Skøn tester: Blush

Tip! Vil du give illusionen af et længere ansigt, kan du blende din blush op til tindingerne for at definere kindbenene.

Få friske kinder med blush

Giv dine kinder et kærlig strejf med en blush for at få samme friske glød, som havde du været udenfor i bevægelse. SKØNs journalist Nanna tester fire af de bedste blushs til looket.

Tekst NANNA SKOUSBØLL

DEN MED ØJE FOR ØKOLOGI

HVAD TESTER DU? Jeg er spændt på at prøve Ecookings Blush-stick. Den er lavet på en kombination af abrikoskerneolie, mandelolie, kokosolie og E-vitamin, som sikrer, at mine kinder er i godt selskab med de mange nærende ingredienser.

HVORDAN VIRKER DEN? Det går hurtigt op for mig, at det ikke kræver stor snilde at påføre denne blush, da jeg blot giver mine kinder to lette strøg i en opadgående retning –fra æblekindens runding og langs kindbenet i retning af tindingerne. Derefter bruger jeg min pegefinger til at blende blushen ind. Her kan du med fordel også bruge en beautyblender.

HVAD SYNES DU OM RESULTATET? Blushen er supernem at påføre og blender let ind i huden, grundet den cremede formel. Farven er mørk, lige når den kommer på, men bliver lettere, jo mere du blender, så du selv kan afstemme, hvor pigmenteret et look du ønsker.

BEAUTYBLENDER Beautyblender, 160 kr. Fås i Matas

ECOOKING Blush 01 ‘Peach Koral’, 200 kr. Fås i Matas

DEN MED LYSREFLEKTERENDE PIGMENTER

HVAD TESTER DU? Jeg tester Max Factor Facefinity Blush med en mineralbaseret formel, som lover en blød og pigmentrig farve på kinderne. Pudderblushen har forskellige nuancer og lysreflekterende pigmenter i sig, der giver en betagende produktoverflade, og jeg glæder mig til at opleve effekten på kinderne.

HVORDAN VIRKER DEN? Jeg kører en kabuki-børste let rundt i blushen, indtil jeg kan se en god mængde pigment på børstehovedet. Jeg banker børsten af og lægger herefter blushen langs mine kindben med blide, runde strøg, så jeg nemmere kan styre mængden af farve.

HVAD SYNES DU OM RESULTATET? Blushen har en sart lyserød farve, som er underspillet, men giver en flot glød med de lysreflekterende pigmenter, der gør highlighter unødvendig. Er du til mere farve end jeg, kan du bruge en fugtig børste for at få en dybere pigmentering eller køre flere gange med børsten.

NILENS JORD Pure Collection Kabuki Powder Brush, 195 kr. Fås i Matas

MAX FACTOR Facefinity Blush ‘Lovely Pink’, 100 kr. Fås i Matas

ARMANI Neo Nude A-Blush ‘50’, 265 kr. Fås i Matas

DEN FLØJSBLØDE, DER GIVER GLØD

HVAD TESTER DU? Mine kinder skal have fornøjelse af Armanis Neo Nude A-blush, der har en vandbaseret formel, som gør den nem at blende ind i huden og lover en skøn glød.

HVORDAN VIRKER DEN? Jeg bruger applikatoren til at tegne tre prikker fra midten af mine kinder ud til mine tindinger. Herefter blender jeg blushen ind i huden med en finger med små dup uden problemer.

HVAD SYNES DU OM RESULTATET? Den er meget nem at bygge op og blende ind i huden. Pigmenteringen er kraftig, hvilket gør, at mine kindben bliver smukt fremhævede. Jeg er vild med applikatoren, der gør det let at have den med rundt, hvis man har brug for et touch-up i løbet af dagen.

DEN KLASSISKE, DER IKKE SLÅR FEJL

HVAD TESTER DU? Den fine blush fra Clarins skal fremhæve mine kinder med sin ultrapigmenterede og lysreflekterende formel, der også er beriget med planteolier.

HVORDAN VIRKER DEN? Jeg bruger den medfølgende vifteformede børste til at påføre blushen i brede strøg fra midten af kindene op mod tindingerne. Der skal et par strøg til, før jeg synes, der kommer nok farve på.

HVAD SYNES DU OM RESULTATET? Det bliver næsten ikke nemmere, når der både er spejl og børste foruden blush i én kompakt løsning. Farven er diskret, men ikke for beskeden, som er perfekt i hverdagsregi. Det er på alle måder en klassiker, der holder.

CLARINS Joli Blush 05 ‘Cheeky Boum’, 300 kr. Fås i Matas

MERE OM TRINE

Kognitiv og metakognitiv psykolog Trine Lind Lauersen er medstifter af Psykologpraksissen Lind & Karmark. Trine er uddannet psykolog og er specialiseret i kognitiv adfærdsterapi og har arbejdet med at behandle angstlidelser, OCD, stress, depression og negative selvbilleder. Du kan møde Trine i Matas’ første Tæt Talk, hvor hun i et panel modereret af Sofie Linde taler om vores forhold til kroppen.

