Blikke fra dem du skriver om by Alinea

Et stigende antal unge og voksne, som har været anbragt uden for hjemmet, søger i disse år aktindsigt. Nogle ønsker at kende deres egen barndomshistorie. Andre ønsker at finde dokumentation for fejl og mangler. De fleste ønsker at vide, hvordan de professionelle voksne så dem under anbringelsen. Blikke fra dem du skriver om bygger på interviews med tidligere anbragte og giver professionelle et unikt indblik i, hvordan unge og voksne husker tilbage på, hvordan det var at blive skrevet om som barn, og hvordan det er at møde sig selv i de skriftlige dokumenter – en oplevelse, der kan være både hård og traumatiserende. Bogen giver metoder og konkrete redskaber til, hvordan socialrådgivere og andre professionelle kan skrive respektfuldt om børn og unge, og hvordan de kan inddrage børn og unge i skriveprocessen. Dette vil styrke børnenes rettigheder og gøre det muligt for børnene senere i livet at genkende sig selv i de mange sagsakter. Blikke fra dem du skriver om henvender sig til studerende på socialrådgiver-, pædagog- og læreruddannelserne. Også færdiguddannede socialrådgivere, pædagoger, lærere, familieplejekonsulenter og andre, som skriver om børn og unge, får inspiration til, hvordan man med relativt enkle greb kan ændre på måden, man skriver om de svære ting i børn og unges liv, med blik for hvordan teksten læses af dem, man skriver om. Jeg er blevet evalueret og skrevet om hele mit liv … Det er helt vildt at sidde og læse om sig selv i tredje person. Jeg hader at læse om mig selv. – Kira 18 år

9788750059813_Blikke-omslag_tiltryk_02.indd 1

02.05.22 11.23

Blikke fra dem du skriver om

9788750059813_Blikke fra dem.indd 1

29/04/22 2:45 PM

9788750059813_Blikke fra dem.indd 2

29/04/22 2:45 PM

Blikke fra dem du skriver om Børn og unges aktindsigt

Mette Larsen

Akademisk Forlag

9788750059813_Blikke fra dem.indd 3

29/04/22 2:45 PM

Blikke fra dem du skriver om. Børn og unges aktindsigt Af Mette Larsen med bidrag fra Idamarie Leth Svendsen og Anne Homann Bjerregaard © 2022 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/ undervisning. Forlagsredaktion: Helene Deden Omslag: Jakob Brandt-Pedersen Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Scala, KievitOT Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2022 ISBN: 978-87-500-5981-3 akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 150 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

9788750059813_Blikke fra dem.indd 4

29/04/22 2:45 PM

Indhold

Forord 7 1. Introduktion 11 Blikke fra dem du skriver om 13 Stigende interesse for aktindsigt 14 Aktuel dokumentationspraksis 15 Målgruppe 16 Kapitlerne 17 2. Interviewpersonerne 19 De tidligere anbragte 19 De ansatte 21 De studerende 22 Interviewers position og indflydelse

3. Teoretiske perspektiver på skriftlighed 27 Antropologiske fremstillingsformer 27 Narrativ teori og praksis 34 Magt i møder med børn 39 Opsummering 45 4. Juridiske perspektiver på børnesager 47 Af Anne Homann Bjerregaard og Idamarie Leth Svendsen Anbringelsessagen 47 Fra børnesag til anbringelsessag 53 Børnefaglig undersøgelse 58 Hvad er en handleplan? 59 Akutte børnesager 66 Komplekse børneliv 67 Flere sandheder 71 Opsummering 72

