AUTObranchen 01 2022

AUTO BRANCHEN

Nemmere adgang til fabriksinfo · 06 Når Arbejdstilsynet dukker op · 12 Den oversete skole? · 18

FAGBLAD FOR EFTERMARKEDET · FEB 2022

BILEN KAN SLADRE OM FORKERTE REPARATIONER

SATA® filterteknik

Nyt SATA trykluftfilter 500 til 100% tekniske partikelfri luft Luftgennemløb ved 4 tilslutninger ca. 3.800 Nl/min Optimeret trykluftbehandling med udskillelse af vand, partikler og

skadelige stoffer Perfekt siddende finfilter- og aktivkulfilterpatron ved ilægning – ingen sammenskruning eller ekstra pakninger er nødvendige Vedligeholdelsesfri bajonetlås med haptisk og akustisk feedback Mulighed for ledningstilslutning fra venstre eller højre Synkronisering af brugstid: Fælles filterservice på alle trin kun nødvendigt hver 6. måned

Få flere oplysninger her: www.sata.com/filter

SATA GmbH & Co. KG Domertalstraße 20 70806 Kornwestheim Tyskland Tel. +49 7154 811-200 Fax +49 7154 811-196 E-Mail: export@sata.com www.sata.com

EFTERMARKEDET MENER · Det er simpelthen unfair at bruge de eksploderende energipriser til at drive fordelingspolitik.

V

Sæt dog afgifterne ned!

i hører det over alt, og vi mærker det på egen krop: Energipriserne er eksploderende. Ifølge en opgørelse fra Dansk Industri er samtlige energiformer med undtagelse af olie steget med over 100 procent i 2021. Således er naturgasprisen steget med 491 procent og elprisen med 305 procent. Og stigningerne ser ud til at fortsætte og i det mindste forblive på samme høje niveau mindst ét år endnu.

Forklaringerne kan være nok så mange – efterspørgslen på energi er stigende, vindmøllerne har ikke haft luft nok under vingerne, og forsyningslinjerne har været presset på grund af coronasituationen.

Det ændrer imidlertid ikke på, at både familier og virksomheder bliver ramt hårdt og brutalt på pengepungen, og dét på et tidspunkt, da der er god grund til at sætte damp under kedlerne for at komme videre efter pandemien.

Alt dette er vore politikere naturligvis opmærksomme på, og det har da heller ikke skortet på allehånde idéer til, hvordan særligt udsatte familier eller andre, udvalgte befolkningsgrupper kunne hjælpes med en ”ekstra check”.

Det er den helt forkerte måde at gribe dén sag an på og en måde at gøre en ulykkelig situation til politisk symbolpolitik.

De eksplosive energipriser vil naturligvis påvirke prisdannelsen ved alle varer og tjenesteydelser i samfundet og dermed alligevel betyde en økonomisk belastning for os alle, virksomheder såvel som forbrugere.

I vores branche bliver ikke mindst reparations- og lakværksteder ramt hårdt på pengepungen. Det har

DANSK AUTOGENBRUG

DANSK BILBRANCHERÅD

bevæget os til sammen med SMVdanmark at appellere til forsikringsselskaberne om at være med til at inddække prisstigningerne.

Men den rette medicin for samfundet som helhed er naturligvis at reducere energiafgifterne midlertidigt, eksempelvis gennem en indeksregulering, der tager udgangspunkt i den gennemsnitlige kilowatt-timepris for en periode.

Der turde være rigeligt at give af, trods en evig sulten offentlig kasse. Således udgør moms og afgifter omkring 50 procent af prisen på strøm, mens afgiften på dieselolie til køretøjer i 2021 udgjorde godt tre kroner pr. liter.

Den samlede regning for samfundet ville forventeligt blive mindre end det kontante dræn i kassen, da energiprisernes himmelflugt sætter en bremse på lige de investeringer og produktionsudvidelser, som det nuværende økonomiske opsving lykkeligvis fører med sig.

Sværere behøver det ikke at være.

AUTO

BRANCHEN

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK

Hvad sker der egentlig med dækkene, når de kasseres?

Antallet af biler på de danske veje stiger år efter år. Dermed stiger forbruget af dæk også.

Men hvad sker der egentlig med de mange dæk som følge deraf kasseres?

Når man køber et dæk til sin bil, eller andet køretøj, betales et gebyr. Dette gebyr anvendes efterfølgende som tilskud til de virksom-

heder, som indsamler de kasserede dæk på landets værksteder. Det betyder, at der i Danmark ikke ligger dæk og flyder rundt om i naturen, som man desværre ser det i andre lande.

De indsamlede dæk køres til genanvendelse på danske fabrikker og her omdannes dækkene til ren gummi og stål. Disse materialer

Dæksalg 2021

anvendes til nye produkter, og der er dermed tale om et sluttet genbrugskredsløb. www.daekbranchens-miljoefond.dk Dæk på nye køretøjer og dæk regummieret i Danmark er ikke pålagt gebyr og derfor ikke medtaget i nedenstående statestik.

Dæksalget er beregnet på baggrund af indbetalte gebyrer til Skat i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk nr. 1660 af 13. november 2020.

2021

2020

1.

Dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer

=

3.079.686 dæk

3.104.368 dæk

2.

Regummierede dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer

=

10.616 dæk

10.958 dæk

3.

Dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælg-diameter > 10 og < 19,5 tommer

=

60.947 dæk

55.345 dæk

4.

Regummierede dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter > 10 og < 19,5 tommer

=

128 dæk

98 dæk

5.

Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer

=

195.107 dæk

180.750 dæk

6.

Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer

=

4.217 dæk

1.060 dæk

7.

Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer

=

29.048 dæk

26.689 dæk

8.

Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer

=

0 dæk

0 dæk

3.379.749 dæk

3.379.268 dæk

Total

Dæksalg 2012-2021

3.900.000 3.800.000 3.700.000 3.600.000 3.500.000 3.400.000 3.300.000 3.200.000 3.100.000 3.000.000 STK Total

2012 3.380.734

2013 3.225.434

2014 3.121.396

2015 3.781.143

2016 3.529.934

2017 3.691.244

2018 3.167.292

2019 3.487.584

2020 3.379.268

2021 3.379.748

Dækbranchens Miljøfond • Skagensgade 1 • DK-2630 Høje Taastrup Tlf. +45 39 63 97 79 • www.dækbranchens-miljøfond.dk

INDHOLD 01 2022 • FEBRUAR · 18. ÅRGANG

18 Fra værkstedet

22

06: Nemmere adgang til fabriksinfo • 10: Bilen kan sladre om forkerte reparationer • 16: Liden tue kan vælte stort læs

Jura 08: Seks måneder mere i den varme stol

Arbejdsmiljø 12: Når Arbejdstilsynet dukker op

Aktuelt 11: Batteri på vand? • Lademuligheder en barriere for elbilkøb • 14: Her er dit værn mod vanvidsbilisme • Kurérkørsel kan koste forsikringsdækningen • 17: Elbiler bliver ikke dyrere trods lithium-knaphed · Vi er ikke de bedste til dét med elbiler

Virksomheden 15: Virksomhedspant giver mere fleksible lånemuligheder

Uddannelse 18: Den oversete skole?

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF – Dansk Autogenbrug

Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 2043 8424 · www.autogenbrug.dk

Autogenbrug

10

21: Gamle biler skal væk fra vejene

Portræt 22: 210 km/t i en Lupo

Velkommen til!

26: Per Højmark, Car Teknik Silkeborg

Foreningsliv Barometret Leverandørregistret

AUTO

BRANCHEN

UDGIVER i/s autobranchen Kirkevej 1· 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk · www.autobranchen.info

TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S

ISSN 2445-8457

Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

REDAKTION OG LAYOUT Adam Pade (ansvh) Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 4848 1788 · Mob 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

TILSLUTTET

REDAKTIONSUDVALG Erik S. Rasmussen, · Adam Pade (DAG) · Thomas Krebs (SKAD)

Dansk Bilbrancheråd

Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark

ANNONCER Mediapunktet Søndervold 170 · 7200 Grindsted Tel 5117 1424 · ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

ABONNEMENT Kr. 395,- + moms for 6 numre

NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 15. Redaktionen slutter onsdag den 25. marts DISTRIBUERET OPLAG 2.738 FORSIDEN: I Knapstrup har der været drevet autogenbrug i i mere end 70 år. Ejeren i dag er selv autogenbruger i tredje generation. Læs side 22.

FRIE VÆRKSTEDER EFTER AUGUST 2023:

NEMMERE ADGANG TIL FABRIKSINFO AF THOMAS KREBS · DIREKTØR I SKAD

FRA VÆRKSTEDET · Fra august 2023: Adgangen til sikkerhedsrelevant reparationsinformation fra køretøjsfabrikanter (SERMI – SEcurity Related Maintenance Information) bliver forenklet.

Hvis et mærkeuafhængigt autoværksted og karrosseriværksted gerne vil have adgang til de tyveri- og sikkerhedsrelevante reparations- og vedligeholdelsesoplysninger fra køretøjsproducenten, kræves der en autorisation fra hver enkelt bilfabrikant. Her skal man attestere, at man er en ærlig og troværdig part, herunder ved blandt andet at dokumentere dette med en ren straffeattest, pas og andre relevante dokumenter. Denne procedure skal gentages for hver bilproducent, hvorfra de relevante oplysninger til kodning af komponenter kan hentes i bilproducentens database. Denne komplicerede, ikke-standardiserede og tidskrævende procedure er en hindring for mange multibrand-værksteder for at registrere sig hos producenterne og få adgang til ”guldet”.

Denne adgang vil blive forenklet og standardiseret via SERMI fra 2023.

