KROP & MAD
7 fejl kvinder laver, når de træner
Kvinder er meget forskellige, men alligevel laver vi mange gange de samme fejl, når vi træner. AF MONTSERRAT FARRÉ HERNÁNDEZ
Men det er også rigtigt, at vi får mange forkerte beskeder, om hvordan en sund krop skal se ud. Én af disse beskeder er, at vi skal ligne en ultratynd model, og det er helt forkert. De ekstreme diæter, mange modeller spiser, er under 1.000 kalorier, så de kan holde sig meget tynde, men de er også svage, og desværre lider rigtig mange modeller af spiseforstyrrelser og metaboliske problemer. Vi har faktisk ikke brug for at sammenligne vores krop med andre kvinder, men hvis vi har brug for en model til inspiration, er det bedre at bruge en atlet. En smuk og funktionel krop med former, styrke og skønhed. Og jeg taler ikke om at have kæmpestore muskler, nej, jeg taler om at have nogle gode funktionelle muskler, der korrekt understøtter vores krop og giver os mulighed for let at udføre vores daglige aktiviteter.
Stærke muskler betyder stærkere knogler og derfor mindre risiko for knogleskørhed, en vigtig pointe at tænke på. Ud over det forbedrer muskler insulinfølsomheden, reducerer ophobning af fedt og forebygger dermed sygdomme som diabetes type 2. Muskler øger også det basale stofskifte, hvilket hjælper os med at forbrænde flere kalorier i hvile, og mens vi sover. Muskler forebygger ligeledes sarkopeni, muskeltab med alderen. Dvs. at stærke og funktionelle muskler har rigtig mange fordele og hjælper os til at være mere sunde og at opnå det, vi alle drømmer om, nemlig at fortsætte med at være funktionelle, og at vi kan klare os, når vi bliver ældre. Og ja, selvfølgelig ser det dejigt ud med muskler, også på en kvindekrop.
SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.
// 71