9788750059813_Blikke fra dem.indd 5

29/04/22 2:45 PM

5. Fem fortællinger om aktindsigt 73 Katrines fortælling 78 Helenes fortælling 85 Peters, Henriks og Majas fortællinger 92 Opsummering 105 6. Hvordan omsætter man samtale til skrift? 107 Forhåndsviden og forforståelser 107 Skriftlige råd 113 Opsummering 124 Øvelse 1 125 7. Hvordan skriver man om bekymrende adfærd og problemer? 127 Problemmættede beskrivelser 127 At opstille og følge op på mål 136 Skriftlige råd 138 Når diskursen bliver for negativ 146 Særlige styrker og kompetencer 148 Opsummering 154 Øvelse 2 155 Øvelse 3 156 8. Hvordan inddrager man børn i skriveprocessen? Ret til inddragelse 159 Indflydelse på forkerte udlægninger 164 Skriftlige råd 170 Børn som medskribenter 173 Opsummering 177 Øvelse 4 178

159

9. Perspektiver på at give aktindsigt til børn og unge 181 Af Idamarie Leth Svendsen og Mette Larsen Erfaringer med at give aktindsigt til børn og unge 182 Erfaringer med at få aktindsigt 183 Udfordringer med at give aktindsigt 185 Forfatterens afrunding Litteratur

207

211

9788750059813_Blikke fra dem.indd 6

29/04/22 2:45 PM

FORORD I 1996 blev jeg mor til en dejlig lille pige. Det viste sig ved fødslen, at hun havde det medfødte handicap rygmarvsbrok. Sygeplejerskerne og lægerne på Rigshospitalet italesatte straks, at ”de havde fået et lille rygmarvsbrokbarn.” Formuleringen virkede krænkende og nærmest overgrebsagtig på mig som nybagt mor – det var, som om barnet forsvandt, og kun handicappet blev tilbage. Der blev også sagt pæne ting om vores datter, men de pæne ord kunne ikke opveje alle de problemer, som vi fik at vide, hun kunne få senere i livet. Utilsigtet kom lægerne og sygeplejerskerne med deres ordvalg og entydige problemfokus til at vanskeliggøre en i forvejen yderst svær situation. Måske som modvægt brugte vi forældre under Rosas opvækst sjældent selv ordet ”rygmarvsbrok”. Vi ville ikke gøre rygmarvsbrokken til en central del af Rosas identitet. I takt med at Rosa blev ældre, blev det tydeligt, at det stærke problemfokus, som vi blev mødt af på hospitalet og sidenhen også i kommunen, ikke bare var vanskeligt for os forældre at håndtere. Det forstærkede også Rosas følelse af at være anderledes end andre børn og forværrede derved hendes problemer. Årene gik, og selv om der var mange udfordringer, som jeg ville ønske, Rosa havde været foruden, udviklede hun sig til en stærk person med mange helt særlige kompetencer, som hun måske netop udviklede på grund af udfordringerne. Fra sidelinjen har jeg de sidste 25 år fulgt Rosas kamp for selv at bestemme, hvordan hendes fysiske udfordringer skal italesættes. Igennem mine egne og hendes møder med både hospital og kommuner har jeg tilegnet mig en vigtig og smerteligt erfaret viden om, at voksne i magtpositioner skal træde varsomt, når de taler og skriver om børns og unges udfordringer. Gør de ikke det, kan de utilsigtet komme til at forværre situationen. Sensitiviteten overfor valg af ord og formuleringer i professionelles beskrivelser af børn tog jeg med mig ind i mit faglige virke som leder af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU) i Københavns Kommune, hvor jeg var ansat fra 2007 til 2020. Når drøftelser af børns og forældres problematikker er ens daglige arbejde, er der risiko for, at man mister blikket for, hvordan problemfokuseringen opleves af de børn og

