People by PostNord 1_2022 Dansk by postnord

PEOPLE

PEOPLE ET MAGASIN OM OS, DER GØR HVERDAGEN LETTERE

#1 2022 ”For pokker et godt team jeg har – det her skal nok gå” side 58.

Drømmer om detaljer Derfor er Rasmus' rutiner den rette vej til mere tilfredse kunder.

#1 2022

165

PostNord-medarbejdere i dette nummer: Linnéa brænder gummi, Michael arbejder på sin karma, Xiaowen får en kemisk reaktion. Og 162 andre.

SØLV 2021

PEOPLE BY POSTNORD

ID.4 GTX

Find your nearest dealer on volkswagen.se

Energy consumption, mixed driving, 18.1-20.7 kWh/100 km.

PEOPLE BY POSTNORD

KONKLUSIONEN*

PostNord

bevægelse

→ Siv suser af sted på små gummihjul, Jarkko har opdaget nye muskler, og Linnéa presser folk af banen. Uanset om det drejer sig om rulleskøjter, vægte, cykler, rallybiler eller at gå 15.000 skridt om dagen i en kæmpe terminal, så bevæger PostNord-medarbejdere sig og kan lide det. I dette nummer møder du kolleger, der beskæftiger sig med alt fra roller-derby til folkerace. Du møder team, der hygger sig så godt sammen, at de også kan lide at udfordre hinanden på en padel- eller badmintonbane efter arbejdstid. Og du hører om dem, der inspirerer andre til at tage et ekstra skridt. * På baggrund af interviewene i magasinet konkluderer redaktionen helt uvidenskabeligt, hvad der forener PostNord-medarbejderne.

Hvor er nyhederne? People by PostNord er et magasin om PostNords medarbejdere. Hvis du har adgang til intranettet c/o PostNord, finder du nyheder og information der. Følg os på Instagram @peoplebypostnord.

BILLEDER BAG SCENEN

HELSINGBORG. Hele teamet på TPL-lageret i Hästhagen er samlet foran Freddy Billqvists kamera. Side 56.

KØGE. Anna Pozlewicz giver vores fotograf Morten Germund et lift på sin truck. Alt for kunsten. Side 18.

PEOPLE BY POSTNORD

God læselyst!

PEOPLE BY POSTNORD

Følg os på Instagram @peoplebypostnord

Sølv i Publishing priset 2021

Arbejdstøj kan både skabe tryghed og være en plage. Det kan handle om funktionalitet og sikkerhed, signalere autoritet og skabe fællesskab – men det kan også betyde, at man er nødt til at gå i tøj med dårlig pasform og ikke kan følge den aktuelle mode. Vi viser med den blå PostNord-uniform vores jobmæssige tilhørsforhold – og når vi tager uniformen på, bliver vi automatisk ambassadører for PostNord. Derfor er det ikke kun vigtigt, at uniformen fungerer hver eneste dag året rundt og i al slags vejr – designet skal også styrke varemærket og være så tiltalende, at vi er stolte af at have uniformen på. I efteråret 2022 lancerer vi en opdateret uniform med ændret pasform og bedre funktionalitet. Sidste gang, PostNord fik nyt arbejdstøj, var i 2017, men der er sket meget siden. Dengang var mange beskæftiget med brevomdeling. I dag handler det mest om levering af pakker. PostNords varemærke er desuden allerede blevet frisket op med nye farver og et mere M A L I N N ORD É N venligt design, og det bør også afspejle Chefredaktør, sig i uniformen. People by PostNord Hvis man tænker på uniformen på den måde, er den nok PostNords bedste reklameplads. Alle postbude og chauffører, der bevæger sig omkring i samfundet og sørger for, at modtagerne får deres forsendelser, er repræsentanter for vores virksomhed. I dette nummer af People by PostNord møder du Sophia, Ylva, Mårten og Christina, som alle arbejder med at udvikle det nye design. Læs mere i Guiden på side 29-39. Hvad er det egentlig, der gør, at man trives på jobbet? Er det arbejdsopgaverne, hyggelige lokaler, rare kolleger? På side 51-57 møder du to PostNord-team, hvor medarbejderne trives særlig godt. I bladet kan du også læse om Siv, som arbejder i et kundecenter i Norge, men i sin fritid dyrker actionsporten rollerderby. Vi møder Linnéa, som pludselig blev hovedpersonen i en tysk dokumentar, og Rezai, som er kongen blandt truckførere.

Sølv i Svenska Designpriset 2021

Chefredaktør: Malin Nordén Landeredaktører: Robert Långström og Malin Dahlberg (SE), Michael Kirkeby (DK), Tea Manninen (FI) og Sigurd Bjerke (NO). Form: Andreas Wirf Sprogkoordinator: Louise Holpp. Øvrige medarbejdere: Josephine Carr, Grethe-Birgitte Friis Jakobsen, Salla Virkkunen, Rebecka Mathers, Haakon Nikolai Olsen og Fredrik Arvidsson. Produktion: Spoon Tryk: V-TAB Mail: peopleby@postnord.com

MAGNUS FOND

Sådan har du sikkert aldrig set PostNords administrerende direktør før! Da koncernens varemærkean svarlige Sophia Kandell prøvede kræfter med jobbet som chauffør, gik det helt galt. Men hun fik hjælp fra Scan QR-koden allerhøjeste sted! Følg med på med din telefon. omdelingsruten, hvor Annemarie Gardshol, PostNords administrerende direktør, viser nye sider af sig selv.

Velkommen! Vores bedste reklameplads

INDHOLD #1-22

Lotte går forrest.

Xiaowen bliver inspireret.

Julie dansere videre.

62 Linnéa bliver lidt målløs.

Ilmo stabiliserer blodsukkeret.

Guled diskuterer uniform.

64 Allan stabler postcontainere.

Nina tænker tilbage.

PEOPLE BY POSTNORD

INDEKS Vi er ette med i d er numm

Vi bliver interviewet:

Allan Stevnsvig 64 Andrea Schlechter 31 Anna Pozlewicz 18 Britta Clavilla 52 Cedric Chebib 56 Christian Østergard 23 Christina Bergström 32 David Larsson 23 Evelina Engström 14 Fredrik Heldmark 14 Gry Cecilie Røttereng 31 Guled Mahamoud 36 Göte Östby 14 Haxhi Restelica 44 Håkan Lindberg 19 Ilmo Strömberg 16 Jaakko Hermikoski 21 Janne Bäck 57 Jarkko Mäkelä 9 Jenni Saarela 9 Jesper Klena 50 John Obinna Ozor 66 Julie Appel 52 Jörgen Olin 47 Jörgen Seger 30 Karl-Johan Adenskog 56

Landry Ndikumasabo 15 Linnéa Andersson 62 Lis Bromberg Lund 50 Mads Boelt 57 Magdalena Hvenmark 41 Marcus Hydén 21 Marcus Österlund 43 Michael Morrison Hansen 52 Mikael Ruoho 31 Mårten Ericson 32 Nathalie Malmsten 11 Niels Østergaard 50 Niklas Edghill 56 Nina Bäckström 58 Petri Ikonen 10 Rasmus C. Hansen 49 Reine Sterby 43 Rezai Rahim 60 Ricard Karlsson 41 Siv Kristin Stakkestad 6 Sophia Kandell 34 Stine Sander 49 Tone Wåge 19 Vivi Nybom 38 Xiaowen Chen 12 Ylva Boske 32

Vi bliver omtalt: Almir Avdagic Anders Kardell Anna Askri Anna Lena Karlsson Antti Kiittelys Antti Lehtinen Aslam Waheid Axel Scheutz Godin Basit Noory Bengt Norén Camilla Nielsen Christian Nordling Christopher Wintersvahn Dennis Larsen Diakou Shabani Ebba Eriksson Edvin Turkic Eemeli Hakala Eero Markelin Egil Møller Nielsen Ehsan Sawwari Elin Nguyen Emile Zaidan

PEOPLE BY POSTNORD

31 56 35 41 9 21 35 25 60 46 65 35 56 56 36 14 56 31 10 25 56 6 56

Emma Egemar Eva Pedersen Fadi Mohammed Fishea Abera Fo Luong Frank Uzlastiran Fredrik Nilsson Hampus Schander Hannah Myrhed Hans Frankstedt Hans-Jørgen Andersen Hindreen Shareef Ibrahim El Jishi Jan Fredrik Jacobsen Jawed Nazari Jenny Röjgård Jesper Hjel Jimmi Køpke Joakim Erlandsson Johan Andersson Jola Pochec Jonathan Jirefalk Jussi Lindberg

41 19 56 31 56 31 56 25 32 43 31 60 56 6 60 35 56 31 43 43 19 56 31

Karin Gattmalm Kent Dahlqvist Lars Bryldt Christensen Lars Høeg Lars Lilleheie Schevik Lena Enlund Linda Jaregård Lotta Nilsson Malin Valentin Maria Mossestad Marie Nilsson Martin Redborn Matleena Sirviö Maud Johansson Melissa Kivikangas Micke Tunell Mikael Nordström Mikko Räisänen Mirco Graabæk Mogens Skøtt Mohammed Jabbar Monica Gardebäck Monica Sand

11 63 25 65 6 14 14 41 38 6 43 25 31 41 31 63 41 10 65 31 41 43 41

Morten Jakobsen Motaz Alharidi Muhammad Asim Måns Pihl Naija Bennoude Aidi Navid Nabavi Nicolay Bromark Niklas Hellgren Nikola Cica Olov Lundin Patrik Nilsson Patrik Vikegard Per Hall Per-Eric Lövbom Per-Håkan Bengtsson Peter Starkman Peter Sundman Petra Logje Philip Håkansson Piritta Häkkinen Ravi Kiran Kotty Raymond Iversen Raz Jabarkhil

31 56 31 56 41 41 31 63 56 11 41 56 41 43 43 63 56 31 56 16 25 31 56

Remzi Mehmeti Robin Schei Roman Nistor Sebastian Andersson Shah Masood Barna Sharro Abdulahad Sigrid Waldem Sigmund Chojnacki Sofi Enqvist Sofia Johansson Stefan Fought Ståle Knutsen Therese Karlsson Tiina Salmivuori Tomas Thern Torgny Elofsson Uran Zeka Victoria Svedberg Zeljko Gojkovic Åsa Holmgren Øyvind Skjøren

56 36 56 43 56 41 43 19 35 41 35 31 43 10 41 63 41 25 56 46 31

MIT STED / GYMNASTIKSALEN, AMALIE SKRAM VIDEREGÅENDE SKOLE, BERGEN

”Jeg kender hver eneste millimeter af vores hal” ”DET HAR VÆRET sværere at komme af sted efter pandemien. Jeg har været træt. Jeg ved ikke hvorfor. Holdet træner mandag, tirsdag og torsdag. I dag tager jeg af sted lige efter jobbet. Faktisk arbejder jeg til kl. 19, hvor træningen begynder, men vi hjælper hinanden på jobbet, så jeg har kunnet lægge en arbejdsplan, hvor jeg kan nå det. Når jeg kommer til hallen, tager jeg udstyret på og begynder at løbe på rulleskøjter. Kroppen bliver langsomt varmere, pludselig er den i gang, og trætheden forsvinder helt. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg er taget af sted, heller ikke når jeg skulle tvinge mig selv ud ad døren. Det skyldes adrenalinkicket, når jeg har lært at mestre en manøvre, men også sammenholdet. Det giver et boost at være sammen med de andre på holdet.

