Profi l 2020 Byggeri Energi & Industri Infrastruktur
2
Velkommen til MOE I MOE rådgiver vi kunder og skaber projekter, der bidrager til at løse fremtidens udfordringer. Vi har taget et afgørende skridt og er blevet en del af Artelia Group, en global og multidisciplinær ingeniørkoncern med kontorer i 30 lande. Sammen med Artelia har vi skabt en stærk europæisk rådgiver med 5.900 medarbejdere på verdensplan. Det giver os en solid ballast til at fortsætte udviklingen af vores forretning i Norden, mens vi i højere grad kan sætte vores spidskompetencer i spil på et globalt marked. For MOE har det været essentielt at finde en partner, der både komplimenterer vores forretningsområder og deler vores værdier. Artelia er ligesom MOE en 100 % uafhængig og medarbejderejet virksomhed. Med indtræden i Artelia tager vi vores erfaring, høje faglighed og stærke virksomhedskultur til et nyt niveau. Tak til medarbejdere og kunder I år fejrer vi virksomhedens 90-års jubilæum. Den succesfulde koncern, som MOE har udviklet sig til, skyldes først og fremmest vores dedikerede medarbejdere og det tætte samarbejde, vi har med vores kunder. Vi vil fortsat værne om vores særlige virksomhedskultur, hvor værdier som tillid, dialog og frihed under ansvar udgør fundamentet for et godt og inspirerende arbejdsmiljø. Vi er stolte af at præsentere en virksomhed i fortsat vækst, både i omsætning, indtjening og antal medarbejdere. Velkommen til en virksomhed, en arbejdsplads, en samarbejdspartner, en rådgiver. Velkommen til MOE.
Christian Listov-Saabye CEO, MOE
Benoît Clocheret CEO, Artelia Bestyrelsesformand, MOE
3
I ndhold OM OS 2 Velkommen til MOE 6 Strategi 8 Organisation og tal 10 CSR 11 Uddannelse og karriere
46
12 Artelia og MOE 14 Sport og kultur 15 Studietur
34
16 Projektbesøg
30
MARKEDET 17 Facilities Management 18 Træbyggeri 20 Forskning 22 Byggemodning 24 Sundhed 26 Transformation 28 Sport 30 Innovation 32 Energirenovering 34 Droner
36
36 Cost Management 38 Energibesparelser 40 Bæredygtig energi
54
42 Byudvikling 44 3D-scanning 46 Undervisning 48 Baner 50 Retail 52 Natur og miljø 54 Trafikmodellering 56 Jubilæum
26
50
28 56 38
48
STRATEGI
B æredygtige ambitioner i et nyt årti Verden udvikler sig hastigere end nogensinde, og klimadagsordenen er et vigtigt pejlemærke for den verden, vi kigger ind i.
Vi både kan og vil give vores bidrag til mere bæredygtige løsninger, der kan gøre en forskel i branchen og for fremtidige generationer. Det gælder vedvarende energiproduktion, energibesparelser, klimatilpasning og bæredygtige transportformer. Byggeri kræver samme opmærksomhed, og her er vi med til at sætte nye standarder for et lavere energiforbrug i både nye og ældre bygninger. C0₂-udledningen kan tilmed reduceres gennem en øget brug af bæredygtige materialer som træ. Vi har netop dannet et Videnscenter for Træbyggeri, hvor et bredt udvalg af specialister arbejder sammen om at skabe ny viden og finde alternative løsninger. Andre materialer vil fortsat udgøre en betragtelig del af bygningsmassen. Derfor er MOE blandt virksomhederne bag Bæredygtig Beton Initiativ. På verdensplan har FNs 17 Verdensmål givet et fælles sprog for de grønne visioner. Det kommer til udtryk, når vi udvikler nye ydelser og hjælper vores kunder med at systematisere arbejdet med bæredygtighed.
COO Mikael Lyngsfeldt og teamet fra MOE modtager DGNB Guld-certifikatet for udvidelsen af vores hovedkontor. Foto Simon Knudesen
Videnscenter for Træbyggeri Foto Thomas Mølvig
6
En fremtid i XD og forskningssamarbejder Digitalisering kendetegner i høj grad udviklingen hos MOE og i branchen generelt. Automatisering, BIM og IKT er centrale ingredienser i den løbende indsats for at højne kvaliteten i projekterne og reducere omkostninger. Vi har længe projekteret i 3D, og i takt med udvik lingen bliver flere dimensioner integreret i vores modeller. Det skaber markant bedre forudsætninger for den tværfaglige koordinering mellem fagene. Med den prisvindende Bygning 310 på DTU er vi med til at sætte nye standarder for samarbejde i den digitale sfære. Fejlene minimeres, og beslutninger kan træffes på et oplyst grundlag, hvor brugerne tilmed kan inddrages via 3D-viewers og virtual reality. I 2019 søsatte vi endnu en ErhvervsPhD, der skal bidrage til automatisering af indeklimaberegninger og en bedre digital formidling af resultaterne.
Bygning 310 på DTU
Jura og Cost Management Byggeriets nye aftalevilkår og ydelsesbeskrivelser skaber større efterspørgsel på ekspertise inden for jura og økonomi. Vi var tidligt på forkant med udviklingen og fik udvidet vores kompetencer med Juridisk Rådgivning og Cost Management. Nu har vi to specialiserede teams, der både agerer sparringspartnere på projekterne og kan tilbyde vores kunder to efterspurgte ydelser. Certificeret rådgivning Det nye bygningsreglement har sideløbende resulteret i en certificeringsordning for brandrådgivere og statikere. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde certificerede rådgivere på alle niveauer. Vi har derfor allerede flere specialister inden for begge fag, der er certificerede til tredjepartkontrol og hermed det højeste niveau.
En række af vores specialister er certificerede til tredjepartskontrol inden for deres fagområder.Heriblandt Helle Bugge og Thomas Enevoldsen der er kompetencechefer for henholdsvis Brand og Konstruktioner i Aarhus.
7
FAKTA
O rganisation og tal Organisation MOE er geografisk organiseret. Vi har 8 divisioner, fordelt med 4 i København og 4 i det øvrige Danmark. MOE har et datterselskab i Norge og et i Filippinerne. Forretningsområderne Byggeri, Energi & Industri og Infrastruktur er gennemgående i alle geografier, hvor der kan trækkes på faglighed og ekspertise fra hele koncernen.
København
Byggeri
Energi & Industri
Infrastruktur
Bestyrelse
Direktion
IT, Udvikling, HR, Jura, Kommunikation
Finans
Division Sjælland
Division Aarhus
Division Aalborg
Division Syddanmark
MOE Norge
PTS Filippinerne
Division Byggeri & Design Division Erhverv & Bolig Division Energi & Industri
Division Infrastruktur
Datterselskaber
Projektorganisation MOE har en enkel og overskuelig projektorganisation, der sikrer en kort kommandovej og hurtig beslutningstagning. Den enkelte opgave løses af en projektleder i spidsen for et projektteam, der sammensættes til opgaven og består af medarbejdere fra de relevante afdelinger. Projektlederen er overordnet ansvarlig i forhold til kunden og refererer til den projektansvarlige. QHSE (kvalitet, sundhed, sikkerhed, miljø) er indbygget i vores projektmodel og retningslinjer for adfærd på byggepladser.
8
Kunde
QHSE
Projektleder
Projektmedarbejdere
Projektansvarlig
Oslo Asker
Follo
Manila Aalborg
Aarhus København
Fredericia
Næstved Vordingborg
Tal for MOE Danmark A/S Nettoomsætning
t. DKK 800.000
600.000
6
400.000
4
200.000
2
0
2016
2017
2018
2019
2016
2017
2018
2019
0
Soliditet
% 40
2016
2017
2018
2019
2016
2017
2018
2019
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte 800
30
600
20
400
10
200
0
Overskudsgrad
% 8
2016
2017
2018
2019
2016
2017
2018
2019
0
2016
2017
2018
2019
2016
2017
2018
2019
9
CSR
V i sætter mål på vores samfundsansvar MOE ønsker at fremme en mere bæredygtig samfundsudvikling, der øger menneskers livskvalitet. Vi støtter principperne i FN’s Global Compact og arbejder for at sikre overholdelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt sikre, at vi agerer ansvarligt i miljøforhold. Vi har inddraget FNs 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling i vores CSR arbejde og i vores mål for 2020. Vores mål er fordelt på fire hjørnesten : Medarbejdere, Etik, Partnerskaber & Innovation og Miljø & Bæredygtighed. MOE er medlem af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og af Green Building Council Denmark.
Etik
Partnerskaber og Innovation
Medarbejdere
Udarbejde Code of Conduct
Deltage i mindst et af regeringens klimapartnerskaber
Mindst 25 % kvinder på lederniveau
Implementere whistle-blowerordning Kortlægge compliance risici
Være en aktiv del af branchen (FRI, DTU, ETF, FBSA, GBC) Mere end 50 praktikanter Minimum 1 ErhvervsPhD Aktiv erhvervspartner i Kræftens Bekæmpelse
Miljø og Bæredygtighed Vores rådgivning 60 % af større projekter bruger vores SDG dialog-værktøj 75 % af projektlederne har gennemført kursus i vores SDG dialogværktøj Nyt katalog over ydelser, der understøtter verdensmålene Egen adfærd Indføre en grøn indkøbspolitik Indføre en transportpolitik 10 % reduktion af CO₂-udledningen ift. 2017 3 % af udgifter til flyrejser afsættes til aktiviteter der kan reducere vores CO₂-udledning
10
Siden 2013 har medarbejdere og MOE sammen samlet ind til Knæk Cancer og har blandt andet cyklet penge ind. Gennem årene er det blevet til en samlet donation på 650.000 kr.
under 3 % arbejdsrelateret sygefravær og et samlet sygefravær under brancheniveau 30 % deltagelse i kampagnen VI CYKLER TIL ARBEJDE Medarbejderomsætning under branchegennemsnit
U DDANNELSE OG KARRIERE
M OE styrker medarbejdernes udvikling Medarbejderne kan udvikle deres kompetencer gennem målrettede kurser og uddannelsesforløb i MOE Akademi. Her lærer deltagerne om vores systemer, værktøjer og arbejdsmetoder. MOE Projektmodel er vejviseren for alle projekter, mens eksempelvis BIM-kurserne styrker færdigheder inden for Revit, Tekla, Civil 3D, Dynamo og Rhino Grasshopper. Vores fire karriereveje udgør pejlemærker for faglig og personlig udvikling, og det er muligt at skifte mellem jobfunktioner på tværs af karriereveje. MOE Akademi
MOE Ledertalenter
Lederuddannelse
Onboarding
I MOE rekrutteres de fleste ledere internt. Det giver ledere, der har MOE-kulturen inde under huden. Vores udviklingsprogram, MOE Ledertalenter, speeder udviklingen af ledere op, så det matcher vores stigende behov. Forløbet udvikler talenternes kompetencer inden for karrierevejene Projektledelse og Virksomhedsledelse. Forløbet har fokus på den enkeltes udviklingsbehov og gruppedynamik.
Vi har en ambition om at være branchens bedste arbejdsplads med en motiverende og synlig ledelse. Vi tilbyder ledere med medarbejderansvar en ambitiøs lederuddannelse, der er udarbejdet specielt til MOE. På uddannelsen får lederne værktøjer til at navigere i de mange roller og kontekster, man opererer i som leder. Uddannelsen gennemføres som en kombination af teamundervisning og egen selvudvikling. Efter endt uddannelse udarbejdes en personlig udviklingssplan.
Nye medarbejdere på alle kontorer inviteres til et velkomstmøde, hvor administrerende direktør Christian Listov-Saabye eller direktør Mikael Lyngsfeldt giver en 360-graders introduktion til MOE, vores forretningsområder og kultur. For os er det vigtigt at skabe et grundlag for relationer mellem medarbejderne og den øverste ledelse, da vi ved, at vores succeser skabes i fællesskab.
