Barnets signaler skal oversættes. I daginstitutionerne er det de fagprofessionelle, der gennem viden og sensitivitet skal respondere hensigtsmæssigt på børnenes signaler og give børnene det, de behøver. Børn må ikke gøres ansvarlige for hverken stemning eller konfliktniveau i daginstitutionen. Der er ikke noget galt med børnene (eller forældrene), når børnene græder, råber og larmer for meget, når de slås for meget, når de ikke hører efter, og når de ikke gør, som de voksne vil have. Børnenes adfærd er udtryk for livsudfoldelse, og ofte fortæller den om gode intentioner eller udækkede behov. Der er altid en mening med det, børn gør – også selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud. Både rammerne, børnene og pædagogerne påvirker relationerne, men det er aldrig barnet, der har ansvaret for relationens kvalitet. Vi voksne bærer ansvaret for, at samspil og strukturer er positive og dermed understøtter alle børns trivsel og udvikling.
Et af verdens vigtigste jobs Pædagogen har et professionelt ansvar for at bidrage til, at ethvert barn har det godt og udvikler sig bedst muligt. Pædagogen skal mindske risici ved opvækstvilkår, øge chancelighed og sikre, at hvert barn bringer sit unikke væsen i spil i verden. Pædagogen skal ikke blot sørge for det enkelte barns trivsel og udvikling lige nu og her, men har også ansvaret for hele gruppen af børn og for at etablere og støtte, at de fungerer som et udviklende fællesskab. Socialisering af børn og det at lære dem at være sammen med andre er netop en af de ting, som mange forældre peger på som én af daginstitutionens vigtigste opgaver. Samspillet mellem voksne og børn i institutionerne ligner på mange måder det, der er hjemme i familien. Derfor kan man i en personalegruppe komme til at gribe til private og fagligt uunderbyggede holdninger og handlemønstre, når man taler om, hvad der
19