9788750059813_Blikke fra dem.indd 7

29/04/22 2:45 PM

BL IK K E FR A DEM DU SK R I V ER OM

forældre, der tales og skrives om. Dette så jeg bl.a. i min funktion som specialist for Socialstyrelsens specialrådgivningsenhed, VISO, hvor jeg var involveret i såkaldt vanskelige anbringelsessager i kommuner i hele landet. Jeg var eksempelvis involveret i en sag, hvor en psykolog havde beskrevet en dreng som ”et barn med et falsk selv.” Denne psykologiske fagterm blev kopieret og gentaget af socialrådgivere og andre kommunale aktører flere år efter. Det bekymrede mig, hvilken betydning det kunne få, hvis drengen en dag læste disse beskrivelser. I 2018 havde jeg et skelsættende møde med Bente Nielsen, som er næstformand i Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, TABUKA. Bente fortalte, at de i foreningen oplevede en stigende interesse for at få aktindsigt i egen anbringelsessag blandt både yngre og ældre medlemmer. For mange var sagsakterne betydningsfulde vidnesbyrd om deres egen barndomshistorie; men de indeholdt samtidig ofte negative og problemfokuserede beskrivelser af de tidligere anbragte og deres familier, som kunne skabe både vrede, frustration og bekræftede dem i problemfokuserede syn på sig selv. Mødet med Bente bekræftede mig i min bekymring for, hvilke konsekvenser det kan få, når børn og unge læser deres egne sagsakter. Konsekvenser, som de professionelle næppe er opmærksomme på. Langsomt begyndte en idé at tage form: Jeg ville skrive en bog om, hvordan tidligere anbragte oplever at læse de professionelles beskrivelser af sig selv i sagsakterne og bruge dette som afsæt for forslag til, hvordan dokumentationspraksis i anbringelsessager kan forbedres. Med i min egen rygsæk havde jeg min træning i som antropolog at indhente viden om og skrive om andre mennesker samt en narrativ lederuddannelse fra DISPUK. Her blev jeg især inspireret af Michael Whites arbejde (White 2007) med sprogligt at adskille menneskers problemer fra deres identitet. Jeg blev optaget af, hvordan man kunne anvende den narrative tilgang på det udsatte børneområde, så det ikke fremstilles, som om børn og unge er deres problemer, men derimod som at de kan være påvirket af eller kæmpe med problemer. Siden jeg i sommeren 2020 påbegyndte arbejdet med denne bog, er dens relevans blevet aktualiseret af den politiske reform ”Børnene Først”, hvor en central ambition lyder: ”Al stigmatiserende sprogbrug

9788750059813_Blikke fra dem.indd 8

29/04/22 2:45 PM

FOROR D

skal luges ud af loven, så børn aldrig får det indtryk, at de er et problem, der skal løses” (Social- og Ældreministeriet 2021: 09). En rød tråd i bogen er netop, hvordan professionelle kan agere i det svære felt, det er at beskrive børnenes og de unges udfordringer, så de kan opnå den støtte, de har behov for, uden at efterlade børn og unge med det indtryk, at de udgør et problem. Denne bog er skrevet for TABUKA, hvis næstformand, Bente Nielsen, har været en uvurderlig faglig sparringspart og inspirator. Jeg ønsker samtidig at takke Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger, som har støttet bogprojektet økonomisk. Bogen kunne ikke være blevet til noget uden mange menneskers hjælp og opbakning. Jeg vil først og fremmest takke de ni tidligere anbragte, som medvirker i bogen som interviewpersoner og eksperter på skriftlighed i anbringelsessager. Tak også til Inger Winther Johansen, tidligere sekretariatsleder, og David Adrian Pedersen, formand, begge fra De Anbragtes Vilkår (DAV), for formidlingen af kontakter til interviewpersoner og for deres store støtte, tillid og opbakning til bogen. Forskellige folk fra Københavns Professionshøjskole (KP) har bidraget: Tak til docent i socialt arbejde Frank Cloyd Ebsen, som straks så bogens relevans og hjalp den på vej. Tak til lektor i socialt arbejde Anne Homann Bjerregaard, som med sin baggrund som socialrådgiver og underviser, sit dybtfølte engagement, sin socialfaglige viden og sit kritiske blik har været en kæmpe støtte og inspiration. Cand.jur. Idamarie Leth Svendsen har tilsvarende brændt for idéen og bidraget med sin store juridiske viden, sin grundige feedback og sit store engagement. De har begge givet faglig sparring på hele bogen samt bidraget med kapitler. Tak også til cand.jur. og adjunkt Pernille Bischoff, som har givet sparring på de juridiske afsnit. Endelig tak til de fem socialrådgiverstuderende og to lærerstuderende fra KP, som har medvirket som interviewpersoner. En særlig tak til socialrådgiverstuderende Caroline Bunckenburg, som har læst og givet feedback på hele bogen. I Københavns Kommune, hvor jeg var ansat, da jeg startede bogprojektet, ønsker jeg at takke daværende teamkoordinator i Faglig Stab Tove Holmgaard Sørensen. Tak også til Jacob Folke Rasmussen fra Narrativt