Karriereveje
Projektledelse
Faglighed
BIM
Virksomhedsledelse
MOE har 20 kurser inden for projektledelse.
Den faglige karrierevej understøttes af interne og eksterne kurser målrettet den enkeltes faglighed.
Vi har 15 kurser, der udvikler medarbejdernes BIM-kompetencer.
MOE har en ambitiøs lederuddannelse og et ledertalentforløb.
11
A RTELIA OG MOE
V i styrker os til fremtiden Artelia og MOE har sammen skabt en ny international stærk spiller med samlet 5.900 medarbejdere og kontorer i mere end 30 lande. De første tværgående projekter er allerede i gang. Artelia og MOE har lagt en strategi med fokus på Nordeuropa. Sammen med Artelia kan vi udvikle forretningen yderligere og tilbyde nye kompetencer til kunderne.
Ny LNG terminal – Skikda, Algeriet Foto CHEC
Med Artelia kan vi tilbyde stærke kompetencer inden for avanceret højhusbyggeri, marine- og offshoreprojekter, dæmninger og storskala infrastrukturprojekter. Gennem samarbejdet kommer MOE ud på det internationale marked med vores ekspertiser inden for bæredygtig by-, bolig- og energiudvikling. Et godt eksempel er Det Danske Hus i Paris, hvor MOE rådgiver om bæredygtig renovering.
Grand Paris Express Metro Foto Société du Grand Paris / Florence Joubert
12
Vinhomes Golden River – Ho Chi Minh City, Vietnam
Australia, Cambodia, Indonesia, Mexico, Myanmar, Philippines, Singapore, Thailand, Vietnam
Austria, Czech Republic, Germany, Italy, the Netherlands, Spain, Switzerland, United Kingdom
Europe & Retail
Artelia Group organisation Artelia Group er organiseret i 9 forretningsenheder, der repræsenterer organisationens forretningsområder og geografiske tilstedeværelse. MOE er organiseret i Artelia som en forretningsenhed bestående af MOE Danmark og datterselskaberne MOE Norge og PTS I Filippinerne.
Norway Philippines
CLI SHER SPRETEC
Asia, India & Americas
Water & Africa Middle East
MOE Denmark
Buildings, Greater Paris Region
Algeria, Ivory Coast, Emirates, Madagascar, Morocco, Oman, Rwanda
Mobility & Infrastructure QUADRIC SECOA
Monaco Switzerland
Buildings, French Regions & Equipment ARTELIA Développement
Industrial Facilities
Urban & Regional Development, France
PCSI Artelia Group kontorer
RFR
Switzerland
13
S PORT OG KULTUR
F ra E-sport til Eremitageløbet Vi har kulturelle og sportslige aktiviteter i alle afskygninger. Vi mener det dybt seriøst, når vi siger, det skal være sjovt at gå på arbejde. MOE støtter derfor de mange aktiviteter, medarbejderne selv tager initiativ til. Som noget nyt er der kommet en fælles aktivitet, der er nem at tage del i på tværs af vores mange kontorer. Vi har nemlig fået en E-sportsklub, der bl.a. afholder Counter-Striketurneringer. I den anden ende af skalaen er vi ofte repræsenteret til både de mere klassiske løb og konkurrencer som MiniTri og Nordic Race. I Jylland er der desuden dem, der giver sig i kast med en svømmetur før arbejde både sommer og vinter. Vores kontorer i Aarhus og Aalborg ligger nemlig begge ud mod vandet.
Medarbejdere på hesteryg prøver kræfter med polo.
Over hele landet deltager vi i forskellige løbeevents.
Som noget nyt har MOE fået E-sport på paletten af sociale aktiviteter.
14
Hele MOE er hvert år inviteret med til fælles julefrokost. Til festen underholder MOE-bandet.
Vi har flere aktiviteter, hvor hele familien er velkommen.
STUDIETUR
T uren går til... Alle medarbejdere inviteres hvert år på studietur til en europæisk storby. I mere end 10 år har MOE arrangeret en årlig studietur til en europæisk storby. Sidste år gik turen til Paris og i 2020 går turen til Prag. I dagtimerne oplever vi storbyen gennem faglige udflugter, hvor vi ser aktuel arkitektur og ingeniørkunst. Om aftenen er der fælles restaurantbesøg og fester.
Prag 2020
Paris 2019
Hamborg 2018
EXPO 2015 i Milano
Barcelona 2016
Warszawa 2017
15
PROJEKTBESØG
U dflugt til toppen af København Flere uger før den officielle indvielse af Amager Bakke fik vi lov at teste CopenHills skiløjper, som vi selv har været med til at skabe. Helt tilbage i oktober 2009 fik vi beskeden om, at vi havde vundet ingeniørrådgivningen på bygge- og anlægsarbejderne til et helt nyt waste-to-energy-anlæg, der skulle erstatte den udtjente Amagerforbrænding. Senere vandt Bjarke Ingels Group arkitektkonkurrencen med et overbevisende designoplæg og den originale idé om at sætte en skibakke på toppen. Siden projektets start har over 200 medarbejdere i MOE været involveret i byggeriet. I 2019 gav det derfor god mening at lade den årlige sommerudflugt gå til Amager Bakke, som vi fik lov at låne i dagens anledning. Ud over skiløjperne giver tagparken også plads til mange andre aktiviteter, som selv de mindste børn kan udforske. Bjergtagede medarbejdere Det er et sjovt sammentræf, at vi er ingeniør erne bag Danmarks eneste skibakke. For i 15 år har den årlige skitur til Østrig været en fast tradition.
16
FACILITIES MANAGEMENT
D riften får hjælp til digitalisering Amager Ressourcecenter (ARC) har fået et brugervenligt FM-system, hvor 3D-modeller understøtter den daglige drift. Vi har ikke helt forladt Amager Bakke, da vi assisterer ARC med digital driftsherrerådgivning. Vores specialister hjælper med at implementere et intuitivt FM-system, der letter navigationen i den yderst komplekse bygning. Sammen med ARC har vi valgt DaluxFM, der gør det muligt at koble projektets 3D-modeller af bygningen, de kritiske anlæg og de betragtelige mængder af teknisk driftsdokumentation. Ved hjælp af en app kan medarbejderne gennem aktivering af QR-koder melde hændelser ind til driften, som selv kan navigere rundt i 3D-modellen. I DaluxFMappen kan brugerne klikke på diverse kom-
ponenter for at se den relevante data og indmeldinger eller igangsætte opgaver til leverandører. Fra projekt til drift Erfaringerne fra den digitale driftsherrerådgivning har vist, at der er store gevinster ved rettidig datastrukturering og overlevering fra projekt til drift. Vores færdige digitale driftskoncept sikrer, at driftsorganisationen får en ordentlig introduktion, at alle parter får afleveret den rette dokumentation, og at overleveringen sker smidigt. Dette sikrer at bygningen og de tekniske installationer er 100% driftsklare fra dag 1.
17
TRÆBYGGERI
T værfaglige træspecialister d anner nyt videnscenter Træbyggerierne fylder godt op i vores ordrebog, og nu skal den erfaring danne grundlag for ny viden. På opfordring fra leverandørforeningen Træ i Byggeriet har vi skabt Videnscenter for Træbyggeri.
Foto Thomas Mølvig
I Aarhus tager træbyggeriet for alvor fart. Vi tager del i udviklingen og er involveret i projekter som Knudrisrækkerne, Trælasten og det 70 meter høje TR3, der bliver et hybridhus på 20 etager. Ambitionen med TR3 er tilmed, at der skal benyttes affaldstræ og genanvendt beton i videst muligt omfang. Et konkurrencedygtigt alternativ Projektet Knudrisrækkerne gik for nylig i jorden, og når byggeriet står færdigt, vil Aarhus Midtby få et træbyggeri med 89 almene boliger i op til 5 etager. Der benyttes upcyclede materialer, særligt i facaden, men selve bygningskroppen udføres som en hybridkonstruktion. Projektet har således en række ligheder med etageboligerne på Lisbjerg Bakke, der i 2018 blev kåret til Årets Byggeri og generelt er blevet et pionerprojekt for træbyggeri i 3-4 etagers højde.
Overskriften for projektet var Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig, og derfor skulle vi først demonstrere, at prisen kunne matche det niveau. Det lykkedes, og vi fik samtidig vist, hvordan man løser de typiske udfordringer i forhold til brand, akustik og fugt i byggeperioden. Det skyldes i høj grad et stærkt tværfagligt samarbejde.
Hvis man dertil lægger, at MOE har været med til at opføre 65.000 m² massivtræsbyggeri over de sidste 20 år, er der godt med erfaringer at bygge videre på. En ny platform for viden om træ Vores indgående kendskab til træbyggeri har skabt fundamentet for et nyt videnscenter, hvor vi kombinerer de nødvendige kompetencer i en tværfaglig enhed, der skal samarbejde med leverandørforeningen Træ i Byggeriet.
Vi har samlet et hold af forskellige specialister, der alle har en stor interesse for træ og repræsenterer de fag, der skal i spil for at skabe et vellykket træbyggeri. Der er en tydelig efterspørgsel på rådgivning om, hvordan man løser de typiske udfordringer, og her kan vi tilbyde branchen en samlet platform. Med Træ i Byggeriet som samarbejdspartner får vi samtidig adgang til leverandørernes specialistviden.
Holdet består af specialister inden for brand, akustik, indeklima, cost management, bæredygtighed og naturligvis trækonstruktioner. Videnscenteret skal samtidig stå for at bringe den nyeste viden frem i lyset. MOE har eksempelvis opbygget ekspertise inden for sundt byggeri gennem innovationsprojekter som Realdanias Sunde Boliger. Her er der gjort mange nye opdagelser med relevans for træbyggeri. Formand for Træ i Byggeriet og adm. direktør i Taasinge Elementer Martin Tholstrup ser frem til samarbejdet :
Det at substituere mere miljøbelastende byggematerialer med træ har en effekt, vi alle kan forstå. At udvikle branchens kendskab og erfaring omkring træbyggeri kræver, at vi deler viden og får en bred faglig forståelse, som kan sikre gode gennemtænkte løsninger. Et videnscenter hos MOE, som er en af landets mest erfarne rådgivere på området, er ubetinget det stærkeste, jeg kan forestille mig, både for branchen, bygherre og ikke mindst klimaet.
Dagmar Øye Projektleder Videnscenter for Træbyggeri København
Bo Pedersen Kompetencechef Trækonstruktioner Aarhus
Knudrisrækkerne Bygherre Boligkontoret Århus Totalentreprenør Q-Construction Elementleverandør Taasinge Elementer Arkitekter KANT arkitekter, VEGA Landskab
19
FORSKNING
P risvindende samarbejde i den digitale sfære Bygning 310 på DTU har sat nye standarder for brugen af BIM og tværfaglig koordinering. I 2019 måtte Peder Schiønning to gange på scenen og modtage en pris for indsatsen på det nyeste forskningsbyggeri til Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Første gang, da han fik titlen som Årets Unge FRI-rådgiver for sin rolle som projektleder på byggeriet. Anden gang, da Bygning 310 blev kåret som Årets Byggeri. Sidstnævnte pris uddeles af ledende repræsentanter for alle byggebranchens store brancheorganisationer, og ved uddelingsceremonien blev det påpeget, at det er første gang, et byggeri har vundet primært for processen. Der er nu heller ikke noget i vejen med resultatet, da ambitionerne er indfriet på samtlige parametre.
