Marianne og Mogens Brandt Jensen
Skrivevejen Lærervejledning
Dansk · 3. klasse · Lærervejledning
3
Marianne og Mogens Brandt Jensen
Skrivevejen
3
Lærervejledning
9788723549877_Indhold.indd 1
28.06.2021 15.05
Lærervejledning til Skrivevejen 3 En titel i serien Skrivevejen © Alinea Forfattere: Mogens og Marianne Brandt Jensen Redaktion: Dorte Sofie Mørk Emus Design: Jytte West/Westdesign Illustrationer: Jan Solheim Trykt hos Livonia Print 2. udgave, 1. oplag 2021 ISBN 9788723549877
FSC©-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder. Webressourcer: skrivevejen.alinea.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. alinea.dk
9788723549877_Indhold.indd 2
28.06.2021 09.52
Indhold Skrivevejen 3
4
Skrivevejen
5
Skrivningens funktioner
6
Lærerens vejledning
7
Evaluering og skrivemål
9
Skriverutiner og arbejdsvaner
13
Logbog
15
Grammatik og sprogligt arbejde
16
Ordforråd
16
Håndskrift
18
Side for side-vejledning
20
Litteraturhenvisninger
62
Oversigt over kopiark
63
9788723549877_Indhold.indd 3
28.06.2021 09.52
Skrivevejen 3 Skrivevejen 3 er et materiale til den skriftlige del af danskundervisningen. Det henvender sig til elever i 3. klasse og opfylder de færdigheds- og vidensmål, som er angivet for klassetrinnet i Fælles Mål under kompetenceområdet Fremstilling, der omhandler det at kunne udtrykke sig på skrift. Skrivevejen 3 består af følgende elementer: • Et elevhæfte, der indeholder oplæg til skrivning, sprogligt arbejde og ordforråd. • En lærervejledning, der gør rede for tankerne bag materialet, og som rummer arbejdsforslag, idéer og kommentarer til de enkelte opgaver i elevhæftet. • Websitet skrivevejen.alinea.dk med tavlebøger, supplerende ressourcer og træningsøvelser. Ikonet i elevhæftet markerer, at der findes ressourcer eller øvelser på sitet. • 1 plakat med talemåder. • Håndskrift 3, et hæfte til at øve skrivning af de små og store bogstaver i grundskrift. Formålet med Skrivevejen 3 er: • at give eleverne skrivelyst. • at inspirere og støtte eleverne i deres skriveudvikling. • at udvikle elevernes skrivekompetencer. • at udvide elevernes ordforråd. • at udvikle elevernes sprogforståelse. Skrivevejen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og støtter elevens skrivning ud fra de forudsætninger, eleven har. Der lægges vægt på, at eleven skriver for at kommunikere, påvirke, udtrykke følelser, oplevelser og tanker. Vejledning er et nøgleord i Skrivevejen. Lærervejledningen anviser, hvordan læreren kan vejlede og modellere for eleverne. Eleverne skal vejledes i, hvordan de skal gribe de forskellige skriveopgaver an, og de skal lære strategier og modeller, som de kan bruge i deres skrivning. Sprogforståelse, arbejde med ordforråd og grammatisk indsigt har høj prioritet. Skrivevejen 3 dækker den del af danskundervisningen, som arbejder med den frie skrivning og det sproglige arbejde. Skrivevejen kan anvendes sammen med enhver form for læsemateriale. Arbejdet med Skrivevejen 3 Skrivevejen 3 er delt i tre områder, som er vist med farverne blå, lilla og grøn. Blå: Skriveopgaver i forskellige genrer Lilla: Ordforråd og sprogligt arbejde Grøn: Ordklasser og grammatik
4
9788723549877_Indhold.indd 4
Lærervejledning Skrivevejen 3 · Alinea
28.06.2021 15.06