MANGE HAR SET roller-derby i filmen 'Whip it'. Ofte fremstilles sporten mere voldelig, end den er, men det, der generer mig mest, er, at spillerne virker så modbydelige. Rollerderby er den mest inkluderende sport, jeg har oplevet. Alle er velkomne. Der er folk i alle aldre og størrelser. Småbørnsforældre, studerende, projektledere, grafiske designere og butiksansatte. Jeg spiller ikke kun rollerderby, men er også dommer. Jeg har dømt kampe rundt om i Europa, og det er det samme overalt. Modstandere krammer hinanden før og efter kampene og giver hinanden komplimenter.

vores hjemmebane. Vi har det perfekte gulv, der er jævnt og tilpas glat til både greb og løb, men jeg bliver sikkert dødnervøs. Det giver sommerfugle i maven, og der opbygges en spænding. Men det forsvinder, når signalet lyder, og så føles alt fantastisk.”

I MARTS 2022 arrangerer mit hold, Wet City Rollers, de norske mesterskaber i rollerderby. Jeg kender hver eneste millimeter af

Nærmeste kolleger: Elin Nguyen, Lars Lilleheie Schevik, Jan Fredrik Jacobsen og Maria Mossestad.

SIV KRISTIN ”ASSGUARDIAN” STAKKESTAD, ARBEJDER I KUNDESERVICE I BERGEN, NORGE. FORTALT TIL MARIE-LOUISE OLSEN FOTO: PAUL S AMUNDSEN

PEOPLE BY POSTNORD

Følg os på Instagram #peoplebypostnord

PEOPLE BY POSTNORD

GÅ IKKE GLIP AF

PEOPLE PÅ INSTAGRAM! Her finder du det bedste fra magasinet og unikke filmklip.

Følg os allerede i dag! @peoplebypostnord

PEOPLE BY POSTNORD

Pick up

Muskler, toiletpapir og kemiske reaktioner. Pick up byder på en hurtig rundtur i PostNords verden på side 9-16. Tag med. TEKST: LAURA IISALO FOTO: BENJAMIN SOUMELA

TJENESTECYKLEN

KØRER OVERALT Efter ni måneder havde Jarkko kørt de første 1.000 km på el-cyklen. Det kan han takke PostNord og den finske stat for. FLERE OG FLERE VÆLGER at cykle på arbejde, og det er måske ikke så mærkeligt. Det er godt for både musklerne, økonomien og miljøet. Samtidig kan du være ude i den friske luft og alene med dine tanker et stykke tid. Det har PostNord Finland forstået. Da den finske stat indførte muligheden for at købe en tjenestecykel skattefrit, var PostNord straks med på idéen. Lagermedarbejder Jarkko Mäkelä var en af de første, der benyttede sig af tilbuddet. Valget faldt på en el-cykel fra Haibike, og efter ni måneder havde han cyklet de første 1.000 km. – I dag ville jeg aldrig udskifte elcyklen med en almindelig cykel. Nu besøger jeg steder, jeg ellers ikke kunne have besøgt. – Jeg kan godt lide at cykle på skovstier i stedet for på veje og har desuden opdaget helt nye muskler! Man får sved på panden, når man cykler, siger Jarkko. BLANDT DE MEDARBEJDERE, der har benyttet sig af tilbuddet, har de fleste valgt en el-cykel. Et praktisk alternativ til at pendle til arbejdspladsen: turen til jobbet går hurtigt, og man sveder mindre, mens hjemturen kan bruges som træning. Jenni Saarela er HR-chef og glad for, at tjenestecyklen er blevet så populær. Hun har selv købt en cykel, og det er lykkedes hende at få hele familien med ud at cykle i naturen. – Jeg har mest cyklet med børnene. Vi har været på udflugt og cyklet i skoven, men også lidt længere væk, og det har været utrolig hyggeligt. Cykling er en god måde at koble af på, siger hun.

PEOPLE BY POSTNORD

Jarkko Mäkelä Job: Lagermedarbejder i Vantaa, Finland. Nærmeste kolleger: Antti Kiittelys.

FYSIKLEKTIONEN / PAPIRAFFALD

TEKST: LAURA IISALO FOTO: BENJAMIN SUOMELA

Alt bliver til strimler! PostNord Strålfors genererer hvert år 87 ton papir affald i Finland. En magisk maskine giver det nyt liv. – På et år produceres der 600.000 ruller toiletpapir af det makulerede papir, fortæller Petri Ikonen. Besparelser for 20.000 → euro Da PostNord Strålfors i Finland i 2014 købte en makulator, var det udelukkende af økonomiske grunde. ”Alt fortroligt materiale blev tidligere sorteret fra almindeligt papiraffald og håndteret af en ekstern virksomhed. Det var dyrt. Købet af makulatoren har betydet besparelser for omkring 20.000 euro om året,” siger Petri Ikonen, der er projektleder i Strålfors.

sikkerhed → IStørre forbindelse med indkøbet blev det besluttet ikke længere at sortere papiraffaldet. I dag håndteres både fortroligt materiale og andet papiraffald i huset på en sikker måde. ”Da vi selv makulerer alt papir, kan vi være sikre på, at kundernes fortrolige dokumenter ikke falder i de forkerte hænder. Det har øget sikkerheden,” siger Petri.

Makulering som → bibeskæftigelse Det er ikke kun Petri og hans nærmeste kolleger, der bruger maskinen. Både lagermedarbejdere og kontormedarbejdere makulerer papir ved siden af deres andre arbejdsopgaver. Makulatoren skærer papiret i stykker,

der er så små, at de opfylder sikkerhedsstandarderne, men store nok til at blive brugt til videreforarbejdning.

Fra papiraffald til → toiletpapir Makulatoren er også miljøvenlig. Strålfors genererer ifølge Petris beregninger ca. 87 ton papiraffald om året, hvoraf 72 ton makuleres på stedet. Maskinen laver små papirstykker, der bearbejdes, returneres, lagres og transporteres til viderebehandling. De små papirstykker bruges som råvare i produktionen af blødt papir, og der fremstilles i løbet af et år ca. 600.000 ruller toiletpapir af det makulerede papir!

Stort skal det være → PostNord Strålfors' makulator af mærket HSM er ca. seks meter lang, tre meter høj og to meter bred. Den kunne ifølge Petri sagtens have været endnu større. ”Hvis man overvejer at købe en makulator, kan det betale sig at købe så stor en maskine som muligt. Jo større, jo bedre!”

Petri Ikonen Job: Manager, Project Management Office i PostNord Strålfors i Vanda, Finland. Nærmeste kolleger: ”Mikko Räisänen, Tiina Salmivuori og Eero Markelin hører alle til Project Management Office-teamet.”

PEOPLE BY POSTNORD

TEKST: LINUS BRÄNNSTRÖM FOTO: SARA BOGREN

NATHALIE MALMSTEN / #GOALS

REKLAMENØRDEN I en stadig mere digital og stressende verden tror Nathalie Malmsten på postkassen. Selv stresser hun af ved at danse. ”HVAD?! BRUGER MAN stadig direct mail?” Den slags spørgsmål kan Nathalie Malmsten blive udsat for. Hun har ansvaret for reklamedelen af al den post, som PostNord distribuerer i Sverige. Nogle opfatter direct mail som gammeldags, men det spiller faktisk stadig en vigtig rolle. – Jeg kan ikke afsløre de nøjagtige tal, men direct mail er en meget lønsom forretning, siger Nathalie. Selv om den samlede reklameforretning er reduceret de seneste år på grund af digitale alternativer, står den stadig for en væsentlig del af PostNords omsætning på brevsiden i Sverige. – Det er gået usædvanligt godt med direct mail i 2021. Vi sammenligner altid resultatet med tallene for det foregående år, og det er det bedste resultat, siden jeg fik ansvaret for området. Hun har været i PostNord siden 2012, men har arbejdet med direct mail i forskellige former siden 1996. – Jeg tror meget på postkassen som kommunikationskanal. Med digitaliseringen har vi fået en masse stress omkring os, og netop denne type reklame stresser ikke. Du kan se den, når du har tid. Man har større chance for at trænge

PEOPLE BY POSTNORD

Nathalie Malmsten Job: Produktchef i Markedskommunikation i Stockholm, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Min 'forlængede arm' produktspecialist Olov Lundin og projektleder Karin Gattmalm, som jeg både arbejder tæt sammen med og ofte spiser frokost sammen med.”

gennem al støjen, og jeg tror, den stadig har en plads i mediemikset. Nathalie kalder sig med et glimt i øjet for en ”reklamenørd”. Familien plejer at sidde i sofaen og konkurrere om, hvem der først kan få øje på det rigtige varemærke i TV-reklamerne. – Jeg håber, at jeg kan arbejde med reklamer i en eller anden form i resten af mit arbejdsliv. Et andet mål er at kunne fortsætte med at danse resten af livet – eller i hvert fald indtil jeg bliver 100 år. Nathalie er tidligere gymnast og har danset, siden hun var barn. I de senere år er det mest blevet til dansehold i fitnesscentret, men nu danser hun også i en danseskole, hvor man efter hver semester afholder en lidt større opvisning. – I 2016 havde jeg en kedelig kræfthistorie. Den fik mig til at tænke meget over, om der var noget, jeg ville ændre i mit liv. Jeg ville ikke skifte job, og jeg ville heller ikke skilles eller flytte. Jeg ville begynde at danse meget mere!