5D-projekt
Avanceret forskningsbyggeri
De digitale værktøjer har spillet en afgørende rolle for det vellykkede samarbejde. Fra start til slut har én fælles BIM-model været den foretrukne kommunikationsplatform. I flere stadier af projektet er modellen benyttet til at visualisere byggeriet over for brugerne. Både via Dalux og i et VR-studie, hvor forskerne kunne få en ægte rumlig fornemmelse af deres fremtidige laboratorier. Da der samtidig er tale om et 5D-projekt, hvor metadata vedrørende pris, tid og mængder er indkodet i modellen, har alle parter haft adgang til et detaljeret beslutningsgrundlag.
For at forstå de udfordringer, vi har løst på Bygning 310, må man rette blikket mod bygningens kompleksitet. Forskningsbyggeriet skal lægge hus til DTU Energi og 3D Imaging Center. DTU Energi forsker i bæredygtige og miljørigtige energiteknologier, og der er bl.a. designet 30 individuelle gassystemer. Der er heriblandt tale om brandfarlige og giftige gasser, som skal håndteres med stor forsigtighed og kræver et særligt alarmeringssystem.
Samarbejdet er unikt. DTU valgte at operere med en udbudsform, hvor entreprenøren inddrages tidligt i et ligeværdigt samarbejde med rådgiverne. Al viden skulle ind i projektet så tidligt som muligt, og her kommer teknologien også ind i billedet.
Sidst, men ikke mindst fik BIM en direkte praktisk betydning, når håndværkerne brugte tablets på byggepladsen for at tjekke detaljerne i modellen. En anden effekt af BIM på projektet er, at DTU har sparet over 1 mio. kr. i papir og print.
Materialeforskning via 3D Imaging udføres derimod ved hjælp af røntgen- og neutronkanoner for at skabe billeder på nanoniveau. Arbejdet på denne skala kræver, at de ydre påvirkninger elimineres fuldstændigt. Derfor er der projekteret særlige VCD-konstruktioner, specielle ventilationsanlæg og klimakamre til at fastholde de klimatiske forhold.
AB92-afleveringen af Bygning 310 fandt sted på den aftalte dato den 15. august 2019, hvor forskningsbyggeriet var fuldt ud klar til brug. Bygning 310 Bygherre DTU – Danmarks Tekniske Universitet Arkitekt Christensen & Co Arkitekter
20
Teamet bag Bygning 310 modtager prisen for Ă…rets Byggeri 2019
30 individuelle gassystemer
Installationstunge laboratorielofter
Brugerinddragelse via virtual reality
21
BYGGEMODNING
2 00 træer og et revitaliseret vandløb I Fredericia Kommune er et naturpræget boligområde på vej i Fuglsang Vest. Vi udarbejder et fuldt ud digitalt projekt for byggemodningen, hvor et rørlagt vandløb skal åbnes for at bidrage til det grønne islæt.
Planerne for Fredericias boligområde Fuglsang Vest omfatter 101 matrikler. Processen startede med, at bygherre inviterede de involverede parter med på en inspirationstur til forskellige byggemodninger for at sætte gang i idéudviklingen. Dette har bl.a. resulteret i snoede veje frem for den rektangulære fremtoning, der
Byggemodning Fuglsang Vest Bygherre Fredericia Kommune
ofte kendetegner parcelhuskvarterer. Det organiske udtryk harmonerer i øvrigt godt med Fredericia Kommunes vision om, at naturen skal glide ind i boligområdet. Tværregionalt samarbejde På vores kontor i Syddanmark sidder BIMspecialister med erfaring fra komplekse an-
lægsprojekter som Nyt Hospital Nordsjælland. De digitale ambitioner røg hurtigt i vejret, og hele byggemodningen er udarbejdet i 3D ned til mindste detalje. Da projekter i MOE løses på tværs af vores kontorer, har Mathias Bisgaard fra Aarhus siddet med vejprojektet.
Hver vej skal gerne have sit eget udtryk og sno sig gennem bebyggelsen. Når vi samtidig skal sikre gode vejtekniske løsninger, er det en stor fordel at have en 3D-model, der bedre kan visualisere det specielle vejforløb. Det har også gjort arbejdet langt nemmere for anlægsentreprenøren. Mathias Bisgaard Fagingeniør Infrastruktur Aarhus
En livgivende åre Under jorden i den vestlige del af byggefeltet løber et rørlagt vandløb, som vi skal åbne og have genslynget for at bidrage til et nyt naturområde. Vandløbet er samtidig en transportåre, der skaber forbindelse mellem to nye reci-
pientbassiner, som skal forsinke regnvandet, inden det ledes ud i åen ved Himmerigshuse. Vandløbet og de to bassiner danner således et naturområde, der fungerer som klimatilpasning. Hele designet for denne løsning er udarbejdet i en kombination mellem AutoCAD Civil 3D, Power Civil, MicroStation og MIKE URBAN. Der er ingen beplantningsplan for området omkring vandløbet, der i stedet efterlades i råjord, så naturen kan få frit spil. Landskabet bliver sideløbende trukket med ind i bebyggelsen i form af grønne kiler, der integrerer det organiske udtryk i boligområdet og skaber en harmonisk overgang til den vilde natur. Ved denne del af projektet er der til gengæld en storstilet beplantningsplan, der bl.a. inkluderer 200 nye træer. Selvom træerne plantes på sporadisk facon for at bidrage til det vilde udtryk, er placeringen langt fra tilfældig. De er derimod tegnet ind i modellen, så der tages hensyn til ledninger i jorden og infrastrukturen generelt.
Maskinstyring Hele byggemodningen i Fuglsang Vest bliver udført efter 3D-modellen, da entreprenøren, TC Anlæg, tilmed har ekspertisen til at overføre 3D-projekter til maskinstyring. Det er samtidig en kompetence, vi generelt bruger i MOE som et led i digitaliseringen på anlægsområdet.
Ved gravearbejde, der kræver høj præcision og skal udføres effektivt, har maskinstyring en række klare fordele. Da vi er blandt frontløberne på det digitale område og mestrer adskillige BIM-værktøjer, kan vi levere et solidt og gennemarbejdet input til maskinstyringssystemer. Heriblandt de mest anvendte : Leica og Trimble. Jan Richard Christensen Koncernkompetencechef GIS & databehandling i forsyningssektoren Næstved
BørneRiget Arkitekter 3XN Architects, Arkitema Architects, Kristine Jensens Tegnestue
SUNDHED
H ovedstadens h ospitaler i forandring En hel stribe af nye sygehusbyggerier er undervejs i Region Hovedstaden, og MOE er med på flere projekter i forskellige roller.
24
BørneRiget er Rigshospitalets nye fløj for børn, unge, gravide og deres familier. Det 60.000 m² store nybyggeri skal samtidig danne rammerne om et højt specialiseret hospital, hvor der sættes helt nye standarder for behandling, pleje, forskning og uddannelse.
MOE er sideløbende bygherrerådgiver på Ny Psykiatri Bispebjerg, der på linje med BørneRiget vil skabe optimale rammer for mere sammenhængende behandlingsforløb med patienten i centrum.
På et typisk hospital er afdelingerne inddelt efter specialer, men på BørneRiget bliver de enkelte patientgruppers behov den styrende faktor for indretningen. Som regionens vision lyder : Vi vil lade specialisterne komme til patienten i stedet for omvendt.
I Roskilde er Ny Retspsykiatri Sct. Hans ved at skyde i vejret. De nye fysiske rammer skal imødekomme behovet for flere sengepladser og behandlingsformer, der ruster patienterne til livet uden for murene. Derfor opføres byggeriet i forskudte niveauer, der giver patienterne udsigt til de flotte omgivelser, mens sengestuerne er grupperet omkring grønne gårdhaver.
For nylig overtog MOE og ERIK Arkitekter bygherrerådgivningen på projektet.
Vi gør brug af vores multifaglighed ved projektgranskningen. Det er overordnet set en stor fordel at have et fagligt bagland at trække på. Ved komplekse byggeprojekter kan man ikke altid forudse, hvilke behov der opstår, og det er blot et af de aspekter, hvor smidighed bliver en kerneværdi for bygherrerådgiveren.
Byggeledelse og arbejdsmiljø
MOE er stærkt repræsenteret på pladsen som både byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator. Byggeriet opføres i fagentreprise, hvilket kræver en skarp koordinering og sikker styring. En del planlægning foregår digitalt, men hver uge mødes byggeledelsen også med alle entreprenører til ugentlige tavlemøder, hvor aktuelle problemstillinger drøftes. Entrepriseformen stiller tilsvarende krav til arbejdsmiljøkoordinatoren.
Med en fagentreprise er vi i højere grad tovholder på alle arbejdsmiljøaspekter, og der er tilmed mange forskellige aktører involveret. Byggeprocessen er samtidig kendetegnet ved, at mange fag arbejder simultant, og flere af dem kræver forskellige foranstaltninger. Det kræver en nøje tilrettelæggelse af arbejdsgange og løbende opfølgning. Selve pladsen er interessant på den måde, at den har et fald på ca. 12 meter. I kombination med byggeriets niveauforskydninger er det med til at give patienterne frit udsyn til de omkringliggende omgivelser. Vi skal derfor tænke mere tredimensionelt, når vi indretter byggepladsen og sikrer fornuftige adgangs- og transportveje for både mandskab og materialer. Katja Jungfalk Andersen Afdelingsleder Arbejdsmiljørådgivning København
Poul Henning Hansen Seniorprojektchef Bygherrerådgivning København
Ny Retspsykiatri Sct. Hans Arkitekter KHR Architecture, RUBOW Arkitekter Foto Martin Budig Ny Psykiatri Bispebjerg Arkitekter FRIIS & MOLTKE Architects, PLH Arkitekter og Møller & Grønborg
Rejsegilde i sommeren 2019, hvor man kan se de grønne omgivelser.
25
TRANSFORMATION
æredygtigt B dansk byggeri p å Champs-Élysées Den grønne transformation af Det Danske Hus i Paris er et af de projekter, der løses i samarbejde med vores franske kollegaer i Artelia.
Det Danske Hus i Paris, kendt som Maison du Danemark, er et vigtigt udstillingsvindue for dansk kultur og erhvervsliv. Bygningen har adresse på en af verdens mest mondæne gader, Champs-Élysées, og lægger hus til et varieret udbud af aktiviteter. Alt fra jazzkoncerter og kunstudstillinger til konferencer og politiske debatter. Første etage rummer i øvrigt Michelin-restauranten Copenhague, der har specialiseret sig i det nye nordiske køkken. Da byggeriet er af ældre dato, ønsker bygherren at gennemføre en større renovering. Dette giver samtidig mulighed for at gøre selve huset til et pragteksempel på bæredygtig dansk bygningskunst i en fransk kontekst. I sommeren 2019 opstod der herudover en brand på anden etage, hvor man normalt finder husets kunstudstillinger. MOE og COBE Architects skal stå for den kommende forvandling, der rummer to spor : en overordnet plan for den fremtidige transformation og en mere akut renovering af anden etage, så den igen kan danne rammen om danske kunstværker.
Dansk-fransk samarbejde Som en del af Artelia Group, der har hovedkontor i Frankrig, blev MOE valgt til opgaven. Ifølge projektlederen Peter Hesselholt giver det en række tydelige fordele for både os og bygherren :
Der er helt klart nogle tekniske forhold og lokal lovgivning, hvor det er vigtigt at kunne trække på lokal ekspertise. Jeg har allerede gennemgået bygningen sammen med en kollega fra Artelia, der har ekspertise i installationer og tekniske anlæg. Da vores opgave er at udarbejde konceptet og det indledende design, handler det samtidig om at skabe et projekt, der er forberedt til detailprojektering i en fransk kontekst. Her er den tætte sparring med Artelia yderst værdifuld. Grønne visioner Dansk design er verdenskendt, mens bæredygtige løsninger er blevet en af Danmarks vigtige eksportsvarer. Det er således oplagt, at byggeriet i sig selv formidler denne kombination af kultur og teknik. Ambitionerne på bæredygtighedsfronten er høje, og en massiv CO₂-reduktion er på tegnebrættet.