ÉN STANDARD På grundlag af typegodkendelsesforordningen (EU)

2018/858, som blev offentliggjort den 23. juli 2021, forventes adgang til sikkerheds- og tyverirelateret reparations- og vedligeholdelsesinformation at være mulig fra 2023 via den nye, standardiserede godkendelsesprocedure i SERMI. For at uafhængige virksomheder, såsom auto- og karrosseriværksteder, kan få adgang til reparationsog vedligeholdelsesoplysninger fra køretøjsfabrikanter, er det i fremtiden kun værkstederne og deres ansatte, der skal være godkendt af et uafhængigt overensstemmelsesvurderingsorgan (CAB). Dette gør det lettere for uafhængige virksomheder at få adgang til de reparationsoplysninger, de har brug for, og styrker dermed fair konkurrence inden for reparation af køretøjer.

REGISTRERES HOS INTERPOL SERMI, der som sagt er besluttet af EU-kommissionen ved lov, fastlægges ved etablering af et såkaldt Trust Center (Datacenter til håndtering af følsom-

En oversigt over de forskellige led i godkendelsen af værksteder, så de kan få adgang til tyveri- og sikkerhedsrelevante reparations- og vedligeholdelsesdata.

Ill: SKAD.

6

AUTOBRANCHEN • 01 2022

me tyverirelaterede sikkerhedsdata i køretøjer). De frie værksteder skal herefter certificeres og registreres hos Interpol. Denne certificering er en opgave, de fremtidige Accreditation Bodies (CAB) skal udføre. CAB’er skal akkrediteres i henhold til ISO via den såkaldte National Accreditation Body (NAB), som i Danmark er DANAK. Blandt grundlæggerne af SERMI er i øvrigt SKAD’s internationale organisation, AIRC.

Fra 2023 kan du nøjes med at handle ét sted!

UDFORDRINGER I DANMARK SKAD har i forbindelse med møder i AIRC International, der er medlem af AFCAR i Bruxelles, taget kontakt til DANAK, for at høre om implementeringen af SERMI-strukturen i Danmark. DANAK har meddelt, at det umiddelbart ikke er noget, man forholder sig til, og at der mangler både viden og kompetence på køretøjsområdet i Danmark.

Ydermere, så er der endnu ingen der har meldt sig til at blive akkrediteret iht. ISO for at udføre arbejdet som CAB. Man afventer.

SKAD her derfor taget kontakt til den svenske og tyske søsterorganisation, der allerede har arbejdet målrettet med at få etableret SERMI og de tilhørende CAB’er nationalt i deres lande. SKAD arbejder derfor

med en model, hvor organisationer i de to lande kan betjene frie værksteder i Danmark, hvilket er fuldt lovligt i henhold til EU-loven.

Udfordringen for de mange frie værksteder er stor, og derfor er det vigtigt, at vi i SKAD målrettet arbejder for at sikre de frie værksteders fremtid, da bilproducenterne efter 2023 med stor sandsynlighed udelukkende vl give adgang til information og kodning via SERMI Trust Center.

n

Med få klik hjælper ProLøn med at:

ET LØNSYSTEM MED ET EKSTRA GEAR

• Lave lønsedler • Håndtere ferieloven • Håndtere fritvalgskonto • Sende lønsedler via e-Boks

ProLøn er autobranchens bedste co-driver, når det kommer til at ordne løn.

Vi arbejder tæt sammen med SKAD og Dansk Bilbrancheråd. Derfor kender vi både dine behov og dine medarbejderes overenskomst helt ned til sidste hjulbolt. Det betyder, at du kan ordne løn og feriepenge med ganske få klik og samtidig være sikker på, at alt kører som smurt.

Ring til os på tlf.: 87 10 19 30. Så hjælper vi dig i gang.

AUTOBRANCHEN • 01 2022

7

NY KØBELOV SEKS MÅNEDER MERE I DEN VARME STOL

AF JOHANNE BERNER · JURIDISK CHEF I DANSK BILBRANCHERÅD

JURA · Fra og med i år varer det 12 måneder, inden du slipper for at bevise, at en fejl ikke var til stede, da du leverede bilen.

Nytår 2021/2022 blev skæbnedagen for købeloven, som vi kender den – og enkelte bestemmelser i markedsføringsloven, der har betydning herfor.

Den absolut væsentligste ændring i købeloven – gældende for aftaler indgået fra og med 1. januar 2022 kl. 00.00.01 – er, at formodningsperioden fordobles fra 6 til 12 måneder. Selvom fristen regnes fra leveringen, så er det aftaletidspunktet, der er afgørende for, hvilken længde formodningsperioden har.

Forlængelsen af perioden betyder, at hvor en forbrugerkøber før var berettiget til at formode at alle defekter, der optrådte inden for de første 6 måneder efter købet, var til stede eller under udvikling på købstidspunktet, så får forbrugerkøberen en formodning herfor de første 12 måneder efter købet. Sælger har herefter bevisbyrden for, at denne formodning er forkert – og at den kan afkræftes. Det kan eksempelvis være, at forholdet er opstået ved en udefrakommende omstændighed eller er fremkaldt af køber selv – eller i øvrigt ligger indenfor, hvad køber kunne forvente i forhold til bilens pris, alder, kilometer m.v.

I praksis er bevisbyrden for sælger meget svær at løfte – og vil altså komme til at gælde i 12 måneder.

8

Den samlede reklamationsperiode er dog uændret 2 år – 24 måneder; og i perioden efter udløb af formodningsperioden, ligger bevisbyrden hos køber – og kun køber.

HVAD KAN KUNDEN EGENTLIG FORVENTE? Med fordoblingen kommer et stærkt behov for at forventningsafstemme bedre med kunden – for hvad kan kunden egentlig forvente af en 20 år gammel bil til 12.000 kr., der har kørt 300.000 km.?

Forventningsafstemningen understøttes i øvrigt af, at forbehold for dette og hint (dvs. alt muligt – alt det, som sælger ikke vil påtage sig reklamationsret om) skal være særligt aftalte – en fraskrivelse skal ske specifikt, udtrykkeligt og være accepteret – for hver del, der skal fraskrives ansvar for (!).

En tredje – og potentielt vanskelig – ændring i købeloven er, at sælger pålægges at levere og installere funktionsrelaterede systemopdateringer i ikke mindre end 2 år efter købet. Læst efter sin ordlyd kræver denne pligt, at sælger overvåger samtlige solgte biler i mindst 2 år og løbende orienterer køberne om de op-

AUTOBRANCHEN • 01 2022

dateringer, der er omfattet af bestemmelsen. Desværre giver bestemmelsen intet svar på spørgsmål som betaling, videreoverdragelse af bilen eller sågar hvad funktionsrelaterede systemopdateringer er, for det er ikke givet, at alle biler har det – men nyere biler (særligt el-biler) har det stensikkert. Vi kan dog trøste os med, at netop denne nye mangelstype kan fraskrives i et specifikt, udtrykkeligt og accepteret forbehold.

Af andre småting, der ændres i loven, kan nævnes ændringen fra, at en forbruger kan kræve et passende afslag til, at det nu skal være forholdsmæssigt – noget, der kræver en decideret værdiforringende mangel; et hav af nye §-anvisninger og ikke mindst regler for digitale varer.

NYT OM GARANTIER Et helt særligt hjørne af opdateringen af købeloven omhandler garantier – for selv om det fortsat er helt og aldeles frivilligt at give en garanti, så indeholder

købeloven nu en definition af en handelsgaranti. Selve indholdet af garantien bestemmes derimod af nye regler i markedsføringsloven, der mest grundlæggende kræver, at der udarbejdes en egentlig garantierklæring, hvor forbrugeren gives en række oplysninger om alt fra garantigiver over, at forbrugerens rettigheder i henhold til købeloven ikke fraviges til, hvad garantien dækker og hvordan den kan anvendes. Og husk: Når det er frivilligt at give garanti – så er det også helt og holdent op til sælger at beslutte, hvordan garantien skal se ud.

Det kunne grundlæggende have været meget værre – og jeg vil da ikke undlade at henvise til den samlede oversigt, der findes i Juridisk håndbog for bilforhandlere, som kan klæde dig på – og som enkelt og let giver dig både de gamle og de nye regler tillige med praksis fra ankenævn og domstole; for det er jo altid sjovest at lære af andres fejl … n ILLUSTRATION: SHUTTERSTOCK

HUSK • Hvilken version af Købeloven der skal gælde – den gamle eller den nye – afgøres ud fra, hvornår du har indgået salgsaftalen; før eller efter 1. januar i år • Den fordoblede formodningsperiode gør det endnu vigtigere at afstemme de forventninger, som kunden kan have til bilen • Tager du forbehold, så få kunden til at skrive under på hvert enkelt af dem • Det gælder i særdeleshed muligheden for softwareopdateringer • Du er forpligtet til at yde reklamationsret. En garanti er frivillig, og du bestemmer selv indholdet

AUTOBRANCHEN • 01 2022

9

VÆRKSTEDET · Bilens ”sorte” boks samler et hav af datasæt sammen i forbindelse med et uheld og kan afsløre, om en bil har været repareret forkert.

Bilen kan sladre om forkerte reparationer AF THOMAS KREBS · DIREKTØR I SKAD

Når uheldet sker, så findes der en ”sladrehank” i bilen, som optager alle data i forbindelse med et uheld.

Denne enhed betegnes som EDR (Event Data Recorder), og den lagrer mange forskellige data før, under og efter, at uheldet er sket. Disse data kan herefter udtrækkes via et interface og analyseres i en dertil egnet software.

2) Køredata såsom hastighed, styreudslag, aktivering af bremserne, rulnings- og hældningsvinkler, acceleration og kollisionsrelateret hastighed for køretøjet.

DET GEMMES DER

4) Status for det 112-baserede eCall-system ombord.

Dataparametrene, der gemmes, omfatter: 1) Identifikation af den nøjagtige køretøjstype, version og variant og især de aktive sikkerhedssystemer og systemer til ulykkesforebyggelse installeret i køretøjet.

