KOST TILSKUD
Sunde skoleelever får brugt deres
evner og talenter bedre Alle unge har evner og talenter. Det er mantraet i organisationen Landsforeningen Talentspejderne. I samarbejde med nogle af landets førende læringseksperter har de udviklet et talentprogram, som hjælper skoletrætte, sårbare og udsatte skoleelever i 7.-9. klasse til personlig udvikling og til at klare sig bedre i skolen, så de bliver uddannelsesparate. AF TOM THINGGAARD PEDERSEN
De unge mødes med en frivillig 24 gange i ca. halvanden time om ugen i fx virksomheden, hvor den frivillige arbejder, eller på et bibliotek i nærområdet. Sammen går de det lettilgængelige undervisningsmateriale igennem og følger en nøje beskrevet guide. Vi fokuserer indledningsvist på alt det, den unge er god til. Vi finder deres læringsstile, interesseområder og karakterstyrker og hjælper den unge til at styrke disse egenskaber. Der arbejdes med at få opbygget de unges selvværd og selvtillid. For eksempel er et af omdrejningspunkterne på de ugentlige møder den unges hjerne. Mange af de unge bliver overrasket over at høre, at de har over 100 milliarder hjerneceller. Hver af disse hjerneceller har i snit mellem 1.000 og 10.000 forbindelser til andre hjerneceller. Ingen computer kan håndtere så mange forbindelser. Jo flere forbindelser, jo klogere bliver man. Hver gang de unge tør udfordre sig selv
56
//
– også med det, der er svært – bliver der skabt flere forbindelser. Det giver uanede muligheder for de unge, hvis de vil noget med sig selv og vil lægge energi i det. Blot denne lille information hjælper de unge til at forstå, hvorfor det er godt, hvis de kan udfordre sig selv. Det giver dem også troen på sig selv. Efterhånden som de to lærer hin anden at kende, opbygges tilliden. Nu kan den frivillige så tale med den unge om det, der er svært i livet. Oftest handler det blot om ganske almindelige teenageproblemer, som kan være svære at tale med forældrene eller lærerne om. Så er en frivillig „talentspejder“ meget mere neutral at tale med, fortæller Talentspejdernes sekretariatschef, Tom Thinggaard Pedersen. Organisationen har hjulpet næste 1.000 elever videre til uddannelse og job i de snart 10 år, foreningen har eksisteret. Ud over at fokusere på den unges evner og talenter bliver der også talt
om mad, og hvilken betydning det, man spiser og drikker, har på de resultater, man får i skolen. De får udleveret en kogebog, „Sund mad for unge – let at lave“, som er udviklet i samarbejde med kostkonsulenten Frede Bräuner. Heri findes der over 25 forskellige sunde retter, som er lette og enkle at lave. Hver ret har maksimalt tre hovedingredienser. Det er nemt at overskue, og retterne kan laves hurtigere, end den tid det tager at gå ned i en fastfoodbutik. Derudover får de unge gratis udleveret vitaminer (Maximum), fiskeoliepiller (Ecolomega) og vegetabilsk D3, sponseret af Natur-Drogeriet, under hele talentforløbet. Det er der en god grund til. Mange af nutidens unge mangler fx D-vitamin. Det skyldes, at de unge sidder mere inden døre end nogensinde før. De bruger meget tid på at sidde inde og spille computerspil, se tv-serier på Netflix eller chatte med vennerne. De fleste får trods det nok