Skrivevejen Skrivevejen bygger på de seneste årtiers forskningsresultater omkring børns læseog skriveudvikling. Resultater, der blandt andet peger på, at et samspil mellem de to skriftsproglige indlæringsprocesser, skrivning og læsning, er værdifuldt for skriftsprogsindlæringen, da de støtter og supplerer hinanden og derved danner det bedste fundament for, at eleverne får det ønskede udbytte af undervisningen. Andre forskningsresultater og undersøgelser peger på, at kendskab til de forskellige skrivegenrer er en stor hjælp for eleverne, når de skal læse og selv skrive tekster. Derfor er der i Skrivevejen fokus på genrekendskab, og elevernes kendskab til genrer er en vigtig del af arbejdet i Skrivevejen. Elever, der starter i 3. klasse, er normalt godt i gang med deres skriveudvikling, men der kan være store individuelle forskelle på, hvor langt de er kommet i udviklingen. Derfor bør der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Læreren skal vide, hvor langt hver elev er i sin skriveudvikling og have kendskab til, hvordan skriveudviklingen forløber for at kunne støtte eleven. Eleverne skal opmuntres til at skrive med de forudsætninger, de har, og de skal erfare, at det, de skriver, anerkendes, for gennem skriveforsøg udvikler eleverne deres skrivekompetencer. For at lære at skrive skal man skrive meget og med forskellige skriveformål. Det betyder, at læreren skal udnytte enhver mulighed for at få eleverne i gang med at skrive. I Skrivevejen 3 er der et stort og varieret udvalg af oplæg, der sætter eleverne i gang med at skrive. Eleverne kan skrive alene, i makkerpar eller sammen med læreren. Fællesskrivning, hvor eleverne giver forslag til indhold, mens læreren skriver teksten, fungerer som model for elevernes selvstændige skrivning og udvider deres kendskab til ord og sætningsopbygning. Gennem arbejdet med fællestekster gør eleverne nyttige erfaringer, som de kan bruge i deres egen skrivning. Vejledning af eleverne før, under og efter skrivningen vægtes meget højt. I lærervejledningen opfordres der til, at hver skriveopgave indledes med en samtale, for at eleverne bliver bevidste om, hvad de kan skrive og får klargjort deres tanker, så alle har de fornødne ideer. Nye skriveområder og læringsstrategier skal modellereres og stilladseres for eleverne, før de selv skal forsøge sig. Elevernes skriveforsøg bør opmuntres og anerkendes, så de oplever, at det, de skriver, er betydningsfuldt og bliver læst af andre eller læst op for andre. I Skrivevejen er holdningen, at eleverne kan skrive alt, men de kan ikke skrive alt korrekt. Det er vigtigt, at elevernes skrivning ikke hæmmes af for strenge krav om korrekt stavning. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke skal arbejdes med elevernes retstavning. At elever på de første klassetrin skriver ordene, som de siger dem, er naturligt, for det er en del af deres staveudvikling. For at hjælpe eleverne videre i deres staveudvikling hen imod en mere korrekt stavning, skal der sættes fokus på de staveområder, som eleverne skal til at lære. Dette arbejde kan gøres sideløbende med den frie skrivning.
Lærervejledning Skrivevejen 3 · Alinea
9788723549877_Indhold.indd 5
5
28.06.2021 09.52
Elever, der starter i 3. klasse, skal ifølge målene kunne beherske den lydrette stavning og begynde at arbejde med at tilegne sig den alfabetiske stavning. For at hjælpe eleverne videre i deres staveudvikling hen imod en mere korrekt stavning skal der sættes fokus på de staveområder, som eleverne skal til at lære. Det er staveområder som drilske vokaler, dobbeltkonsonanter og stumme bogstaver. Dette arbejde kan gøres sideløbende med den frie skrivning. Denne del af den skriftlige danskundervisning er ikke med i Skrivevejen, men der bør arbejdes med den, fx i Stavevejen 1. Stavevejen 1 supplerer Skrivevejen 3, og sammen dækker de to materialer hele den skriftlige del af danskundervisningen. Andre stavematerialer eller måder at arbejde med stavning på kan naturligvis også bruges sammen med Skrivevejen 3.
