2 minute read

Skønnere sammen

Dit bedste BEAUTYTIP

Hjælp os med at gøre verden og hverdagen lidt skønnere ved at sende os dit bedste beautytip eller skønne råd. Skønhed er nemlig noget, der skal deles.

Advertisement

En naturlig highlighter

Jeg bruger altid min læbebalsam fra Rudolph Care som highlighter på mine kindben. Det giver en naturlig glød, der får min hud til at se velfugtet ud. En highlighter med glimmerpartikler kan nemlig godt være lidt for disko-dasko til mig i sommersolen. Amalie, København

Kære Amalie Mange tak for dit råd. Hvor er det dejligt, at du har fundet en måde at få mere brug ud af din læbebalsam, og at den så også fungerer bedre for dig end andre highlightere, er bare et kæmpe plus. Mvh. Redaktionen

Skinner lys på situationen

Jeg har lidt irriterende hårvækst på hagen, og de små hår kan være svære at se i almindeligt badeværelseslys. Derfor har jeg fået et spejl med forstørrelse og lys i fra Tweezerman, som passer ind på mit lille badeværelse. Jeg har sat det på vinduet, hvor naturligt lys skinner ind, og nu kan jeg se det hele. Carina, Aarhus

Kære Carina Det er godt nok smart at sætte spejlet fast på vinduet – den havde vi ikke overvejet før. Tusind tak for dit tip, som hermed er givet videre til andre, der kæmper med at se de små hår. Mvh. Redaktionen Har du et skønt råd, du vil dele med SKØNs læsere, så send det meget gerne til os på red@skonmagazine.dk. De råd, vi vælger at trykke, bliver belønnet med næste måneds dejlige præmie. I den her måned forkæler vi læserne med den nye ’Sport’-serie bestående af shampoo og balsam fra Bjørn Axén, som du kan læse om på side 11.

U OGSÅ ET RÅD? D HAR

Forbehold: Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere skønhedsrådene. Vi afprøver ikke tippene og kan derfor ikke påtage os ansvar for deres brugbarhed og kvalitet.

3, VI ER VILDE MED LIGE NU

1 2 3

EN KVINDE, DU SKAL FØLGE

Den amerikanske fodboldstjerne Alex Morgan har ikke bare OL- og VM-guld at vise frem. Hun har også hjertevarme, god stil og et charmerende familieliv med sin mand, Servando, og datteren, Charlie. Følg hende på @alexmorgan13 ET PRODUKT, DU SKAL PRØVE

Vi er glade for glitter, og den ultrareflekterende BeautyBeam-nuance fra Nyx Professionel Makeup giver perfekt wow-effekt, om den bruges som øjenskygge eller på kroppen. NYX Metallic Glitter ‘Beauty Beam’ koster 70 kroner og fås i Matas. EN PODCAST, DU SKAL HØRE

Med vulva i fokus inviterer blogger, influencer og nu podcaster Emma Libner skiftende gæster til en snak om kønsidentitet, sexlyst, smerter og alt derimellem. Du kan lytte til ‘Kh Underlivet’ på Spotify & Apple Podcast.

This article is from: