Pædagogens relationskomptence

Page 18

Denne bog er bygget op sådan, at første del handler om betydningen af og kendetegn ved relationskompetent praksis. Pædagogers relationskompetente praksis beskrives både i forhold til børnene og til forældrene. Anden del af bogen beskriver, hvad der fremmer eller hæmmer en relationskompetent praksis. Det er vigtigt, at ledere og beslutningstagere læser med, så de kan bidrage til, at struktur og rammer muliggør, at pædagogerne kan lykkes bedst muligt med deres væsentlige og vanskelige opgave. Det er vores håb, at viden om relationskompetencens kendetegn og betingelser, som i løbet af bogen relateres til hverdagen i daginstitutionen, kan bidrage til flere udviklingsstøttende samspil mellem pædagoger og børn. Både ved at man som pædagog bliver mere bevidst kompetent og får en fælles faglig forståelse for de afgørende relationelle aspekter af sin praksis, og ved at man som pædagog og ledelse får indblik i, hvad der kan virke hæmmende for det at møde børn og forældre hensigtsmæssigt. Vores ønske er, at du som studerende, som praktiker og som beslutningstager bliver godt hjulpet, inspireret, rørt og udfordret under læsningen. Bogen er vores bidrag til, at vi som samfund vedvarende bevæger rammer for og relationer i børnelivet i en så menneskevenlig retning som muligt. Det indebærer et vedvarende blik for de voksnes rammer. For det er kvaliteten af de voksnes samspil med børnene, som kvaliteten af børnenes tid i daginstitutionen står og falder med. Både børn og voksne skal have det godt.

Den, der har indsigten, har ansvaret I den første bog om Pippi Langstrømpe får Pippi ondt af tyve­ knægtene Blom og Dunder-Karlsson, da de bliver så bange for

16


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.