3) Status og aktiveringsgrad af alle passive sikkerhedssystemer.

5) Andre relevante parametre for aktive sikkerhedsog ulykkesforebyggelsessystemer om bord.

På nuværende tidspunkt gemmes 41 forskellige dataset i modulet, og i 2024 vil dette øges med yderligere 23.

GDPR

Fra 2024 vil bilens ”sorte boks” – en Event Data Recorder – kunne levere intet mindre end 64 datasæt fra en bil involveret i en trafikulykke. Ill: SKAD.

10

EU kræver, at der ikke må være datatab under optagelse og transmission, at hændelsesrelateret dataregistrering ikke kan deaktiveres, og at de sidste fire cifre i den køretøjsspecifikke del af køretøjets identifikationsnummer (stelnummer) eller anden information, der identificerer et konkret køretøj, ejeren eller brugeren, ikke kan registreres eller gemmes. Udfordringen er dog, at alle køretøjstekniske forhold fastsættes i de såkaldte FN-regulativer. I dette tilfælde er det R-160, der er gældende, som ikke harmonerer med EU-forordningen 20144.

Ud over omfanget af dataelementerne diskuteres også triggertærsklen for den hændelse, der skal lagres. Indtil videre skal en begivenhed registreres af EDR, når:

AUTOBRANCHEN • 01 2022

[ AKTUELT ]

FOTO: JUMPSTORY

• ændringen i køretøjets længde- og/eller sidehastighed er mere end 8 km/t inden for et interval på 150 ms eller mindre • et ikke-reversibelt fastholdelsessystem for passagerer er blevet aktiveret, • det sekundære sikkerhedssystem for ubeskyttede trafikanter er aktiveret.

KAN FØLGE BILEN 24/7 Som ekspert brancheforening inden for autoskade, er det væsentligt, at påpege, at korrekt reparation og sikre karrosseridele har en stor betydning for, hvordan et uheld udvikler sig, og hvilke følgeskader på personer og materiel forekommer. Vi er overbevist om, at der lagres mange data og overføres mange data til bilproducenterne, herunder hvordan de forskellige sensorer i bilerne reagerer, og ikke mindst ADAS systemerne.

Via lokationstjenester kan en bilproducent følge bilen 24/7. Det betyder, at bilproducenten til en hver tid ved, hvor og hvor længe en bil befinder sig. I kombination med de stigende krav fra EU om registrering af forskellige data, så vil dette også have betydning for reparatøren i fremtiden, da hændelser ved uheld i givet fald kan tilbageføres til et bestemt værksted, der har repareret en bil. Dermed kan det tænkes, at et ansvar kan pålægges, såfremt bilen ikke har været i en sikker stand.

Vi skal som reparatører gøre os klart, at vi skal modstå presset fra forsikringsselskaberne for at reparere på en måde, som en taksator fastsætter via beskæring og ændring i en skadesrapport i forsi. Det gælder både udskiftning af relevante dele samt krav om ændret reparationsmetode. Det er også vores klare opfattelse, at værksteder skal involvere bilejere for at gøre det klart for dem, hvilken reparation et forsikringsselskab kræver, og hvordan en reparation afviger fra bilfabrikkens vejledninger.

Ikke mindst, så er prisen for en korrekt reparation opadgående med voksende krav til udstyr og kompetencer. Uden den rette betaling vil det i fremtiden være svært for forsikringsselskaberne at finde et værksted, der er kompetent til at reparere en bil korrekt. Det vil samtidig betyde, at værksteder med et lavt kvalitetsniveau og manglende udstyr og uddannelse vil kunne udkonkurrere de dygtige reparatører.

Vi må som en brancheforening, der sætter trafiksikkerhed øverst, kraftigt advare imod denne udvikling. n

AUTOBRANCHEN • 01 2022

Batteri på vand?

Kunne man nu slippe for at bruge farlige kemikalier til at fremstille elektrolytten i et lithium-ionbatteri og i stedet bruge vand, så ville det gavne både miljøet og brandsikkerheden.

Et forskerhold på Yokohama National University er just barslet med et lithium-ionbatteri til stationær brug, hvor elektrolytten faktisk er vand. Hemmeligheden bag er at forbedre batteriets elektroder.

Forskerne konstaterede, at batteriet fastholdt 70 procent af sin kapacitet efter 2.000 afladnings- og genopladningscykler.

Der er dog ikke udsigt til, at teknologien kan opskaleres lige foreløbig: Batteriet havde en spænding på beskedne 2,8 volt.

Historien berettes af DAG’s japanske søsterorganisation, JARA.

Lademuligheder en barriere for el-bilkøb Nu er det ikke så meget rækkeviddeangsten, som det er manglen på lademuligheder, der afholder danskerne fra at købe en el-bil. Ifølge en analyse udført af YouGov for TEKNIQ Arbejdsgiverne svarer 42 procent af de adspurgte, at de mener, at det er for besværligt at få ladet bilerne op. Den største barriere er dog bilernes pris: 50 procent af de i alt 1.657 spurgte synes, el-biler er for dyre. Dernæst mener endnu 45 procent af deltagerne i undersøgelsen, at bilerne ikke kan køre langt nok på en opladning.

TEKNIQ Arbejdsgiverne efterspørger både en national plan og lokale strategier for, hvordan man får understøttet ladeinfrastrukturen, herunder eksempelvis i forbindelse med indkøb, kulturtilbud og større arbejdspladser.

11

AF ADAM PADE

Når Arbejdstilsynet dukker op

ARBEJDSMILJØ · Hvordan foregår et tilsyns­ besøg? Kan du forberede dig? Og hvad sker der bagefter? Tilsynschefen fortæller.

Rod. Kemi. Støj og støv. Risikoen for at komme til skade ved en arbejdsulykke. Og ikke mindst egenindsatsen i form af Arbejdspladsvurderingen og den Kemiske Risikovurdering.

Det er noget af det, som Arbejdstilsynet ser først på, når de kommer på tilsyn i autobranchen; det være sig på et mekanisk eller lak- og pladeværksted. Det er også på de områder, der falder flest reaktioner. En reaktion kan være lige fra en ”afgørelse uden handlepligt” til et decideret forbud mod at fortsætte arbejdet. »Langt de fleste værksteder tager pænt imod os og udtrykker selv interesse for, at forholdene på arbejdspladsen er i orden. Andre skal måske have et lille skub,« fortæller Ida Krarup. Hun er tilsynschef i Arbejdstilsynet for Tilsynscenter Nord, dækkende Midt- og Nordjylland med base i Hadsten ikke langt fra Randers.

AUTObranchen har sat hende stævne for at få sat ord på, hvordan et tilsynsbesøg foregår, hvad man kan forvente, og hvordan der følges op.

Det hele starter med et varslingsbrev. »Vi sender et brev om, at vi kommer fra om en må-

• I 2021 udførte Arbejdstilsynet 1.200 tilsyn inden for vores branche. Det medførte 1.100 ”reaktioner”.

• Samme år registrerede Arbejdstilsynet omkring 500 arbejdsulykker blandt bilforhandlere og autoværksteder samt yderligere 100 blandt branchens øvrige virksomheder.

• I disse år er der særligt fokus på psykisk arbejdsmiljø og kemi.

Den kemiske risikovurdering er forholdsvis ny og skal rumme en nedskreven politik for, hvilke kemiske produkter man bruger, og hvordan man omgås dem sikkert. Den kan ses som et supplement til Arbejdspladsvurderingen.

• På www.at.dk finder man blandt andet gode råd om, hvordan man forbereder sig på et tilsynsbesøg.

På Arbejdstilsynets hjemmeside – www.at.dk – kan findes en mængde råd og vejledning om vejen til et godt arbejdsmiljø.

12

ned og ét år frem. Det kan give virksomheden mulighed for at forberede sig. Når vi møder op, indleder vi altid med et møde med en ledelses- og medarbejderrepræsentant. Her ser vi på virksomhedens APV, den Kemiske Risikovurdering, den årlige arbejdsmiljødrøftelse, der skal føres til referat – alt det formelle, med andre ord.«

BESØGET Dernæst går Tilsynet rundt på virksomheden sammen med virksomhedens repræsentanter. Her kan man falde over større eller mindre problemer, der bør løses. Det kan være alt lige fra rod på gulvet (»vi har mange fald- og snubleulykker på værkstederne«) til skabet med kemi. »Er faremærkningerne de rigtige? Står der produkter, der ikke længere bruges, og som bør smides ud?

Og er der produkter, der eventuelt kan erstattes af mindre farlige produkter?« skildrer Ida Krarup og tilføjer, at mange problemer både bliver identificeret og løst under rundgangen.

Der kan også ses på, hvordan arbejdsgiveren har instrueret sine ansatte om omgangen med kemiske produkter, værnemidler eller håndtering af særligt farligt værktøj. Her kan dokumentationen måske være plakater eller opslag ved arbejdsstederne.

Arbejdstilsynets tilsynsførende gennemgår alle en omfattende grunduddannelse. De oplæres i at kunne se på alle typer arbejdsmiljøproblemer, og de får opbygget et solidt branchekendskab. Men ellers har medarbejderne mange forskellige baggrunde – lige fra automekanikere og maskinmestre til kemikere og psykologer. »Det er mest fair for virksomhederne, at vi ved, hvad vi taler om, når vi møder op,« fastslår Ida Krarup. Ofte er der også en tilsynsførende med, der er under oplæring.

Besøget – der kan vare en halv dags tid – slutter af med en konkluderende snak.

OPFØLGNING – OG REAKTIONER Den tilsynsførende skriver efterfølgende en besøgsrapport, der bliver sendt til virksomheden. Med besøgsrapporten følger afgørelser om eventuelle reaktioner, medmindre der ligefrem er tale om et forbud, der udstedes på stedet. Virksomhederne kan modtage et strakspåbud, hvor virksomheden skal løse et konstateret arbejdsmiljøproblem med det samme.

