Baggrund: Fra aerobic og ironman til yoga og gåture

Fra aerobic og ironman

til yoga og gåture

Fitnessbølgen blev for alvor skudt i gang med aerobic i 1980’erne og blev de næste årtier mere og mere ekstrem med hårdtpumpet træning og diæter, der pressede kroppen til det yderste. Men er det overhovedet sundt at træne så meget? Og hvordan ser fitnesskulturen ud i Danmark i dag? Det kan du blive klogere på her.

TEKST Maria Præst FOTO Shutterstock, Mega, Unsplash og PR

Du har sikkert selv været der – måske endda for nylig. I fitnesscentrenes holdsale med store spejle, stepbænke, håndvægte og høj musik pumpende ud af højttalerne eller i de store træningsområder med løbebånd, romaskiner, vægtstænger og styrketræningsmaskiner. I dag er mere end 800.000 danskere aktive medlemmer af et fitnesscenter i Danmark, og fitness ligger i topfem over danskernes foretrukne idrætsformer. Fitnesskulturen er altså langtfra død herhjemme. Men inden vi kigger nærmere på, hvilken rolle fitnesscentrene spiller i vores hverdag i dag, må vi en tur tilbage til 1980’erne, hvor fitnessbølgen eksploderede i et virvar af neonfarver, benvarmere og svedbånd.

JANE FONDA-STYLE

De første motionscentre åbnede i Danmark omkring år 1900, og allerede dengang mindede de udstyrsmæssigt om mange af nutidens centre. I løbet af 1960’erne begyndte styrketræning at blive populært som motionsform, og bodybuilding hittede med store stjerner som Arnold Schwarzenegger i front. Men det var dog først i 1980’erne, at den egentlige ”i 1960’erne blev styrketræning fitnessbølge tog fart over hele verden, da styrketræningscentrene fik aerobic populært med på programmet. stjerner som Arnold Aerobicbølgen startede med hollywoodstjernen

Schwarzenegger Jane Fonda, der i 1982 i front.” udgav en bog og en workoutvideo, hvor hun iført stram gymnastikdragt, benvarmere og højt hår fik millioner af kvinder til at dyrke aerobic hjemme på stuegulvet. Herhjemme gik Charlotte Bircow forrest og afholdt den første danske aerobictime i Sweat Shop i København i 1983. Senere lancerede hun sin første hjemmetræningsvideo med det kække navn ‘Balder af stål’, som blev et kæmpehit med 400.000 solgte eksemplarer, og de første kim til nutidens fitnesskultur var lagt. Ifølge idrætsanalytiker Kasper Lund Kirkegaard, der i 2007 skrev en ph.d. om fitnesskulturens historie, ‘Fra muskelmasse til massebevægelse’, var 1980’ernes aerobic og senere fitness et ubevidst opgør med idrætsforeningerne. I stedet for at forpligte sig i et større socialt fællesskab med fast træning tirsdag og torsdag aften, gav aerobic- og fitnesskulturen mulighed for at træne, nå man havde tid og lyst. I stedet for kammeratskab og holdånd handlede det om individuel frihed, ekstrem kropsbevidsthed og om at blive set. SUPERMOTIONISME

Op igennem 1990’erne bevægede fitnesskulturen sig mod vildere og vildere ekstremer, og det var ikke unormalt at være i fitnesscentret morgen og aften flere gange om ugen for at presse kroppen til det yderste med vægttræning, spinning og BodyPump. Samtidig snørede flere og flere danskere løbeskoene for at løbe de store langdistanceløb som halv- og helmaraton. Op igennem 1990’erne og 2000’erne slog deltagerantallet til Copenhagen Maraton og de store løb rundtomkring i verden rekorder gang på gang. Det kunne ikke blive hårdt, udfordrende eller vildt nok. Men er det overhovedet sundt at træne så meget? Det har vi spurgt sundhedsforsker Bente Klarlund Pedersen om, og hun har et overraskende klart svar. – Som udgangspunkt er det ikke skadeligt at træne så meget hver dag. Langt hen ad vejen gælder det, at jo mere du træner, jo bedre er det for din sundhed, fortæller Bente Klarlund Pedersen, der er overlæge og professor i TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet. Hun peger dog på, at der kan følge nogle psykiske konsekvenser med, når du træner så meget. – Nogle får stress over, om de nu får trænet så meget, som de gerne vil, eller de begynder at trække sig fra sociale aktiviteter, fordi de hellere vil træne, og det kan have negative konsekvenser for deres trivsel. Men rent fysisk er der ikke videnskabeligt belæg for, at det skulle være usundt at supermotionere, forklarer hun. Den gode nyhed er, at det slet ikke er nødvendigt at træne så meget. Der skal slet ikke så meget til for at forbygge en lang række af de mest almindelige folkesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, knogleskørhed og flere kræftformer. – De generelle anbefalinger om at dyrke motion i mindst 30 minutter om dagen og sørge for at få pulsen op og sved på panden mindst to gange om ugen, dét er rigtig godt og faktisk nok – og træner du mere end det, vil du blot få flere sundhedsmæssige fordele, slår sundhedsforskeren fast.

