DET HOMØOPATISKE HJØRNE
OPBYG FÆSTNINGEN
!
„Det er er en svær tid, som vi lever i“, fristes man næsten til at synge i disse tider.
SVAR FRA Thomas Kjærsgaard Lægemiddelkonsulent og heilpraktiker
Fokus i den aktuelle sundhedsdebat ligger nærmest udelukkende på en kommende vaccine og nærmest ikke på at opretholde et velfungerende immunforsvar. Jeg er meget vel klar over, at den korrekte vaccine er det eneste, der giver næsten 100 pct. immunitet, ud over selvfølgelig at have haft sygdommen og dermed naturligt at have dannet antistoffer. Dog vil det altid være sådan, at et godt immunforsvar er ligesom en voldgrav og ringmur omkring et slot. Det udgør første forsvar mod, hvad der end kommer af fremmede organismer mod os. Det være sig bakterier, vira, allergener, svamp etc. Jeg ser for tiden tit en bestemt type klienter. Det er mennesker, der ønsker at bevare et godt immunforsvar, men frygt, hjertebanken, svedeture og tankemylder over tidens restriktioner, både privat, socialt og arbejdsmæssigt, gør, at de skranter. Bekymringer er nemlig medvirkende til at øge tilfælde af simple infektioner, fordøjelsesproblemer, dårlig søvn/træthed og nedtrykthed. Faktisk er salget af naturlige „antistressmidler“ steget betragteligt siden marts ifølge flere butikker, jeg taler med. Det kan være alt fra tilskud med perikon og baldrian til homøopatiske lægemidler som Nervoheel og Neurexan. Til at skabe balance i kroppen producerer vi forskellige hormoner. Ordet „hormon“ er græsk og betyder „at sætte i gang“. Vi skal faktisk sættes i gang 24/7 for at fungere optimalt. Men det er ikke samtlige processer og hormoner, der skal kickstartes hele tiden.
88
Vi har to hormoner, der er tæt forbundet til stresssituationer. Det er kamp-/flugthormonet adrenalin og langtidsstresshormonet kortisol. Begge bliver produceret af binyrernes henholdsvis marv og bark og på initiativ af hjernens hypofyse og hypotalamus, der styrer mange af de funktioner, som kører uafhængigt af vores vilje. Og det er netop denne selvstændigt kørende del af vores hjerne og nervesystem, der giver besked til binyrerne om, at de skal producere flere stresshormoner, fordi den opfatter, at der er overhængende farer, men også når der er frustrationer, træthed og angst. Stresshormoner påvirker nærmest hele kroppen. Dvs. kredsløb, hjerte, nyrer, lunger, lever, muskler og ikke mindst immunforsvaret. For store mængder af stresshormoner kan give psykiske sygdomme, øget infektionstilbøjelighed, autoimmune sygdomme, dårligt kredsløb, hjertesygdomme, nedbrydning af hjernen og nogle former for kræft. Mange kender også til, at fx herpessår, mavekatar, manglende koncentration og psoriasis blusser op i stressede perioder. Det er således et kæmpe dilemma, at stress over vores situation og fremtid gør, at vores immunforsvar forringes. Specielt nu, hvor vi har allermest brug for det op til den kolde tid. Man kan sige, at frygten for en angribende sygdom gør, at vores „voldgrav“ og „ringmur“ forfalder og derved giver fri adgang til „slottet“ – vores krop. Stresshormoner har nemlig stor indflydelse på immun- og inflammationsprocesser. For meget kortisol hæmmer specielt udviklingen af den del af immunforsvaret, der kaldes lymfocytter. Kort fortalt har vi to typer lymfocytter. B-lymfocytter, der danner antistoffer (immunglobuliner) mod bakterier og vira, samt T-lymfocytter, der bl.a. sørger for at holde hele immunforsvaret aktivt ved at udskille immunstimulerende stoffer (interleukiner), indtil angrebet/infektionen er helt overstået. Stress fremmer yderligere flere proinflammatoriske proteiner, der i forhøjede mængder bl.a. belaster immunforsvaret, giver kronisk inflammation og mange autoimmune sygdomme.
// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.