Skrivningens funktioner Evnen til at udtrykke sig skriftligt er i dag vigtigere, end den nogensinde har været. Overalt i samfundet er der et stigende behov for, at vi kan kommunikere ved hjælp af det skrevne ord, så det er vigtigt, at undervisningen er målrettet mod at give eleverne mulighed for at klare sig så godt som muligt i denne kommunikation. Vi skriver for at kommunikere, for at påvirke, for at fastholde tanker, for at fortælle eller for at lære. Vi skriver på forskellige måder – i forskellige genrer – afhængigt af, hvilket formål vores skrivning har. På dette trin kan elevernes skrivning deles i følgende hovedgrupper: •
•
•
•
6
9788723549877_Indhold.indd 6
Eleven skriver for at udtrykke tanker, meninger og følelser. Hensigten kan være at skabe klarhed for at få en større forståelse for verden. Eleven skriver til sig selv og tænker ikke på, om der er andre, som skal læse det skrevne. Teksten har ikke andre modtagere end eleven selv. Eleven skriver for at lære. Hensigten er at fastholde fakta og gennem skrivningen skabe klarhed over indholdet af det skrevne. Eleven skriver for at fremme sin egen læring, og modtageren er også her eleven selv. Eleven skriver for at kommunikere med omgivelserne. Hensigten er at viderebringe information eller at fastholde kontakt til andre personer. Her skriver eleven til en modtager og vil derfor tilpasse sin tekst efter modtageren. Det kan være beskeder, breve, brevkort, e-mail, sms-beskeder, chat, personlige beretninger m.m. Eleven skriver for at påvirke, overtale, for at få indflydelse, for at vurdere, argumentere og drøfte med andre. Eleven kan skrive i forskellige genrer for at opnå sit mål over for modtageren. Det kan være beskeder, breve, brevkort, e-mails, sms’er, chat, læserbreve, anmeldelser, blogindlæg, likes, annoncer, plakater m.m.
Lærervejledning Skrivevejen 3 · Alinea
28.06.2021 09.52
Lærerens vejledning I lærervejledningen er det flere gange nævnt, at vejledning er et nøgleord i arbejdet med Skrivevejen. At læreren vejleder er en nødvendig forudsætning for, at eleverne kan få succes med de enkelte opgaver og dermed få et udbytte af arbejdet, der støt og roligt forbedrer deres skrivekompetence. Dette afsnit vil give forslag til, hvordan læreren kan vejlede. Før den frie skrivning Før eleverne på egen hånd skal besvare en opgave i elevhæftet, er det vigtigt, at læreren vejleder om, hvilke muligheder og krav opgaven rummer. Det kan ske gennem samtaler, hvor eleverne og læreren kan komme med forskellige forslag til opgavens løsning. Elever, der har vanskeligt ved selv at finde på, kan få inspiration ved at lytte til kammeraternes og lærerens ideer. I en tekstsamtale udforsker eleverne en modeltekst sammen med læreren for at undersøge de forskellige elementer, en tekst består af. Det kan være at undersøge genretræk eller diskutere sprogbrug. I samtalen sættes der fokus på et eller flere områder, som eleverne efterfølgende skal lære at bruge i deres egen skrivning. Når en ny opgavetype introduceres Hver gang en ny type skriveopgave introduceres, bør opgaven modelleres for eleverne. At modellere betyder her, at eleverne får vist, hvordan de kan besvare den nye opgavetype. Modellering, hvor lærer og elever i fællesskab løser en opgave, giver eleverne en model, de kan arbejde ud fra. Næste gang eleverne skal skrive opgaver af den type, kan der henvises til opgaven og samtales om, hvordan man kan gøre, før eleverne starter på egen hånd. Erfaringer viser, at flere elever, end man skulle forvente, har behov for en sådan modellering. Det er nødvendigt, for at alle oplever at skrive gode besvarelser og hele tiden udvikler deres skrivekompetence. I elevhæftet er der til skrivegenrerne en gennemgang af en modeltekst ud fra et skema, der i punktform undersøger teksten for de forhold, der er karakteristiske for den særlige genre. Når eleverne efterfølgende selv skal skrive en tekst inden for den aktuelle genre, møder de skemaet igen, så de ved hjælp af det kan planlægge deres tekst ved at udfylde skemaet. Planlægningsskemaet virker som en stilladsering af opgaven, fordi eleven hjælpes gennem de forskellige trin, teksten skal bestå af. Under skrivning Mens eleverne skriver, kan de også have behov for vejledning. Elever, der er gået i stå under skrivningen, kan hjælpes i gang igen ved, at læreren stiller dem gode spørgsmål – spørgsmål der opstår i øjeblikket, og som kan motivere dem til at gøre en yderligere indsats. Spørgsmål, der går interesseret og nysgerrigt ind i teksten og tager udgangspunkt i den: Hvad sker der så? Hvad nu hvis…? Hvad Lærervejledning Skrivevejen 3 · Alinea