VORES SYN PÅ TRÆNING HAR ÆNDRET SIG

Fitnesskulturen lever stadig i bedste velgående i Danmark, men vores syn på træning har ændret sig de seneste år. En undersøgelse fra fitness.dk i 2017 viser fx, at hvor det tidligere var en flot og veltrænet krop, der var begrundelsen for at begynde at træne, hælder svarene nu i stedet mod ønsket om at opnå et godt helbred. Og den udvikling nikker Bente Klarlund Pedersen genkendende til.

FITNESSBØLGENS UDVIKLING

1980’ERNE: FITNESSBØLGEN TAGER FOR ALVOR FART MED AEROBIC I 1982 udgav hollywoodstjernen Jane Fonda en bog og en træningsvideo, hvor hun iført kropsnære dragter, benvarmere og svedbånd fik kvinder ud på stuegulvet og i gang med at dyrke aerobic. Herhjemme gik Charlotte Bircow forrest, og aerobic kom på alle fitnesscentres holdplaner. I 1989 udgav hun – inspireret af Jane Fonda – sin første træningsvideo: ‘Balder af stål’.

1990’ERNE: STEP, SPINNING OG BODYPUMP Nye sveddryppende, hårdtpumpede træningsformer ramte fitnesscentrene. Først kom steptræning, spinning, og senere lanceredes Les Mills deres populære BodyPump-koncept med vægtstænger i holdtræningen.

2000’ERNE: PILATES OG YOGA Som modvægt til de højtgearede træningsformer i 1990’erne rykkede yogamåtten ind i fitnesscentrenes holdsale i starten af 2000’erne. Med pilates og yoga skiftede fokus nu til vejrtræningsøvelser, muskeltræning og afslapning. Senere fulgte ren regulær dansebølge med Latin og Zumba, mens CrossFit-fænomenet voksede sideløbende.

2010’ERNE: BACK TO BASICS I 2010’erne skulle træningen være mere enkel og naturlig. Her var fokus på kropsvægt, simple redskaber og naturlige bevægelser som at krybe, kravle, klatre, rulle og balancere.

2020’ERNE: UDENDØRSTRÆNING I kølvandet på corona er online og outdoorfitness blevet populært. Samtidig har vi fået større fokus på vores mentale sundhed, og de mere rolige træningsformer som gåture i naturen har vundet frem.

SUNDHEDSEKSPERTENS BEDSTE RÅD TIL AT KOMME I BEVÆGELSE

1. Find en træningsform, du har lyst til at dyrke De fleste af os har prøvet at melde sig ind i et fitnesscenter eller træne op til et løb og miste motivationen undervejs. Find frem til en træningsform, du synes, er sjov og glæder dig til, for den bedste træning er den, du bliver ved med.

2. Vælg det rette tidspunkt på dagen Det er ikke lige meget, hvornår på dagen du beslutter dig for at træne. Hvis du ikke er det store morgenmenneske, så lad være med at planlægge en løbetur inden arbejde. Vælg i stedet et tidspunkt, hvor træningen rent faktisk passer ind i din dag og ikke stresser dig.

3. Indfør mere hverdagsmotion Har du svært ved at finde tid til at træne, så forsøg at lægge så meget bevægelse ind i din hverdag som muligt, så du får motion uden at tænke over det. Det kan fx være at cykle til og fra arbejde, at gå hen til supermarkedet i stedet for at køre.

4. Sæt dig et mål Det kan virke motiverende, hvis du har et mål med din træning. Det kan være, at du gerne vil gå et bestemt antal skridt på en uge, blive hurtigere til at løbe fem kilometer eller gennemføre et maraton. Lykkes det dig at gennemføre, giver det desuden et boost i glædeshormonerne. – Inden for de seneste år er der kommet en trend, der handler om at få ganske meget ud af ganske lidt. Du behøver ikke nødvendigvis at pakke en taske, tage hen i fitnesscentret og træne, så sveden drypper af kroppen, for at være sund og passe på dig selv. Alene det at gå en tur kan være en effektiv motionsform, der er bedre end ikke at gå, fortæller Bente Klarlund Pedersen. Hun udgav selv bogen ‘Gå-bogen – gå, så går det nok’ i 2018, hvor hun med udgangspunkt i den nyeste forskning fortæller om de mange fysiske og mentale sundhedsfordele, en helt almindelig gåtur har for krop og sind. Trenden har fået et yderligere skub i forbindelse med corona, hvor fitnesscentrene og idrætsforeninger blev tvunget til at lukke ned, og i 2020 lå gå- og vandreture faktisk på en klar førsteplads over voksne danskeres foretrukne idrætsformer ifølge en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. – Det er en trend, der har ramt både dem, der ellers ikke har dyrket så meget motion, og de aktive, der er begyndt at kombinere den hårde træning med gåture. Gåturene giver et mentalt frirum, der passer godt ind i det stigende fokus på, at det ikke kun er det fysiske velbefindende, der er vigtigt, men også det mentale, fortæller Bente Klarlund Pedersen. Hun understreger, at selvom det på de sociale medier kan se ud, som om alle løber en tur hver morgen, går 10.000 skridt hver dag, dyrker vinterbadning og tager i fitnesscentret, er der i virkeligheden sket en stor polarisering blandt danskerne. – Der har aldrig været så mange danskere, der er enormt fysisk aktive, samtidig med at flere og flere er fysisk inaktive, fortæller hun. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2021 lever næsten hver anden dansker, 42 %, ikke op til WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet på 150 minutter om ugen, så uanset om du er til vægtløftning, holdtræning i fitnesscentret eller hellere vil løbe eller gå en tur, er det vigtigste, at du får det gjort. – Som forsker ved jeg, at kroppen ændrer sig lynhurtigt, når den ikke er i bevægelse. Det er farligt at gå i stå, så det gælder bare om at bevæge sig, opfordrer Bente Klarlund Pedersen.