I BEGYNDELSEN / XIAOWEN CHEN

! a l o H Sah l a

o, H a a h ll o i ,O ,N

n, C i a o

På Xiaowen Chens arbejdsplads mødes flere forskellige kulturer, og i terminalens gange siger man hej til hinanden på sprog fra hele verden. MANGE SIGER, at New York City er en stor smeltedigel. Kulturer mødes, og vi tager dertil for at blive inspireret. Med andre ord lidt ligesom i PostNords TPL-terminal i Helsingborg. E4, som den kaldes, er byens største e-handelsterminal med kunder som Footway, Verisure og Sector Alarm. Her bidrager Xiaowen Chen selv til den kulturelle mosaik, fordi hun kommer fra Canton nær Hongkong i det sydlige Kina. – For ti år siden fik min mand mulighed for at arbejde i Sverige. Vi diskuterede beslutningen, og selv om jeg trivedes godt i Kina og med mit job inden for international handel, ville jeg gerne prøve noget nyt og udvide min horisont lidt, fortæller Xiaowen.

DA PARRET KOM til Sverige, fandt de et dejligt land og en spændende kultur. Men sproget var svært. Xiaowen gik til svensk for indvandrere, da der en dag kom repræsentanter fra PostNord til skolen for at rekruttere medarbejdere. – Jeg ville gerne øve mit svenske mere end bare på skolebænken. Dér lærte jeg at læse og skrive og forstå grammatikken, men da min mand jo også er fra Sydkina, havde jeg ingen mulighed for at øve udtale derhjemme, griner Xiaowen.

HUN MELDTE SIG som interesseret, og efter tre interview begyndte hun på TPL-lageret med pakning, returnering og modtagelse. Der var meget at lære. – I begyndelsen var jeg hjælpeløs som en baby. Selv om jeg har en god uddannelse fra Kina, var det en anden virksomhedskultur og ikke mindst kolleger fra mange forskellige lande. NETOP DET ER noget, Xiaowen sætter stor pris på. Ud over at lære at sige ”hej” på sprog som spansk (hola), græsk (geia sas), arabisk (sahlan), italiensk (ciao) og senest serbisk (zdravo) er alle kollegernes baggrund en stor inspiration. – Vi kan stå i nøjagtig samme situation, men komme med helt forskellige idéer og løsninger. De møder skaber ”kemiske reaktioner” i vores arbejde. Det har inspireret mig til at tænke mere på ”hvorfor” og være åben over for ny indsigt og viden fra mine kolleger. XIAOWEN MENER, AT kollegerne har inspireret hendes ”hoved og hjerte” og har givet hende en mere rationel forståelse af samfundet og verden generelt. I sin fritid læser hun meget, når hun ikke er sammen med sin familie. Gæt hvad? – Filosofi og psykologi. Jeg tror, at man i en mangfoldig verden kan lære mere, og det gør ens tankegang mere fri, åben og tolerant.

”Vi kan stå i nøjagtig samme situation, men komme med helt forskellige idéer og løsninger. De møder skaber ’kemiske reaktioner’ i vores arbejde.”

PEOPLE BY POSTNORD

,P i , Sa l u t r

Any

Oi,

TEKST: HENRIK EMILSON FOTO: FREDDY BILLQVIST

o u n g, A hl a n, H

r i , H o i, a b a S

vet

, Na m

r, B

Xiaowen Chen Job: Terminalmedarbejder i Helsingborg, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Mange! Fra en lang række forskellige kulturer som f.eks. Sverige, Serbien, Grækenland, Tyskland, Island, Mellemøsten, Afrika, Italien, Thailand og Vietnam. De er smarte, dygtige og kloge, og jeg har lært en masse af dem!”

PEOPLE BY POSTNORD

ABC@POSTNORD

TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: ANDERS DEROS

Et tillidshverv

ABC@POSTNORD

Da terminalen skulle åbne en ny erhvervsindlevering – og det på rekordtid – fik medarbejderne opgaven. ”Vi har lært meget,” siger Evelina og Fredrik. DET LOKALE posthus lukkede pludselig, og ingen anden aktør i området kunne tilbyde tilstrækkelig kapacitet. Hvor skulle indbyggerne i Landvetter hente deres pakker? Løsningen blev at åbne en erhvervsindlevering i Härryda pakketerminal uden for Göteborg. En rigtig god idé! Men hvordan gør man egentlig det? – Haha, ja det spekulerede vi også på, da vi blev bedt om at lede projektet, siger Fredrik Heldmark, der sammen med gruppelederkollegaen Evelina Engström har haft ansvaret for alt lige fra ombygning af ejendommen til rekruttering af medarbejdere.

Beslutningen blev truffet i april 2021, og det skulle gå hurtigt. Målet var, at alt skulle stå klart tre måneder senere. – Der var et meget stort tidspres. Vi skulle bl.a. bygge en ny indgang og skabe plads til kundeparkering, fortæller Fredrik, og Evelina tilføjer: – Selv om det var stressende, var det utrolig spændende, at det var os, som arbejder på terminalen, der fik opgaven. Det føltes som en tillidserklæring, siger Evelina. DE AFTALTE studiebesøg og kontaktede kolleger i PostNord, der havde prøvet det samme, for at finde ud af, hvad der skal til for at drive en erhvervsindlevering. – I begyndelsen var det lidt af et detektivarbejde, siger Fredrik.

Evelina Engström og Fredrik Heldmark Job: Gruppeledere i Härryda pakketerminal i Göteborg, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Der er mange, men vi kan nævne Lena Enlund, som koordinerer vagterne i Härryda, og Linda Jaregård, som kan hele terminalen på fingrene. Under projektet med erhvervsindleveringen fik vi stor hjælp af vores kollega Ebba Eriksson.”

Er du god til at gøre en ekstra indsats? Eller kender du nogen, der er? Fortæl os om det på peopleby@postnord.com

Evelinas udfordring bestod i at rekruttere 16 personer lige op til sommerferien. – Vi har hele tiden været åbne over for medarbejderne. ”Vi er nødt til at lære det her sammen.” Fordelen er, at de har haft mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejdsform, siger Evelina. Erhvervsindleveringen blev indviet 28. juni 2021. Hvad har I lært undervejs? – Jeg har fået et større helhedsperspektiv på PostNords virksomhed, siger Fredrik. – Jeg har lært, at man kan mere, end man tror, siger Evelina. TERMINALCHEF Göte Östby om Evelina og Fredriks indsats: ”Vi gav to af vores dygtige gruppeledere mandat og forudsætninger. Med mod, viden og engagerede medarbejdere kan man klare alt. Tak til alle, der har været involveret i projektet.”

PEOPLE BY POSTNORD

TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: MAGNUS LIAM KARLSSON

I HOVEDET PÅ / LANDRY NDIKUMASABO

32% Sverige vs. Burundi ”Jeg er født i Burundi, uddannet i Storbritannien, bor i Sverige og er gift med en kenyaner. Det har givet mig en åbenhed, som jeg har glæde af både på jobbet og privat. En interessant iagttagelse er, at Burundi ikke er så meget anderledes end Sverige. Svenskerne taler meget uden at sige noget. Der kan være helt stille i et rum, og alligevel er der en intens samtale. Sådan er det også i Østafrika, hvor folk er mere reserverede end i det pulserende Vestafrika.”

40% En daglig kamp

”Vi skal holde op med at følge vores mavefornemmelse” NÅR DU LYTTER til musik på Spotify eller overvejer den næste Netflix-serie, kommer platformene ofte med tips. Måske en engelsk krimi? Eller hvorfor ikke The Weeknds nye album? Det er ikke tilfældigt. Netflix og Spotify analyserer din brugerhistorik og kommer med så præcise forslag, at man sommetider tror, de kan læse ens tanker. – I dag gælder det ikke kun musik og film. Alle brancher bruger data til at skabe en bedre kundeoplevelse og effektivisere virksomheden. Det skal vi også gøre i PostNord, siger Landry Ndikumasabo. HAN ARBEJDER I koncernens Analytics & Automation-team og er i gang med at gøre PostNord mere datadrevet. – Vi ønsker at gå væk fra at træffe beslutninger baseret på erfaring og mavefornemmelse for i stedet at bruge data om PEOPLE BY POSTNORD

kunders og forbrugeres adfærd. Intuition og mavefornemmelse er gode egenskaber, men de har deres begrænsninger. – Hvis vi udnytter data, kan vi reagere hurtigere på ændringer og give flere medarbejdere i organisationen mandat og tryghed til at turde træffe beslutninger.

”Jeg bruger min fritid sammen med mine tre børn, som er seks, fire og et år. De er ægte skandinaver. Alt er til forhandling. Hver morgen udspiller der sig en kamp om at binde snørebånd og vælge jakke. Selv om vinteren kan være udfordrende for en, der er vokset op i et tropisk klima, trives jeg rigtig godt i Sverige. Det er et samfund, der fungerer, og jeg føler, at virksomhedskulturen er meget åben og inkluderende.”

28% Et nyt sprog ”Jeg taler fem sprog; engelsk, fransk, swahili, kirundi og kinyarwanda. Jeg har prøvet at lære svensk, men det går ikke så godt. Man siger jo, at harddisken kan blive fyldt helt op. Så hvis du vil lære et nyt sprog, må du skille dig af med noget andet. Men jeg har ikke givet op endnu. Jeg fortsætter med at prøve, men det er heldigt, at svenskerne er så gode til engelsk, og at jeg arbejder i et internationalt miljø i PostNord.”

