[ MEJERIINGENIØRDAGEN]
En aften i godt mejeri ingeniørselskab Mejeriingeniørdagen blev rundet af i hyggelige rammer, da IFF lagde lokaler til begivenheden på Christianshavn. Aftenen havde et rekordstort fremmøde med 86 deltagere, da især en stor gruppe af nyuddannede mejeriingeniører havde prioriteret arrangementet, hvilket fik mange positive kommentarer igennem aftenens forskellige talere. I den anden ende af skalaen kunne jubilarerne med hhv. 25 år og 40 år på CV’et nyde middagen med hhv. 12 og 14 fremmødte. Formand for DMF Martin Holst Petersen er som bekendt ansat i IFF, og efter velkomsten foretog han en grundig gennemgang af aftenens menu, herunder ikke mindst de indkøbte vine, som han helt personligt havde indkøbt. Udover forskellige indslag fra formanden bød aftenen endvidere på taler fra Henrik Kæmpe, Supply Chain Director på Kelsen Group (småkageproduktion), fra årets ildsjæl i form af Hans Henrik Lund, som blev hyldet med Industrigruppens brætspil Dairy Game (-han er i dag tilknyttet Arla på konsulentbasis). Samt til sidst Henning Lorentzen, som også har en fortid i Arla og i dag sidder i forskellige bestyrelsesstillinger. Se flere billeder fra aftenen på www.maelkeritidende.dk/galleri
25 års jubilarer.
40 års jubilarer.
DMF kårer hvert år en ildsjæl – som denne gang blev Hans Henrik Lund, som her ses med formand Martin Holst Petersen (th.).
De unge, nyuddannede mejeriingeniører var flot repræsenteret.
Mælkeritidende 8 / 2021
33