For at beskytte dyre- og plantelivet er en del af Harzen udnævnt til nationalpark og naturreservat. Målet er at skabe en afvekslende naturskov, der giver gode levebetingelser for truede dyrearter som den sorte stork, vandrefalken, vildkatten og lossen. Man skal dog nok være mere end heldig for at få øje på den sky los på vandreturen. Indtil Tysklands genforening lå Stolberg og en del af Harzen i DDR. Det betød, at jerntæppet gennem Europa også trak en skarp linje af pigtråd ned gennem Harzens naturområder. For at forhindre flugt fra DDR fældede man træerne ved grænsen, og dette ingenmandsland havde en utilsigtet effekt. Det viste sig nemlig, at visse planter og dyr, der savnede luft og lys i de tætte skove, nu fik et langstrakt, åbent område at boltre sig på. I dag er der etableret en vandrerute langs den gamle grænse. Undervejs kan man stadig se enkelte rester af hegn og vagttårne, men ellers ånder alt fred og idyl på den J grønne rute.

Ruten med bindingsværk Byen Stolberg udgør et stop på den tyske temaferierute, Deutsche Fachwerkstraße, der hylder bindingsværksbyggestilen på en 3500 kilometer lang rute ned gennem Tyskland fra Stade ved Hamborg i nord til Meersburg ved Bodensee i syd. Undervejs slår ruten utallige knæk, så den i alt kommer forbi mere end 100 byer, hvor den historiske byggestil spiller en fremtrædende rolle i gadebilledet. På ruten møder man bindingsværk i alle afskygninger fra forskellige århundreder – fra det helt enkle til rigt udskårne og dekorerede variationer. Midttyskland og Harzen er godt repræsenteret på ruten, og foruden Stolberg er for eksempel Harzenbyerne Wernigerode og Quedlinburg med. Sidstnævnte er så vidt vides indehaver af den tyske rekord med sine mere end 2000 huse i stilen. Derfor virker det også oplagt, at Quedlinburg har et bindingsværksmuseum, der fortæller om byggestilens udvikling. Museet har naturligvis hjemme i et bindingsværkshus i den meget seværdige by, der ligger

0 Med sine omkring 400 velbevarede bindingsværkshuse er Stolberg et naturligt stop på bindingsværks-temaruten Deutsche Fachwerkstraße.

cirka 40 kilometer nord for Stolberg. Dyk ned i de nærmere beskrivelser af bindingsværksruten Deutsche Fachwerkstraße på www.deutscheJ fachwerkstrasse.de


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.