Det kan handle om et påbud med eller uden betydeAUTOBRANCHEN • 01 2022

lig fare, et påbud med en frist, som et problem skal løses indenfor, eller et påbud med tilbud om dialog og vejledning. Der kan også være tale om et kompetencepåbud, hvor virksomheden forpligtes til at alliere sig med kloge folk – egne eller nogen udefra – til at løse et problem.

Og så er der aftaleforløbet. »Et aftaleforløb er relevant, når vi får mistanke om, at der er et problem, men ikke kan måle det, eller hvis vi ikke umiddelbart kan se, at der er tale om en lovovertrædelse. Hvis virksomheden er motiveret for at arbejde med problemet, kan vi indgå vi en aftale, hvor vi yder hjælp og vejledning til at løse problemet. Når aftalen er udløbet, kommer vi på et kontrolbesøg,« fortæller Ida Krarup.

En væsentlig del af Tilsynets indsatsarbejde er de brancherettede indsatser. Disse udvælges for en periode ad gangen.

Ligesom med almindelige grundtilsyn bliver virksomhederne udvalgt ud fra Arbejdstilsynets risikomodel.

Det er et computerprogram, som Tilsynet kan fodre med en omfangsrig mængde data om en bestemt branche, herunder antal ansatte, klager og registrerede ulykker. På baggrund af kunstig intelligens udpeger computeren de virksomheder, der kan være særligt belastede. »Sådan foregår 80 procent af alle vores tilsyn. Resten foregår stikprøvevis,« forklarer Ida Krarup.

DIALOGEN I dag hersker der politisk enighed om, at Arbejdstilsynet i højere grad skal vejlede og gå i dialog med virksomhederne end alene udstede påbud og bøder.

Desuden arbejder Tilsynet væsentlig mere med kommunikation end tidligere. »Det arbejder vi meget målrettet med – også via de sociale medier. Det afhænger af, hvilke målgrupper vi gerne vil have i tale,« siger Ida Krarup.

Ida Krarup er jurist af baggrund, og det er måske en atypisk baggrund, antyder hun selv. »Men jeg har beskæftiget mig med arbejdsmiljøforhold igennem en årrække og herunder samarbejdet med Arbejdstilsynet. Jeg synes, det er meningsfyldt at beskæftige sig med et område, der er til gavn for alle parter. For virksomhederne betyder et godt arbejdsmiljø både mindre sygefravær, højere produktivitet – og et plus på bundlinjen,« konstaterer hun. n

AUTOBRANCHEN • 01 2022

»

Jeg synes, det er meningsfyldt at beskæftige sig med et område, der er til gavn for alle parter. For virksomhederne betyder et godt arbejdsmiljø både mindre sygefravær, højere produktivitet – og et plus på bundlinjen.« – Ida Krarup, Tilsynschef, Arbejdstilsynet 13

[ AKTUELT ]

Både Topdanmark og Købstædernes Forsikring er klar med forsikringer mod vanvidsbilisme.

Her er dit værn mod vanvidsbilisme Både Topdanmark og Købstædernes Forsikring – Dansk Bilbrancheråds to samarbejdspartnere inden for forsikring – er klar med en tillægsforsikring uden præmieforhøjelse i forbindelse med vanvidskørsel. »Vi er utrolig glade for, at medlemmerne nu også er dækket ind mod vanvidskørsel hos begge vores partnere blandt forsikringsselskaberne – og dét ovenikøbet uden præmiestigning, så ros for det til Topdanmark og Købstædernes Forsikring,« lyder det fra direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen.

Han maner dog til en vis årvågenhed.

»Man skal være opmærksom på, at der til begge ordninger knytter sig en lang række vilkår og betingelser, der skal være opfyldt, før man kan opnå forsikringsdækning. Dem er det vigtigt at sætte sig ind i,« understreger Erik S. Rasmussen.

Betingelser og vilkår kan findes på Dansk Bilbrancheråds intranet.

Ifølge Danmarks Radio konfiskerede politiet ikke færre end 510 biler igennem det første halve år, fra reglerne om vanvidskørsel trådte i kraft i marts i fjor.

KURÉRKØRSEL KAN KOSTE FORSIKRINGSDÆKNINGEN Har du tjek på, om din forsikring dækker, hvis udlejningsbilen har været anvendt til kurerkørsel? Hvis du udlejer en bil til kurerkørsel, bevidst eller ubevidst, risikerer du nedsættelse og endda helt bortfald af erstatningen, hvis uheldet er ude.

Forsikringsselskaberne ønsker ikke at dække køretøjer, der anvendes til kurerkørsel, og de har derfor typisk skrevet en række forbehold ind i betingelserne. Det skal du være

14

særligt opmærksom på, især hvis du: • Udlejer et køretøj i mere end 30 dage • Undlader at orientere selskabet om ændrede brugerforhold ved udlejning over 30 dage • Undlader at notere start og sluttidspunkt på udlejningsaftalen • Ikke sikrer dig fremvisning af tilladelser og uddannelsesbeviser, hvis køretøjet skal anvendes til formål, der kræver særlig tilladelse eller uddannelse (vognmandskørsel)

• Systematisk udlejer til kunder, som ikke samtidig indleverer en bil til reparation eller service, hvis forsikringsbetingelserne kun tillader lejlighedsvis udlejning i andre tilfælde, end som lånebil.

Ovenstående er nogle af de mest almindelige, men ikke de eneste faldgruber. Der kan være andre forbehold, og der kan være betingelser, som kun omfatter nogle eller ingen af de nævnte eksempler.

I det hele taget, og i hvert fald hvis du har konkret mistanke om, at din udlejningsbil kan blive anvendt til kurerkørsel, anbefaler vi, at du tjekker forsikringsbetingelserne for dine udlejningsbiler, og eventuelt henvender dig til Dansk Bilbrancheråd, hvis du er medlem her, eller til forsikringsselskabet, hvis du er i tvivl.

– Af Jesper Juhlin

AUTOBRANCHEN • 01 2022

VIRKSOMHEDEN • Hvad er virksomhedspant, og hvordan spiller det ”instrument” sammen med personlig kaution?

Virksomhedspant giver mere fleksible lånemuligheder AF JOHNNY MADSEN • INKASSOADVOKAT TILKNYTTET DANSK BILBRANCHERÅD

Det kan ende med at koste mange penge for ejeren af et selskab, såfremt man som ejer har stillet en personlig kaution over for sin bank, og der samtidig ikke er stillet virksomhedspant over for banken.

Virksomhedspant er en pantsætningsform, der skaber mere fleksible lånemuligheder for virksomheder. Ved brug af virksomhedspant kan virksomheden pantsætte alt, hvad virksomheden ejer og erhverver sig i fremtiden. Der er tale om et såkaldt ”flydende pant”, hvor pantet løbende vil ændre sig som led i virksomhedens drift. Virksomhedspantet kan bruges både, hvis ejeren driver virksomheden i personligt regi eller i selskabsform.

KAN PANTSÆTTE FORSKELLIGT Virksomhedspant kan ikke stilles til fordel for pantsætteres og skyldnerens nærtstå-

»

Det kan være en fordel at drive sin virksomhed i selskabsform.«

AUTOBRANCHEN • 01 2022

venuet fra salget af virksomhedens aktiver med de andre kreditorer med respekt for konkursorden, og ejeren vil herefter stå med en større kautionsforpligtelse over for banken, end hvis banken havde modtaget hele provenuet fra salget.

PERSONLIGT EJET – ELLER I SELSKAB

ende. Forbuddet betyder blandt andet, at virksomhedens væsentligste aktiver ikke gyldigt kan ”reserveres” til ægtefælle eller andre ejede selskaber.

Ejeren kan ved brug virksomhedspantet vælge at pantsætte virksomhedens kundetilgodehavender, varelagre, driftsinventar, driftsmateriel, besætning og goodwill. I tilfælde af en konkurs vil banken ikke skulle dele provenuet fra salget af virksomhedens aktiver med de andre kreditorer i boet. Dette har den fordel for ejeren, at ejerens kaution bliver nedskrevet med et større beløb.

Såfremt selskabet går konkurs, og ejeren ikke har stillet virksomhedspant over for banken, kan det blive dyrt for ejeren.

Banken vil i dette tilfælde skulle dele pro-

Såfremt ejeren driver sin virksomhed i personligt regi, er der ikke den samme fordel for ejeren med virksomhedspantet, idet ejeren hæfter for hele gælden. Det kan derfor være en fordel at drive sin virksomhed i selskabsform. Da der kan være nogle fordele skattemæssigt i at drive sin virksomhed i personligt regi, er det altid en god ide at drøfte spørgsmålet omkring virksomhedsform med en rådgiver.

Det er vigtigt, at man som ejer af et selskab er opmærksom på, at der kan være fordele i at stille virksomhedspant, hvis banken ved finansiering ønsker en personlig kautionsforpligtelse. n

15

FRA VÆRKSTEDET · Noget så enkelt som en defekt bremsekontakt kunne have forårsaget dyr reparation af gearkasse.

Liden tue kan vælte stort læs AF FRANK DONSLUND · ELEKTRO PARTNER

Dagens biler udfordrer på en måde, vi aldrig har set før. En lille, dum komponent – som i dette tilfælde en bremsekontakt – kan sætte en bil fuldstændigt ud af spillet.

Sagen gjaldt en Renault Grand Scenic 1,5 DCI, aut., fra 2012.

Fra kunden lød det, at der var fejlbesked i display, og at den huggede ved gearskift en gang imellem. Værkstedet noterede sig en displaybesked om, at gearkassen var overophedet, da bilen blev kørt ind på værkstedet.

Det tydede ikke godt, da det kunne være begyndelsen på en kostbar reparation.

Værkstedet sendte med det samme en hotline-forespørgsel til os via AutoFrontal med disse observationer, ledsaget af fejlkoden lagret, som var 174092 – gearskiftemotor – funktion fejler.

