[ IFC ] International Food Contest 2021 5.-7. oktober i Messecenter Herning, hal D.
Lad fagligheden og netværkene blomstre Efter det seneste års corona-nedlukning, er det en glad formand for International Food Contest, som kan konstatere, at opbakningen til årets udstilling er intakt. Søren Jensen forventer således mange gæster og forsikrer, at der er corona-sikre smagsprøver til alle. Det lykkedes. Sådan lyder konklusionen fra en lettet formand for Udstillingsudvalget bag International Food Contest, Søren Jensen. Han kan atter byde velkommen til mejeribranchens store sammenkomst i Herning som en del af den store hi Tech & Industry Scandinavia. Programmet i mejeriernes hal D er også denne gang bygget op omkring udstillingen af de mange bedømte produkter. På trods af usikkerhed henover sommeren er der modtaget knap 1000 tilmeldinger. Sædvanen tro vil der være smagsprøver på alt – dog ikke med selvbetjening. I stedet sørger personalet for serveringer efter forespørgsel. - Jeg synes, det er passende, at vi lægger en ekstra corona-foranstaltning ind over, så alle kan føle sig sikre, lyder det fra Søren Jensen, som glæder sig rigtig meget til at opleve faglighed og netværk sammen med en masse kollegaer. - Jeg har sagt det før, men gentager gerne, at IFC er mejeribranchens største efteruddannelsesdag, og at jo flere vi er, jo mere kan vi lære, siger Søren Jensen.
Gourmetprisen Gourmetprisen er en særlig pris, hvor dommerne udelukkende fokuserer på gastronomiske kvaliteter i form af smag og oplevelse. Produkterne er inddelt i følgende kategorier: Hård ost, blød ost, smør og blandingsprodukter, konsummælksprodukter og is. Finaleprodukter præsenteres endvidere for publikum og presse på Copenhagen Cheese Festival d. 25. september med smagsprøver og livestreaming.
Husk også …! hi Tech & Industry Scandinavia byder på meget mere end hal D, som er mejeriernes kerneområde. Find spændende inspiration om ny teknologi og bæredygtighed i andre brancher – se fx:
LW
IFC - program Tirsdag den 5. oktober 08.30: Udstillingen åbner 11.00: Officiel åbning v/Mejeriforeningens formand Steen Nørgaard Madsen. Offentliggørelse af vindere: Danish Dairy Contest, og gourmetpriser, 16.30: Udstillingen lukker Fra kl. 16.30: Dinner Event 2021
Onsdag den 6. oktober 08.30: Udstillingen åbner 15.00: Overrækkelse af præmier til holdvinderne. Kl. 16.30: Udstillingen lukker Torsdag den 7. oktober Kl. 08.30: Udstillingen åbner Kl. 16.30: Udstillingen lukker
The Smart Company Oplev en unik kombination af udstilling, konference og live theatre, når The Smart Company sætter fokus på temaer som bæredygtighed, AI – kunstig intelligens og sikkerhed i forsyningsprocessen. The Smart Company 2021 bygger videre på den digitaliserede virkelighed og giver dig den nødvendige viden til at få fordelene af ny teknologi i hele virksomheden.
TECHNOMANIA Årets største teknologievent. I det 3.500 m2 store oplevelsesunivers kan du opleve det sidste nye inden for bæredygtig industri og teknologi. Du kan opleve ikke mindre end 32 nytænkende og inspirerende talks inden for bæredygtig industri, fremtidsteknologi, bæredygtig ledelse og startup.
3D TECH Center For Industri (CFI) og Dansk AM Hub har etableret et eventområde, hvor du kan opleve alt inden for 3D. Hør og oplev mere om 3D printere, 3D leverandører af printede emner, 3D scanning, 3D opmåling & kvalitetssikring, 3D tegning- og konstruktionsprogrammer samt viden & rådgivning om 3D. Se mere på www.hi-industri.dk
Mælkeritidende 8 / 2021
3