DATA KAN BRUGES til at finde ud af, hvor og hvordan forbrugerne foretrækker at hente deres pakker, eller til at finde smartere måder at håndtere kunder på. Men også til bedre ressourceplanlægning og til at forudsige nogle af de problemer, der kan opstå i en terminal. – Vi kan f.eks. forudsige, hvornår en sorteringsmaskine vil få problemer. Det lyder måske mærkeligt, men analyserne opfanger bittesmå signaler i dataene. Det gode er, at vi så kan tage højde for, at maskinen står stille et stykke tid. 15

MIN LISTE / ILMO STRÖMBERG

TEKST: LAURA IISALO FOTO: BENJAMIN SUOMELA

HAN HACKER HELBREDET Ilmo Strömberg måler søvn, aktivitet og blodsukker. Og samler resultaterne i Excel. For PostNords egen influencer er sundhed alt. ILMO arbejder som kvalitetschef i PostNord Finland og er med til at lede klimaarbejdet. Der er selvfølgelig en masse tal og regneark på jobbet, og måske har det smittet af på Ilmos fritidsinteresse – sundhed og velvære på alle niveauer. For fire år siden blev han interesseret i biohacking, dvs. måling af ens egen krop. Ud

over søvn, aktivitet og restitution overvåger han også sit blodsukker. Og han samler resultaterne i et regneark for at få et samlet billede af sit helbred og sin restitution. – Det motiverer mig til at foretage de nødvendige livsstilsændringer, forklarer han. ILMO BESLUTTEDE SIG FOR at begynde at dele sine tanker i en blog, der har haft op til ca. 4.000 besøgende om måneden. – Jeg var overrasket over, hvor mange der var interesserede i det, jeg skrev.

Det tvang mig til at lave biohackingen og målingen mere systematisk, og på den måde er jeg også blevet bedre til det, jeg gør, siger han. Ilmo dyrker styrketræning udendørs og har bl.a. lært den krævende muscle upøvelse, der kombinerer chin-up og dip. – Jeg kan stadig huske følelsen, da det lykkedes første gang efter omkring et års kamp. Jeg har i årenes løb klaret endnu hårdere øvelser. Træningen har lært mig at være stædig og udholdende, siger han. Det langsigtede mål er at holde sig i bedst mulig form så længe som muligt og fastholde en god livskvalitet. – Jeg vil gerne kunne lave muscle upøvelsen, når jeg er 70. Selv om det vigtigste naturligvis er, at man er lykkelig!

Ilmos tips til en bedre hverdag

Stabilisér blodsukkeret ”Hemmeligheden bag et langt liv er efter manges opfattelse, at man har styr på blodsukkerniveauet. Efter et måltid bør man arbejde stående eller gå en tur, fordi det dæmper blodsukkerstigningen og forbedrer effektiviteten.”

Sats på søvnen ”Det er en god idé at downloade en app, som ændrer computerskærmens blå lys til gult lys, som ikke har den samme negative indflydelse på søvnkvaliteten.”

Find din passion ”Man bør have gode fritidsinteresser og andet, man kan have glæde af i livet. Ens eget potentiale vokser, når man har fundet sin passion.”

Ilmo Strömberg Job: Quality System Manager & Climate Lead i Helsingfors, Finland. Nærmeste kolleger: ”Petri Ikonen og Piritta Häkkinen hører til mit virtuelle team.”

PEOPLE BY POSTNORD

FOKUS / TERMINALER I FORANDRING

I N M A R

Jaakko har fuld kontrol, Tone har store forventninger, og Anna passer perfekt til jobbet.

PEOPLE BY POSTNORD

M O E O T B !

Mød de medarbejdere, der sidder som edderkopper i e-handlens nye net, og som arbejder på terminalerne, der vokser hurtigere end nogensinde.

IN TET KAN STOPPE Anna Pozlewicz er som et spejlbillede af sin arbejdsplads – fuld af liv og ikke til at stoppe. Og både hun og terminalen i Køge vokser med nye udfordringer.

KØ GE TEKST: MICHAEL KIRKEBY FOTO: MORTEN GERMUND

PEOPLE BY POSTNORD

Anna Pozlewicz – SVENSKERNE kan godt lide god vin, og vi kan konstatere, at de ikke alle sammen handler i Systembolaget, haha, siger Anna Pozlewicz med et stort smil. Anna er teamkoordinator i terminalen i Køge. Hun sender 24.000 flasker vin til Sverige hver dag. Det er netbutikken Vinotekets kunder, der bestiller, som om der ikke var nogen dag i morgen. På tre år er salget vokset fra 200 pakker med vin om dagen til ca. 2000. – Det fylder i alt 60 paller.

INTET KAN STOPPE SVENSKERNES forbrug af vin. Intet kan stoppe e-handlen og PostNords terminaler i at vokse. Og intet kan stoppe Anna. Hun har ”Don’t stop me now” med Queen som ringetone på mobilen, og det er ikke nogen tilfældighed. – Dels er jeg stor fan, dels er det lidt af et motto for mig. Jeg kan og vil ikke stoppes. Jeg kom til Danmark fra Polen for 10 år siden med min mand og dreng. I begyndelsen havde jeg forskellige rengøringsjobs. Nu er jeg teamkoordinator her i Køge, hvor jeg koordinerer dagens arbejde for ca. 50 kolleger, og jeg er i gang med at tage et lederkursus for at komme endnu længere. Det er ikke helt forkert at bruge ordsproget om at ”bygge flyet, mens man flyver” på PostNords danske TPL-succes. Den store TPL-terminal i Køge åbnede i 2018 og er kommet flyvende fra start. Den har været i konstant vækst. HÅKAN LINDBERG ER direktør for terminalen. Når vinen transporteres den ene vej, tager Håkan den anden vej. Det tager Håkon en time og tyve minutter at pendle fra sit hjem i Helsingborg over Øresundsbroen og ned til Køge. En helt almindelig rejse til en alt andet end almindelig arbejdsplads. – Vi åbnede med 30.000 m2 under tag. I 2021 udvidede vi med yderligere 35.000 m2

Rustet til fremtiden PostNord Norge tager et topmoderne anlæg i brug i marts 2022. ”Det bliver en helt ny hverdag for os,” siger distriktschef Tone Wåge. – Vi er rigtig glade og stolte over, at PostNord satser så stort i Bergen, siger Tone Wåge.

PEOPLE BY POSTNORD

i et nyt TPL-lager, og ambitionen er i 2024 at have fordoblet vores forretning endnu en gang. Jeg er sikker på, at endnu flere butikker, både traditionelle og online, i fremtiden vil efterspørge den totalløsning inden for logistik, som vi er så gode til at levere. SELV OM EFTERSPØRGSLEN under pandemien voksede eksplosivt, lykkedes det for Anna og hendes kolleger at følge med. – Her i Køge skal vi jo kunne vokse med vores kunders vækst – holde hånden under PostNords kunders forretning, så alting fungerer og bliver en succes – som f.eks. Vinoteket. Jeg kan gode lide den slags udfordringer. Min bedste dag på jobbet er en anderledes dag – sådan er det ofte her, og det passer mig perfekt, siger hun.

– I vores branche handler det om at levere til tiden og til den rigtige pris. Den nye terminal gør godshåndteringen mere effektiv, især når den nye rute E39 åbner i efteråret 2022. DRAMMEN UDEN FOR Oslo får også en splinterny terminal. I september 2022. – Handelsmønsteret har ændret sig radikalt under pandemien. Vi har en vækst på 50 pct. i forhold til sidste år. Allerede inden pandemien var væksten mellem 15 og 20 pct., siger Pål Eier, som er direktør for produktionsudvikling. I 2015 HÅNDTEREDE PostNord Norge ca. 60.000 kolli om dagen. Nu drejer det sig om

I POLEN ARBEJDEDE Anna som geografilærer. Det gør hun stadig. Næsten. – Her får vi pakker fra hele verden. Hvis en kollega spørger, hvor et land ligger, så sætter jeg jo en ære i at give et klart svar, og helst hurtigt, siger hun og griner. – I øvrigt savner jeg ikke mit gamle job og faktisk heller ikke Polen. Vi kan godt lide den skandinaviske livsstil, og nu har vi også en datter, som trives her. Her findes alle muligheder for at udvikle sig, hvis man selv vil. Danskerne arbejder hårdt, men er også gode til at hygge sig, og vi kan lide begge dele. Og så er jeg i øvrigt også begyndt at få smag for god vin selv. Man kan lære meget nyt gennem sit job.

150.000 kolli på en normal dag og op til 300.000 kolli i højsæsonen. – Vi investerer i nye terminaler og maskiner for at kunne sortere så store mængder og samtidig være rustet til at kunne håndtere den vækst, vi forventer i fremtiden. Der er ikke noget, der tyder på, at væksten vil stoppe efter pandemien. Derfor planlægger vi med en fortsat årlig vækst på 15 pct. indtil 2030, siger han. Returneringer er også et område, PostNord arbejder meget med. – Der er bundet store værdier i de varer, der er i omløb. Derfor er det lige så vigtigt at have et effektivt retursystem som at få varerne ud til forbrugerne. I Langhus har vi etableret et fulfillmentcenter til de store aktører.

TEKST: SISSEL FANTOFT

TONE ER DISTRIKTSCHEF for Bergen og omegn. Hun og hendes kolleger har store forventninger til den nye terminal. – I den nye terminal får vi et fantastisk og komplet sorteringsanlæg. Det giver os mulighed for at håndtere nutidens pakkemængder hurtigt og effektivt, samtidig med at vi er rustet til fremtiden.

Job: Teamkoordinator i terminalen i Køge. Nærmeste kolleger: Sigmund Chojnacki, Eva Pedersen og Jola Pochec.