9788750059813_Blikke fra dem.indd 9

29/04/22 2:45 PM

BL IK K E FR A DEM DU SK R I V ER OM

Forum, som banede vejen for, at jeg kunne interviewe en leder og fem medarbejdere fra børneområdet i Sorø Kommune. Jeg er dem alle tak skyldig. Jeg vil også gerne takke Eva Kragh, konsulent og psykoterapeut i DISPUK, som har læst og kvalificeret de narrative pointer i kapitel 3. Endelig en helt særlig tak min gode barndomsveninde, forfatter og lektor i antropologi Helle Bundgaard, som har læst og kvalificeret de antropologiske pointer i kapitel 3. Sidst men ikke mindst: Tak til min mand, Christian, samt til vores to voksne børn, Rosa og Malte, som på hver deres måde har bakket projektet op. Min far, som jeg drøftede bogens tilblivelse med, mens han stadig levede, ville have glædet sig over at se, at det lykkedes mig at gøre, hvad både han selv og hans egen far i sin tid gjorde, nemlig at skrive bøger om noget, man brænder for, ved siden af en anden beskæftigelse.

9788750059813_Blikke fra dem.indd 10

29/04/22 2:45 PM

1. INTRODUKTION

Det kunne være fint, hvis dem, der sidder og skriver om os, også tænkte, at der kunne være noget, jeg kom til at læse en dag!

Citatet er 27-årige Sofies, som er en af denne bogs tidligere anbragte1 interviewpersoner. Hun udtrykker meget præcist, hvordan hun ønsker sig, at socialrådgivere og andre professionelle tænker, når de skriver om børn og unge2 i anbringelsessager. Ønsket afspejler et tilbageblik fra én, der via aktindsigt i sin egen anbringelsessag3 har set, hvordan hun selv under anbringelsen er blevet beskrevet. Med sin formulering sætter hun ord på bogens vigtigste ambition og gennemgående pointe: at skærpe professionelles opmærksomhed på, hvordan deres skriftlige dokumentation i anbringelsessager opleves af de børn og unge, de skriver om. Denne bog tilbyder først og fremmest professionelle et indblik i, hvordan tidligere anbragte læser og forstår skriftlige dokumenter i deres egen anbringelsessag, samt hvilken betydning læsningen har fået for

2 3

Jeg anvender betegnelsen ”børn og unge, som er anbragte” frem for den mere gængse term ”anbragte børn og unge”. Når jeg skriver om personer, som har været anbragt, men ikke længere er det, omtaler jeg dem ”tidligere anbragte” eller ”mennesker med anbringelsesbaggrund”. Jeg anvender disse betegnelser for at signalere, at anbringelsen ikke nødvendigvis er definerende for, hvem de er. At de i en kortere eller længere periode af deres liv har været anbragt, er blot ét ud af mange forskellige aspekter af deres identitet. Når jeg skriver om børn og unge, skriver jeg nogle steder ”børn og unge”, andre steder bare ”børn”, for at sætningerne ikke skal blive for lange og knudrede. Betegnelsen anbringelsessag vedrører en kommunal sag, hvor et barn er anbragt. En børnesag, derimod, kan både være en sag, der omhandler et barn, der er anbragt, og en sag, der omhandler et barn, der bor hos sine forældre og modtager forebyggende foranstaltninger. I denne bog anvendes derfor både ordet anbringelsessager og børnesager til at betegne sager, hvor et barn eller en ung er anbragt.

