Den kontekstsensitive og åbne forståelse af begrebet samskabelse Ann-Merete Iversen skriver i sin ph.d.-afhandling om samskabelse, hvordan samskabelse bliver til i en specifik fagprofessionel kontekst. Dette indebærer, at samskabelse er begyndt at ”leve sit eget liv” ude i de institutionelle sammenhænge, og at det gradvist får tilskrevet betydning gennem det sprog og de handlinger, der opstår i den specifikke kontekst (Iversen 2017). Det er først i kraft af den betydning, som begrebet samskabelse begynder at bære i den enkelte kontekst, at det får reel transformationskraft. Generelt får begrebet den betydning, at det dækker over en meningsfuld praksis baseret på processer, som igangsættes nedefra, det vil sige en praksis båret af organisatoriske ”bottom-up”-processer. Dette står i opposition til ”systemet”, hvorfra der modsat igangsættes ”top-down”-processer i form af formelle vilkår, struktur og regler for det pædagogiske arbejde. I denne antologi bevæger vi os bevidst væk fra en specifik definition på samskabelse, og vi introducerer heller ikke én almengyldig metode, som kan anvendes i enhver kontekst. Netop fordi vi godt ved, at begrebet først for alvor bliver betydningsbærende i den enkelte pædagogiske praksis, hvor det er pædagogerne, som skal løfte begrebet og give det mening (den læser, som ønsker en mere specifik indføring i samskabelses-begrebets historik, kan vi dog henvise til kapitel 9, hvor Astrid Kidde Larsen Nørgaard detaljeret beskriver begrebets tilblivelse). Men grundlæggende set tager vi udgangspunkt i følgende: • Kollektiv kreativitet: Samskabelse er et begreb, der udspringer af det engelske ”co-creation”, som handler om ”at skabe noget sammen – at kreere noget kollektivt”. Iversen taler i denne sammenhæng om en kollektiv kreativitet, som kommer i spil (Iversen 2017). • Deltagersyn baseret på den forståelse, at mennesket er aktiv medskaber af sin egen udvikling: I 2019 udgav professor Lene Tanggaard og cand. psych. Josefine Dilling en videnjournal om samskabelse med børn (Tanggaard & Dilling 2019), hvor de med en praksisorienteret tilgang giver deres bud på, hvordan samskabelse med børn kan gribes an i en pædagogisk kontekst. De indkredser, hvordan barnets position bør
14 |
Indledning
Pædagogen som forandringsagent.indd 14
04.06.2021 10.55
