8| Rejser&Kultur
Kristeligt Dagblad Torsdag 30. december 2021
På vandring i hedens historie I Kongenshus Mindepark i Midtjylland kan man føle sig alene i verden blandt 1000 får. Her blev de første spæde spadestik til opdyrkningen af heden taget i 1700-tallet, og i dag giver den fredede hede med sine utallige mindesten et fint indblik i det jyske landskabs forvandlingshistorie Af Laura Kjestrup Nielsen rejser@k.dk
Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, besé den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomster myldre milevidt. Skynd dig, kom! om føje år heden som en kornmark står. Sådan skrev H.C Andersen under sin store jyllandsrejse i 1859. Teksten om hedens forvandling kender mange nok som tredje vers i sangen ”Jylland mellem tvende have”, der har sin faste plads i blandt andet Højskolesangbogen. På H.C. Andersens tid var opdyrkningen af heden allerede i gang flere steder. For eksempel i området 15-20 kilometer sydvest for Viborg, hvor Kongenshus Mindepark i dag rummer et af landets største sammenhængende hedearealer. Efter H.C. Andersens jyllandsrejse og Danmarks nederlag i krigen i 1864 tog arbejdet med at forvandle ødemark til kornmark dog for alvor fart. Hedeselskabet blev stiftet, og på et par generationer ændrede landskabet sig markant. Heden, der i 1700-tallet dækkede mere end en tredjedel af Jylland, blev opdyrket eller plantet til, og omkring 1950 var kun omkring to procent af hederne tilbage. Derfor er det i dag en særlig oplevelse at besøge et sted som Kongenshus Mindepark, hvor man kan opleve en velbevaret luns af det øde og forblæste landskab med planter som hedelyng, revling og tyttebær, der kendetegner heden.
Mindeparken i det midtjyske byder på fle-
re afmærkede vandreruter, og det kan varmt anbefales at gå et par kilometer eller mere væk fra p-pladserne og ud i det øde og flade. Indimellem titter et enkelt vindvredet træ op over lyngen, og man kan sagtens få oplevelsen af at føle sig lille og alene i det storslåede landskab. Måske møder man ikke et eneste menneske på gåturen, men man støder dog sandsynligvis på en håndfuld repræsentanter for Nordens største fåreflok på mere end 1000 firbenede uldtotter, der sørger for en del af naturplejen her. Uden græsning, afbrænding og nedskæring af buske og træer ville heden gro til, så selv en fredet hede kan ikke bare passe sig selv. En vandretur i området kan for eksempel starte ved Kongenshus Kro, hvor der er parkeringsplads og informationstavler. Den nuværende bygning er opført i 1913, mens det oprindelige Kongenshus opført af Ludvig von Kahlen i midten af 1700-tallet ikke eksisterer længere. Den mecklenburgske officer var den første til at sætte plov i heden, og hans hårde kamp mod elementernes rasen, glubske ulve og en særdeles ubehagelig godsejer, Schinkel fra Hald, bliver skildret i romanform i Ida Jessens ”Kaptajnen og Ann Barbara”, der udkom i 2020.
0 Et ensomt, vindvredet birketræ viser den typiske vindretning i det flade og øde landskab i Kongenshus Mindepark. – Fotos: Laura Kjestrup Nielsen.
Ida Jessens roman er også en sanselig og poetisk beskrivelse af hedens særlige landskab. Og hun er langtfra den første forfatter, der har taget heden under kærlig behandling. Særligt kendt er Steen Steensen Blicher for sine noveller, der bragte hedens natur og menneskeskæbner ind i litteraturen. Og en tv-udgave af en af hans kendte noveller, ”Hosekræmmeren”, er faktisk filmet i en markant slugt i heden i den sydligste del af Kongenshus Mindepark. Mens Ludvig von Kahlen efter mange år opgav sin kamp for at opdyrke heden ved Kongenshus, fulgte flere hundrede tyske bønder i hans fodspor. De levede et slidsomt liv med base i kolonistbyerne Grønhøj og Havredal, og den karrige hedejord var en livslang udfordring. Dog havde de tyske indvandrere held med en afgrøde, nemlig kartofler. De blev derfor kendt som kartoffeltyskerne og kan efter sigende tage æren for at have indført den senere så populære knold til Danmark. Tyskerne kom i sidste halvdel af 1700-tallet til en barsk og ugæstfri egn, så det er ikke underligt, at de holdt sig for sig selv. Helt indtil 1870 blev der prædiket på tysk i Frederiks Kirke, der blev opført mellem de to første kolonistbyer. Ved Grønhøj Kro få kilometer fra Kongenshus Mindepark kan man besøge en udstilling om kartoffeltyskernes historie. Her er desuden også Morten Korch-museum i kroens staldbygninger. I 1913 opkøbte købmanden Hans Dall et større areal ved Kongenshus og omdannede stedet til en rensdyrpark. Dyrene blev passet af en vaskeægte lapfamilie, og det var et stort tilløbsstykke, indtil parken måtte lukke 10 år senere, fordi renerne blev syge. Kongenshus blev dog ikke glemt. For i første halvdel af 1900-tallet kom der fokus på fredning og beskyttelse af de sidste større hedeområder, og Kongenshus Hede blev derfor fredet i 1943. Mindeparken blev indviet et tiår senere, og mindedalens flotte slugt med de mere end 500 mindesten udgør kulissen for en stemningsmættet vandring gennem historien. De 434 sognesten bærer navnene på flere end
0 Midt i mindedalen finder man mødepladsen med mindesten for spidserne inden for hedeopdyrkningen i Danmark. Der er dog også blevet plads til mindesten for digtere som Steen Steensen Blicher og Jeppe Aakjær.
1200 bønder, der som de første satte plov i den hårde hedejord. Hertil kommer en række herredsten med poetiske inskriptioner. Midt i mindedalen danner 87 sten rundkreds. Her optræder navnene på foregangsmændene for hedeopdyrkningen som eksempelvis Hedeselskabets medstifter og første direktør, Enrico Mylius Dalgas. Med tiden er der dog også blevet plads til kritikere af den massive forvandling af landskabet. Således blev der for få år siden opsat en mindesten for digteren Jeppe Aakjær, der i begyndelsen af 1900-tallet var en af Hedeselskabets mest indædte modstandere. På en måde virker det lidt malplaceret, at naturelskeren Aakjærs navn står side om side med de mænd, han kæmpede imod. Gad vide, hvad digteren selv ville have ment om den placering? Verset på Jeppe Aakjærs mindesten lyder: Brød skal du hente fra muldmarkens bund Vidsyn og fred på min drømmende hede. J
Godt at vide 3 3Kongenshus Mindepark er en selvejende institution med det formål at mindes hedens opdyrkere.
3 3For besøgende er der fine faciliteter i form af informationstavler, picnicborde, toilet, shelters og udkigstårn.
3 3Den gratis udstilling ”Hedens Ansigter” findes ved parkeringspladsen ved Kongenshus Kro på adressen Vestre Skivevej 142, 8800 Viborg. 3 3Der er tog fra Viborg og Skive til Stoholm, hvor vandreruten Kalk Kaminoen begynder. Bussen mellem Viborg og Herning stopper desuden i Skelhøje. 3 3Der er mulighed for overnatning på Kongenshus Kro samt i hytte ved Grønhøj Kro. Hvis man da ikke vil overnatte under jorden i Daugbjerg Kalkgruber.