Vi er lige nu i den kreative tænkeboks, hvor vi drøfter bygherrens visioner og arkitekternes forskellige designoplæg. Rent teknisk ser vi bl.a. på klimaskærmen, energiforsyningen og principper for køling og ventilation. Da den ene opgave er at lægge en plan for, hvordan bygningen skal udvikle sig over tid, går vi efter løsninger, der også er bæredygtige i fremtiden. Men vi skal samtidig sikre, at det akutte renoveringsprojekt på anden etage er foreneligt med den fremtid. Peter Hesselholt Afdelingsleder Specialkompetencer København
27
SPORT
A alborgs idrætsmekka
liver endnu b større MOE skal sammen med TL Byg og Kjaer & Richter stå for udvidelsen af Gigantium, der lægger hus til et væld af sportsgrene og mange andre aktiviteter.
Gigantium er et kæmpe aktiv for hele byen og en vigtig arena for dansk elitesport. Det er derfor spændende at være med til at realisere bygherres visioner, og vi har et stærkt team sammen med TL Byg og Kjaer & Richter. Mads Vangsgaard Forretningschef Aalborg
28
Som navnet antyder, har Gigantium allerede en betragtelig størrelse. Centeret rummer først og fremmest en multifunktionel arena på ca. 11.000 m2, en mindre hal, to skøjtehaller og en svømmehal.
sammen med TL Byg og Kjaer & Richter. Vi får nu givet publikum en flottere ankomst til centeret og skabt helt nye faciliteter til brugerne, udtaler forretningschef for Byggeri i Aalborg, Mads Vangsgaard.
Arenaen benyttes især ved store sportsarrangementer såsom EM i håndbold. I den anden ende af spektret har arenaen fem gange afholdt Dansk Melodi Grand Prix og huset talrige koncerter og messer. Det giver derfor god mening, at den kommende udvidelse af centeret omfatter en ny hovedindgang, der byder publikum velkommen. Udvidelsen på 4.300 m2 skaber ydermere plads til to nye idrætshaller, fitness og servicefaciliteter.
Rum til lyd og menneskemængder
Gigantium er et kæmpe aktiv for hele byen og en vigtig arena for dansk elitesport. Det er derfor spændende at være med til at realisere bygherres visioner, og vi har et stærkt team
De to haller i projektet skal ikke blot danne rammen om forskellige typer idræt. De skal også kunne benyttes til mindre koncerter og messer. Gode akustiske løsninger er derfor en del af vores ydelser på projektet. Da Gigantium er skabt til større menneskemængder er brandsikring naturligvis et andet omdrejningspunkt. Brandtekniske installationer og diverse sikringsanlæg har en stor plads i projektet, og vi gør brug af CFD-beregninger til at simulere brandudvikling og evakuering.
En lokal sportsrådgiver Idrætsbyggeri er ingen uvant disciplin for vores kontor i Aalborg. Blandt projekterne finder man Børge Bach Huset, som rummer træningsfaciliteter til AAB’s superligatrup. Et af de seneste skud på stammen er Game Street Mekka Aalborg, hvor en gammel betonfabrik er blevet omdannet til et samlingspunkt for basketspillere, parkour-udøvere, klatreentusiaster og streetkultur. Projektet var i øvrigt en af finalisterne i kategorien Sports Architecture, da det internationale arkitektursite, ArchDaily afholdt deres Building of the Year Awards 2020.
Udvidelse af Gigantium Bygherre Aalborg Kommune Totalentreprenør TL Byg Arkitekt Kjaer & Richter
INNOVATION
y forskning N vil automatisere i ndeklimaberegninger o g styrke kommunikationen En ErhvervsPhD i MOE bygger videre på vores udvikling af simuleringsværktøjer, der gør det nemt at udforske et utal af veje til et optimalt bygningsdesign med et lavt energiforbrug. Nu skal indeklimaparametre med i ligningen, og resultaterne formidles smartere til vores samarbejdspartnere.
Vores specialudviklede værktøj MIBS er blevet brugt til at skabe balance mellem æstetiske hensyn og indeklima på Det ny SIMAC i Svendborg. Arkitekter C.F. Møller Architects og EFFEKT Arkitekter Bygherre Fonden Svendborg Maritime Uddannelsescenter
30
Det er klart, at det kræver en langt mere avanceret beregningskerne, hvis indeklimaet skal integreres, og det bliver en væsentlig del af min opgave. Nanna Dyrup Svane Specialist Energi & Indeklima København
Med den nye metode Multivariable Bygningssimuleringer (MIBS) fik vi dannet grobund for værktøjet BeDesigner, hvor designteamet i fællesskab kan udforske hele løsningrummet, når det optimale facadedesign skal findes. Ved at foretage tusindvis af automatiserede simuleringer analyseres det komplekse samspil mellem alt fra facade og ventilationsløsninger til glasarealer og rumstørrelser. Metoden kan med det samme vise, hvordan en justering et enkelt sted i designet påvirker de øvrige designparametre, og hvad konsekvensen bliver for energiforbruget. Nanna Dyrup Svane er hovedpersonen bag en ny ErhvervsPhD, der tager udviklingen et skridt videre. Nu skal outputtet tilmed omfatte indeklimaparametre som atmosfærisk indeklima (CO₂), termisk indeklima (temperatur) og dagslys.
BeDesigner medtager indeklimakrav til boliger. Men vi skal også kunne finde svar på mere komplekse byggerier. Selv et kontorhus med et atrium i midten kan være udfordrende, når kravene i bygningsreglementet skal overholdes. Mange bygninger projekteres tilmed efter DGNB, der stiller endnu højere krav, hvilket også bliver tilfældet med den nye frivillige bære dygtighedsklasse. Det er klart, at det kræver en langt mere avanceret beregningskerne, hvis indeklimaet skal integreres, og det er en væsentlig del af min opgave, udtaler Nanna.
Bedre og smartere formidling Nanna har været i branchen i 8 år og ved af erfaring, at formidling af beregningernes resultater ofte er den største udfordring. Derfor vil Nanna analysere og optimere de kommunikationsflow, hvor den tekniske viden bliver udvekslet :
Indeklimaberegninger er avanceret stof og der kan uden tvivl gøres en indsats for at formidle resultater mere intuitivt. Jeg vil se på, hvordan man rent praktisk får den viden og de tiltag, vi analyserer os frem til, videre til de parter, som skal bruge resultatet i deres arbejde. Kommunikationen i dag er fortsat meget PDF-baseret, og det resulterer ofte i både dobbeltarbejde og misforståelser. Derfor er det oplagt, at vi blandt andet begynder at bruge BIM-modellen aktivt til at dele mere viden. En kobling til BIM Som Nanna påpeger, er et sidste væsentligt aspekt i ph.d.en at skabe langt bedre udveksling af information mellem BIM-modeller og indeklimaprogrammer som BSim. Det skal være muligt at lave et automatiseret og kvalitetssikret dataudtræk fra BIM-modeller, som er målrettet de specifikke simuleringsværktøjer. Omvendt skal der ses på, hvordan resultaterne kan gøres synlige i de digitale bygningsmodeller og hermed skabe en fælles kommunikationsplatform.
Hovedvejleder og koncernkompetencechef for Energidesign og Indeklima, Steffen Maagaard, ser store potentialer i projektet :
Med MIBS fik vi lagt grundstenen til et nødvendigt paradigmeskifte, hvis vi skal sikre den perfekte balance mellem arkitektoniske visioner og de stigende krav til energiforbrug, bæredygtighed og indeklima. Det er en kæmpe gevinst at kunne variere mange designparametre samtidigt og hermed kortlægge hele det kreative spillerum. Nannas ph.d. bliver et væsentligt skridt i den udvikling, og hendes skærpede fokus på bedre formidling af resultater og en større kobling til BIM vil styrke vores position som arkitektens og bygherrens foretrukne sparringspartner. Steffen Maagaard Koncernkompetencechef Energi & Indeklima Aarhus
ErhvervsPhD-projektet bliver til i samarbejde mellem MOE, AAU og Build og er støttet af Innovationsfonden. 31
ENERGIRENOVERING
R espekt for bygningskulturen Hvis ambitionerne på miljø- og klimaområdet skal indfries, kræver det en omfattende opgradering af den eksisterende bygningsmasse. Men æstetikken skal også tilgodeses, når vi sænker CO₂-udledningen fra landets ældre bygninger. Vest for Valby Bakke er vi med til at opdatere fem bevaringsværdige boligtårne, så de får et markant lavere energiforbrug, og de 434 boliger lever op til nutidens standarder. Søndermarkens 16-etagers højhuse er opført i perioden 1951-1954 og hører hermed til en epoke, der har gjort Danmark verdensberømt inden for design og arkitektur. Det er derfor en central del af renoveringsprojektet, at ændringerne gennemføres nænsomt med omtanke for bygningernes
unikke karakteristika. Byggeriet er tidstypisk på godt og ondt, for der blev ikke bygget med den samme præcision som i dag. I visse tilfælde har facaden en vandret afvigelse på op mod 20 cm, mens etagehøjden varierer op mod 15 cm. Begge dele har haft stor betydning for projekteringen. Ud over facaderne og taget omfatter det store renoveringsprojekt alt fra samtlige installationer til håndtering af skimmelsvamp. Optimering af processer
gribes rigtigt an fra de tidligste faser og frem til den efterfølgende drift af byggeriet. Det ses alt for ofte, at de forventede besparelser ikke realiseres. Derfor sætter anvisningen fokus på, hvilke metoder der kan benyttes, og hvilke dokumenter og krav der hører til de enkelte faser. Ikke mindst hvordan informationerne bør flyde fra fase til fase for at sikre en optimal og strømlinet proces. For uanset hvor gode beregningerne bliver, er det vigtigt at få klargjort, hvor komplekst det er at ramme det ønskede energiforbrug.
Da MOE ønsker at tage aktivt del i udviklingen på området, er vi også medforfatter på SBIanvisning 269 : Energirenovering af større bygninger – metode og proces. Udgivelsen giver en forståelse af, hvordan processen kan
KAB Søndermarken Bygherre Frederiksberg Forenede Boligselskaber Arkitekt JJW Arkitekter
DRONER
H øjt oppe og utrolig tæt på Vores droner giver overblik og kommer samtidig ned i detaljen ved registreringer af større projekter. Hovedstadens Letbane vil i fremtiden gå igennem Lyngby centrum. Dette skaber behov for nye trafikforbindelser i byen, og her kommer et større vejprojekt ind i billedet. Det nye vejanlæg udgør et trafikalt knudepunkt for både borgere og erhvervsdrivende i området. Der skulle sideløbende etableres et
større underjordisk regnvandsbassin, anlægges fjernvarme og tages højde for letbaneprojektet. Som ingeniør og byggeleder på vejprojektet havde vi således en stor koordineringsopgave i forhold til de andre anlægsprojekter og et væld af ledningsejere. De omfattende ændringer i området fik derudover kommunen til at sætte fokus på formidling til de mange interessenter. Vores afdeling for Projektkommunikation & Proces har rådgivet på hele kommunikationsindsatsen, og et af mange tiltag var at benytte vores droner til at lave informationsvideoer. Igennem anlægsfasen kunne man således følge tilblivelsen af
den nye infrastruktur og samtidig få svar på spørgsmål om projektets fremdrift, eventuelle gener og den fremtidige situation. Videoerne bl.a. publiceret på kommunens digitale platforme såsom Facebook. Et værdifuldt ministudie Det gav god mening at undersøge dronernes andre anvendelsesmuligheder, da de giver billeder og data, der kan benyttes til skabe en 3D-model. Netop dét viste sig at give et godt grundlag for registrering og tilsyn.
