I N F E K T IO N E R
Når en simpel forkølelse bliver til bihulebetændelse En ud af mange årsager til, at jeg blev biopat i det gode år 1984, var mit forkølede liv. Gennem barndommen vekslede jeg mellem alt fra blærebetændelser, underlivsbetændelser til bihulebetændelser og tarmkatar.. Ingen så nogen sammenhænge, og da jeg røg på Grindsted Sygehus som 18-årig med ondt i maven, og ingen spurgte, hvad jeg egentlig havde spist, så kørte jeg hjem igen. Til kollektivet i Billund på min udborede Puch Maxi. Og så kørte jeg ad en helt anden sti end hospitalsvejen … AF MARIANNE PALM
Nu skal denne lille artikel ikke handle om tarmkatar og om, hvordan jeg på Grindsted Gymnasiums HF levede af spaghetti – og kun spaghetti – i de 14 dage, jeg lavede andenårsopgave. Den skal handle om, at jeg i årene før mit udbrud af tarmkatar havde vandret fra næselæge til næselæge for at blive udboret med diverse instrumenter, hvor de forsøgte at få has på min bihulebetændelse. Lad mig takke jer alle. Både tarmlæger og næselæger, for undersøgelserne var skrækkelige for en kun 18-årig, og det fik min hjerne til at tænke i nye baner. Hvorfor får man bihulebetændelse? Var det bare at undgå at blive forkølet? Eller kunne der være nogle andre mekanismer, som de danske læger ikke havde opdaget? Ach du lieber Augustin. Jeg kunne ikke tysk dengang, det kan jeg stadigvæk ikke, men det gik op for mig, at lige nede på den anden side af grænsen boede der læger, som ligesom mig tænkte lidt anderledes på hele sundhedsfænomenet end her i den lokale andedam. De så, hvordan gammelkendte lægeurter kunne gøre en forskel, de så, hvordan bl.a. C-vitamin var vigtig for immunsystemet, og
66
de så også, at det immervæk er lettere at forebygge end at forsøge at helbrede. Klog blev jeg af skade. Jeg opdagede, at mælkeprodukter gjorde både bihulebetændelser og tarmkatarer værre, jeg opdagede også, at jeg spiste alt for lidt mad som vegetar. Godt nok fik vi grøntsager og korn i vores kollektiv, men vi fik også masser af yoghurt og oste. Da de blev droppet, manglede der ligesom noget på tallerkenen. Krydderier brugte man mest i boller med karry, en ret, min lillesøster altid skulle have på sin fødselsdag, og lige så meget som jeg elsker hende, lige så lidt kunne jeg lide de der kogte kødboller i gul sovs. Der gik derfor år og dag før jeg opdagede, hvad krydderier kunne gøre for kroppen. Lige bortset fra pebermynteolien, som jeg flittigt brugte i dampbade, når de smertende bihuler ødelagde min dagligdag. Alt imens jeg aldrig fik lært tysk i Grindsted og flyttede tilbage til København, blev der udviklet fine naturlæ-
// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.