SELVBILLEDET

Psykolog Trine Lind Lauersen hjælper med at bryde tankemønstre og handlinger, der kan føre til negative selvbilleder. Vi går her tættere på, hvilke mønstre, der kan skade selvbilledet, og hvordan man kan få et bedre forhold til sig selv gennem motion og et positivt fokus.

Tekst ROSE MARIA BOELSMAND

Hvordan arbejder du terapeutisk med kropsbilleder?

Jeg fokuserer på de tanker, man har om sig selv. Hvis man bruger meget tid på at tænke negativt om sig selv og sin krop, påvirker det selvopfattelsen, selvværdet og kropsbilledet negativt. Jeg hjælper med at identificere den type tænkning og til at skrue ned for den. Derudover fokuserer jeg på adfærd, som vedligeholder og forstærker et negativt kropsbillede. Det kan være lang tid på sociale medier, hvor man fodres med billeder af andres ‘perfekte’ kroppe. Det kan også være hyppig vejning, konstant at spejle sig og at være enormt kropsfokuseret. Den type handlinger spiller negativt ind på det kropsbillede, man har af sig selv. Det antænder selvkritisk tænkning og styrker følelser som utilfredshed og utilstrækkelighed.

Hvilke mønstre ser du i måden, vores krops- og selvbillede har ændret sig?

Det, som har ændret sig voldsomt de seneste år, er sammenligningsgrundlaget med andre. Her spiller Instagram en kæmpe rolle. Før sociale medier læste vi i magasiner og kiggede på mennesker på gaden. Det blev til et flygtigt: “Gud, hvor er hun pæn eller flot….!”, før vi bladrede igennem bladet eller havde passeret forbi. Med Instagrams billedbaserede fokus har sammenligningskulturen fået et kæmpe boost. Unge bruger i snit 100 minutter på sociale medier om dagen. Det er lang tid at fastholde sig og vende tilbage til idealiserede billeder af andre, hvor filtre har fjernet bumser, deller, dobbelthage og andet, der ikke passer ind i en poleret selviscenesættelse. Det påvirker forholdet til egen krop negativt.

Er der nogen sammenhæng mellem samfundets fokus på ‘sundhed’ og motion og måden, vi ser på os selv?

Når samfundets kropsideal ændrer sig, så ændrer vores kropsopfattelse sig også. Lige nu er der en tendens til, at kvinder vil være tynde, og mænd vil være muskuløse. Det er de billeder, vi bliver stopfodret med på sociale medier, og det er de idealer, som mange føler sig utilstrækkelige i forhold til. I visse kulturer bliver der set ned på det at være tynd. Der er det et udtryk for mangel på penge, og at have en frodig krop ses som et tegn på velstand. Samfundets definition af idealer spiller på den måde en stor rolle i forhold til vores kropsbillede og følelse af værd.

Hvilke psykologiske redskaber kan man selv bruge, hvis man vil have det bedre med sin krop?

Et super banalt, men effektivt fif er at skrue ned for tiden på sociale medier. Du vil blive overrasket over, hvor stor virkning det har på din kropsopfattelse. Prøv også at tage en tur i svømmehallen, hvor du har et realistisk sammenligningsgrundlag og vil opdage, at andre ligesom dig har appelsinhud, strækmærker, deller, udslæt og andre menneskelige ting. Et tredje tip er at zoome ind på det, du er glad for ved din krop. Dine øjne, ben eller noget tredje. Sæt det, du er glad for, i fokus, og stil det, du er utilfreds med, i baggrunden.

Har regelmæssig motion nogen indvirkning på selvbilledet?

Motion har en super positiv virkning på vores psykiske velbefindende. Find noget, som du synes er sjovt. At bevæge sig behøver ikke at være en pinsel. Og hvis det kan kombineres med socialt samvær med andre er det et ekstra plus. Det giver en følelse af styrke og selvtilfredshed og kan spille positivt ind på selvbilledet. Men alt med måde. Motion kan for nogen tage om sig og blive midlet til jagten på ‘den perfekte krop’. Det er ikke sundt. Find balancen, hvor du bevæger dig, fordi det er sjovt, sundt og godt for dig. Ikke fordi du skal korrigere eller optimere dig selv.

Hvad ville du ønske, at alle kvinder, der har udfordringer med deres selvbillede, vidste?

Alle har dele af deres krop, som de ikke er tilfredse med. Ingen er perfekte. Vejen til at få det godt med dig selv er ikke igennem kropskorrigering. Det handler om måden, du tænker om dig selv på, og måden, du behandler dig selv på.

OM MATAS TÆT TALKS

Matas Tæt Talks er en række filmsamtaler, hvor nogle af de vigtigste strømninger og modstrømninger i samfundet netop nu tages op. Omdrejningspunktet for samtalerne er en grundlæggende tro på, at når vi kommer tættere på hinanden – eksempelvis gennem samtale – så kommer vi også tættere på en gensidig forståelse af hinanden og de divergerende synspunkter, vi hver især står for. I Matas’ første Tæt Talk tages vores forhold til kroppen op til debat i et panel bestående af psykolog Trine Lind Lauersen og tykaktivist Regina Fjendbo. SE MATAS TÆT TALK PÅ MATAS.DK/TÆT