9788723549877_Indhold.indd 7
7
28.06.2021 09.52
er årsagen til det? Hvad er der sket før? Hvad mener du med det her? Det er spørgsmål, som kan inspirere eleven til at skrive noget mere eller til at skrive på en anden måde. Nogle elever kan have behov for at blive puffet lidt til at gøre deres arbejde helt færdigt, og hertil er spørgsmålene også velegnede. Selvfølgelig skal læreren hele tiden have for øje, hvilke krav der med rimelighed kan stilles til den enkelte elev og dermed, hvornår læreren og eleven skal være tilfreds. Når læreren løbende følger med i elevernes skrivning, ved læreren som regel også, hvad den enkelte elev kan og er ved at lære sig og skal udfordres med. Når et nyt område eller en genre er introduceret og modelleret for eleverne, skal de enkeltvis øve sig i at bruge det. Individuel skrivning er vigtig, for at eleverne får mulighed for at øve sig i at bruge det, de er ved at lære. Der bør være tid til, at eleverne styrker deres skrivning, om ikke hver dag så i hvert fald hyppigt. Individuel skrivning Når eleven skriver individuelt, er det lærerens opgave at vejlede og opmuntre under skrivningen og hjælpe elever, som er gået i stå. Der skal også være tid og rum til, at læreren kan sætte sig med en enkelt elev for at se på elevens skrivning og derved følge med i elevens skriveudvikling og sammen med eleven sætte nye skrivemål. Det kan i praksis gøres ved at holde skrivesamtaler med eleverne. Det er i disse samtaler, at læreren ser på, hvordan den enkelte elevs skrivning udvikler sig og taler med eleven om det, der er skrevet. Men det er også her, der evalueres og sættes nye skrivemål. Gruppeskrivning Gruppeskrivning kan være en god løsning for de elever, som har brug for at få ekstra hjælp under skrivningen. Gruppeskrivning kan følge lige efter tekstsamtalen og lærerens modellering. Sammen med læreren kan gruppen ”repetere” det, der skal læres, og læreren kan hjælpe de enkelte elever i gruppen i gang med skrivningen, ligesom eleverne kan hjælpe hinanden. Det kan være med til at skabe skrivero i klassen. I Skrivevejen er der flere store skriveopgaver, hvor eleverne skal lære at skrive med forskellige skriveformål og i bestemte genrer. Her er der faste procedurer og strategier, som eleverne skal lære, og det er læreren, der bestemmer, hvad og hvordan der skal skrives. Men det er vigtigt at understrege, at der også skal være tid til fri skrivning, hvor eleverne skriver deres egne tekster uden lærerens indblanding. Efter skrivning Når elever har skrevet et svar på en skriveopgave, har de krav på at få en reaktion på deres tekst. Det kan fx være, at teksten læses højt for nogen eller kommenteres af læreren. Når eleverne skal udvikle deres skrivekompetencer, skal de have at vide, hvad
8
9788723549877_Indhold.indd 8
Lærervejledning Skrivevejen 3 · Alinea
28.06.2021 09.52
de har gjort godt, og hvorfor det er godt, så de kan anvende det i andre tekster. På alle trin og ikke mindst på dette trin er det vigtigt, at det især er de gode ting i teksterne, der fremhæves, så eleverne får skrivelyst og mod til at skrive. Individuel vejledning af eleverne kræver tid og rum, og det kan læreren fx skaffe sig ved at vænne eleverne til at arbejde med skrivemakkere. Hvis eleverne vænnes til først at prøve selv, og derefter søge hjælp hos skrivemakkeren, før læreren spørges, giver det læreren mulighed for at fordybe sig med en enkelt elev ad gangen.