9788750059813_Blikke fra dem.indd 11

29/04/22 2:45 PM

BL IK K E FR A DEM DU SK R I V ER OM

dem. Det er kun de tidligere anbragte, som ved, hvordan det er at være blevet skrevet om igennem en hel barn- og ungdom, og kun de tidligere anbragte kan erfaringsnært fortælle, hvornår de oplever den skriftlige dokumentation respektfuld – og hvornår de ikke gør det. Tilbagemeldinger fra tidligere anbragte på den skriftlighed, de har mødt i deres egne sagsakter, anvender jeg 4 derfor i bogen som et barometer for kvaliteten af skriftligheden; og deres forslag til, hvordan man i stedet kan skrive, anvender jeg som inspiration til alternative måder at skrive. Ved at inddrage blikke fra tidligere anbragte håber jeg ydermere at skabe en stærk opmærksomhed blandt professionelle på, at de børn, der skrives om, både under anbringelsen og efterfølgende kan blive medlæsere af dokumentation og derfor altid skal medtænkes som målgruppe. Som Helene, en af bogens andre tidligere anbragte interviewpersoner formulerer det, handler det om altid at have ”barnet siddende på skulderen,” mens man skriver. For de fleste børn og unge, som er anbragte, er det ekstremt vigtigt, at de oplever at have medindflydelse på og kontrol over, både hvilke beslutninger der træffes om dem, og hvad der skrives om dem. Flere af bogens tidligere anbragte interviewpersoner husker tilbage på, hvordan både socialrådgivere, plejeforældre og pædagoger på anbringelsessteder skrev om dem bag computerskærme eller bag lukkede døre, uden at de vidste, hvad de skrev. En anden vigtig pointe i bogen er derfor, at dokumentationen i anbringelsessager helst skal udarbejdes sammen med barnet, så barnet ved, hvad der skrives om det, og kan tilkendegive og få indført sin egen mening om tingene. Bogen kan ikke ændre på, at aktindsigt for den enkelte med anbringelsesbaggrund både kan føre meget positivt og meget negativt med sig – fx i kraft af kendskab til faktuelle oplysninger om forhold i ens egen familie eller noget, nogen har sagt eller skrevet om én, som man efterfølgende ville ønske, man aldrig havde læst. Men følges bogens anvisninger, kan den medvirke til at mindske de mulige negative konsekvenser af aktindsigten og øge de positive.

Når der står ”jeg”, henviser det til bogens hovedforfatter, Mette Larsen.

