ker der legitimerer denne udfordring. Når et eksisterende styringsparadigme udsættes for stigende kritik, giver det plads til, at der opstår nye tanker og idéer om ”den bedre måde at gøre det på”. New Public Governance kalder man den nye styringstrend, som netop gør dette (Krogstrup & Jensen 2017). Styringsidéen i denne trend er, at man ”bedst løfter i flok”, og at dette gøres ved at have fokus på samarbejde om fælles udfordringer gennem opbyggelse af netværk og nye alternative partnerskaber på tværs af offentlige sektorer samt private og frivillige organisationer. Derudover skal der lægges vægt på inddragelse af de mennesker, som bruger de udbud, man gerne vil forbedre, eller som berøres af de problematikker, man gerne vil løse. Det er i denne sammenhæng, at begrebet samskabelse kom på den kommunale dagsorden og nu også er et forholdsvis kendt begreb i pædagogisk sammenhæng.
Den pædagogiske erobring af begrebet samskabelse I 2017 udkom et dansk manifest for samskabelse, Manifest for National Bevægelse for Samskabelse, et år efter Hood og Dixons kritik (Samskabelsesbevægelsen 2017). Her tegnes der et billede af samskabelse som en ny organisationsopskrift til at løfte velfærdsopgaver. Samskabelse er siden hen generelt blevet forstået og belyst som en slags ”organisationsopskrift” i dansk litteratur, hvormed man kan ændre brugerens position fra passiv kunde til deltagende borger. Med denne organisationsopskrift kunne kommuner, herunder institutioner, sammen med borgere finde frem til de bedste løsninger på velfærdssamfundets udfordringer og opgaver. Siden hen har forskellige forfattere forsøgt en pædagogisk erobring af begrebet, herunder professor i evaluering og organisationsudvikling Hanne Krogstrup m.fl., som beskriver samskabelse som en ny måde at drive udvikling på og en ny måde at “skabe positiv forandring i borgernes og brugernes livssituation gennem udøvelsen af deres evne til at klare selvsamme livssituation” (Krogstrup & Mønsted 2017: 15). I pædagogisk praksis har samskabelse dog til tider vist sig at være udfordrende, idet der har været et iboende modsætningsforhold i begrebet (Iversen 2017).
12 |
Indledning
Pædagogen som forandringsagent.indd 12
04.06.2021 10.55
