MAD & KROP
AF MARIANNE PALM
Når neurologer og psykiatere fra ind- og udland – mest udland – interesserer sig for især børn med ADHD, og om der er nogen muligheder for en mere bred tilgang til at hjælpe børnene, kan man ikke undgå at støde ind i forskningen på fedtsyrer. I Italien har børnespecialisten Dr. Matteo Alessio, som er uddannet i neurologi og psykiatri, beskrevet tre drenge, som minder meget om alle de andre drenge, han møder i sin klinik. Som du vil kunne læse her, er behovene forskellige, og der er gjort plads til de individuelle forskelle.
C
ase rapporten, som det kaldes, er skrevet helt uafhængigt af økonomiske interesser og er skrevet, fordi børnelægen gerne ville dele sine erfaringer med kolleger. Vi har fået lov til at læse med ... Aleksander, for ung til at få medicin Aleksander var 4 år og 7 måneder gammel, da han første gang var til børnepsykiater. Aleksander var en urolig dreng, der havde svært ved at lege både med børn og voksne, fordi han hele tiden ville skifte til en ny leg.
20
Andre forældre så ham som uopdragen, fordi han ikke kunne indgå i normale legeaktiviteter, og diagnosen med ADHD blev også underbygget af, at han havde flere fald og skader end andre børn, fordi han meget let blev ukoncentreret i forhold til andre børn på hans alder. Som spæd var han også konstant i bevægelse og var også for urolig til at spise større måltider, hvilket førte til utallige måltider i løbet af dagen. Rent mentalt var han alderssvarende, men også i vuggestuen var der fuld fart på, og han var god til de mere grovmotoriske bevægelser, mens det ikke gik så godt med finmotorikken. Alle typer af tests blev udført, men
// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.