Evaluering og skrivemål Læreren, der underviser og følger eleverne, vil gennem den daglige undervisning få et billede af, hvordan den enkelte elevs skriveudvikling forløber. Læreren vil derfor have en fornemmelse for, hvor hver elev er kommet i skriveudviklingen. Det er vigtig viden, for den er forudsætningen for, at læreren kan undervise eleven på det niveau, eleven aktuelt befinder sig på. Ved opmærksomt at følge elevernes skrivning får læreren et godt indblik i den enkelte elevs skriveudvikling. Det, eleven skriver på egen hånd uden støtte fra lærer eller makker, afspejler den viden, eleven har om skrivning på det aktuelle tidspunkt. Der er derfor god grund til at følge med i elevens skrivning. Ud fra det, eleven skriver, kan læreren se, hvad eleven kan på et givet tidspunkt og hjælpe eleven videre i skriveprocessen ved at tage udgangspunkt i elevens forudsætninger. Én eller et par gange i løbet af et skoleår kan man lave en mere grundig og bredere favnende evaluering af elevernes skrivefærdigheder på baggrund af de tekster, som eleverne skriver i Skrivevejen. For at få et billede af hvad eleverne kan i forhold til de opstillede mål, kan man undersøge teksterne ud fra fokuspunkter, som er relevante i 3. klasse. Fokuspunkterne er udtryk for, hvad eleverne skal kunne, men også udtryk for hvad eleverne skal i gang med at lære. Man kan altså ikke forvente, at elever i 3. klasse kan honorere alle kravene i de syv fokuspunkter, som er opstillet på næste side, men det er områder, eleverne skal arbejde med på dette trin. Fokuspunkterne er overskrifter, der dækker over flere detaljer. Detaljer, som læreren er nødt til at kende til og vurdere, før der skal tales om elevens tekst.
Lærervejledning Skrivevejen 3 · Alinea
9788723549877_Indhold.indd 9
9
28.06.2021 09.52
Fokuspunkter
Detaljer
Skriver med tydelig begyndelse, midte og slutning.
Er der en god startsætning? Er der svar på spørgsmålene hvem, hvor, hvornår, hvad? Er der fortalt i rigtig rækkefølge? Er der brugt ord, som viser rækkefølgen? Er der en passende slutning?
Skriver i et sprog, der giver mening.
Rummer hver sætning en mening? Er ordene i sætningerne anbragt i rigtig rækkefølge? Er der variation i sætningsopbygningen – rækkefølgen af led? Er der brugt ord, der danner overgang?
Skriver med detaljer, der gør teksten interessant at læse.
Er der interessante oplysninger? Er der detaljer, der beskriver eller uddyber personer, steder eller handling?
Sætter punktum og spørgsmålstegn.
Er der sat punktum? Er alle punktummer sat? Er der punktummer, der er sat forkert? Er der sat spørgsmålstegn?
Skriver med stort bogstav i første ord af en sætning og i egennavne.
Er der skrevet med stort bogstav i første ord i sætningerne? Er egennavnene skrevet med stort?
Skriver med et passende ordforråd.
Skriver med ensformigt ordvalg? Bruger det/de samme ord for mange gange? Er der et varieret ordvalg? Er der brugt ”gode” ord og vendinger? Ord der skaber billeder hos læseren.
Staver lydrette og hyppige ord korrekt.
Staver lydrette ord korrekt? Staver hyppige ord korrekt? Bruger lydret stavning på ikkelydrette ord? Er begyndt at bruge lydfølgeregler, fx dobbeltkonsonant, stumt d og drilske vokaler? Bruger navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt form?
Når teksten er rettet, taler læreren med eleven om resultatet, og det er vigtigt altid først at sige noget om det, der er godt ved teksten – hvad eleven er god til. Eleven skal have at vide, hvorfor det er godt, så eleven kan bruge det igen. Hvis der er noget i elevens tekst, som ikke er så godt, skal eleven have det at vide sammen med en forklaring på, hvorfor det ikke er godt, og hvordan det kan gøres bedre. Sammen med eleven opstiller læreren nogle mål for det, eleven skal til at lære og til at gøre bedre i sin skrivning.
10
9788723549877_Indhold.indd 10
Lærervejledning Skrivevejen 3 · Alinea
28.06.2021 09.52
Læreren skal være omhyggelig med at fortælle, hvad eleven særligt skal have sin opmærksomhed rettet mod, når eleven skriver, så kravene er helt klare for eleven. Det er vigtigt at sætte klare skrivekrav for eleverne, så de ved, hvad der forventes af dem. Hvis man ikke ved, hvilke krav der stilles til en, er det umuligt at opfylde dem. Derfor er det vigtigt, at læreren tydeligt fortæller eleverne, hvad de skal være opmærksomme på, når de skriver. På samme måde er det afgørende, når der stilles skriveopgaver, at eleverne har forstået opgaven og ved, hvad den går ud på. Læreren skal altid sikre sig, at opgaven er forstået af alle elever, så de ved, hvilke krav de skal opfylde. Følgende er et konkret eksempel på, hvordan en lærer har evalueret og sat skrivemål for en elev på baggrund af elevens besvarelse af opgaven: Skriv om en personlig oplevelse, du har haft. Eleven har skrevet teksten i januar i 3. klasse.