N, TE R M I N A L E R PÅ D E R PA S S E

T E Ø J MIL

Lokalerne opvarmes med jordvarme, og der bruges grøn el til den energibesparende belysning. Den nye terminal i Tammerfors bidrager til målet om et fossilfrit PostNord. TEKST: SINI-MARIA MELANEN FOTO: BENJAMIN SUOMELA

PEOPLE BY POSTNORD

F FINLANDS TREDJESTØRSTE by er smukt beliggende på en smal landtange mellem to indsøer: Näsijärvi og Pyhäjärvi. Der har PostNord bygget en splinterny terminal. Den er ikke kun moderne, miljøvenlig og velplanlagt – det er også første gang, PostNord har sin egen sorteringsterminal i Finland. – Tidligere var aktiviteterne placeret i en underleverandørs lokaler. Den nye terminal giver os fuld kontrol over hele leveringskæden, siger Jaakko Hermikoski, der er regional driftschef. ANTALLET AF MEDARBEJDERE vil på sigt stige fra 15 til ca. 30, og en af de nye fordele er en hurtigere og bedre maskinsortering. – Vi kan nu håndtere op til 5.000 pakker i timen. Maskinen aflæser, vejer og sorterer pakkerne og sender dem i den rigtige retning, inden de transporteres og leveres til den rigtige adresse, forklarer Jaakko. Alt i alt har terminalen bidraget til mere effektiv drift og mindre håndtering af pakkerne. – Arbejdet er hurtigere og nemmere, og antallet af menneskelige fejl falder også takket være sorte-

PEOPLE BY POSTNORD

ringsmaskinen, fortæller regionschef Marcus Hydén.

Jaakko Hermikoski og Marcus Hydén Job: Hhv. regional driftschef og regionschef i Tammerfors, Finland. Nærmeste kolleger: Jaakko og Marcus er hinandens nærmeste kolleger. Også terminalchef Antti Lehtinen hører til det sammentømrede team på tre.

TERMINALEN I Tammerfors er ikke kun hurtig – den er også grøn. Bygningen har fået Green Building Council Finlands BREEAM-certificering med karakteren Meget god. Det betyder, at virksomheden bidrager til PostNords mål om at være fossilfri i 2030. – Terminalen opvarmes med jordvarme, der bruges grøn el til den miljøvenlige LED-belysning, og terminalen er forberedt til opladning af el-biler med henblik på fremtidige investeringer, siger Jaakko.

V ID STE D U, AT… … der bygges endnu en terminal i Vanda, og den bliver dobbelt så stor som terminalen i Tammerfors.

Desuden bruges der lufttæpper til at sikre, at så lidt varme som muligt går til spilde. Terminaldørene er også monteret med lufttæpper, der minimerer energitab ved lastning. – Der er ingen varmespild, når lastbilerne bakker op til terminalen, og det gør også arbejdet behageligere for de medarbejdere, der arbejder i en varm terminal, siger Marcus.

PEOPLE BY POSTNORD

FOKUS / NY LOGISTIK

”VI TAGER SJÆLDENT FEJL AF, HVAD DER VIL SKE”

Deres opgave er at forudsige fremtiden. Selv om den ændrer sig hver måned. David Larsson og Christian Østergard bruger alt lige fra kunstig intelligens til avanceret robotteknologi – og gode, gammeldags postcontainere – til at løse opgaven. TEKST: SAM SUNDBERG FOTO: CHRISTIAN GUSTAVSSON

PEOPLE BY POSTNORD

C CHRISTIAN ØSTERGARD SÅ vantro på sin kollega. Der måtte være noget galt med koordinaterne. Der var gået tre uger, siden de begyndte på deres eksperiment. 150 lastbærere var blevet udstyret med GPS-trackere og anden teknologi, så de nysgerrige PostNord-strateger kunne følge lastbærernes vej fra terminal til kunde og – forhåbentlig – tilbage igen. Testen blev udført med ca. 1 promille af PostNords lastbærere eller postcontainere, som de også kaldes. I PostNords logistiksystem er der ca. 100.000 i brug – en naturlig, men også vigtig del af det nordiske netværk. Problemet er, at de små slyngler har en tendens til at komme på afveje. Mange forsvinder et eller andet sted hos kunderne, sommetider fordi de bliver glemt, sommetider fordi de opfylder deres funktion så godt, at de ender i kundernes egne logistikkæder. Postcontainerne var ud over GPS-sendere fra Sigfox blevet udstyret med temperaturmålere. Alene disse aflæsninger sladrede om, at nogle containere, som burde være transporteret direkte til kunden og derefter tilbage, kom ud på en række eventyr. Varmt, koldt, varmt, koldt, varmt, koldt, varmt, koldt ... Men signalerne fra en af lastbærerne var forsvundet allerede i begyndelsen af testen. Christian gik ud fra, at det var teknologien, der svigtede. Men nu fortalte hans kollega, at den gav signal igen. Koordinaterne var nydeligt angivet og identificeret på kortet. Christian grinede højt og kløede sig i nakken. – Sydney? Australien? Hvordan i alverden er den endt der? CHRISTIAN ØSTERGARD OG David Larsson er seniorstrateger i teamet Nordic Strategy & Solutions. Teamet består af ni medarbejdere, der har til opgave at forud-

Christian Østergard Job: Seniorstrateg, Nordic Strategy & Solutions.

sige fremtiden og sikre, at PostNord er forberedt på den. PostNords omdelingsområde er geografisk stort, fra den tyske grænse i syd til højt mod nord, hvor Norge ender, og Barentshavet begynder. Behovene og forudsætningerne er forskellige, men forsendelserne skal frem overalt. Under oversvømmelser og snestorme. Under højkonjunkturer og under en pandemi. I en tid, hvor mængderne vokser hurtigt, og kunderne samtidig kræver, at det skal foregå hurtigt, bekvemt og miljøvenligt. VI VENDER TILBAGE til postcontainerne. Men Christian og David har mange forskellige opgaver. De skal kort sagt med fremsynethed og opfindsomhed sikre PostNords fremtidige konkurrenceevne. Nye, agile udfordrere vinder markedsandele i eftertragtede områder med skræddersyede løsninger til store kunder. For PostNord gælder det om at udnytte den eksisterende infrastruktur med

”VI VIL HÅNDTERE HALVDELEN AF ALLE NORDENS PAKKER MED ÉN MASKINE.” – DAVID LARSSON, SENIORSTRATEG, NORDIC STRATEGY & SOLUTIONS

PEOPLE BY POSTNORD

OVATI O NE

R OVATI O NE

OVATI ONE

TRE SPÆNDENDE INNOVATIONER INDEN FOR LOGISTIK

David Larsson Job: Seniorstrateg, Nordic Strategy & Solutions.

terminaler, køretøjsflåder og medarbejdere. At udnytte de massive investeringer, der er foretaget gennem årtier, og bruge dem smartere. – Hvis man kommer ind på markedet og bare har tre store kunder, kan man i princippet fortælle sit system, præcist hvordan kundernes pakker ser ud. Det er en meget nemmere opgave, end hvis man som os gerne vil kunne håndtere halvdelen af alle Nordens pakker med én maskine, siger David. Jeg møder ham og Christian digitalt via Microsoft Teams på en overskyet efterårsdag. Det er ikke så tit, de sidder sammen som her i Arken i Solna uden for Stockholm. Som regel rejser de meget og møder samarbejdspartnere, kunder og kolleger rundt om i verden. David er uddannet på Luleå Tekniska universitet og har altid haft lettere ved at regne end at skrive. Han har arbejdet med transport og logistik i snart 27 år. Siden 2015 i PostNord. Christian taler perfekt stockholmsk, selv om

PEOPLE BY POSTNORD

han bor i København. Han er resultatet af en svensk mor og en dansk far. David er ingeniør, mens Christian er uddannet i strategi og marketing. Christian begyndte at arbejde i PostNord allerede under studierne og blev hængende. Det begyndte med brevsortering i København, inden han fik forskellige ledende stillinger i Post Danmark, gik videre til det belgiske postvæsen og derefter vendte tilbage til PostNord. Han konstaterer, at PostNord har to store fordele i forhold til udfordrerne. Den ene er det store distributionsnetværk, og den anden er, at virksomheden sidder på en forfærdelig masse data. – Det kombinerer vi med mennesker, der kender de fysiske processer og ved, hvordan folk agerer i vores flow. Det giver rigtig gode resultater. Mennesker uden data fører ikke til noget godt, og det gør data uden mennesker heller ikke. Udgangspunktet er analyser af de hårde

1. SELVKØRENDE LASTBILER Einride erobrer verden med autonome, el-drevne lastbiler. Den nyeste er en flatbed, der kan lastes med forskellige containertyper. Lastbilerne er selvkørende på niveau SAE 4, klar til almindelige veje. Men teknologien suppleres med menneskelige kompetencer – lastbilchauffører, der fjernovervåger kørslen. 2. GENBRUG DIN PAKKE RePack i Finland producerer emballage, der kan genbruges, til e-handlen. Slutkunder kan vælge RePack som et miljøvenligt fragtalternativ. Når de har pakket deres varer ud, lægger de emballagen i den nærmeste postkasse – så returneres den til RePack og kan genbruges op til 20 gange. 3. IRONMAN ER HER Exoskeletter fås i to udgaver: passive og aktive. Guardian XO fra Sarcos Robotics i Amerika er af den sidstnævnte type. En batteridrevet maskine, der giver brugeren kræfter til at løfte op til 90 kg uden at anstrenge sig. Exoskelettets styrke øger produktiviteten og skal også reducere skader. Alt sammen til den nette sum af 900.000 svenske kroner om året.