9788750059813_Blikke fra dem.indd 12

29/04/22 2:45 PM

1. IN T RODUK T ION

BLIKKE FRA DEM DU SKRIVER OM

Bogens titel, Blikke fra dem du skriver om, er inspireret af titlen på en anden bog, der også handler om børn og unge i udsatte positioner, nemlig Det dobbelte blik. Se styrkerne i det særlige hos børn og unge i udsatte positioner (Warming m.fl. 2017). De to bøger vil noget af det samme, men på lidt forskellige måder. Denne bog, Blikke fra dem du skriver om, præsenterer forskellige blikke på skriftlighed og handler især om at skærpe professionelles blik for barnets eller den unges blik på skriftlighed. Dette blik kan professionelle voksne kun få adgang til ved at læse tidligere anbragtes tilbagemeldinger på deres egne sagsakter eller ved at spørge børn og unge, hvad de synes om noget, voksne har skrevet om dem. Tilgangen i nærværende bog er således, hvad man kunne kalde en ”konsekvent inddragelsestilgang”, hvor barnets blik hele tiden søges tilvejebragt og tænkt med ind af de professionelle, både under samtaler med børn, og når der skrives om (eller sammen med) børn. Derved får de professionelle ny og vigtig viden om barnet, og samtidig tildeles barnet eller den unge en vidende position (Kaaber & Westmark 2010). Det dobbelte blik, derimod, handler om at ændre de professionelles blik på børn og unge, så de hele tiden overvejer, hvordan handle- og væremåder hos et barn eller en ung i en udsat position, som professionelle umiddelbart oplever som problematiske eller udfordrende, også samtidig kan anskues som styrker og ressourcer. De to tilgange er således forskellige. De supplerer samtidig hinanden, fordi de på hver deres måde er optagede af at vende blikket på børn og unge i udsatte positioner fra et problemorienteret blik til et blik, hvor man i højere grad ser børnenes og de unges kompetencer. I Blikke fra dem du skriver om kommer børnenes og de unges styrker og kompetencer bl.a. frem i cases, hvor de kommenterer, hvordan de selv er beskrevet af professionelle i sagsakterne, og kommer med forklaringer og nuanceringer, som sætter deres egne handle- og væremåder i et nyt lys. I kapitel 7 udfolder jeg nærmere, hvordan man som professionel kan øve sig i at få øje for de særlige kompetencer, som børn og unge med vanskelige opvækstvilkår ofte udvikler. I den forbindelse kommer jeg også ind på, hvordan man kan anvende det dobbelte blik.

9788750059813_Blikke fra dem.indd 13

29/04/22 2:45 PM

BL IK K E FR A DEM DU SK R I V ER OM

STIGENDE INTERESSE FOR AKTINDSIGT

Børn og unge kan, både mens de er anbragt5 og efter anbringelsen, søge aktindsigt og få udleveret deres sagsakter. Interessen for at søge aktindsigt har i de senere år været stigende, hvilket både Rigsarkivet, foreninger som DAV og TABUKA samt kommuner beretter om. Der findes ikke officielle tal på, hvor mange det drejer sig om; i nogle kommuner, som har registreret antallet af aktindsigtsbegæringer, har man set tredobbelte stigninger indenfor få år (Vaaben 2017b; 2021). I andre dele af verden – fx i Sverige, Norge, Irland og Australien – har man set lignende stigninger i aktindsigtsbegæringer (Clapton 2021). I takt med at flere og flere via aktindsigt i deres egen sag har fået indblik i, hvad forskellige professionelle har skrevet om dem og deres familie, er der også kommet større fokus på skriftligheden i børnesager. Flere tidligere anbragte har i de senere år været offentligt fremme med kritik af, at de professionelle ofte beskriver barnet som værende problemet. Formanden for DAV, David Adrian Pedersen, udtalte fx i en artikel i Information i 2017: ”Rigtig mange steder oplevede jeg, at systemet beskrev mig med et meget pessimistisk og problematiserende blik” (Vaaben 2017a: 1). Denne kritik af skriftligheden i børnesagerne kan for nogle kommunalt ansatte medarbejdere være vanskelig at genkende. Mange oplever måske tværtimod, at der er stort fokus på både børns og forældres ressourcer, og at der anerkendes meget. Man skal her som professionel huske på, at selv om der kan stå mange positive og anerkendende ting i sagsakterne, så er det sårbart at blive skrevet om af andre, og det er især de kritiske ord og vendinger, som man husker. Dertil kommer, at skriftligheden i børnesager er svær. Mange studerende oplever, at der ikke er nok fokus på skriftligheden under uddannelsen, når de kommer ud i praksis, mens de professionelle giver udtryk for, at de har for lidt tid til at skrive, og at skriftligheden generelt er et underprioriteret felt, set i forhold til eksempelvis vigtigheden af at over-

Barnet skal have en vis alder og modenhed for at kunne få aktindsigt i sin egen sag. Fra barnet er fyldt 12 år, antages det generelt at have den nødvendige modenhed til at kunne forstå akterne i sagen og har dermed som udgangspunkt ret til at kunne få aktindsigt i anbringelsessager efter serviceloven. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af barnets modenhed og sagens karakter. Se bogens kapitel 9.