FÅ NU DEN FULDE FORKLARING!

»

I sådanne sager anbefaler vi altid, at mekanikeren så vidt muligt får den fulde forklaring fra bilens ejer eller bruger, for derefter selv at køre bilen og konstatere fejlen. Det ville være usædvanligt, hvis bilens ejer har bemærket alt, som kan være af værdi for den videre fejlsøgning, således heller ikke i dette tilfælde. Mekanikeren måtte ud at køre og således konstatere fejlen. Der går ikke længe. Allerede ved det første lyskryds fejler gearstyringen, og bilen er ved at gå i stå ved igangsætning.

Når vi modtager sådan en sag, søger vi i vores database efter eventuelle fortilfælde – det

er der ofte. Problemet med en sag som denne er, at symptomer på samme fejl kan variere fra bil til bil og ikke mindst fra sag til sag.

Desværre tager mange værksteder sig ikke tid til at beskrive problemet ordentligt for os eller forsøger at spare tid ved ikke at gå systematisk til værks med fejlsøgningen. Men i en sag som denne, hvor der i værste fald kunne være tale om et gearkassehavari, er der naturligvis igen vej udenom.

Nu er der jo mange dele, som roterer i en gearkasse som denne, og styring af gearkassen spiller for eksempel sammen med motorstyring og ABS-system, og gearstyringen er helt afhængig af en række signaler, som skal stemme.

VAR DET GEAR-ECU’EN? Der kan altså være mange årsager til en fejlfunktion som denne.

Værkstedet var selv kommet til den konklusion, at årsagen til fejlen måtte findes i gear-ECU’en, for man havde konstateret, at alle signaler af betydning for gearstyringen tilsyneladende var i orden.

Vores hotline-medarbejdere oparbejder natur-

Det ville være usædvanligt, hvis bilens ejer har bemærket alt, som kan være af værdi for den videre fejlsøgning.« – Frank Donslund, Elektro Partner

16

AUTOBRANCHEN • 01 2022

[ AKTUELT ]

Elbiler bliver ikke dyrere trods lithium-knaphed

ILLUSTRATION: SHUTTERSTOCK

ligvis enorm erfaring på tværs af bilmærker. Den hotline-medarbejder, som tog denne sag, var en af dem, som har erfaring med Renault, og han havde selv oplevet et par tilfælde, der kunne ligne lidt.

Han havde set fortilfælde, hvor gearstyringen gik vild i gearstilling og begyndte at “tælle” gear igennem, hvilket kunne ses af gearindikering, hvorefter bilen af sig selv valgte at indkoble frigear ved igangsætning.

– NEJ I denne sag nåede vi at stoppe fejlsøgningen, som allerede var på afveje. Problemet var ikke en defekt ECU, men derimod noget så simpelt som en defekt bremsekontakt. Værkstedet havde kontrolleret funktionen af denne ved at konstatere, at bremselys tændte, når der blev trådt på pedalen.

Det er imidlertid ikke den korrekte måde at kontrollere en bremsekontakt. Det er langt bedre via testerparametre at konstatere, om dette signal kommer frem til gear og motorstyring.

Vi kunne nu på basis af egne erfaringer – to fortilfælde – med sindsro lave en bulletin til AutoFrontal, som beskriver de symptomer, vi har set og oplevet. Jo, det betaler sig at bruge nogle få minutter på at søge i AutoFrontal. n

ILLUSTRATION: LIAL/SHUTTERSTOCK

AUTOBRANCHEN • 01 2022

Elbiler bliver mere og mere populære blandt forbrugerne, men flere producenter kommer til at opleve problemer med deres forsyningskæder, og blandt batteriproducenterne er der lige nu mangel på råstoffer – dvs. lithium.

Det skriver markedsanalysevirksomheden Global Data i en nytårsmeddelelse. Heri slås det fast, at Tesla og de kinesiske bilproducenter kommer til at være dominerende på verdensmarkedet for el-biler. Premiummærker som BMW og Mercedes får svært ved at hamle op med Teslas velgennemarbejdede brand.

Knapheden på lithium vil ramme producenterne forskelligt, alt efter hvordan de har tilrettelagt deres forsyningskæder, hedder det. Men i første omgang kommer det ikke til at ramme bilpriserne.

Global Data anslår, at der i alt vil blive produceret mere end 10 millioner el-personbiler i 2025.

Vi er ikke de bedste til dét med elbiler Danmark er ikke det bedste land at være elbilist i, konstateres det i en undersøgelse foretaget af amerikanske Zutobi, en international organisation for køreuddannelse.

Undersøgelsen bygger på udgiften til at oplade en Tesla Model 3, procentdelen af elbiler i landet, befolkningens internetsøgning på elbiler og ikke mindst antallet af offentlige ladestationer pr. kilometer.

Ikke overraskende opnår Norge den højeste score på 8,14 point ud af 10 med Storbritannien og Holland på plads to og tre. Først på en syvendeplads møder vi Danmark med en score på bare 2,4 point.

21 EU-lande har incitamenter som offentlige tilskud til køb af elbiler. Det gælder i særlig grad Rumænien, der tilbyder knap 75.000 kroner i tilskud.

I Tyskland og Norge er indregistreret mere end 300.000 elbiler. I Danmark kører 1,18 procent af bilerne på ren el, ifølge opgørelsen, og vi hører også til iblandt de lande, hvor det er dyrest at oplade en elbil: Nemlig godt 110 kroner mod knap 32 kroner i Norge.

17

DEN OVERSETE SKOLE? AF ADAM PADE

UDDANNELSE · Rybners – teknisk skole i Esbjerg – gør ikke det store væsen af sig. Det er synd, for her er noget at hente. Og så er den Danmarks tredje største af sin art.

Man distraheres nemt af det store antal ambulancer, rednings- og bjærgningskøretøjer af enhver beskaffenhed og et antal køretøjer til simulering af ulykker.

Men et par skridt videre anes målet: Autoafdelingen på Rybners, teknisk skole i Esbjerg.

Her udlærer skolen mellem 20 og 25 personvognsmekanikere om året med to årlige svendeprøver – den seneste afsluttet med et karaktergennemsnit på 10,6. Otte faglærere – med svendebreve som alt lige fra pladesmed og automekaniker til autoteknolog – står bag, og afdelingen ledes af kursuschef Christian Bo Sørensen.

NOK IKKE SÅ SYNLIGE »Vi har nok ikke tidligere været så gode til at gøre os synlige som autoskole. Men vi er med helt fremme i feltet både teknisk og med faglige kompetencer,« fastslår Christian Bo Sørensen, der foruden person-

18

vognsmekanikeruddannelsen er chef for skolens kursuscenter og uddannelsescentret Rescue Center Denmark. Skolen har været beliggende på Storstrømsvej i Esbjergs håndværkerområde siden 2000.

De mange ambulancer og bjærgningskøretøjer hører til under Rescue Center Denmark, hvor her også uddannes ambulancebehandlere.

Desuden kan centret bryste sig af at have været med ved udarbejdelsen af Beredskabsstyrelsens vejledning om brand i el- og hybridbiler, der er involveret i færdselsuheld.

Skolen har ifølge Christian Bo Sørensen allerede undervist en del på el-området, herunder ved kurser henlagt til brandstationerne om eksempelvis sikring af el-biler.

EL- OG HYBRID HAR FOKUS El- og hybridbiler optager i det hele taget autoafdelingen, der anskaffede sig sin første Toyota Prius i 2008, og som i dag kan regne både en VW e-Golf og en fabriksny Toyota Prius PHEV med i bilparken; en bilpark, der så vidt muligt tæller de nyeste biler. Der er etableret tre ladestationer til skolens elbiler og til brug i autoafdelingen og en fjerde vil måske følge til brug for ansatte, kursister og elever. »Vi skal jo afspejle virkeligheden ude på værkste-

AUTOBRANCHEN • 01 2022

derne. Det må vores biler og tekniske udstyr bære præg af,« siger faglærer Rasmus Bondesen.

Således disponerer afdelingen også over topmoderne udstyr til firehjulsudmåling og til kalibrering af ADAS-systemer. Og er der behov for at koble sig op på bilproducenter for at hente tekniske data, så har lærlingene mulighed for det.

Lærlingene stifter både bekendtskab med det gode, gamle håndværk – så som at svejse og snuse til pladearbejde – og med den seneste batteriteknologi. Her bliver eleverne uddannet i fejlsøgning, adskillelse og reparation af højvoltsbatterier.

GÅR LANGT FOR DE SVAGE Når det gælder pædagogiske principper, peger Christian Bo Sørensen især på, at skolen er kendt for at hjælpe de måske lidt svagere elever gennem deres uddannelse. Således har skolen formentlig som den eneste en erhvervsrettet IT-uddannelse til elever med Aspergers eller lignende med særlige behov.

Det samme gælder SKP-elever, hvoraf skolen lige nu kun har en enkelt praktikant, der netop er ude i praktik. Også her afvises det, at en SKP-afdeling kan betyde penge i lommen for skolen. »Det var måske interessant, da vi havde mange SKP-elever, men vi har jo også en interesse i at få ele-

AUTOBRANCHEN • 01 2022

Fra gammeldags svejseteknikker til kalibrering af ADAS-systemer: Udvalget af udstyr og værktøj skal afspejle virkeligheden ude på værkstederne, lyder filosofien.

verne ud i virksomhederne,« noterer Rasmus Bondesen, der synes, at det er skolen faktisk rigtig god til: »Vi kender jo i mange tilfælde mestrene og værkførerne personligt og kan ofte spore os ind på, hvilken lærling der vil være det rette match. Og så følger vi op på skoleforløbene ved at kontakte mestrene, ligesom vi gerne – når forholdene tillader det – tager ud og besøger lærlingene på deres læresteder,« uddyber han.