Vi arbejder med David og Christian Ravi Kiran Kotty, Lars Bryldt Christensen, Victoria Svedberg, Hampus Schander, Martin Redborn, Axel Scheutz Godin og Egil Møller Nielsen.

data, som teamet indsamler. Det gør det muligt at bruge robotteknologi, billedanalyse, finkalibrerede prognoser, kunstig intelligens, selvkørende trucks og fintfølende sensorer til at gøre PostNords logistiknetværk endnu stærkere og mere effektivt i fremtiden. Der er allerede begyndt at ske meget rundt omkring i koncernen. I Norrköping i Sverige råder PostNord TPL over et af Sveriges mest moderne lagre – til kunden Bauhaus. Der bruger man såkaldte AGV'er (autonomous guided vehicles) til håndtering af restemballage, og de vil i fremtiden også blive anvendt til at hjælpe med plukningen. Såkaldt ”pick by voice” betyder, at medarbejderne både får instruktioner i et headset og kvitterer for deres valg mundtligt, så de altid har begge hænder fri. Videoanalyse sikrer, at de rigtige varer ender på den rigtige bil – ofte en el-bil fra Einride, der oplades ved hjælp af Nordens største tagmonterede solcelleanlæg. Andre steder i verden har forskellige virksomheder foretaget innovative logistiksatsninger. Det gælder f.eks. Amazons droner, der leverer pakker, og Fords tobenede robot, der skal kunne hoppe ud af en selvkørende lastbil, springe op ad trappen til et hus og forsigtigt placere en pakke ved hoveddøren. Men i de senere år er hypen omkring autonome køretøjer og futuristiske robotter dæmpet. – For 3-4 år siden troede jeg, det ville gå

kunne levere valuta for pengene, bortset fra nogle hovedpersoner i fantasifulde YouTube-videoer. – Det eksisterer endnu ikke. Vores ambition er at gøre det lettere for postbuddet eller pakkeomdeleren, så deres job bliver så nemt som muligt. Det opnår vi ved at arbejde på flere fronter på grundlag af data. – Vi arbejder med alt, som f.eks. hvordan vi smartest kan pakke en bil, hvordan ruterne optimeres, samt hvilke algoritmer og data der giver de bedste resultater. Vi vil vide så meget som muligt om hver eneste levering, så den forløber så glat som muligt og præcis på den måde, kunden ønsker det, siger Christian.

↑ ”Den her skal vi snart lære at arbejde med. En vision-styret truck fra Indien,” fortæller David Larsson. hurtigere at få selvkørende køretøjer. Det troede alle, men det viste sig at være sværere end forventet. I dag er vi mere realistiske, siger Christian. David konstaterer, at der endnu ikke findes nogen teknologiske løsninger til at automatisere pakkelevering. Der er i hvert fald ingen, der bare er i nærheden af at

SELV OM ROBOTREVOLUTIONEN lader vente på sig, tyder det meste på, at den er uundgåelig. Før eller siden vil mennesker og avancerede robotter arbejde side om side i sorteringsterminalerne. Mange trucks og lastbiler vil i fremtiden være styret af kunstig intelligens. Christian og David er i tæt kontakt med andre strateger rundt om i Europa for at holde sig på forkant med udviklingen. De holder også et vågent øje med, hvad der sker i USA og Kina, som i flere henseender er nået længst med hensyn til teknologisk udvikling. Flere steder i verden bruger man f.eks. teknologi til at undgå uønsket adfærd. Det vil gøre det sikrere for mennesker både at arbejde og leve sammen med autonome køretøjer og robotter.

PEOPLE BY POSTNORD

R FI

JLER | DE

at containerne bliver forsynet med en håndfuld forskellige teknologier. Det gør man for at holde styr på dem og indsamle data om deres bevægelser. Data, der kan bidrage til bedre prognoser og nye arbejdsmetoder.

TRODS DE VOKSENDE datamængder, PostNords netværk genererer, har tiden siden marts 2020 været en lektion i ydmyghed for fremtidsforskere og prognosemagere. Det gælder også teamet i Nordic Strategy & Solutions. SNART BEGYNDER ET pilotprojekt med Pandemien kastede ikke kun grus i det globale en robot fra Tata i Indien, der bl.a. kan løfte logistikmaskineri, men ændrede på kort tid vopostcontainere. Denne udvikling er endnu res måde at forbruge på. E-barometeret viser, en grund til, at man ønsker at få bedre styr at e-handlens omsætning i 1. kvartal 2021 var på lastbærerne. Man skal ikke bare kunne over 50 pct. højere end i samme kvartal 2020. se, hvor de er på verdenskortet. En robot skal Den massive vækst kunne hverken menneskelig også kunne vide, præcist hvor i terminalen en eller kunstig intelligens forudsige. postcontainer er, hvordan den er opstillet, og – Vi tager sjældent fejl af, hvad der vil ske hvad den indeholder. i fremtiden. Men når det drejer sig om, hvor – Men man indser, at der stadig er meget, hurtigt det kommer til at gå, er vi ærlig talt der skal gøres, når man opdager, at en ret dårlige. Vi fejlbedømte selvkørende biler postcontainer pludselig er havnet i Sydney, med hensyn til, hvor svært det ville være. Den ler Christian. igangværende miljøomstilling går temmeVirksomheden har brugt postcontainerne i lig hurtigt i forhold til, hvad mange troede. stort set samme form siRobotisering af logistik den 1980'erne. Det enkfungerede ikke særlig le udseende bedrager. godt for et par år siden, Den perfekte postconmen nu ser det ud til, at tainer er let, stabil, kan der kommer løsninger, stables, kan klappes som fungerer bedre, sammen og er nem at siger David. laste både for menneChristian er enig: sker og robotter. Den – Pandemien har fået skal passe ind i en bil så alt til at accelerere. Vi effektivt som muligt, rulhar i høj grad ændret le let og passe ind under adfærd og præferencer forskellige maskiner. Det på kort tid. Tiden går er en ligning, der er selv hurtigere nu. Men det den mest avancerede går også hurtigere inden AI værdig. for data. Vi har større – Det enkle er ofte datamængder, vi har 5G, det sværeste. Og og vi har mulighed for uanset hvor megen at beregne ting meget ny teknologi vi har nu, hurtigere. Vi har kolleger er der ingen maskine, i teamet, som nu er nødt der er mere central i til at skifte computer mevores virksomhed end get ofte for at følge med. postcontainerne, siger Alt går hurtigere. David. Så var der postconErfaringerne fra taineren, som havnede eksperimentet med i Sydney. Hvordan kom GPS-trackere og temden derned? peraturmålere viste, at Det er der faktisk der er meget at vinde ingen, der ved. Der er staved at holde bedre styr dig ting, som ikke engang – CHRISTIAN ØSTERGARD, på lastbærerne. I dag alle data i hele verden SENIORSTRATEG, NORDIC peger det i retning af, kan give svar på. STRATEGY & SOLUTIONS

”MAN INDSER, AT DER STADIG ER MEGET, DER SKAL GØRES, NÅR EN POSTCONTAINER PLUDSELIG ER HAVNET I SYDNEY.”

DE FIR R | E

– Man identificerer mønstre og fjerner de uønskede. Så kan David udvikle en robot, der fungerer bedre ... Christian når ikke længere, før David, robotspecialisten, afbryder ham: – Nej, nu må jeg lige indskyde, at de robotter, vi skal have, skal være helt bombesikre. Man skal kunne opføre sig lige så tosset, man vil, i terminalen uden nogensinde at blive skadet af en robot. Skriv det i stedet for!

SØ

4C x

E SØJ L ER

FIRE SØ J

FREMTIDENS LOGISTIK 4 X C – Convenience, Climate, Capacity og Cost er de fire søjler i fremtidens logistik.

CONVENIENCE Vi købere lægger mere og mere vægt på bekvemmelighed. Et eksempel er, at vi ønsker pakkebokse og levering uden kvittering. I dag ser PostNords strateger på mange flere måder at gøre livet lettere for slutkunden på. Det drejer sig f.eks. om • Digitale låse: Låse til døre og større postkasser, der kan åbnes midlertidigt ved levering. • Lørdagsomdeling: Siden midt i november 2021 har 2 mio. husstande i Sverige fået leveret pakker om lørdagen. • Automatiseret levering: Flere virksomheder har eksperimenteret med droner og robotter, der kan levere pakker. Det ligger dog stadig et stykke ud i fremtiden. CLIMATE Med AI og billedanalyse opnår man højere fyldningsgrad i bilerne og optimerede ruter. El-drevne køretøjer, fra trucks til lastbiler, er vigtige for at reducere virksomhedens CO2-aftryk. Men flere større byer vil nu reducere biltrafikken uanset brændstof, og det stiller krav om nytænkning. CAPACITY Det er PostNords plan at fortsætte med at vokse. Men den eksisterende infrastruktur skal udnyttes mere effektivt. Det store terminalnet skal forbedres ved hjælp af dataindsamling og kunstig intelligens, som kan forudsige flow og hjælpe med alt lige fra indstilling af sorteringsmaskiner til rigtig bemanding. I fremtiden vil sorteringsrobotter og selvkørende trucks arbejde side om side med mennesker i terminalerne. COST Det bliver mere bekvemt og miljøvenligt. Samtidig skal omkostningerne holdes på et niveau, kunderne kan leve med. Nøglen er at skabe værdi ved hjælp af PostNords store terminalnet – og opgradere terminalerne med teknologisk innovation. Dataanalyse spiller en vigtig rolle med hensyn til at holde omkostningerne nede. Jo bedre man kan forudsige flowene, jo bedre kan man tilpasse vores virksomhed til dem.

PEOPLE BY POSTNORD

Guiden

Dressed for success 130 år efter vores første uniformer er tiden inde til endnu en ny model. Vi ser Nordens mest kendte arbejdstøj efter i sømmene.

30 38

Hættetrøjer og halskraver. Fire PostNord-medarbejdere om uniformen nu og i fremtiden.

Den har altid været inspireret af den tid, vi lever i. Vivi Nybom tager os med på en rejse gennem postuniformens historie.

32 36

Sidst i 2022 kommer den. Mød teamet, der udvikler PostNords nye uniform.

Uniformen skal, ifølge Guled Mahamoud, udtrykke sikkerhed og omsorg.

Se billeder og film! Følg os på Instagram #peoplebypostnord

PEOPLE BY POSTNORD

Guiden

”EN MODERNE HÆTTETRØJE VILLE VÆRE DEJLIG” JÖRGEN SEGER opfatter uniformen som et værktøj. Den gør arbejdet lettere, når han kører med gods i Gävle og omegn, fordi han ikke behøver at præsentere sig. Det blå tøj fungerer som et visitkort. Alle ved, hvem han er, og hvorfor han er der. – Uniformen fungerer som sikkerhedstøj. Især skoene med stålkappe, der faktisk kan redde en fod fra at blive knust. Når man kører lastbil, bliver man også meget snavset, og så er det godt at have robust tøj, der kan holde til noget. Hvilket tøj, synes du, er vigtigst? – Sikkerhedssko og en vind- og vandafvisende jakke. Når man skal ud af førerhuset i silende regn, er det dejligt at have en rigtig god skaljakke. Man taber ligesom gejsten, hvis man bliver gennemblødt og fryser. Hvad synes du, der mangler i dagens uniform? – Jeg ville ikke have noget imod en hættetrøje. En med et lidt mere moderne snit, som har lynlås og går lidt højere op i halsen. Jeg synes også godt, man kunne udskifte reflekserne og gøre noget ved bukserne, der er tykke og klodsede.