Vi konkluderede, at droneregistreringerne gav en tilstrækkeligt detaljeret 3D-flade, der kombineret med Civil 3D og MIKE URBAN hjalp os med at få overblik over konsekvenserne. Lotte Byrnak Seniorfagingeniør Veje, Stier & Pladser København
I langt de fleste tilfælde kan vi med dronen, hurtigere og mere præcist end med en manuel fortovsregistrering, få foretaget registreringer på et større område. Daniel Sommerlund Wolf Ingeniør og droneoperatør København
Ved at sammensætte flere 1000 billeder i høj opløsning skabes en 3D-model med mange anvendelsesmuligheder ift. projektering og planlægning.
heden for at oprette en række 3D-modeller i forskellig detaljeringsgrad, som vi har præsenteret over for Rigshospitalet. Det interessante ved at få lavet en 3D-model med dronen var at se, om detaljeringsgraden var tilstrækkelig til, at data kunne anvendes til at vurdere konsekvenserne af en given ændring. Hvis jeg eksempelvis finder et sted, hvor lysningen mellem kørebane og kantsten er større end den burde være, kan jeg godt stå ude i felten og vurdere, at der er behov for mere asfalt. Men det kan være vanskeligt at overskue konsekvenserne i forhold til f.eks. afvanding. Vi konkluderede, at droneregistreringerne gav en tilstrækkeligt detaljeret 3D-flade, der kombineret med Civil 3D og MIKE URBAN hjalp os med at få overblik over konsekvenserne. Hermed kan man hurtigt få syn for sagen. Derudover kan 3D-modellen anvendes
i udførelsesfasen til opmåling, vurdering af fremdrift, udgravningsmængder og meget andet, udtaler byggeleder Lotte Byrnak. Erfaringer bruges på Rigshospitalet Erfaringerne har vist sig at være værdifulde, da vi efterfølgende har fået til opgave at foretage en omfattende registrering af udendørsareal erne omkring Rigshospitalet. Registreringerne omfatter bl.a. fortove, skiltning, brønddæksler, cykelstativer, diverse belægninger og mange andre forhold.
På projektet ved Firskovvej fik vi afprøvet systematisk fotoregistrering med dronen fra forskellige flyvehøjder. Det har givet os mulig-
Når man først har afstemt de ønsker og behov, man har til anvendelsen af en 3D-model, kan man bedre vurdere, hvilken detaljeringsgrad som er passende for at løse opgaven. I langt de fleste tilfælde kan vi med dronen, hurtigere og mere præcist end med en manuel fortovsregistrering, få foretaget registreringer på et større område. Ved at kalibrere 3D-modellen efter afsatte fikspunkter kan vi desuden skabe målbare terrænmodeller eller konturkort, som f.eks. kan anvendes til at vurdere omfanget af et kommende anlægsarbejde, udtaler Daniel Sommerlund Wolf, der er ingeniør og uddannet dronepilot. 35
COST MANAGEMENT
V i sætter pris på visioner Tunnelfabrikken bliver Nordhavnens nye kulturelle epicenter, og vores Cost Management-team har siden idéfasen stået for at prissætte det utraditionelle renoveringsprojekt og de forskellige bud på husets aktiviteter.
36
Vi var meget tidligt inde og skabe et detaljeret beslutningsgrundlag. På Tunnelfabrikken var gevinsten, at bygherre tidligt kunne vurdere forskellige alternativer og træffe vigtige valg. Rune Worm Christensen Gruppeleder Cost Management København
Idémanden Klaus Kastbjerg og hans selskab Unionkul er kendt for sin kreative tilgang til nytænkning af nedlagt industri. Unionkul er blandt andet en af drivkræfterne bag den kommende transformation af Papirøen. Et af hans nyeste påfund er en gennemgribende forvandling af Tunnelfabrikken, som skal sættes i verden sammen med NREP og By & Havn. Den enorme hal i Københavns Nordhavn blev i sin tid benyttet til at producere elementer til Øresundstunnelen. Nu er der mildest talt en hel del tomme kvadratmeter at gøre godt med. Visionen er, at hallen skal lægge hus til alskens kulturelle aktiviteter, og første skridt var at lade arkitekterne fra Arcgency udforme de æstetiske løsninger og komme med bud på forskellige anvendelsesmuligheder. På et tidligt stadie fik MOE til opgave at prissætte de forskellige skitser og byggetekniske løsninger for at skabe et samlet billede af projektets økonomiske potentiale.
Den nedlagte tunnelfabrik er 261 meter lang og 125 meter bred og har derfor god plads til indretning af nye aktiviteter. Tunnelfabrikken Bygherre NREP, Unionkul og By & Havn Arkitekt Arcgency Landskabsarkitekt SLA
Vi var meget tidligt inde og skabe et detaljeret beslutningsgrundlag. På Tunnelfabrikken var gevinsten, at bygherre tidligt kunne vurdere forskellige alternativer og træffe vigtige valg. Det gav også en solid mængde data, som vores kunde brugte til at bygge en business case. Normalt starter man med en grov vurdering af en samlet kvadratmeterpris, men her fik vi defineret skarpe priser før byggeprogrammet, udtaler gruppeleder for Cost Management, Rune Worm Christensen, og tilføjer, at der samtidig blev produceret en tilbudsliste tidligt i projektet.
Benchmarking via cost database Tunnelfabrikken er ikke nogen lagervare og har derfor krævet en anderledes tilgang til økonomiske kalkulationer. Men vi har stadig gjort brug af den cost database, teamet har bygget ud fra erfaringstal baseret på MOE-projekter.
Det gav ingen mening at tage udgangspunkt i andre projekter, hvor man har ombygget en hal. Vi måtte langt dybere ned i materialet og se på de forskellige funktioner, og hvad det medfører rent byggeteknisk. Efter vi fik opdelt bygningen i mindre kategorier, kunne vi begynde vores benchmarking og derudfra skabe det større billede, udtaler Rune. Han tilføjer, at det samtidig har været en stor fordel at trække på et stort netværk af specialister i MOE. En ingeniørmæssig granskning gav blik for mulige justeringer, som kunne minimere udgifterne. På forkant med ABR 18 Rune ser projektet som et godt eksempel på, hvordan MOE har gjort klar til det ændrede syn på økonomistyring, man finder i byggeriets nye aftalevilkår, ABR 18.
Førhen skulle man aflevere økonomi, hver gang der var faseaflevering. Men ifølge ABR 18 er der derimod krav om, at man løbende skal opdatere budgetterne og holde nøje øje med ændringerne. Den øvelse kræver helt sikkert de kompetencer, vi har opbygget i vores Cost Management-team, afslutter Rune.
37
ENERGIBESPARELSER
I ndustriens vej til e nergieffektiviseringer Kravene til mere bæredygtige produktionsformer er støt stigende. Vi hjælper industrivirksomheder med at identificere mulige energibesparelser og navigere i det komplekse felt af love og regler på området.
Produktionsenhed hos Grundfos Foto Grundfos
38
Potentialet for energieffektiviseringer kan ligge gemt i hvert enkelt led af en industrivirksomheds produktion. Det kan være transportanlæggene, de enkelte procestrin, lagring og hjælpeinstallationer som ventilation og trykluft. Ofte er en driftsoptimering i sig selv både energibesparende, konkurrenceforbedrende og en generel miljøgevinst til gavn for CSR og eventuelle bæredygtighedsmål. Vores energikonsulenter har netop ekspertisen til at analysere hele processen fra A-Z og give et solidt beslutningsgrundlag, der både udpeger nedslagspunkter og giver et helhedsbillede. Virksomheden får således et overblik over mulige besparelser og kan herudfra vælge de driftseffektiviseringer, der bedst kan implementeres i deres produktionslinje. Derefter hjælper vi med at give et bud på, hvordan de valgte løsninger kan føres ud i livet. Strategisk energiomlægning Vores rådgivning om energibesparelser er ikke kun et procesteknisk spørgsmål. Området er i lige så høj grad præget af love, regler og afgifter, der kontinuerligt ændrer karakter og er svære at navigere rundt i. Systemet for CO₂-kvoter er blot et af mange eksempler.
Det kræver således et godt kendskab til feltet, som vi har opbygget gennem talrige opgaver. Vores registrerede energisynskonsulenter er eksempelvis specialister i at systematisere arbejdsprocessen for det lovpligtige energisyn, så det er tilpasset den enkelte virksomhed. Det handler samtidig om at tage det lange lys på, da fremtiden byder på nye og flere krav. Her kan vi hjælpe med at lægge en strategi, der er på forkant med udviklingen. Mange virksomheder står unægteligt over for en energiomlægning til mere bæredygtige energiforsyninger og mindre energiforbrugende processer. Certificeret energiledelse Hvis en virksomhed ønsker kontinuerte forbedringer, hjælper vi dem med at implementere energiledelse, der tilpasses virksomhedens egne forretningsgange. Energiledelsen har, ud over de åbenlyse energiog produktionsmæssige fordele, også den kvalitet, at det åbner for øgede godtgørelser på afgiftsområdet. På nuværende tidspunkt angår det primært PSO og overskudsvarme. Energiledelse erstatter desuden det EU-obligatoriske energisyn for større virksomheder. Grundfos som case En af de virksomheder, vi har hjulpet med at blive mere energieffektiv, er Grundfos. Virksomheden er verdens største producent
af pumper, der samtidig er de mest energieffektive på globalt plan. Pumpning står for en signifikant del af verdens elforbrug, så her gør energieffektivisering en mærkbar forskel. Ud over at bidrage til den bæredygtige agenda på produktsiden har Grundfos set tilsvarende indad og siden 2008 nedsat den samlede CO₂-udledning med ca. 30 %, selvom virksomheden har forøget produktionen med ca. 40 %. Virksomheden har i den forbindelse søgt specialviden hos forskellige eksterne rådgivere, heriblandt MOE. I tæt samarbejde med Grundfos har vi bl.a. udviklet og anvendt en model for at forankre arbejdet med energieffektivitet på den enkelte fabrik og samtidig skabe et overblik over muligheden for at reducere energiforbruget. Lead senior i Group EHS, Klaus E. Christensen ser en stor værdi i at få assistance fra eksterne rådgivere :
Grundfos har en ambition om, at vi i 2025 har reduceret vores C0₂-udledning med 50 % i forhold til 2008. Hvis vi skal nå det mål, skal arbejdet med bæredygtighed implementeres i hele forretningen, og vi skal samtidig ned i maskinrummet og analysere de enkelte dele. Derfor har vi brug for eksperter, der er dygtigere end os på diverse nicheområder, udtaler Klaus E. Christensen.
39
Kridtsøen ved Aalborg Portland Bygherre Aalborg Forsyning Foto Aalborg Portland
BÆREDYGTIG ENERGI
ølig ressource K t rækkes op fra søens dyb Når Nyt Aalborg Universitetshospital står færdigt, skal det fjernkøles med vand fra kridtsøen ved Aalborg Portland. En løsning, der giver massive besparelser rent økonomisk og på CO₂-regnskabet.
Cementproducenten Aalborg Portland benytter massive mængder kridt til produktionen. De mange udgravninger har over tid dannet en kridtsø ved virksomhedens faciliteter, og den skal nu sikre fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital. Nær bunden af den over 30 meter dybe sø er vandet mellem 4 og 14 grader året rundt. Det bliver i fremtiden en ressource, der vil give en elbesparelse på ca. 80 % sammenlignet med normale køleanlæg. Den 170.000 m² store hospitalsby ved Gistrup skal bl.a. bruge køling til patientstuer, personale- og kliniske faciliteter samt medicinsk udstyr. Den klimavenlige løsning giver samtidig en besparelse på mellem 500 og 700 tons CO₂ om året.