9788750059813_Blikke fra dem.indd 14

29/04/22 2:45 PM

1. IN T RODUK T ION

holde tidsfrister og økonomihensyn. Djurhuus skriver i tråd hermed i en af fagets grundbøger, at socialrådgiveres skriftlighed hverken i praksisfeltet eller under uddannelsen får den samme opmærksomhed som den mundtlige del af sagsbehandlingen, selv om den kan synes og opleves som vanskelig (Djurhuus 2016). Det er hverken tidskrævende eller besværligt at følge bogens metoder og greb. Det handler først og fremmest om at få en grundlæggende samfundsfaglig, rettighedsorienteret og narrativ tilgang og nogle opmærksomheder godt indarbejdet. Ydermere lægger bogen op til et skift i mindset, så man som professionel hele tiden har i baghovedet, hvordan det, man skriver, vil blive læst af den anbragte selv. Nogle gange handler det bare om et lille tvist, der kan gøre hele forskellen. Som Helene, en af bogens tidligere anbragte unge formulerer det: ”I stedet for at skrive ’barnet er opmærksomhedskrævende’, så kan man skrive ’barnet er søgende efter andre mennesker’. For det gør bare noget, når man senere hen vælger at læse det.” Bogens fokus er, hvordan man skriver om og med børn og unge i anbringelsessager. Mange af bogens skriftlige råd er imidlertid også relevante, når man som professionel skriver om forældre til anbragte børn eller om børn og unge med handicap.

AKTUEL DOKUMENTATIONSPRAKSIS

Nogle af citaterne i bogen er af ældre dato, men langt de fleste er sagt af unge, der beretter om anbringelser og anbringelsessagsakter, som stammer fra perioden 1995-2020. Deres erfaringer giver således indblik i nyere dokumentationspraksis i kommunerne og kan derfor godt anvendes til at reflektere over den aktuelle dokumentationspraksis. Citaterne af ældre dato bidrager også med interessante og brugbare perspektiver på skriftlighed. Kommuner benytter i stigende digitale systemer og fortrykte elektroniske skabeloner, når de udarbejder skriftlig dokumentation i børnesager, hvilket efterlader et relativt begrænset rum til frit at udfolde skriftligheden i. Bogen er udarbejdet på en sådan måde, at de grundlæggende tilgange, metodiske greb og teknikker, som formidles i den, vil kunne anvendes af alle og kvalificere arbejdet, uanset om man skal skrive i et fortrykt skema eller udfylde rubrikker i digitale systemer, og uanset om

9788750059813_Blikke fra dem.indd 15

29/04/22 2:45 PM

BL IK K E FR A DEM DU SK R I V ER OM

man arbejder ud fra Signs of Safety, Integrated Children’s System (ICS) eller en helt tredje tilgang.