Jörgen Seger Job: Lastbilchauffør i Gävle, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Jeg vil ikke nævne nogen specielt. De er gode allesammen!”

PEOPLE BY POSTNORD

TEKST: MALIN DAHLBERG, SINI-MARIA MELANEN, MICHAEL KIRKEBY FOTO: ALEXANDER LINDSTRÖM, PRIVAT

”KUNDERNE KAN GENKENDE OS HVER DAG”

”KOMFORT ER UTROLIG VIGTIG”

GRY CECILIE RØTTERENG er produktionschef i Langhus i Oslo og har ansvaret for håndtering af afvigelser i terminalen. Det er hendes medarbejdere, Gry Cecilie der rykker ud, hvis Røttereng noget går galt med en Job: Produktionspakke. chef i Langhus, Gry begyndte i Norge. PostNord i 2016, men i Nærmeste kolleger: kundeservice – et job, ”Mine lederkolleger hvor man ikke bruger Raymond Iversen, uniform til daglig. Når Nicolay Bromark, hun nu arbejder i proØyvind Skjøren, duktionen i en terminal, Almir Avdagic og er det arbejdstøj, sikker- Ståle Knutsen samt hedssko og PostNord-blå, distriktschef Frank der er reglen. Uzlastiran. Fishea – Jeg behøver ikke Abera og Muhamat have uniform på, når mad Asim er grupjeg sidder på kontoret, peledere for mine men jeg vælger at gøre serviceteam.” det. Det er behageligt og praktisk, og jeg synes, uniformen skaber teamspirit. Vi er alle en del af det samme arbejdsteam, siger Gry og fortsætter: – Når vi sommetider har haft vikarer fra andre virksomheder, kommer de i begyndelsen i deres almindelige arbejdstøj, men de spørger ret hurtigt, om de ikke kan låne en PostNord-uniform. Bare for at kunne føle sig som en del af helheden.

FOR ANDREA SCHLECHTER i Sønderborg har PostNord-uniformen en vigtig funktion, når hun kører rundt med pakker og breve i Sønderjylland Andrea Schlechter ned mod grænsen til Job: Omdeler i Tyskland. Sønderborg. – Alle kunder kan umiddelbart se, hvem vi Nærmeste kolleger: ”Hans-Jørgen er, når vi kommer rundt. Andersen, Morten Den form for genkenJakobsen, Jimmi delse giver en slags Køpke og Mogens tryghed. Og internt er Skøtt.” uniformen med til at skabe en fællesskabsfølelse kollegerne imellem. Men hvis min søn på 16 år blev bedt om at tage en uniform på i skolen, ville han helt sikkert sige: ”Nej tak, det bestemmer jeg selv,” haha. Hvilket tøj, synes du, er vigtigst? – Det kommer jo an på årstiden, men vores sikkerhedssko er rigtig gode, lette og behagelige. Vores bukser, både de lange og de korte, er også fine. De har mange lommer, og lommer kan man nærmest ikke få nok af – til scanneren, kuglepenne, håndsprint osv. Vi har jo mange ting med! Hvad synes du, der mangler i dagens uniform? – Jeg ved ikke, om vi ligefrem mangler noget i PostNord-garderoben. Jeg synes, vi har meget at vælge mellem. Men noget regntøj, som er åndbart og samtidig kan holde regnen ude, det vil være dejligt. Og nogle korte ankelsokker – de lange ser altså for dumme ud, når man går i shorts om sommeren!

MIKAEL RUOHO ER terminalmedarbejder i Åbo, Finland, og mener, at uniformen er praktisk og samtidig kan være nyttig i hverdagen. – Her i Finland arbejder der jo ofte underleverandører i terminalen, og så kan man lettere genkende os på uniformen. – På den anden side får uniformen os til at se ens ud, men man kan jo fremhæve sin personlighed på andre måder end gennem tøjet.

”Jeg håber, de tager hensyn til temperaturforskellene, når de designer den nye uniform.” Den nuværende uniform har ifølge Mikael været god og behagelig, men om vinteren kan der blive koldt i terminalen. – Jeg håber, de tager hensyn til temperaturforskellene, når de designer den nye uniform. Vi har et fysisk aktivt job, så komfort er ekstremt vigtig, understreger han.

IPS | TI PS IPS | TIPS

IPS | TI PS

Er der noget, du gerne vil have ændret i den nuværende uniform? – Det er nok mest bukserne, der ikke passer særlig godt til kvinder. Jeg synes også, man bør se på de sikkerhedssko, vi har i terminalen. De er tunge og klodsede, og det er nemt at få gnavsår. Måske findes der bedre alternativer? Er der tøj, du mangler? – Om vinteren bliver der meget koldt i terminalen. Vi har tykke jakker her i Langhus, men jeg tror, det ville være bedre at have ulden inderbeklædning. Så kan man tage den tykke jakke af og i stedet klæde sig på efter lag på lag-princippet.

Mikael Ruoho Job: Terminalmedarbejder i Åbo, Finland. Nærmeste kolleger: ”Jussi Lindberg, Eemeli Hakala, Petra Logje, Matleena Sirviö og Melissa Kivikangas. Vi har sammen ansvaret for arbejdet i terminallageret.”

”Jeg synes også, man bør se på de sikkerhedssko, vi har i terminalen. Måske findes der bedre alternativer?”

IPS | TIPS

”UNIFORMEN SKABER TEAMSPIRIT”

Sådan passer du på dit arbejdstøj

PostNords uniform er slidstærk og holdbar, men den holder selvfølgelig længere, hvis du passer på den. 1. Opbevar dit arbejdstøj et rent og tørt sted. Hæng tøjet op på kroge, eller læg det sammen på en hylde. Undgå at lægge det i en stor bunke oven på hinanden. 2. Alt det tøj, der bruges tættest på kroppen, skal vaskes ved 60 grader kulørtvask, ellers risikerer man, at det ikke bliver rent og begynder at lugte af sved efter et stykke tid. Andet tøj vaskes ved 40 grader kulørtvask. 3. Bland ikke lyst tøj med kraftigt farvet tøj. Vend vrangen ud på alt tøj, så holder

både farven og stoffet længere. 4. Snavs størkner med tiden og bliver sværere at få af, jo længere du venter. Derfor skal du vaske dit arbejdstøj jævnligt. Sandsynligvis oftere, end du tror. 5. Tips: Brug en fugtig klud til at tørre løst snavs og grus af, inden du lægger tøjet i vaskemaskinen. Tøm lommerne for sten, affald og andre småting. 6. Overtøj med en vandafvisende overflade må gerne tørres i tørretumbler en gang imellem eller stryges ved lav varme – så aktiveres vandafvisningen. 7. Brug ikke skyllemiddel – det forringer stoffets funktion.

Du ved vel, at ... ... basisbukserne har dobbelt oplægning? Hvis du sprætter den turkisfarvede oplægning op og folder den ned, bliver bukserne 4 cm længere!

→ Det bliver ikke en helt ny uniform, men en markant fornyelse af designet. Sophia Kandell, Mårten Ericson, Hannah Myrhed, Christina Bergström og Ylva Boske er alle involveret i projektet.

PEOPLE BY POSTNORD

Guiden

Fremtidens UNIFORM

3.000 medarbejdere har sagt deres mening. Sidst i 2022 kan du tage arbejdstøj på med opdateret design, bæredygtige materialer og vigtigst af alt: bukser, der passer til alle! TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: KRISTINA SAHLÉN

PEOPLE BY POSTNORD

A| KT

A A KT | FA |F

når man bevæger sig meget og har tunge løft. Derfor er de forstærket med strækpartier og har en meget bedre pasform, siger Mårten Ericson, som er virksomheds controller i Produktion i Sverige. KONCERNENS varemærkespecialist Sophia Kandell er sikker på, at de nye bukser bliver værdsat. Hun har selv været ude i en terminal og testet den nuværende uniform ”in action” så at sige. – Jeg ved, hvordan det føles at bære bildæk i stramme bukser, og hvordan jakken glider op over lænden, når man hopper ind i bilen. Det og alt det andet, kollegerne i Produktion har fortalt om, er uvurderlige informationer i sådan et projekt, siger hun og fortsætter: – Da vi begyndte at se nærmere på designet, var det også tydeligt, at den uniform, vi har nu, er designet på et tidspunkt, hvor omdeling af breve var hovedopgaven. I dag Sophia Kandell, leverer vi flere og flere Brand Specialist. pakker, så vi er nødt til at designe tøj, der er smidigt ved tunge løft, og som er mere synligt i trafikken.

FA KTA

SIDST I 2022 lanceres den nye uniform, der skal leve op til pakkeomdelingens nye krav om synlighed i trafikken og være i overensstemmelse med PostNords opdaterede varemærkeidentitet. Projektet begyndte med en stor undersøgelse, hvor 3.000 medarbejdere fik lejlighed til at sige deres mening om arbejdstøjet. Hele 74 pct. sagde, at de trives i deres uniform og er stolte af at bruge den, men undersøgelsen viste også, at nogle dele af uniformen skal forbedres. Det gælder f.eks. vesten og damebukserne. – Vi fik en masse gode tips og synspunkter. Netop bukMårten Ericson, virksomhedscontroller. serne har vi arbejdet ekstra meget med. De nuværende bukser er posede, stive og med lav talje, der generelt passer dårligere til kvinder. De nye bukser skal være behagelige,

↑ PostNords blå farve bevares, men læderbæltet i den nuværende kollektion erstattes af et canvasbælte.