Svagere står det til med EUX-uddannelsen. »Det er en fin uddannelse, som vi har mulighederne for at udbyde. Men interessen er desværre ikke til stede,« noterer Christian Bo Sørensen.

TROR PÅ STIGENDE TILGANG

»

Det bliver de faglærte, der kommer til at tjene pengene i fremtiden.« – Chr. Bo Sørensen

Begge noterer sig den generelt lave tilgang til erhvervsuddannelserne. Men det skal nok komme, er de sikre på: »Jeg tror, vi kommer til at oplevende en stigende tilgang til EUD. Det bliver de faglærte, der kommer til at tjene pengene i fremtiden,« siger Christian Bo Sørensen.

19

El- og hybridområdet har stort fokus hos Rybners. Tv. Batterimoduler skal løftes samlet op fra deres ramme med en til formålet konstrueret løfteramme. Små billeder: De enkelte moduler hensholdsvis en elmotor fra en Kia med gearkasse.

Skolen har heldigvis et fortrinligt samarbejde med de lokale folkeskoler og har haft ikke færre end 357 8. – 10. klasses elever igennem i brobygningsforløb gennem det seneste halve år. Den nuværende mangel på arbejdskraft har dog gjort det attraktivt for mange unge at tage et job i stedet for at begynde på en uddannelse.

Kursuschef Christian Bo Sørensen (tv.) og faglærer Rasmus Bondesen: Rybners er især kendt for at være gode til at få de måske lidt svagere elever solidt igennem uddannelsesforløbet.

I autobranchen udtrykkes ind imellem frustrationer over, at efteruddannelse af faglærere er et svært kapitel. Det gælder til dels også hos Rybners. »Nu har vi sat en underviser af til at udvikle vores efteruddannelse, ligesom vi planlægger efteruddannelsesaktiviteter for lærerne et halvt år frem ad gangen,« fortæller Christian Bo Sørensen. Og Rasmus Bondesen håber på, at efteruddannelsesbudgettet kan åbne for en studierejse til USA for at møde en professor med særlig indsigt i el- og hybridbilernes teknologi.

Bag navnet Rybners gemmer sig skolemanden Olaf S.K. Rybner Petersen. Han blev født i 1862 og var den første bestyrer af Esbjerg Realskole. I årene fra 1903 og frem arbejdede han intenst på at etablere det gymnasium i Esbjerg, der siden blev til Esbjerg Statsskole. I dag er handelsskole, gymnasium og teknisk skole fusioneret og man har valgt at videreføre navnet Rybners. n

Rybners Spangsbergvej og Storstrømsvej, Esbjerg Udbyder en bred vifte af erhvervsuddannelser og omfatter tillige gymnasium og handelsskole Antal årselever på auto: 75-100 om året To årlige optag, to svendeprøver

20

AUTOBRANCHEN • 01 2022

AF ADAM PADE

Gamle biler skal væk fra vejene AUTOGENBRUG · Genberegning af genopbygningsbiler skal ske efter de nyeste afgiftsregler. Og så ryger fidusen.

Vist slap vi for en forceret udfasning af fossilbilerne, da regeringen og aftalepartierne indgik aftalen om en grøn omstilling af transportsektoren.

Og alligevel ikke.

De medlemmer af Dansk Autogenbrug, der gør det i genopbygning af totalskadede biler, fik et ualmindelig ubehageligt julekort af Motorstyrelsen lige før jul.

Julekortet indbefattede en efterregulering af afgiften på genopbygning af biler skadet for over 75 procent af handelsværdien. Dermed skal de nemlig afgiftsberegnes på ny. Med udgangspunkt i biler, der ofte er af lidt ældre dato og derfor knap så miljøvenlige – læs: Har et stort CO2-udslip – fik den afgift, som Motorstyrelsen beregnede, inden den opdaterede regnemodel forelå, et gevaldigt hak opad. Her var tale om reguleringer på helt op til 300 procent.

Onde tunger vil mene, at det kunne de pågældende virksomheder da have sagt sig selv, men de færreste har formentlig botaniseret dybere i satser, takster og fradrag, der lige forsvandt.

Tilbage står dog, at det med bilafgifts-”reformen”

(der skal jo ikke så meget til, før end noget er en reform) klart er signaleret, at ældre, mindre biler er uønskede i bilparken. Det er synd for håndværket, for beskæftigelsen og for den cirkulære økonomi. Men det er også synd for de mennesker, der med en genopbygget bil havde adgang til et firehjulet transportmiddel, der var til at betale.

Deres transportbehov løses ikke ved at afgiftslempe andre køretøjstyper i prisklassen 200- eller 300.000 kroner. n

Farven er grøn, men ellers er der ifølge politikerne ikke meget miljø i at lade ældre biler køre frit rundt – hellere bruge ressourcer på at bortskaffe dem og bygge nye biler.

KØRETØJ/MODEL

ÅRGANG

OPR. BEREGNET AFGIFT

EFTERREGULERING

Chevrolet Spark

2013

1.757,-

19.595,-

Peugeot 208

2012

9.497,-

12.435,-

Peugeot 208

2012

8.119,-

11.297,-

Fiat 500

2010

6.827,-

14.543,-

Seat Mii

2016

1.811,-

14.819,-

AUTOBRANCHEN • 01 2022

Eksempler på efterreguleringer af den afgift, som Motorstyrelsen selv beregnede af genopbyggede biler skadet for mere end 75 procent af handelsværdien.

Da falder afgiften nemlig ud.

21

PORTRÆT · Morten Hansen har været selvstændig autogenbruger i 20 år. Men en lang bilhistorie går forud.

210 KM/T I EN LUPO 22

AUTOBRANCHEN • 01 2022

D

AF ADAM PADE

et er nok muligt, Morten Hansen i år kan fejre 20 års jubilæum som selvstændig. Men de 20 år synes blot som en kort tidslomme i en tre generationer lang familiehistorie om autogenbrug –

og bilsalg. »Både min farfar og min far rodede jo med biler.

Min farfar drev autoophug hjemme fra gården. Min far begyndte at hente skrotbiler i Tyskland, mens han solgte biler. Han var i øvrigt vistnok den første herhjemme til at kalde sin virksomhed for autogenbrug,« fortæller Morten Hansen (49). Tidsmæssigt befinder vi os vel i 1980’erne; dengang manglede der reservedele på det danske marked over en bred kam.

Vist føltes det naturligt at gå den samme vej, men Morten havde en drøm om at blive vognmand. Derfor var det ikke helt skævt at gå i lære som lastvognsmekaniker eller at køre eksport, efter at svendebrevet var kommet i hus i 1991. »Men der var brug for mig derhjemme.«

10 DYNAMISKE ÅR Det blev til 10 dynamiske år, inden Morten tog skridtet og etablerede sig med sit eget autogenbrug. Han overtog en virksomhed i Knabstrup i det nordvestsjællandske i 2002; en virksomhed, hvor der havde været drevet autogenbrug helt siden slutningen af 1940’erne.

Allerede inden da var Morten så småt slået ind på den vej, »men jeg kom til at reparere de biler, jeg hentede hjem,« tilstår han.

I tiden hjemme hos sin far solgte de biler i hele Skandinavien, og Mortens far så en forretning i at sælge kun let brugte Mercedes Benz til danske taxivognmænd. I 1994-98 havde virksomheden base i Hamborg, som Morten drev. Siden tilstødte nye moms-regler; virksomheden mistede en vigtig konkurrencefordel og blev sat ud af spillet. Så dybt involveret var virksomheden i Mercedes Benz, at Morten erhvervede et reparatørnummer, som han stadig er i besiddelse af.

LUPO’EN Virksomheden stod også i en årrække for brugt-import af den lille VW Lupo 3L, der – med en årelang leveringstid – næsten nåede at blive kultbil, mens den stadig var i produktion. »Jeg tourede rundt i Europa med tog og købte dem op. Det var en fin lille bil, og jeg har da været oppe på 210 kilometer i timen i sådan én!« Nok er Knabstrup Autogenbrug på mange måder et

AUTOBRANCHEN • 01 2022

Morten Hansen er autogenbruger i tredje generation og har i år drevet Knabstrup Autogenbrug i 20 år.

23

Ovenfor: Den lille Suzuki er en genopbygning af en totalskade og har fået adskilligt flere gode år på vejene. Nederst: Alt i alt har der været drevet autogenbrug her på adressen i Knabstrup i mere end 70 år.

»

Jeg tror, den nye teknologi kommer til at betyde et vist udskilningsforløb i branchen. Lige nu er jeg bekymret over, at der ikke findes regler for håndtering af elbiler.« – Morten Hansen

24

AUTOBRANCHEN • 01 2022

helt gængs autogenbrug, der tager imod udtjente og totalskadede biler, men forretningsgrundlaget rækker videre.

AMERIKANERNE TÆNDTE »Min far kørte i amerikanerbiler, og det tændte noget i mig. I dag importerer vi hele amerikanerbiler til renovering og importerer nye reservedele,« fortæller Morten Hansen, der tilmed er registreret som forhandler på den gigantiske SEMA-messe, der afholdes hvert år i Las Vegas, USA; et mekka, som entusiaster fra hele verden drager til. Han er også dansk importør af hele det brede program af sliddele, motorer, gearkasser og så fremdeles fra amerikanske Summit Racing Equipment.

Hans egen bilpark omfatter da også en Dodge 70 Charger fra 1970, en Ford Mustang fra samme år og en El Camino fra 1987. Hertil kommer en ’92 Oldsmobile Cutlass, som han bruger til dragracing. Det går der en hel del weekend’er med hinsides Øresund, hvor drag­ racing er mere udbredt end herhjemme.

Lykkeligvis deles interessen med hustruen Lotte, der formentlig må være en af Danmarks første uddannede, kvindelige eksportchauffører. Hun kører selv en Dodge Ram, 2006, og tager troligt med til SEMA hvert år.