40
Systemet under lup MOE er bygherrerådgiver for Aalborg Forsyning på søvekslerbygningen og kølecentralen, der spiller hver deres vigtige rolle i det omfattende system. Det kolde vand fra bunden af søen pumpes først op i den såkaldte søvekslerbygning. Via en varmeveksler bruges kulden fra søen til at køle vandet i det rørsystem, der løber til og fra kølecentralen på sygehuset. Der er således tale om separate systemer, hvor vandet i rørsystemet indeholder korrosionsbeskyttelse og er blødgjort, så rørene ikke korroderer eller blokeres af kalkaflejringer med mere.
Vandet fragtes ca. 3,5 km til hospitalets 800 m² store kølecentral. Vandet afleveres med en temperatur på 12 grader og returneres i retning af søvekslerstationen ved 18 grader. Ringen sluttes, når varmen via en varmeveksler ledes ud i kridtsøens overfladevand. Anlægget forventes at blive sat i drift medio 2021.
Halskov Halmvarmeværk Bygherre SK Varme A/S Arkitekt Arkikon Foto Martin Schubert
BÆREDYGTIG ENERGI
G røn energikilde, der k an høstes år efter år Borgerne i Halskov har fået adgang til fjernvarme ved hjælp af et nyt halmfyret varmeværk, der også forsyner store dele af Korsør.
Halm er en etårig afgrøde og kan hermed sås, høstes og afbrændes i en årligt tilbagevendende cyklus. Det er tilmed en lokal ressource, og halm som brændsel er derfor tæt på at være 100 % CO₂-neutralt. Et af de steder, hvor halmen omsættes til grøn energi, er på Halskov Halmvarmeværk i det nordlige Korsør. Frem til værkets indvielse i foråret 2019 måtte Halskovs borgere helt undvære fjernvarme. Det nye anlæg forsyner tilmed en betragtelig del af Korsør. Da Vestsjælland
er rig på landbrug, er der i øvrigt godt med halmleverandører i nærområdet. MOE har på flere fronter taget del i tilblivelsen af det nye værk, som SK Varme står bag. Vi var både totalrådgiver på byggeriet, bygherrerådgiver på maskinanlægget og byggeleder på det samlede projekt. Ledningen under havnen Eftersom det centrale og sydlige Korsør også skulle have glæde af det nye
varmeværk, var det nødvendigt at skabe forbindelse mellem byens eksisterende fjernvarmenet og det nye net i Halskov. Men Halskov og resten af Korsør er adskilt af vand, og MOE havde i den forbindelse til opgave at undersøge forskellige løsningsmodeller. Løsningen blev at føre en transmissionsledning under Korsør Havn ved en styret underboring. En opgave, der vakte en del nysgerrige blikke langs havnen, eftersom det 225 meter lange fjervarmerør blev trukket igennem i et stykke.
41
BYUDVIKLING
E t levende bykvarter f oldes ud på Papirøen Christiansholm, bedre kendt som Papirøen, står over for en gennemgribende forvandling, som MOE er med til at realisere.
Papirøen – Christiansholm Bygherre Danica Ejendomsselskab Arkitekt COBE Architects
Den Sorte Diamant, Amager Bakke og Skuespilhuset hører alle til rækken af MOE-projekter, der fanger øjet, når man sejler gennem Københavns Inderhavn. Med den nye udvikling af Christiansholm skal vi endnu engang være med til at skabe et markant bidrag til det velbesøgte havnemiljø. Et kulturelt mødested I mange år var Christiansholm hjemsted for lagerbygninger til det papir, dagspressen benytter, og derfor har øen længe heddet Papirøen i folkemunde. I 2012 rykkede avispapiret ud, hvilket banede vejen for, at bygningerne på midlertidig basis rummede kulturaktiviteter som Experimentarium og ikke mindst det populære Copenhagen Street Food. COBE Architects står bag helhedsplanen
for øen, hvor et væsentligt greb er at bygge videre på de iboende kvaliteter i det byliv, der har kendetegnet stemningen på Papirøen siden 2012. Ud over ejerlejligheder, almene boliger og et hotel skal de nye bygninger også danne rammen om en markedshal til butikker, caféer, restauranter og kulturliv. Udadvendte funktioner, som skal bidrage til et kreativt og levende byrum, der understøttes af en offentlig promenade langs kajen. De åbenlyse kvaliteter i det omkringliggende miljø iagttages fra bygningerne gennem store glaspartier. Facaderne er derfor optimeret for at sikre den rette balance mellem dagslys, energi og indeklima.
En alsidig ingeniøropgave Som man nok kan fornemme, er der tale om en blandet bebyggelse. Dette har stor betydning for ingeniørprojektet, da designet skal tilpasses varierende krav og ønsker til de forskellige bygningstyper. Ambitionerne for komfort og energirigtige løsninger er høje, og flere af bygningerne skal DGNB-certificeres til guld. En proces vores bæredygtighedsspecialister står for. Sidst, men ikke mindst har vi at gøre med et helt nyt bykvarter, hvor vi også skal projektere infrastruktur i form af veje og kloakker. Her får vi ligeledes brugt vores kompetencer inden for miljø, trafikplanlægning, geoteknik og klimatilpasning.
3 D-SCANNING
N år træpiller s kal have en blødere landing Udslip af træstøv fra Amagerværkets transportbånd skal minimeres, så generne bliver mindre, og støvet kan udnyttes som brændsel. Vores maskin- og processpecialister står for at skabe et nyt design for pilleflowet.
44
Amagerværket er i færd med at blive konverteret til biomasse, hvilket MOE er med til at eksekvere på den nye blok BIO4. Vi er sideløbende med til at optimere den eksisterende energiproduktion på blok 1, hvor der fyres med træpiller. Pillerne bliver sejlet til værket og ledes via transportbånd fra kajen ind til toppen af en lagersilo, der rummer et arbejdslager. Øverst har siloen en slags fordelingscentral med det velvalgte navn Penthouse. Herfra ledes pillerne enten direkte ned i arbejdslageret eller videre til langtidslageret via et separat transportbånd. Flere steder i denne transportproces hvirvles der nemt træstøv op, når de store mængder af træpiller eksempelvis falder ned på et transportbånd. Træstøv kan i værste fald være eksplosivt og udgør i øvrigt en sundhedsrisiko ved indånding. Vores opgave er derfor at skabe et mindre støvende flow til træpillerne, og Penthouse er det transportmæssige knudepunkt, der står i centrum for projektet.
Laserscanning og Tekla
Et simuleret træpilleflow
Processen skal gerne optimeres med færrest mulige indgreb. For at skabe det bedst mulige billede af de eksisterende rammer har vi foretaget en laserscanning af hele Penthouse og det, der kaldes Grubben. Sidstnævnte er en betonkanal i kælderniveau, hvor træpillerne trækkes ud af arbejdslageret og føres videre til kedlen.
MOE har allieret sig med Force Technology, der står for at simulere træpilleflows via CFD-beregninger. Resultaterne skal først og fremmest benyttes til at vurdere, hvor stor anslagskraften er, når pillerne kolliderer med en given flade eller genstand i deres vej gennem faldkanalerne, der forbinder to transportbånd eller et transportbånd med et lagerindløb.
Med vores scanning får vi defineret, hvor der er risiko for designkollisioner, og hvad vi har af frirum for at arbejde med en ny designløsning. Vi skal så vidt muligt genbruge de eksisterende materialer og undgå at fjerne for mange elementer. Her er laserscanning et supergodt værktøj til at sikre en omstilling fra den gamle 2D-tilgang til den 3D-verden, vi arbejder i nu, udtaler Torben Michael Olsen, der er projektleder i vores afdeling for Maskin & Proces.
Ud fra den viden, CFD-beregningerne giver os, kan vi designe den optimale løsning til træpillernes faldkanal. Groft sagt skal pillerne nu ledes ud af faldkanalerne i samme retning som det transportbånd, der transporterer pillerne videre, hvilket sikrer en blødere landing i forhold til det lodrette fald, de har i dag, udtaler Torben.
I første instans benyttes AutoCAD Recap til at behandle punktskyen fra laserscanningen, og herudfra har vi skabt en 3D-model i Tekla.
Punktskyen er i sig selv en rå materie, og det kræver en indsats at få de mange scanningspunkter omsat til nogle genkendelige profiler. Derfor skal man være god til at prioritere. Vi skal alene have defineret de arbejdsområder, vi akkurat har brug for, og lade resten indikere nogle simple begrænsede volumener, der viser de elementer, vi skal navigere udenom. Peter Mortensen Koncernkompetencechef BIM-Tekla København
Støv som ressource CFD-beregningerne skal samtidig bruges til at vurdere støvemmisionen, og det tjener flere formål :
Når vi har kanaldesignet på plads, skal vi se på, hvor der kan placeres nye udsugningspunkter for at undgå mest mulig støvudtrængning. I stedet for de eksisterende lokale filtre får vi lavet nye udsugningshætter, der tilkobles centrale støvfiltre, så man mere effektivt får opsamlet støv og ført det skånsomt tilbage til træpillerne. Der er ingen grund til at lade støvet gå til spilde. Der er energi i det, så det skal ind i kedlen og brændes. Torben Michael Olsen Projektleder Maskin & Proces København
UNDERVISNING
N yt læringshus til D et Blå Danmark Landets førende maritime uddannelsesinstitution får nye multifunktionelle rammer på Svendborg Havn.
46
Svendborg International Maritime Academy står for at uddanne skibsofficerer og maskinmestre, mens de mere erfarne profiler kan få styrket kompetencerne gennem akademiets efteruddannelser. Efterspørgslen på flere studiepladser er støt stigende, og idéen med Det Ny SIMAC er at imødekomme behovet og sikre innovative og inspirerende rammer for læring. Det 12.500 m² store nybyggeri opføres på Nordre Kaj i Svendborg Havn og skaber plads til ca. 1.000 studerende og 100 undervisere. Som at være til søs Byggeriet omfatter bl.a. undervisningslokaler, to auditorier, fællesområder, laboratorier/ værksteder, administration og teknikrum. Kronen på værket er et simulatorcenter i tre plan. Nederst finder man maskinrummet, der præges af autentiske lyd- og temperaturfor-
hold. Øverst finder man mandskabsbroen, hvorfra skibet styres. Her benyttes projektorer til at skabe en visuel og virkelighedstro oplevelse af at være til søs. Dertil kommer et værksted med en 5-cylindret dieselmotor. Visse dele af byggeriet er således forholdsvist installationstungt. Multifunktionaliteten stiller samtidig store krav til de akustiske løsninger, da der er tale om en atriumbygning, hvor der flere steder skal sikres ro til fordybelse. Et rustikt look Byggeriets arkitektur dyrker et industrielt udtryk, hvor konstruktionerne får lov at træde frem med eksponerede rå betonoverflader. Alle tekniske installationer er synlige og let tilgængelige, da de understøtter æstetikken og kan udnyttes til læringsformål. At alle materialer fremstår tydeligt,
har medført et særligt fokus på detaljer og finesser i projekteringen. For at få den tydelige betonkonstruktion i facaden benyttes kolde konstruktioner, hvilket er meget utraditionelt. Facaden er karakteriseret ved store glaspartier, der skal signalere transparens og sikre dagslys. Et aspekt, der kræver særlig ekspertise, når man samtidig skal overholde kravene til energi og indeklima. I de tidligere faser gjorde vi brug af vores specialudviklede simuleringsværktøj MIBS, der hurtigt kunne kortlægge, hvilke løsninger der skaber bedst balance mellem det arkitektoniske greb og hensynet til kravene i bygningsreglementet. Fordelen ved MIBS er, at man på et tidligt stadie kan analysere det komplekse samspil mellem adskillige designparametre, og hvordan de påvirker hinanden indbyrdes.
