DEN GRØNNE POTE
DANMARKS FARLIGSTE DYR Er du og dine kæledyr beskyttet mod flåter?
AF KENNETH OG CHARLOTTE DINESEN
Vi har skrevet om det før, men det er så vigtigt at gentage. Der findes nemlig mange midler på markedet mod flåter. Desværre er mange af dem yderst giftige for vores dyr. Disse midler er klassificeret som pesticider/insekticider. Der er tilmed tale om giftmidler, der er blevet forbudt at bruge som sprøjtemidler i landbruget. Her kan midlerne fibronil og fluralaner blandt andet nævnes. Disse midler er typisk midler, som gives til hunde og katte i form af piller eller „spot on“. „Spot on“ gives i dyrets nakke og langs rygsøjlen ned til haleroden, og pillerne er til oralt brug. Hvis man dykker ned i de forsøg, der er lavet, som lægger til grund for godkendelsen af disse, ser man, at de er skræmmende små og mangelfulde. Bivirkninger ved giftige flåtmidler Nogle af de påvirkninger, vores dyr kan få, og som er indberettet, er blandt andet: rysten, mindre anfald med savlen, neurologisk påvirkning, nyresvigt. Det er heldigvis sjældent, men hvis leveren kommer på overarbejde på grund af eventuel anden medicin eller forkert kost, kan flåtmidlerne også påvirke dyrenes hormonsystem.
64
//
Hvad kan vi så gøre i stedet? Der findes mange naturlige alternativer til giftmidler, fx lavendel og geraniol. Geraniol er et naturligt udtræk fra planter, der virker forebyggende. Der er også æteriske olier som lavendelolie, rosmarinolie og citrongræsolie, som er supereffektivt mod flåter. Et andet produkt, der er kommet på helsehylderne, er Novermin. Et spot on-produkt mod alle parasitter, og som indeholder lareninsyre, der naturligt forekommer i kokos olie, samt margosa-ekstrakt (fra Neem). Det kommer ikke længere end til det øvre hudlag og kommer derfor ikke rundt med blodet og forbi leveren i samme omfang som andre produkter. Det holder en måned, mens andre sprays holder en uge. Rav, magneter og keramiksten Lav et ravhalsbånd, eller køb et hos os. Magneter, rav og keramiksten, som man kan sætte i hundens eller kattens halsbånd. Her skabes et magnetisk felt om vores dyr, der forvirrer flåter, muligvis på grund af den negativt ioniserede magnetisme.