ØRETÆVERNES HOLDEPLADS Morten har været organisatorisk aktiv i sin branche igennem en længere årrække – dels som bestyrelsesmedlem i først Bilgenbrug Danmark, dernæst i det nye Dansk Autogenbrug, der blev resultatet af en sammenlægning af DAG og BGD i 2017. »Jeg kan godt lide at befinde mig på øretævernes holdeplads, hvor der er indflydelse,« lyder det. I dag er han næstformand i foreningen Autoophuggernes Fælleslager, der er medejer af Nemdele.

Dermed har han også taget del i kampen mod de danske reparationsregler, der sætter en stopper for skadesreparation, hvis en bil er skadet for mere end 75 procent af handelsværdien, og hvor udgiften til reparation af en skadet bil kun må gøres op med priser på nye reservedele. Han mener klart, han ville kunne mærke forskel i sin forretning, hvis reglerne blev lempet eller helt fjernet.

DET ER DA IKKE GRØNT »Jeg har oplevet en flot, velholdt Volvo, der havde fået skadet en dør. En ny koster 11.000 – en brugt havde måske kostet 1.500. Den måtte erklæres totalskadet.

Det er da ikke grønt!« De ekstremt lange leveringstider på nye biler slår også igennem i et autogenbrug. »Vi får vel 40 procent færre skrotbiler ind i øjeblikket, end vi plejer. Det påvirker dog ikke salget af reservedele væsentligt; det går altid op og ned som i en bølgedal,« siger Morten Hansen.

AUTOBRANCHEN • 01 2022

Han kan godt nære en vis bekymring for de nye teknologier, som autogenbrugssektoren også vil møde.

57 CHEVROLET SOM ELBIL »Jeg tror, den nye teknologi kommer til at betyde et vist udskilningsløb i branchen. Lige nu er jeg bekymret over, at der ikke findes regler for håndtering af elbiler. Som syns- og skønsmand for DASU har jeg forsøgt at udvirke, at der ikke køres i elbiler. Vi ved simpelt hen ikke nok om dem,« konstaterer Morten Hansen, der selv har deltaget i kurser om de nye biltyper – og husker tilbage på en SEMA-messe, hvor han oplevede en elmotor blive monteret i en 1957 Chevrolet.

Selv ikke amerikanske klassikere kan vide sig sikre. n

Det hænder, at modtagne biler er for gode til at skrotte. Det gælder blandt andre denne Mazda, som Mortens medarbejder, Sebastian (th.), er i gang med.

Knabstrup Autoophug Møllebakken, Knabstrup Ejes og drives af Morten Hansen. Beskæftiger én mand på værkstedet og én chauffør Driver autogenbrug samt import af reservedele til amerikanerbiler Tilsluttet: Dansk Autogenbrug

25

[ PROFIL ]

I vore dage er det ikke nogen given sag at blive medlem af ens faglige organisation. Vi spørger medlemmerne, hvorfor de har valgt os til.

Velkommen til!

HVEM?

Car Teknik Silkeborg. Ørstedsvej, Silkeborg. Etableret af Per Højmark i 2015, oprindelig sammen med en kompagnon. Beskæftiger 3 svende og 1 lærling. Servicerer alle bilmærker, men har særlig forkærlighed for de tyske.

Udfordres gerne af el-opgaver. Tilsluttet Dansk Bilbrancheråd.

HVORFOR MEDLEM? Jeg savnede nogen at sparre med omkring vanskelige spørgsmål – især juridiske. Da jeg stod for at skulle afskedige en medarbejder, ringede jeg til Dansk Bilbrancheråd, som jeg havde hørt om. Fem minutter efter fik jeg en email med en ”opskrift”. Det var bare så nemt. Og fik straks svar, da jeg stod med en kundeklage, der helt klart beroede på, at kunden kunden i realiteten ikke kunne betale.

HVORFOR DANSK BILBRANCHERÅD? Fordi jeg fik Dansk Bilbrancheråd anbefalet.

VIL DU BENYTTE DIG AF DIN LOKALFORENING? Det er noget, jeg godt kunne drømme om. Tiden er knap – da især i en etableringsfase, som vi stadig befinder os i. Men jeg kan godt lide den netværkstanke, der ligger i foreningerne. Den giver mulighed for at hjælpe hinanden teknisk.

DEN STØRSTE UDFORDRING FOR JERES TYPE VÆRKSTED LIGE NU? Mange mindre – i en kombination! Leveringstid på dele.

Prisstigninger. Sygefravær på grund af corona – en generel uvished. Blandt de mere overordnede: Den forbundne bil.

KAN I ANBEFALE DANSK BILBRANCHERÅD TIL ANDRE? Ja! Og havde jeg kendt til Dansk Bilbrancheråd, da jeg startede, havde jeg straks meldt mig ind. Det kan lyde dyrt, men kontingentet er hurtigt tjent hjem.

26

AUTOBRANCHEN • 01 2022

[ AKTUELT ]

Velkommen til!

Horsens · J.C. Trucks and Cars ApS., 8700 Horsens M.B. Vans, 8700 Horsens Enghøjs Autoværksted, 8783 Hornsyld Kolding · Enghøjs Autoværksted Vendsyssel · Tårs Autoteknik, 9830 Tårs Odense · Tinggaard Auto, 5620 Glamsbjerg

Randers · Kalstrup Auto ApS, 8870 Langå Vestjysk · Minibus Danmark ApS, 6760 Ribe Silkeborg · DK Autoopretning, 8680 Ry Sønderborg · Erling Høi-Nielsen A/S, 6400 Sønderborg

Vejle · Allan Hansen Automobiler, 8721 Daugård Bott-Danmark A/S, 7000 Fredericia Tønder · Au2xperten, 6372 BylderupBov

42 år ved frontlinjen Fredag den 10. december blev en markant dag i DBR Nordvestsjællands historie. For den dag tog foreningen afsked med deres formand igennem 42 år, Jørgen C. Jensen, Kundby.

Jørgen C. Jensen nedsatte sig som selvstændig værkstedsindehaver i 1969 med Stensbjerg Auto og har igennem årene både været bilforhandler – af Kia – og drevet benzintank.

Han huskes som særdeles aktiv – og konstruktiv – debattør under CAD’s og senere Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøder og vil givetvis blive savnet – både lokalt og nationalt.

Som en af sine sidste embedsgerninger kunne han overrække en 40 års jubilæumsnål til Alex Egeskov Jensen, Motorhjørnet i Holbæk – og så kunne han i øvrigt selv notere sig for en 50 års nål i

– NOK ET PAR NÅLE I NORDVESTSJÆLLAND · Også Erling Hansen, Høng, kunne indforskrive sig en nål for 40 års medlemskab, men kunne ikke deltage i generalforsamlingen. Han fik nålen overrakt under et personligt besøg af den nyvalgte lokalformand, Christian Kisku.

Endelig modtog Martin Damgaard, Damgaard Biler, en 50 års nål for værkstedets 50 år lange medlemskab.

AUTOBRANCHEN • 01 2022

Som en af sine sidste embedsgerninger overrakte Jørgen C. Jensen (tv.) en 40 års nål til Alex Egesov Jensen.

anledning af 50 års ubrudt medlemskab.

Til stede på generalforsamlingen var også direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen, der benyttede lejligheden

– Mens ny formand, Christian Kisku, som en af sine første overrakte Jørgen C. Jensen en 50 års nål.

til at overrække Jørgen C. Jensen en mindre erkendtlighed.

Som ny formand valgte generalforsamlingen Christian Kisku, Grevinge.

Autogenbrugerne holder generalforsamling Lørdag den 5. marts mødes omkring 40 medlemmer, ledsagere og ledende medarbejdere til ordinær generalforsamling i Dansk Autogenbrug.

Det sker på Hotel Strandtangen i Skive.

Dagen før bydes hvem, der vil, velkommen hos næstformand Lasse Haubo, der sammen med sine søskende Mads Haubo og Lise Korsgaard driver Salling Autogenbrug. Salling Autogenbrug er nemlig rykket til Skive i nye omgivelser og benytter dagen til at holde åbent hus.

27

Kalundborg: To-i-én og tre nåle Der var travlhed, da medlemmerne af Kalundborg Autoværksteder samledes tirsdag den 25. januar med både generalforsamlingen for 2020 og 2021 på programmet. Generalforsamlingen – eller forsamlingerne! – blev afholdt på Restaurant Gisseløre i Kalundborg med deltagelse af så mange som to tredjedele af medlemmerne.

Lokalformand Per Rasmussen kunne se tilbage på to medlemsmøder i perioden trods corona-situationen. Herudover berettede han om mangel på kvalificeret arbejdskraft, opfordrede medlemmerne til at tage flere lærlinge og udtrykte endelig et ønske om yderligere kurser inden for el- og hybridteknik. Ikke mindst kunne lokalformanden glæde sig over fire nye medlemmer siden 2019.

Under eventuelt takkede modtager af 40 års-nålen, Karsten Jensen, Jerslev, og afslørede, at lokalforeningen helt tilbage

Under Kalundborg Autoværksteders generalforsamling kunne formand Per Rasmussen overrække en 25 års nål til Martin H. Larsen, Gørlev –

Og til Steffen Olsen, Svallerup.

i 1996 var tæt på lukning og sammenlægning med det daværende CAD Holbæk.

Sammenlægningen blev dog afværget i sidste øjeblik, da Karsten Jensen overtog formandsposten, som han bestred frem til 2004, da Steffen Olsen, Svallerup, trådte til.

Karsten Jensen og Lars Dalsgaard modtog en 40 årsnål, idet de begge kunne se tilbage på 40 års medlemskab for deres værksted, Ubby Auto & Maskincenter i Jerslev.

På begge generalforsamlinger var der genvalg på alle poster, og bestyrelsen består således af formand Per Rasmussen, Jyderup, kasserer Troels Andersen, Jerslev, Steffen Olsen, Svallerup og Brian Larsen, Kalundborg.