Det ny SIMAC Bygherre SMUC Fonden med støtte fra A.P. Møller Fonden, Dampskibsselskabet Orient’s Fond, Den Danske Maritime Fond, Lauritzen Fonden og Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond Arkitekter C.F. Møller Architects i samarbejde med EFFEKT Arkitekter
BANER
U nder overfladen p å letbanens broer Den offentlige transport i Storkøbenhavn får et massivt løft med letbanen langs Ring 3. Digitalt brodesign er en af de mange kompetencer, MOE byder ind med. Når Hovedstadens Letbane står færdig, vil den strække sig fra Lyngby i nord til Ishøj i syd. Passagererne vil kunne stige ombord på 29 stationer, hvoraf seks knytter letbanen sammen med S-togsnettet. Aarsleff, MOE og spanske IDOM står for anlægsarbejdet på to af strækningerne, der tilsammen dækker 18 km ud af i alt 28 km. Det markante infrastrukturprojekt har mange faglige facetter, heriblandt vores brokompetencer. I Brøndby skal letbanen eksempelvis krydse Holbækmotorvejen. Det kræver to nye broer til letbanen – én i hver retning. Ved samme lejlighed vil man anlægge en stibro til cyklister og fodgængere. De to letbanebroer har den største bærevne, men alle tre broer er karakteriseret ved et smalt look. Broerne bygges i stål og fabrikeres på værksted, mens underbygningen består af betonsøjler i Holbækmotorvejens midterrabat og betonvederlag ved broenderne. I alle tre tilfælde ankommer broen i to færdige dele, der løftes på plads og svejses sammen på stedet. Rhino Grasshopper og Tekla Vores broafdeling har for alvor rullet de digitale værktøjer ud på dette projekt. Særligt hvad angår BIM-modellerne af de tre stålbroer. Detaljeringsgraden er yderst høj, så entreprenøren med få justeringer kan producere broerne direkte ud fra modellen. Broerne projekteres via parametrisk design. Derved bygges modellerne op omkring parametrisk input, hvor geometriske ændringer kan 48
gennemføres blot ved at ændre det geometriske input. Model og tegninger bliver derefter automatisk opdateret med den ændrede inputparameter. Geometrien er bygget op i Rhino Grasshopper og eksporteres derefter til Tekla. Man gør brug af den samme metode ved betonkomponenterne, og her er vi endda gået skridtet videre end sædvanligt. Armering i betonsøjler og -vederlag modelleres også i 3D. Det giver bedre armeringstegninger og foregriber en række problemer, man snildt kunne risikere at stå med på byggepladsen. Ifølge broingeniør Kasper Munk Mortensen er der en anden strategisk sidegevinst :
I Danmark er det sådan, at entreprenøren selv producerer klippe- og bukkelister til armeringen. Men i Norge og Sverige er det ingeniørens opgave. Da vores 3D-modeller giver mulighed for at automatisere denne proces, får vi på den måde indøvet en praksis, der giver værdi i de øvrige nordiske lande. Kasper Munk Mortensen Fagingeniør Broer København
Hovedstadens Letbane forventes at åbne for passagerer i 2025, og ud over brodesign bidrager MOE med kompetencer inden for veje, trafikplanlægning, geoteknik, afløb, anlæg, miljø og baneteknik.
49
RETAIL
P rojekteringsledelse anno 2020 Ved transformationen af Fisketorvet får vi demonstreret en tilgang til projekteringsledelse, hvor de digitale værktøjer og tværfaglig koordinering står i centrum. Det skorter ikke på ambitioner for den kommende forvandling af Fisketorvet. Ombygning af butikscenteret skal bl.a. skabe plads til et større restaurantområde, samtidig med at centeret udvides med en ny kontorbygning og et nyt hotel langs Kalvebod Brygge. På linje med det eksisterende center skal den samlede udbygning bæredygtighedscertificeres via BREEAM, hvilket er en af vores mange opgaver på projektet, som kræver fokus på en stærk tværfaglig koordinering hos projekteringsledelsen :
Lejere i retailbranchen har deres største indtjening på bestemte tider af året, hvorfor om- og udbygning af et butikscenter i drift stiller ekstra store krav til planlægning og koordinering af udførelsen. Ikke bare i forhold til tid, men i særdeleshed også i forhold til at mindske de gener, lejerne kommer til at opleve. Simon Chresten Dencker Kompetencechef Projektledelse København
Mange eksterne hensyn Fisketorvet har en yderst central placering, hvilket øger mængden af interessenter. Radius har et hovedtracé ind til København på byggegrunden, ligesom HOFOR har fjernvarmeledninger liggende i et areal, der nu er eksproprieret i forbindelse med metrobyggeriet. Sammen med de øvrige 15 ledningsejere, som har ledninger på grunden, skal disse koordineres ind i projektet og planlægningen af udførelsen. Yderligere er en del af udvidelsen placeret oven på den kommende metrostation Havneholmen, hvilket igen stiller helt særlige krav til projekteringsledelsen, påpeger Simon Chresten Dencker :
Råhuset til det nye kontorbyggeri skal således være færdigt inden en bestemt dato, hvis ikke muligheden for at bygge skal gå helt tabt.
Det kræver, vi er omstillingsparate, og at vi sikrer, at bygherrebeslutninger tages rettidigt. En samlet digital platform Det er ikke nogen tilfældighed, at projekteringslederen ofte portrætteres som dirigent, og på Fisketorvet kan man med rette tale om et helt symfoniorkester. Der er dog den afgørende forskel, at partituret aldrig ligger fast, og der konstant må tages højde for variationer og improvisation.
Fisketorvet – Copenhagen Mall Bygherre Unibail-Rodamco-Westfield Arkitekt Schmidt Hammer Lassen Architects
Her kommer en detaljeret BIM-model ind i billedet. En model, vi har skabt ved at konvertere gamle 2D-tegninger af Fisketorvet til 3D. Fællesmodellen er udarbejdet i Revizto, der kan trække information direkte fra Revit og Tekla med få justeringer. Revizto kan tilmed integrere de 2D-tegninger, visse discipliner benytter.
Vi har alle fag repræsenteret i en samlet model, der samtidig kan håndtere issues. Det vil sige de kommentarer og spørgsmål, der
må være til de enkelte detaljer. Når vi kun har én kommunikationsplatform, får vi reduceret de utallige mailkorrespondancer, hvor information nemt går tabt, og bygherre kan derfor langt hurtigere og mere effektivt træffe sine beslutninger rettidigt, udtaler Simon. Centrale aspekter som tid og økonomi har også en plads i modellen :
Førhen måtte man lave en mindre tegneserie for at vise nedrivningstakten. I dag kan vi nemt lave en video ud fra vores model. Det er hurtigere, smartere og mere illustrativt. Derudover kan vores Cost Management-team trække alle nødvendige informationer ud af modellen, udtaler Simon.
Projekteringsledelse i forandring Set i lyset af kompleksiteten på projektet består projekteringsledelsen af et helt team :
Tidligere var det i højere grad en énmandspræstation. Men i dag er der så mange ansvarsområder, at én person ikke kan dække dem alle, og man er derfor nødt til at betragte det som en samlet team effort. Dette afspejler også den øgede kompleksitet, der kendetegner nutidens byggerier. Christian Elkjær Tind Nielsen Afdelingsleder Bygherrerådgivning Private Kunder København
Fælledby er titlen på vinderforslaget i konkurrencen om et nyt bykvarter på Amager Fælled stik syd for København. Der er et stort folkeligt ønske om at værne om naturen i området, og netop det aspekt gennemsyrer den masterplan, som MOE, Henning Larsen Architects og Coop har udarbejdet. Der, hvor masterplanens ambitioner ligger ud over det sædvanlige, er den strategiske tilgang til bynatur. Vores naturrådgivere har tidligere været med til at udpege området til en mulig byggegrund, da det udgør den mest artsfattige del af fælleden. Men den eksisterende flora og fauna skal stadig bevares, og visionen er tilmed at tiltrække nye arter. Det er ligeledes hensigten, at bebyggelsen skal certificeres til DGNB Platin. Selve bygningerne skal opføres i træ, hvilket MOE har været med til at definere principperne for. Naturkorridorer og nye levesteder Bebyggelsen er opdelt i tre små landsbyer, der adskilles af de såkaldte naturkorridorer. Det er minimum 20 meter brede passager, hvor fælledens dyr vil kunne passere eller gemme sig i kratlignende bevoksninger. I modsætning til de mere vildtvoksende korridorer går man mere strategisk til værks i de tre landsbyer, der kredser om hvert deres gadekær.
Der bliver fyldt større mængder jord på, inden man bygger de tre landsbyer, og her er vi med til at vælge en jordkvalitet, der tilgodeser en række vilde plantearter. Vi tilstræber os på at bevare levesteder for lokale arter, f.eks. sommerfuglene det hvide W og køllesværmer, og samtidig skabe levesteder for nye arter, der ikke findes på området i dag. Naturen lader sig ikke diktere, men desto mere vi gør brug af ekspertviden om de enkelte arters præferencer, jo større er chancen for, at vi får dem til etablere sig. Hans Ohrt Seniorprojektchef Miljø & Natur København
52
Mellem husene anlægges naturbede med en mangfoldig sammensætning af planter, og der laves redekasser på og omkring bygningerne, hvilket kan appellere til flagermus, mursejlere, svaler og falke. Dyr, der ikke i forvejen residerer på Amager Fælled.
Den omkringliggende natur er med til at rammesætte kantzonerne og beplantningen i friarealerne på øerne, der udmønter sig i forskellige naturtypologier. Det omhandler bl.a. den åbne strandeng og det tætte krat, som kryber ind fra Fælleden og videre ind i friareal erne imellem bebyggelsen, udtaler rådgiver og landskabsarkitekt, Pernille Snedker Egegaard. Derudover har vores naturrådgivere brugt deres viden til at udpege særlige områder, der helt bør friholdes for at tilgodese yngle- og rastepladser for Fælledens dyr, heriblandt lærker og viber. Skybrudsveje mellem landsbyerne Jordpåfyldningen under de tre landsbyer har en dobbeltfunktion, eftersom regnvandshåndtering er en del af planen :
Når vi på den måde løfter landsbyerne, bliver korridorerne til lavninger, der kan fungere som skybrudssikring. Vandet i landsbyerne ledes ved hverdagsregn i grønne LAR-løsninger såsom regnbede, grønne tage og facader bestående af hjemmehørende arter, der tilgodeser biodiversiteten. Dernæst løber hverdagsregnen til gadekæret og de åbne korridorer, som leder vandet videre via eksisterende strømningsveje mod syd, nord og øst, netop for at bevare de eksisterende biotopers vandbalance i naboområderne. Hovedvejen, som forbinder de tre øer, er indrettet som en skybrudsvej, der leder vand ned til korridorerne, der fungerer som regnvandsbassiner. Pernille Snedker Egegaard Rådgiver og landskabsarkitekt Miljø & Natur København
Fælledby Bygherre By & Havn Arkitekter Henning Larsen Architects
N ATUR OG MILJØ
N aturen flettes ind mellem t re små landsbyer Et bæredygtigt lokalsamfund med naturkorridorer er grundtanken i en ny masterplan for Vejlands Kvarter på Amager Fælled. Biodiversiteten i området skal i den grad understøttes.
Visionen for sammensætningen af flora og fauna i Fælledby
TRAFIKMODELLERING
i udpeger V g evinsterne ved nye transportprojekter MOE Tetraplan står ofte for at analysere de fremtidige trafikstrømme, når man ønsker at belyse den samfundsmæssige betydning af større investeringer i ny infrastruktur.