Efter at have læst teksten talte læreren med eleven og sagde følgende:
Lærervejledning Skrivevejen 3 · Alinea
9788723549877_Indhold.indd 11
11
28.06.2021 09.52
Du har skrevet en rigtig god startsætning. Den kan jeg godt lide, fordi den er overraskende og spændende. Den gør mig nysgerrig og giver mig lyst til at læse din fortælling. Du fortæller med en begyndelse, en midte og en slutning. Det er fint, for så er det nemt at følge med i din fortælling, for begivenhederne bliver fortalt i en god rækkefølge. I begyndelsen får vi at vide hvor, hvad og hvornår. Du bruger ord, der viser rækkefølge: så, og så, men, da. Du bruger også et godt ord som slæbe. Det er et godt ord, for det danner et billede inde i mit hoved. Jeg kan se for mig, at manden trækker af sted med kamelen. Du sætter punktum. Du er meget dygtig til at stave. Du har stavet meget svære ord rigtigt. Men der er også noget, du kan blive bedre til. Jeg synes nemlig, at du mangler nogle detaljer i din fortælling, og derfor bliver din fortælling ikke helt så spændende, som jeg havde troet, da jeg læste begyndelsen af din tekst. Der er mange spørgsmål, som jeg gerne ville have svar på – altså vide mere om. Fx: Hvordan kommer man op på en kamel? Hvordan føles det at ride på en kamel? Hvad syntes du om at ride på kamelen? Hvorfor gik manden rundt med kamelen? Hvordan så der ud der, hvor manden gik? Jeg fik ikke så mange billeder inde i hovedet. Og så vil jeg selvfølgelig rigtig gerne have mere at vide om, hvordan det så ud, da din mor faldt af kamelen, hvordan hun så ud, og hvad hun gjorde. Forestil dig, at du ser din fortælling som en film. Du spoler hurtigt fremad gennem de kedelige dele af filmen, men du trykker på langsomknappen, når du kommer til interessante dele, fx at din mor falder af kamelen. Så går filmen så langsomt, at du i detaljer kan se, hvordan din mor ser ud, hvordan hun lyder, hvad hun føler, og hvad du føler. Skriv det, du ser i filmen, og få på den måde flere detaljer med i din fortælling. Du har kun skrevet med stort bogstav i det første ord i din tekst. Du har sat punktum, men du har glemt, at det første ord i en sætning skal skrives med stort. Der er et egennavn i din tekst. Det skal du også skrive med stort. Kan du finde ordet? Ja, det er Tyrkiet. Du har skrevet med ord, der viser rækkefølge. Du har brugt ordene og, så, men, da. Det er fint, men der findes flere ord, end dem du har brugt, fx lidt efter, senere, bagefter, derefter, til sidst, om eftermiddagen osv.
12
9788723549877_Indhold.indd 12
Lærervejledning Skrivevejen 3 · Alinea
28.06.2021 09.52
Der er altså 3 områder, du skal øve dig på de næste gange, du skriver, og det er: Skriv med flere detaljer, brug flere forskellige ord, der viser rækkefølge, og skriv med stort. Jeg kan se, at du har brug for at øve din håndskrift, så du kan komme til at skrive sammenhængende, når du skriver frit. Du skal træne det i dit håndskriftshæfte.