MÅLGRUPPE

Bogens primære målgruppe er studerende, der i deres fremadrettede erhverv kommer til at skrive om børn og unge i anbringelsessager eller om børn og unge, som på andre måder er i udsatte positioner, eksempelvis børn og unge med handicap eller kronisk sygdom. Den er især tiltænkt studerende på socialrådgiveruddannelsen, men også studerende på pædagog-, lærer- eller sundhedsplejerskeuddannelsen såvel som studerende på andre professionsuddannelser vil kunne finde inspiration i bogen. Også færdiguddannede socialrådgivere, pædagoger, lærere, familieplejekonsulenter, tilsynskonsulenter, sundhedsplejersker, psykologer og andre, som skriver om børn og unge i anbringelser, kan lade sig inspirere af bogens mindset og dens forskellige metodiske tiltag, redskaber og opmærksomhedspunkter i forhold til at udarbejde skriftlig dokumentation om børn. Mange socialrådgivere oplever desuden, at det er svært at navigere i, hvordan man skal forholde sig til aktindsigtsbegæringer. Dette emne tages op i bogens afsluttende kapitel. En tredje vigtig målgruppe er børn og unge, som er anbragte og tidligere anbragte, som i bogen vil kunne læse om erfaringer fra andre tidligere anbragte med at søge og få aktindsigt i deres egen anbringelsessag. Hvis de endnu ikke har besluttet, om de skal søge aktindsigt, kan bogen måske være med til at hjælpe dem til at træffe denne beslutning, og i givet fald hvordan de skal forholde sig. Endelig udgør forældre til børn i anbringelsessager en fjerde målgruppe, som både er i risiko for selv at blive negativt beskrevet i sagsakterne (se fx Skovgaard-Bech & Munck 2020), og som i sagsakterne tillige kan finde beskrivelser af deres egne børn, som de vil opleve krænkende og grænseoverskridende. Aktindsigt som fænomen handler imidlertid ikke blot om anbringelsessager i det kommunale system. Det er et bredere felt i rivende udvikling, som eksempelvis også indbefatter adgang til sygehusjournaler m.m. Borgere kan i dag fra det fyldte 15. år logge ind med deres

9788750059813_Blikke fra dem.indd 16

29/04/22 2:45 PM

1. IN T RODUK T ION

NemID på sundhed.dk og med få klik få indblik i, hvad der står om dem i deres journal. Borgere har således mulighed for at følge med i, hvad det offentlige skriver om dem på godt og ondt. Bogens grundlæggende mindset om hele tiden at have den borger/patient/elev, man skriver om, i baghovedet, mens man skriver, eller ved siden af sig som medskribent er således relevant for alle, der som et led i deres professionelle virke udarbejder skriftlig dokumentation om andre mennesker.

KAPITLERNE

I kapitel 2 redegør jeg for bogens empiriske grundlag: interviewpersonerne. Hvem er de, og hvordan har jeg fundet frem til dem? Jeg beskriver desuden min tilgang under interviewene, og hvordan jeg har valgt at fremstille interviewpersonernes ord i bogen. I kapitel 3 udfolder jeg de teoretiske perspektiver: de antropologiske og narrative tilgange og begrunder, hvorfor netop disse tilgange er særligt velegnede og interessante for praktikere, der skal skrive om børn og unge i anbringelsessager. Jeg formidler desuden nogle generelle principper for udarbejdelsen af skriftlig dokumentation. Kapitel 4 indeholder juridiske perspektiver på børnesager. Kapitlet giver et indblik i, hvordan en børnesag bliver til en anbringelsessag i den kommunale forvaltning. Kapitlet er udarbejdet af Idamarie Leth Svendsen og Anne Homann Bjerregaard. I kapitel 5 udfoldes fem fortællinger om aktindsigt fra tidligere anbragte: Katrines, Helenes, Peters, Henriks og Majas. Jeg kommer ind på, hvorfor de har søgt aktindsigt, og hvordan det var for dem at læse deres egne sagsakter. Kapitlerne 6, 7 og 8 er bogens skriftlige metodekapitler. Ved at pege på vigtige opmærksomhedspunkter og eksemplificere konkrete skriftlige råd udfolder jeg grundlæggende metodiske greb, som kan styrke den skriftlige kvalitet. Alle tre kapitler afrundes med eksemplariske øvelser. Bogens afsluttende kapitel 9 perspektiverer udfordringer med at give aktindsigt til børn og unge og anviser gode råd. Kapitlet er primært udarbejdet af Idamarie Leth Svendsen med bidrag fra Mette Larsen.

9788750059813_Blikke fra dem.indd 17

29/04/22 2:45 PM

9788750059813_Blikke-omslag_tiltryk_02.indd 1

02.05.22 11.23

Blikke fra dem du skriver om

Articles inside

Stigende interesse for aktindsigt

1. Introduktion

Blikke fra dem du skriver om

Målgruppe

Kapitlerne

Aktuel dokumentationspraksis