54
En ny tunnelforbindelse mellem Danmark og Sverige er på tegnebrættet. Nærmere bestemt mellem Helsingør og Helsingborg, da man på begge sider af sundet ser en fordel i endnu en fast forbindelse. Vi befinder os i de helt spæde faser, hvor vi er med til at vurdere to forskellige muligheder for at give politikerne det bedste beslutningsgrundlag. Der ses både på en ren vejforbindelse og en vejforbindelse i kombination med en baneforbindelse for persontransport. Dette kræver en omfattende analyse af det forventede antal biler og kollektivt rejsende. Netop den opgave står MOE Tetraplan for på dansk side. Her gør vi brug af Landstrafikmodellen, der er designet til at analysere trafikkens bevægelser på nationalt plan og til og fra vores nabolande.
Vores beregninger skal selvfølgelig benyttes til at vurdere mobiliteten og eventuelle flaskehalse. De skal samtidig føde data til samfundsøkonomiske analyser af forskellige
takstscenarier for en fast forbindelse, hvor man bl.a. ser på, hvordan forskellige takster påvirker trafikken på den faste forbindelse og Øresundsbroen, udtaler Marie. Som Marie påpeger, er beregningerne i Landstrafikmodellen yderst omfattende. Til illustration tager det en hel uge for en kraftig computer at regne hvert scenarie.
Det er langt fra første gang, at MOE Tetraplan prøver kræfter med denne disciplin. Tidligere har afdelingen eksempelvis hjulpet Vejdirektoratet med at vurdere, hvordan en mulig udbygning af de midtjyske motorveje matcher behovet hos virksomheder og turistattraktioner.
Det er vigtigt at påpege, at tilgængelighed skal forstås begge veje. En virksomhed vil gerne ligge tæt på arbejdstagere, men omvendt vil arbejdstagere også gerne have så mange virksomheder at vælge imellem som muligt. Derfor analyserer vi begge aspekter.
En kortere vej til arbejde ? Trafikmodelberegningerne benyttes også til en væsentlig tillægsøvelse, når man skal vurdere den samlede gevinst ved en sådan investering. Det giver nemlig god mening at kortlægge, i hvor høj grad de pågældende scenarier vil øge tilgængeligheden til virksomheder, turistattraktioner og uddannelsessteder. Virksomhederne kan eksempelvis få et større opland med bedre adgang til arbejdskraft, mens det vil give studerende nemmere adgang til et større udbud af uddannelsessteder.
Marie Bangsbo Andersen Rådgiver Trafikplanlægning København
Forbedring i adgang til arbejdskraft som følge af ny motorvej i Midtjylland. Ændring i % : <2 2-5 5-10 To scenarier for Helsingør-Helsingborg-forbindelsen.
10-25 >25
55
JUBILÆUM
9 0 år i branchen Historien om MOE fra 1930 til i dag. I 1930 fik civilingeniør A.J. Moe til opgave at projektere en udvidelse af H.C. Ørstedsværket. Igennem de 90 år, der er gået sidenhen, har MOE været med til at projektere energiproducerende anlæg over hele Danmark, heriblandt ikoniske projekter som Avedøreværket og Amager Bakke.
H.C. Ørstedsværket
Vi har således taget del i udviklingen på energiområdet og de bæredygtige teknologiers indtog. Vi har gennem tiden projekteret samtlige blokke på Amagerværket og efterfølgende været med til at konvertere blok 1 og 2 fra kul til biomasse. Med den nye biomassefyrede blok BIO4 sættes kronen på værket, da projektet sikrer den grønne omstilling af anlægget.
Amagerværket BIO4 Bygherre HOFOR Arkitekt Gottlieb Paludan Architects
Avedøreværket Arkitekter Jørgen Hauxner og Claus Bjarrum
Tidslinje Udvidelse af H.C. Ørstedsværket
1930 Firmaet stiftes af grundlæggeren A.J. Moe
6.000 beskyttelsesrum opføres landet over
1944
Frederiksberg Rådhus indvies
1953
Københavns Lufthavns landingsbane
1969
1992
Rødovre Centrum udvides
Den Sorte Diamant indvies
1999
A.J. Moe fusionerer med O.H. Brødsgaard under navnet Moe & Brødsgaard
2003 Nyt kontor i Fredericia
2004 Nyt kontor i Aarhus
2005 Nyt kontor i Aalborg
Øvelokale i bunker fra anden verdenskrig Foto Hovedstadens Beredskab
Bunker under opførelse
Anden verdenskrig og 6.000 bunkere Store betonkonstruktioner var en spidskompetence hos det lille firma, der allerede havde markeret sig som en af landets førende rådgivere inden for større kraftværker. Derfor fik A.J. Moe under besættelsen en unik opgave i form af 6.000 beskyttelsesrum, der skulle opføres over hele landet. Virksomheden stod
2010
Datterselskab i Norge
De benyttes ofte som musikøvelokaler eller til andre kreative formål, og MOE er lige nu i gang med at indrette en museumsbunker på Frederiksberg.
Bunkerne indgår i dag som en del af bybilledet mange steder, hvor de udgør små grønne højdedrag i det ellers så flade danske landskab.
Vi har endda vores egen bunker beliggende på samme grund som vores kontor i Næstved.
MOE vinder Amagerværket BIO4
Den Blå Planet indvies
MOE vinder Amager Bakke
2009
for at udarbejde designet af bunkerne og projekterede selv en betragtelig del, mens resten blev til i samarbejde med et landsdækkende netværk af andre ingeniørfirmaer.
2012 Nyt kontor i Vordingborg
2013 Navneskift til MOE
2014 Datterselskab, PTS i Filippinerne
2015 Opkøb af Tetraplan
Første spadestik på boligprojektet AARhus
2016 Opkøb af Seacon
2017 Opkøb af Nielsen & Risager og nyt kontor i Næstved
MOE vinder Letbanen i Hovedstaden
2018 Opkøb af Lars Lindgaard Ingeniør Rådgivning
MOE vinder UN17 Village
2019 MOE bliver en del af Artelia Group
Fusionen og Københavns Lufthavn Vilhelm Lauritzen Terminalen – Københavns Lufthavn
I 1992 fusionerede A.J. Moe med O.H. Brødsgaard. Der blev hermed føjet et spændende kapitel til historien og et nyt stykke fagligt DNA, der stadig gør sig gældende i dag. O.H. Brødsgaard havde en langvarig relation til Københavns Lufthavn, der strækker sig helt tilbage til Vilhelm Lauritzen Terminalen fra 1939. Firmaet var ingeniør på terminalen, og MOE var mange år senere, i 1999, med til at flytte den historiske bygning i forbindelse med udvidelse af lufthavnen. I dag benyttes terminalen til undervisning og ved særlige begivenheder som statsbesøg eller fejring af danske sportsstjerner, når de vender sejrrige hjem fra diverse mesterskaber. O.H. Brødsgaard var ingeniør på den massive udvidelse af landingsbanerne i 1960-70'erne, hvilket var datidens største anlægsprojekt. Det har været med til at skabe grundlaget for infrastruktur, som et af vores tre store forretningsområder. MOE har gennem tiden medvirket til utallige bygge- og anlægsprojekter i Københavns Lufthavn, og vi er fortsat stærkt repræsenteret.
Landingsbane – Københavns Lufthavn
Udvidelse af finger C – Københavns Lufthavn Arkitekt Schmidt Hammer Lassen Architects Foto Fritz Hansen
Alle vores brandrådgivere på tur til brandøvelsespladsen i Københavns Lufthavn.
58
Den Blå Planet Arkitekt 3XN Foto Adam Mørk
Rødovre Centrum Arkitekt Kieler Architects Foto Brahl Fotografi
En sort diamant og en blå planet I 1999 blev Den Sorte Diamant indviet, og hermed begyndte en epoke med MOE som rådgiver på et bredt spektrum af banebrydende ikonbyggerier i samarbejde med verdenskendte danske arkitekter. Det ingeniørmæssige design på den spektakulære arkitektur fra årtusindeskiftet og frem har sat sit præg på arbejdsmetoderne, da der skal tænkes innovativt for at gøre arkitekters visioner til bygbar virkelighed. Derfor har MOE været med forrest i feltet inden for brugen af BIM og IKT. Et godt eksempel er Den Blå Planet, der er verdenskendt for sit organiske udtryk, der efterligner vandets hvirvelstrømme, fiskestimers bevægelser og universets galakser. Den unikke form og de dobbeltkrumme facader tillod ingen standardløsninger, og de digitale værktøjer blev taget til nye højder for at beregne den avancerede bygningsgeometri. Udvikling og vækst Op gennem 00’erne fik vi sideløbende udvidet forretningen markant med mange nye rådgivningsydelser og kundesegmenter. Byg-
UN17 Village Bygherre NREP Arkitekter Lendager Group, Årstiderne Arkitekter Foto TMRW
Den Sorte Diamant Arkitekt Schmidt Hammer Lassen Architects
herrerådgivning blev en vigtig disciplin, og med projekter som Rødovre Centrum blev vi Danmarks største retailrådgiver. Fra 2003 foretog vi en lang række af opkøb i de store danske byer, hvilket gjorde virksomheden landsdækkende. I 2009 blev Polyplan i Norge en del af koncernen og vores norske datterselskab en realitet. Udviklingen af virksomheden gjorde sig også gældende i en massiv medarbejdervækst, der betød at hovedkontoret i 2013 flyttede til et nybygget og bæredygtigt domicil i Gladsaxe, projekteret af MOE i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen Architects. Siden fulgte datterselskabet Pacific Tech Solutions (PTS) på Filippinerne, der blev en del af MOE i 2014. Virksomheden danner platform for øget konkurrencekraft og ressourcesikkerhed på det danske marked og er samtidig en lokal rådgiver, der løser projekter inden for bæredygtig energi og byggeri på Filippinerne.
Internationale ambitioner Med udvidelsen af H.C. Ørstedsværket blev MOE skabt. I dag, 90 år senere, er vores hidtil største projekt Amager Bakke taget i brug. Anlægget er et af verdens reneste wasteto-energy-anlæg og tilmed et rekreativt byområde. MOE er i dag en virksomhed med mere end 900 medarbejdere, og den unikke MOE-kultur er fortsat et vigtigt udgangspunkt. Vi holder fast i værdier som tillid, dialog og frihed under ansvar, mens de sociale arrangementer er med til at skabe tætte relationer på tværs af virksomheden. I 2019 blev vi en del af Artelia Group. MOE har over årene udviklet sig fra en klassisk dansk ingeniørvirksomhed til en international multidisciplinær rådgiverkoncern.
59
Amager Bakke Bygherre Amager Ressourcecenter Arkitekt BIG Landskabsarkitekt SLA Foto Rasmus Hjortshøj
DANMARK København Buddingevej 272 2860 Søborg +45 4457 6000
Vordingborg Næstvedvej 1 4760 Vordingborg +45 5537 1600
Næstved Marskvej 29 4700 Næstved +45 5572 0907
Aarhus Mariane Thomsens Gade 1C 8000 Aarhus C +45 8750 8700
Aalborg Østre Havnegade 18 9000 Aalborg +45 9812 1911
Fredericia Bødkervej 7A 7000 Fredericia +45 7593 5030
Follo Løkkåsveien 5 1400 Ski +47 9154 8180
Oslo Youngstorget 2A 0181 Oslo, c/o rebuild +47 6698 9510
NORGE Asker Solbråveien 23 1383 Asker +47 6698 9510
FILIPPINERNE PTS 288 Ortigas Avenue, Greenhills San Juan City 1502, Metro Manila,
FRANKRIG Artelia Group Siège Social 16, rue Simone Veil 93400 Saint-Ouen-sur-Seine
facebook.com/MOE.AS linkedin.com/company/moe @moeconsultingengineers
N VA
EM ÆRK
E T
Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc.
S
MOE A/S CVR nr.: 64 04 56 28
Kompensation er købt hos: Energi Danmark A/S www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000004/DK
Miljømærket tryksag 5041-0492