Man kan se, at læreren ud fra elevens tekst kan fortælle om meget, eleven er god til, og samtidig kan læreren trække nogle punkter frem, som eleven skal arbejde særligt med i de kommende tekster. Læreren har altså opstillet nogle detaljerede skrivemål, som eleven skal arbejde med. Skrivemålene skrives ned og sættes i elevens logbog. Der er kun få skrivemål, og det er vigtigt, for dermed bliver det overkommeligt for eleven at huske dem og øve sig på dem. Det bliver også overkommeligt for læreren at følge med i, hvordan eleven udvikler sig i forhold til de opstillede mål. Senere kan læreren igen evaluere og på den baggrund opstille nye skrivemål. Skrivemålene er et meget effektivt redskab i det daglige arbejde for både elev og lærer. Et redskab som gør det muligt hele tiden at følge elevens skriveudvikling og påvirke den i den ønskede retning.
Skriverutiner og arbejdsvaner Uanset hvad eleverne arbejder med i skolen, er det vigtigt, at de lærer nogle gode arbejdsvaner. Uden gode arbejdsvaner er det vanskeligt at overskue og strukturere arbejdet, og resultatet vil sjældent blive særlig godt. Gode arbejdsvaner læres ikke på én gang, men gennem længerevarende forløb, hvor det er en bevidst del af undervisningens mål at give eleverne gode arbejdsvaner. Skrivevejen hjælper eleverne til at få gode arbejdsvaner, når de selv skal skrive. Gode arbejdsvaner indebærer blandt andet, at eleverne kan dele skrivearbejdet op i faser, som de kan overskue. I Skrivevejen 3 arbejder vi med en strategi, der består af 3 faser: Planlæg – Skriv – Ret. Det er en strategi, som eleverne med fordel kan benytte sig af i resten af skoleforløbet, når de skal skrive på egen hånd. Den form, eleverne møder strategien i her i 3. klasse, vil gradvist blive udbygget, efterhånden som eleverne magter mere og mere, jo længere de kommer op i skoleforløbet. Planlæg er den første del af strategien og den første del af skriveprocessen. I Skrivevejen begynder de større skriveopgaver med, at eleverne sammen med læreren undersøger en modeltekst og udfylder et skema, der er tilpasset den Lærervejledning Skrivevejen 3 · Alinea
9788723549877_Indhold.indd 13
13
28.06.2021 09.52
aktuelle skrivegenre. Undersøgelsen består af en samtale i klassen mellem elever og lærer om teksten, opgaven og det udfyldte skema, så eleverne bliver bevidste om de elementer, teksten består af og de elementer, der er særlige for den aktuelle skrivegenre. Gennem samtalen bliver opgavens muligheder og krav tydeliggjort for eleverne, og de får ideer til, hvad de kan og vil skrive. Samtalen sikrer også, at alle har noget at skrive om, når de selv skal i gang. En sådan samtale kan betragtes som den første del af planlægningsfasen, hvor eleverne på et tidspunkt fortsætter på egen hånd. På den måde er de godt rustet til at planlægge deres egen tekst. Eleverne planlægger ved at udfylde et planlægningsskema, som stort set er lig det skema, som de udfyldte, da de undersøgte teksten. Der er et planlægningsskema til hver af de skrivegenrer, som eleverne skal arbejde med i Skrivevejen 3. Skemaerne giver eleverne struktur på deres planlægning, uanset hvilken skriveopgave de skal skrive. Skriv er næste del af strategien, hvor eleven skriver sin tekst på baggrund af de overvejelser, der er foretaget under planlægningen og med støtte af det udfyldte planlægningsskema, som styrer eleven gennem skrivefasen. Skrivefasen er karakteriseret ved, at eleven skriver løs. Under skrivningen vil eleverne have behov for hjælp og støtte i form af lærerens stilladsering, fx ved at stille spørgsmål til teksten – en metode der er omtalt nedenfor. Ret er den sidste del af strategien, hvor eleven er færdig med at skrive sin tekst og nu skal til at undersøge og tilpasse den, så den bliver så god, at eleven kan være glad og tilfreds med sit resultat. Det er vanskeligt at rette en tekst. Eleven har jo som regel gjort sig umage under skrivningen og synes derfor også, at resultatet er godt og vil have vanskeligt ved at finde noget, der kan forbedres. Men det skal der som regel altid. Til skriveopgaverne i Skrivevejen er der nogle hjælpespørgsmål, som kan lede eleven gennem retteprocessen. Hjælpespørgsmålene