RA
KT
S
EN
KING N
EW
EA
V LI OM O
Hvordan kan du opbygge et kompetent immunforsvar?
BR
I M M U N F O R S VA R
BLADSEK
ST
Et kompetent immunforsvar er langt mere gavnligt end et hyperaktivt et.
Infektioner har eksisteret i al den tid, livet har udviklet sig her på vores smukke planet: Der er utallige mikroorganismer, virus, bakterier, svampe og parasitter, som planter, dyr og mennesker må lære at sameksistere med.
AF EVA LYDEKING
Når der kommer en ny bakterie eller virus i omløb, er det altid mere belastende, fordi ingen har udviklet naturlig immunitet, og de med underliggende risiko, oftest inflammatorisk betingede lidelser i hjerte-kredsløb, nyrer, lunger, diabetes, får mere alvorlige forløb, når de bliver smittet. Fordi kroppen i forvejen er i en proinflammatorisk tilstand, ofte en kombination af alder og underliggende sygdom. Hvad sker der i kroppen under en infektion? De fleste mikroorganismer kommer ind i kroppen via slimhinderne i luftvejene, blæren eller underlivet, og her vil mikroorganismerne:
1
Møde slimhinde IgA (immunoglobulin A) – som tit kan forhindre videre indtrængen. Hvis der er et effektivt IgA-niveau, bliver man enten ikke eller kun lidt smittet. Op til et par procent af befolkningen har IgA-mangel og er derfor mere sårbare.
2 2
a. Bakterier vil blive mødt af det medfødte forsvar i form af hvide blodlegemer og ædeceller, som så tager første del af processen, indtil anden del, det specifikke forsvar, er oppe i aktivitet. b. Virus kan kun formere sig inden i cellerne, så når virus er trængt ind i et stort nok antal celler (via forskellige adgangsveje), vil immunforsvaret først mobilisere interferon-proteinerne, så T-celle-respons og
18
//
sidst B-celle-respons med antistofdannelse. Nogle virusinfektioner giver mange døde celler/vævsskade, men bliver overstået, andre bliver i kroppen i årevis i en ny balance med immunforsvaret. Et effektivt medfødt forsvar stopper infektionen.
3
Det specifikke forsvar sørger for langtidsimmuniteten – denne kan dannes både i T-celle-systemet (infektionsspecifikke T-celler) og i B-celle-systemet med antistofdannelse i IgM (første fase) og IgG (næste fase) samt hukommelsesceller. Et velfungerende immunsystem stoler på, at hukommelsescellerne kan iværksætte gendannelse af antistoffer, næste gang man møder den samme infektion, idet det ikke er specielt gunstigt at gå rundt med høje antistofniveauer i mange år (for en enkelt infektion), da det beslaglægger ressourcer og dræner fleksibiliteten. Ca. 10 pct. i en befolkning er svage i forhold til antistofdannelse, så man kan aldrig opnå 100 pct. antistofbaseret immunitet. Der er en lang række af (medfødte) genkendelsessystemer i det medfødte forsvar, aktiverings-, kommunikations- og reguleringsmolekyler i spil. Derfor kan det være vanskeligt at forudsige individuelle immunologiske reaktioner på infektioner. Nogle klarer næsten alting let, andre har tendens til træge, langtrukne forløb eller overdrevne inflammatoriske reaktioner (cytokin-storm med oxidativ-stress-betinget-celle eller vævsskade til følge eller autoimmunitetslignende reaktioner).