”Inden for de seneste år er der kommet en trend, der handler om at få meget ud af lidt.”

CASALL Træningselastik, 160 kr. Fås på matas.dk

CASALL Yogablok, 330 kr. Fås på matas.dk

GODE SAGER TIL AL SLAGS TRÆNING

YUMMI YUMMI Thermo bottle bamboo, 380 kr. Fås på matas.dk

GARMIN Smartwatch, Venu Sq Rosegold/Hvid, 1.550 kr. Fås på matas.dk

COPENHAGEN CARTEL Langærmet træningstop i genanvendt nylon, 799 kr. Fås på copenhagencartel.dk

RAWBITE Rawbar Coconut, 50 g, 22 kr. Fås i Matas ADIDAS Træningsmåtte, 370 kr. Fås på matas.dk

COPENHAGEN CARTEL Træningstights i genanvendt nylon, 899 kr. Fås på copenhagencartel.dk

KAN GODE MÆLKESYREBAKTERIER FRA HONNING GIVE TRÆT HUD GLØDEN TILBAGE?

EN NY ENESTÅENDE CREME GIVER OVERVÆLDENDE RESULTATER - HER ER HEMMELIGHEDEN

De helsebringende egenskaber i honning har været kendt i årtusinder. Nu har videnskaben fundet sammenhængen mellem honningens hemmeligheder og hudens ”livskraft”, som er alfa og omega for en sund og smuk hud.

Du kender det sikkert. Travlhed i hverdagen, forkert kost, lidt for meget stress, og så går der ikke mange dage, før det kan ses på huden i ansigtet. Tørre pletter, store porer, linjer og rande under øjnene. Det er hudens økosystem af mikrober - den såkaldte mikrobiom - der kommer ud af balance.

UBALANCE FREMSKYNDER ÆLDNINGSTEGN Hudens mikrobiom fungerer som en bio-dynamisk membran, der konstant træffer beslutninger om, hvad der må komme ind i huden, og hvad der skal holdes ude. Et sundt og balanceret mikrobiom har stor betydning for hudens fugtniveau, barrierefunktion, elasticitet, og evne til at beskytte sig selv. Når ubalance i mikrobiomet opstår, kan du hurtigt mærke det. Huden føles tør og stram, bliver rødlig og irriteret, og ny forskning viser at ubalancen også fremskynder hudens ældningsproces, hvilket betyder tab af elasticitet, ujævn hudtone og mindre spændstig hud.

DERFOR ER KUNKEEI® SÅ GOD Kunkeeis Essential Repair Cream er resultatet af et dansk og schweizisk forskningssamarbejde, med resultater der er patenterede. Når du prøver den, bliver du uden tvivl positivt overrasket over cremens kvalitet og effekt. Cremen er baseret på ren, fermenteret honning, sammen med aktive planteekstrakter af højeste kvalitet, der arbejder i harmoni for hurtigt at bringe hudens økosystem tilbage på rette spor. PERFEKT TIL SENSITIV HUD Kunkeei udvikler kompromisløst produkter, der passer selv den mest sensitive hud. Derfor er alle Kunkeeis produkter af 100% naturlig oprindelse, og uden parfume eller æteriske olier. Essential Repair Cream kommer med en hel serie af både hudplejeprodukter og kosttilskud, som dækker hele dit daglige skønhedsritual, med en holistisk tilgang. ENESTÅENDE EFFEKT Der findes mange cremer på markedet men Kunkeei er enestående. Det er den eneste cremeserie af 100 procent naturlig oprindelse der er baseret på det unikke effektive fermenterede honningekstrakt. Yderligere har Kunkeei-serien et særligt højt indhold af effektive urteekstrakter der arbejder i harmoni for fantastiske resultater. Du vil opleve alle Kunkeeis fordele allerede efter få dages anvendelse.

HER KAN DU KØBE KUNKEEI Kunkeei fås i udvalgte Matas butikker, hvor du kan få kyndig vejledning og prøve produktet. Derudover online på matas.dk eller på Kunkeeis egen hjemmeside kunkeei.com, som tilbyder gratis fragt. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at ringe til Kunkeeis produkt- og ingrediensspecialist på tlf 23 81 40 04.

Kunkeei er et nyt dansk gennembrud indenfor eksklusiv hudpleje indeholdende et fermenteret honningekstrakt fra sorte bier fra de schweiziske alpedale.