Finansforbundets Magasin Finans nr. 04/2021

Page 26

TIDSLINJEN

FRA PINGV Bankbranding og reklamer gennem 50 år: Farver, dyr og humor er nogle af de virkemidler, som bankerne har taget i brug for at styrke deres image og gøre opmærksom på nye tilbud. Men hvor går grænsen mellem succes og shitstorm?

1968

POPULÆR PINGVIN I 1960’erne udgav fotograf Ivar Myrhøj en stribe bøger om kongepingvinen Pondus, som han gav rødt halstørklæde på. Landmandsbanken var dengang sponsor for kongepingvinen i Zoo, og da banken skulle vælge nye sparebøsser, pegede en begejstret børnejury på pingvinen. Sparebøssen blev lanceret i 1968, og i løbet af det første år udleverede banken en million Pondusser. Banken (senere Den Danske Bank) oprettede en Pondus Klub, og Pondus blev sponsor for idrætsstævner over hele landet.

2000

1975

IKKE SOM DE ANDRE Jyske Bank bruger grønne farver til at adskille sig fra andre banker, der typisk er blå eller røde. Eksemplet her i klassisk 1970’er-stil er rettet mod skattetyngede danskere. Senere har Jyske Bank også brugt den grønne signaturfarve til at udfordre typiske »blå« pengeinstitutter som Nykredit og Danske Bank. »Don’t be blue«, lød det drilsk og dobbelttydigt i annoncer fra Jyske Bank, da Danske Bank fik hug for »New normal«-kampagnen i 2012.

KILDER: LEKTOR LARS PYNT ANDERSEN, AALBORG UNIVERSITET, BANK- OG SPAREKASSEMUSEET, BERLINGSKE, DANSKE BANK OG JYSKE BANK.

26

Finans

August 2021

KREJLO NIXI I UNIBANK Humor og ironi kan være en effektiv vej til at gøre opmærksom på produkter, som folk ikke umiddelbart orker at forholde sig til. Krejlo katastrofalis est, lød det i en tv-reklame fra Unibank omkring årtusindeskiftet. I en stor helkunde-kampagne rejste banken yderligere et par tusinde år tilbage til antikkens Rom, hvor karaktererne Debitus og Kreditus anskueliggjorde, hvordan loyale kunder i Unibankus i stedet for at prutte om prisen kunne få ’noget for noget’ i form af billigere renter, jo flere aftaler de samlede i banken. Mange seere morede sig, mens andre syntes, at banken satte seriøsiteten over styr.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.