Tre stik i det vestjyske Nr. Nebel Autoservice med Jesper Wulff som ejer og Jan Mikkelsen, Agerbæk, modtog henholdsvis 40 års- og 25 års nål under Vestjysk Bilbrancheforenings generalforsamling afholdt på Arnbjerg Pavillonen i Varde den 30. november.

Yderligere kunne Janderup Autoservice samt Dan Slot Søndergaard fejre 40 års jubilæer; de var dog forhindret i at møde

på dagen. Der var genvalg til alle poster, hvorefter bestyrelsen består af Svend-Erik Møller, Jan Mikkelsen, Ronny Knudsen og Dennis Johnsen.

Generalforsamlingen talte både sidste års og årets generalforsamling, og hele 17 medlemmer deltog.

Scan Auto Dybbroe Group slutter sig til SKAD »At styrke trafiksikkerheden og dermed autoskadebranchen har i flere år været en direkte målsætning i SKAD. Den brede tilgang og en høj kompetence er grundlæggende for, at dygtige aktører i autoskadebranchen kan skabe et bæredygtigt fundament for den fremtidige håndtering af trafikskadede biler.« Sådan lyder det fra direktør Lars Hedegaard, direktør i Scan Auto & Dybbroe Group A/S, efter at virksom-

28

heden nu har besluttet at blive en del af SKAD. »Vores målsætning er at indgå i en faglig dygtig og kompetenceskabende forening, hvor vi kan styrke vores indsigt i de mange tekniske udfordringer, vi kommer til at møde i fremtiden. Samtidig skal det understreges, at vores beslutning ikke bygger på en økonomisk interesse som leverandør af autoskadedele, men at vi må se i øjnene, at teknik

Svend-Erik Møller (tv.) overrækker nåle til Jesper Wulff (Nr. Nebel Autoservice) og Jan Mikkelsen.

Direktør Lars Hedegaard.

og internationalt samarbejde via SKAD’s paraplyorganisation AIRC International kan tilføre os viden til udvikling af vores interne ressourcer og OE-skadesforretning. Dermed er vi også i stand til at udbygge virksomhedens fremadrettede strategi over for vores kunder som kompetent og dygtig samarbejdspartner,« afslutter han.

AUTOBRANCHEN • 01 2022

BAROMETERET NØGLETAL FRA BRANCHEN 20 0 -20 -40 -60

4

8·0 201

2

9·0 201

4

9·0 201

2

0·0

202

Autobranchen

4

0·0

202

2

1·0 202

4

1·0 202

Små og mellemstore virksomheder

150 120 90 60 30

Dec

‘20

Feb

‘21

Apr

‘21

Personbiler

‘21

Jun

Aug

‘21

Okt

‘21

‘21

Dec

Vare- og lastbiler

KONJUNKTURBAROMETRET · SMVdanmarks konjunkturbarometer faldt en smule i 4. kvartal 2021 i forhold til kvartalet før, men er dog på den positive side i forhold til samme kvartal året før.

Barometret bygger på en sammenvejning af knap 500 medlemsvirksomheders (herunder et mindre antal fra autobranchens) svar på fire spørgsmål om virksomhedernes tillid til samfundsøkonomien og deres egen situation. Kilde: SMVdanmark.

NYREGISTRERINGER · Personbilsalget i 2021 endte på 185.328 mod 198.124 året før. De tre førstepladser blev indtaget af VW, Toyota og Peugeot. For vare- og lastbiler udgjorde de samme tal henholdsvis 35.964 og 34.831 køretøjer. I december sluttede nybilsalget med 17.769 enheder med VW, henholdsvis Peugeot og BMW på 1. – 3. pladserne. 32 pct. af de nye biler var pluginhybrider, 28 pct. var rene elbiler, 30 pct. kørte på benzin og bare 10 procent på diesel. Tallene er indekstal med januar 2017 = indeks 100.

Beregninger og kilder: SMVdanmark og Bilimportørerne.

GENREGISTRERINGER · 23.120 personbiler blev genregistreret i december mod 19.488 på samme tid året før. Antallet af brugtvognshandler markerede stort set samme udsving – 44.814 i december 2021 mod 41.969 i december 2020. Tal: Danmarks Statistik. Beregningerne her er indekstal med januar 2017 = 100. Beregninger: SMVdanmark.

250 200 150 100 50

Dec

‘20

Feb

‘21

Apr

‘21

Personbiler

‘21

Jun

Aug

‘21

Okt

‘21

Dec

‘21

Lastbiler

Varebiler

6.000

DRIVMIDLER · Det kører for el-bilerne, der – dog fortsat i lavere antal – følger salget af benzinbiler. Imens fortrænges dieselbilerne i højere grad markedet med bare 242 solgte enheder i december 2021 mod 1.100 i december 2020.

4.000 2.000 0 Dec

‘20

Feb

‘21

Benzin

AUTOBRANCHEN • 01 2022

Apr

‘21

Diesel

Jun

‘21

Aug

‘21

Benzinhybrid

Okt

‘21

Dec

‘21

El

29

L E V E R A N D Ø R E R

T I L

E F T E R M A R K E D E T

ADVOKATER

BRANCHEORGANISATIONER

Din Biladvokat Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L) Tel: 4041 45399 Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat Tel: 2052 4823

AUTIG Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3525 0550 · Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel: 3525 0560 · www.autogenbrug.dk

AUTOLAK & KARROSSERI Eurogarant Danmark ApS Roholmsvej 8, 1 · 2620 Albertslund Tel: 70111300 – www.eurogarant.dk

Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax 8661 4713 · www.olego.dk

SATA GmbH & Co. KG Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 · www.dbr.dk

Dansk Bil-Forhandler Union Fulbyvej 15 · 4180 Sorø Tel: 3030 8478 · www.dbfu.dk

Dækbranchen Danmark Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 3963 9779 · Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk

HJEMMESIDER/ HJEMMESIDELEVERANDØR AutoIt Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel 8882 6260 Mail: support@autoit.dk · www.autoit.dk

IT Software · Hardware · Rådgivning AutoDesktop Biltorvet A/S Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: info@biltorvet.dk www.biltorvet.as/autodesktop

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Seek4Cars A/S Østergade 23, 2. sal · 9800 Hjørring Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net cars.net

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

HC CARGO | Holger Christiansen A/S – A Bosch Group Company Hedelundvej 13 · 6705 Esbjerg Ø Tel: 7614 3322 · Mail: sales.dk@hc-cargo. com www.hc-cargo.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING ProLøn A/S Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

30

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 · www.skad.dk

FORSIKRING Købstædernes Forsikring Grønningen 1 · 1270 København K Tel: 3314 3748 · www.kfforsikring.dk

Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 · 2750 Ballerup Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

KEMIPRODUKTER Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

TUNAP Danmark ApS Kometvej 20 · 6230 Rødekro Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com · www.tunap.dk

AUTOBRANCHEN • 01 2022

Kontakt til eftermarkedet: Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen, 5117 1424, e-mail: ar@mediapunktet.dk

MARKEDSFØRING

PENSION

TESTUDSTYR

BilBasen Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Mail: info@bilbasen.dk · www.bilbasen.dk

Pension for Selvstændige Ny Carlsberg Vej 146 · 1799 København V Tel: 3393 8600 · Mail: info@pfs.dk · www.pfs.dk

Elektro Partner ApS Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

Bilinfo Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

RENOVERING Motorer mv.

Hella Gutmann Solutions Lundborgvej 10 · 8800 Viborg Tel: 8660 2888 · Mail: info@hella-gutmann.dk www.helle-gutmann.dk

Biltorvet Skagensgade 1 · 2630 Taastrup Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

DBA Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131 Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

Aabenraa Cylinder Service Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

RÅDGIVNING OG REVISION BDO Statsaut. revisionsaktieselskab Havneholmen 29 · 1561 København V Tel: 3915 5200 · www.bdo.dk

SPILDOLIEINDSAMLING

Biltorvet.dk – Bilannoncering, Biltorvet A/S Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk · www.biltorvet.dk

MÆRKEVARER – AUTODELE Gørløse Autoimport ApS Raasigvangen 6-8 · 3550 Slangerup Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE Scan Auto & Dybbroe Group Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ Tel: 8877 5000 · Fax: 8877 5095 Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk

AUTOBRANCHEN • 01 2022

AVISTA OIL Danmark A/S Juelsmindevej 6/18 · 4400 Kalundborg Tel: 5956 5644 · Mail: avista@avista-oil.dk www.avista-oil.dk

SVEJSEMASKINER Udstyr Olego A/S Georg Jensens Vej 2C · 8600 Silkeborg Tel: 8725 1140 · Fax: 8661 4713 · www.olego.dk

V. Løwener A/S Smedeland 2 · 2600 Glostrup Tel: 43 200 300 · Mail: vl@loewener www.loewener.dk

UDDANNELSE Kurser – Efteruddannelse Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn Tel: 7224 6000 · Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

AutoVidencenter Fyn Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C · Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning Förch Hagemannsvej 3 · 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

V. Løwener A/S Smedeland 2 · 2600 Glostrup Tel: 43 200 300 · Mail: vl@loewener www.loewener.dk

31

KNUDE PUNKT

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. De sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakerer dem, HUSK skifter ruder på ”frimærket”! dem og piller Det behøver ikke at dem sågar fra være en kæmpeinvestehinanden for ring at blive set i AUTOat sælge dem i branchen. Et lille, måsmåbidder. nedligt visitkort er nok.

Ring til Anita Rasmussen og hør mere!

AUTO BRANCHEN DANSK AUTOGENBRUG

Alle er de en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.

Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Kom med i det gode selskab! Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.

Også i 2022 udkommer vi med 6 spritnye udgaver omkring den 1. i hver måned. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur.

Er du med?

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!

DANSK BILBRANCHERÅD

KØRETØJS- OG AUTOSKADEBRANCHEN I DANMARK