vil blive omtalt under de enkelte opgaver gennem Skrivevejen, men fælles for dem er, at de er arbejdsmetoder som eleverne skal lære at bruge og med tiden anvende på egen hånd. En af arbejdsmetoderne er at stille spørgsmål til teksten. I den daglige undervisning oplever vi gang på gang, at elevernes tekster er for korte, for lidt oplysende om det emne, eleven skal skrive om og indeholder for få detaljer. Eleverne siger ofte, at de ikke ”kan finde på mere at skrive”, og her er vi nødt til at hjælpe dem. For når eleverne skriver for lidt, skyldes det som regel, at eleverne glemmer at skrive oplysninger, som de synes er indlysende. De glemmer, at læseren ikke kender til oplysningerne, for læseren har jo ikke den samme oplevelse eller viden om det emne, som eleven skriver om. En god måde til at få de glemte oplysninger frem er at stille spørgsmål til teksten – spørgsmål om forhold, som læseren kunne være interesseret i at vide noget om. Det kan være spørgsmål, som giver svar på: hvor, hvem, hvornår, hvad, hvorfor, hvordan osv. Læreren kan hjælpe
14
9788723549877_Indhold.indd 14
Lærervejledning Skrivevejen 3 · Alinea
28.06.2021 09.52
eleven de første gange ved, at de sammen læser elevens tekst og taler om, hvor det vil være interessant eller nødvendigt at få mere at vide. Eleverne vil flere gange i løbet af arbejdet med Skrivevejen 3 komme til at bruge denne metode til at gøre deres tekster mere interessante. I afsnittet Skriv gode tekster side 19 vil eleverne således komme til at arbejde grundigt med denne metode. Det er vigtigt at give eleverne gode arbejdsvaner også i rettefasen. Og en god arbejdsvane er i denne som alle andre sammenhænge at gøre arbejdet grundigt. Det betyder i denne forbindelse at læse sin egen eller makkerens tekst omhyggeligt, kontrollere teksten i forhold til hjælpespørgsmålene og tale med makkeren om dem. Til sidst retter eleven ud fra den samtale, der har været under rettefasen.
Logbog For at lære at skrive skal man skrive meget og med mange forskellige skriveformål. Logbogsskrivning kan være et nyttigt redskab i arbejdet med at udvikle elevernes skrivekompetencer. En logbog kan være et ganske almindeligt kladdehæfte, evt. kombineret med en mappe elle et ringbind, hvori eleverne kan samle løse ark. En logbog kan også være et dokument på nettet. Logbogen kan være et godt sted for eleverne at skrive om tanker og følelser i forbindelse med emner og spørgsmål, der skal arbejdes med i klassen. Her kan eleverne få styr på og blive bevidste om egne holdninger, før der skal tales om emner og spørgsmål i fællesskab. Ved at vænne eleverne til at nedskrive deres tanker og læse dem op for kammeraterne, når der skal svares på spørgsmål, oplever de, at det, de har at sige, er betydningsfuldt, og det giver mod til at give udtryk for egne tanker i det mundtlige arbejde. I logbogen bør der ikke være krav om skønskrift eller korrekt retstavning og tegnsætning. Her skriver eleven til sig selv for at klargøre egne tanker. Her er elevens frirum, hvor elevens egne krav til formelle regler er gældende. I timerne kan logbogen have sin faste plads på elevens bord, så den altid er ved hånden, når der bliver behov for at notere noget. Som lærer vil man opleve, at eleverne bliver mere aktive i timerne, når de ved, at de fx skal skrive om det, læreren lige har forklaret. Eleverne lytter mere opmærksomt, og deres forståelse af det, der gennemgås, bliver større, når de helt konkret skal sætte ord på, hvad det var, de hørte og lærte. Samtidig er skrivningen en kontrol for eleverne på, om de nu også har forstået det, læreren har sagt, og som de nu skal til at skrive. Skrivning er et middel til at forstå, for når vi skriver, tvinges vi til at få styr på vore tanker for at kunne formulere os. Man kan sige, at det at skrive er en måde at finde ud af, hvad vi ved, og hvad vi forstår. I logbogen kan læreren gå i dialog med den enkelte elev fx om bøger, eleven Lærervejledning Skrivevejen 3 · Alinea
9788723549877_Indhold.indd 15
15
28.06.2021 09.52
Skrivevejen er et materiale til den skriftlige del af danskundervisningen. Til Skrivevejen hører skrivevejen.alinea.dk.
alinea.dk
