Jeg er klar over, at nogle af de krav, jeg opstiller for en leder, i deres yderste konsekvens er uopnåelige. Det kan måske lyde, som om jeg mener, at alt skal være perfekt. Sådan tænker jeg ikke. Gudskelov er ingen mennesker perfekte. I modsat fald ville der ikke være noget at arbejde med. Vi er alle perfekte i al vores uperfekthed. Men alligevel kan vi godt have nogle sigtepunkter, nogle idealer, vi ønsker at udvikle os hen imod. Og det er netop, hvad jeg forsøger at optegne og vise veje til.
Bogens fire hovedbegreber Jeg vil her kort introducere fire hovedbegreber, bogen er bygget op omkring: essens, bevidst lederskab, Gentlemanagement og bevidste arbejdspladser.
Essensen i lederskab Essens betyder ”det egentlige”, substansen bag det hele. Menneskelig essens er vores medfødte kernekvaliteter, vores oprindelighed og natur – som desværre trænges helt i baggrunden af opdragelse og kulturens påvirkning. I beskrivelsen af essensens fortrængning vil du opleve, at jeg bruger begreber som ego og overjeg (på engelsk ”superego”) i en mere udvidet forstand end inden for den traditionelle psykologi. Jeg anser egoet som dels et koordineret psykologisk system af teknikker til at håndtere et yderst komplekst samfundsliv, dels en mere eller mindre nødvendig beskyttelsesdragt uden om den menneskelige sårbarhed. Lederskabets essens handler om, at du, både i medgang og modgang, skal kunne forblive i stærk og vedholdende kontakt med den menneskelige essenskerne, du er født med, og som findes i dit psykologiske indre. At zoome ind på lederskabets essens bringer os derfor uundgåeligt i nærkontakt med menneskets inderste landskaber. Essensen i ledelse af mennesker handler nemlig ikke om for eksempel økonomi og jura, men om psyke og krop, empati og relationer. Selv om det også er nyttigt for dig som leder at lære noget om for eksempel kropssprog og at kommunikere hensigtsmæssigt, så forbliver dette i sig selv blot færdigheder i at håndtere udvendige, ”præfabrikerede” teknikker.
INDLEDNING
LederskabEssens_sats_FINAL.indd 23
| 23
15.07.2021 17.31