A KTA | FA |F

A| KT

DA DEN SENESTE uniform blev lanceret i 2017, havde man fjernet flere lommer. Den fejl er der ingen, der begår igen. Der rejste sig en proteststorm, da postbude og chauffører pludselig ikke havde nogen steder at gøre af deres nøgler, kuglepenne, mobiltelefoner og alt det andet, der skal være lige ved hånden. – Kollegerne mødte en i døren og hvæsede ”de pokkers lommer”. Det var ikke så rart, for jeg forstod dem. Den daværende designer syntes, at tøjet var flottere uden lommer, men det skal jo også være praktisk og fungere i hverdagen. Når vi nu udvikler en ny kollektion, har det været vigtigt at lytte til brugerne, siger Christina Bergström, der selv har været postbud og nu arbejder i Indkøbsservice med ansvar for PostNords uniformer i Christina Bergström, indkøbsadministrator. Norden.

FA KTA

D • I en almindelig måned i 2021 var

der tøj til en værdi af 23.633.003 svenske kroner på PostNords lager i Helsingborg. • I 2020 blev der leveret 146.922 stykker tøj til en værdi af 17.567.229 svenske kroner til medarbejdere i Danmark, Sverige og Finland. • Det varierer, hvilket tøj der er mest efterspurgt. Når der kommer en ny kollektion, vil alle have det nye. Men statistisk set er bomulds- T-shirten uniformens mest populære del. I 2020 blev der leveret ca. 40.000 dame- og herre-T-shirts. • Den mindst efterspurgte del af uniformen er cykelhuen, som fås i to størrelser. ”Vi troede, den ville blive en bestseller, da vi fik forespørgsler fra virksomheden om cykelhuer under cykelhjelmene i stedet for tophuer,” siger Christina Bergström. • Der er 8.000 cykelhuer på lager. Der er kun leveret 581 siden 2017. ”En rigtig hyldevarmer, som vi kalder de artikler, ingen vil have,” siger Christina.

PEOPLE BY POSTNORD

PROJEKTGRUPPEN HAR i forbindelse med arbejdet også undersøgt uniformen ud fra et bæredygtighedsperspektiv. T-shirten i 100 pct. bomuld er f.eks. blevet miljøcertificeret, og det nuværende læderbælte bliver erstattet af et canvasbælte som dem, hæren bruger. – Det er hverken etisk eller tidssvarende at bruge animalske materialer, hvis vi kan undgå det, og canvasbæltet har desuden den store fordel, at det nemt kan tilpasses forskellige kropsstørrelser, siger Sophia og fortsætter: – For os har det været vigtigt at diskutere alle de detaljer, der kan reducere uniformens miljøpåvirkning. Fleece er Ylva Boske, blødt og behageligt, designspecialist. men frigiver mikroplast, når det vaskes. Vi sørger også for, at alt tøjet holder længere, lynlåsen har f.eks. en stormflap, der beskytter mod snavs og fugt. Tøjet i PostNords uniform holder i gennem-

PEOPLE BY POSTNORD

snit til at blive vasket 700 gange, så genbrug bliver i fremtiden en vigtig parameter. – Vi skal blive bedre til at arbejde cirkulært og sørge for, at tøj, der f.eks. bruges af vores mange vikarer i løbet af sommeren eller i peakperioden, kommer tilbage i produktionscyklussen, siger Sophia. VISUELT SKAL DEN nye uniform opleves som moderne og effektiv, men også tryg og venlig. Den ansvarlige for at opnå det, er designspecialist Ylva Boske. – Det handler ikke om at fjerne den stærke identitet, PostNords uniformer allerede har. Målet er, at uniformen skal være genkendelig, men at udtrykket skal være mere moderne og følge PostNords nye visuelle identitet, siger Ylva. – Det overordnede design vil også øge synligheden i trafikken, og der vil være flere og større reflekser, så vi ses bedre i mørke. DER ER STADIG meget, der skal gøres, inden PostNords medarbejdere kan få det nye tøj, men hele teamet håber selvfølgelig, at det bliver en succes. – Det allermest spændende ved dette

projekt er at få mulighed for at designe noget, der får så stor betydning for PostNords medarbejdere i hverdagen. Designet skal ikke kun styrke varemærket og se tiltalende ud, det skal også fungere hver eneste dag året rundt og i al slags vejr. Det er en superspændende udfordring, siger Ylva, og Sophia tilføjer: – Det har været rigtig sjovt og lærerigt at sætte sig ind i chaufførers, terminalmedarbejderes og postbudes arbejdsdag og finde ud af, hvor vigtigt tøjets design er for jobkvaliteten. Hvordan placeringen af hver enkelt lille lomme faktisk spiller en rolle.

Vi er med i arbejdsgruppen: Sophia Kandell, Brand Specialist & Insight Manager på koncernniveau, Ylva Boske, designspecialist, Anna Askri, Sourcing Manager, Sofi Enqvist, indkøbsanalytiker, Christina Bergström, indkøbsadministrator, Mårten Ericson, virksomhedscontroller. Repræsentanter fra Produktion: Stefan Fought (SE), Christian Nordling (DK), Aslam Waheid (NO) og Jenny Röjgård (TPL).

Guled Mahamoud Job: Hovedsikkerhedsrepræsentant i Langhusterminalen i Oslo, Norge. Nærmeste kolleger: Robin Schei og Diakou Shabani.

PEOPLE BY POSTNORD

Guiden

MEGET MERE END SIGNALVÆRDI ”Arbejdstøj handler om sikkerhed og omsorg. Det skal passe til den situation, man er i,” siger Guled Mahamoud. TEKST: MARIE-LOUISE OLSEN FOTO: LEIKNY HAVIK SKJÆRSETH

NÅR MAN ER VANT til at være ude i naturen i Norden, kender man forskellen på at bevæge sig i tøj, der er komfortabelt, og tøj, der ikke er det. – Det er bare ikke sjovt at blive gennemblødt eller for varm, siger Guled Mahamoud og tilføjer: – Jeg løbetræner, og så gælder det om at have tøj på, der passer til vejret. Ellers bliver træningen ikke den oplevelse, jeg har brug for. Guled Mahamoud er hovedsikkerhedsrepræsentant i PostNords terminal i Langhus lige syd for Oslo og har arbejdet i PostNord i mere end ti år. Han arbejder både på kontoret og i produktionen. – I min fritid, og når jeg arbejder på kontoret, klæder jeg mig i en stil, jeg ville kalde ”casual”. Ofte skjorte og jeans. Men når jeg arbejder i produktionen, har jeg naturligvis uniformen – vores arbejdstøj – på. Ellers føler jeg mig ikke tryg. Hvad mener du? – Det er et fysisk aktivt job, og for mig er arbejdstøj et spørgsmål om sikkerhed. Det er f.eks. vigtigt med materialer, der både beskytter og er smidige, så det er let at bevæge sig. Pasformen er

utrolig vigtig, og tøjet skal kunne fås i de rigtige størrelser. Vi arbejder ofte i mørke, derfor skal der være reflekser, så man bliver set. – Jeg vil også gerne føle mig ren hele dagen og se ren ud. Man bliver svedig, og det er ikke alle pakker, der er helt rene, så det skal helst være et materiale, som er let at børste rent. Han holder en pause og fortsætter: – Men det er bare det fysiske aspekt. Jeg tænker også på de signaler, mit tøj sender til andre. Jeg trives på jobbet og synes, jeg har et godt job. Derfor vil jeg gerne have arbejdstøj, der signalerer det. Jeg synes, mit arbejdstøj skal fortælle mine omgivelser, at min arbejdsgiver synes, jeg er vigtig, og interesserer sig for mig. Jeg vil gerne have tøj, der er fremstillet af kvalitetsmaterialer og med detaljer, der omhyggeligt er tilpasset til det sommetider ret tunge arbejde, vi udfører i PostNord. Tror du, det er muligt at udvikle en uniform, som alle kan identificere sig med? – Det er nok ikke nemt, men jeg tror, det er muligt, hvis man virkelig tænker over, hvilke forskellige funktioner tøjet skal have, både fysisk og mentalt. At det f.eks. skal udtrykke sikkerhed og omsorg. Og at man så kompromisløst gennemfører det.

”Jeg synes, mit arbejdstøj skal fortælle mine omgivelser, at min arbejdsgiver synes, jeg er vigtig, og interesserer sig for mig.”

PEOPLE BY POSTNORD

Guiden

GULD OG PISTOLER – EN UNIFORMSHISTORIE

Året er 1893. Postbude skal bære blå livfrakke med guldknapper. I hvert fald i byen. Landpostbude har en noget mere spændende uniform. TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: KRISTINA SAHLÉN

I 1800-TALLETS Sverige postbudene kan vælge mellem – sabel, pistol var uniformen et signal med hylster, signalhorn og skindkappe. Eller om, at man var i statens om vinteren: ulvepels! tjeneste. Told-, post- og – Der var temmelig mange postrøverier jernbanepersonale – dengang. Landpostbudene skulle kunne forstort set alle var iført svare sig. Nogle medbragte endda en aflåmørkeblå uldfrakker selig kuffert af metal, næsten som en bærbar med snirklede guldknapper. bankboks, fortæller Vivi. Det var svært at skelne dem fra hinanden. Ugifte kvinder → søges! – Guldsnoninger nederst på ærmerne blev løsningen for Antallet af e-handelspakker postpersonalet. Kort tid efter fik stiger kraftigt i dag. Sådan så alle postbude et identifikationsudviklingen inden for breve nummer på kraven, ligesom på faktisk også ud i slutningen af Vivi Nybom, den svenske uropatruljes hjel1800-tallet. I 1850 blev der sendt udstillingsproducent me i dag. Det var ikke populært, 7 mio. breve om året i Sverige. på Postmuseet i fortæller Vivi Nybom, udstilI 1900 var det steget til 260 Stockholm. lingsproducent på Postmuseet mio. Og kun 20 år senere var i Sverige. tallet 626 mio. breve om året. Der blev åbnet poststationer rundt omkring i Sverige for at opfylde behovet, og på grund af personaleBeskyttelse af → landpostbuddet mangel blev der også rekrutteret kvinder. I Postmuseets samlinger findes der et – De første kvinder blev ansat i 1863, men ”beklædningsreglement” fra 1893. Det er en de skulle være myndige, dvs. 25 år, og ugifte. slags brochure, der fortæller, hvilket udstyr der indgår i postillonens arbejdsdag. Det Jo mere guld, jo højere løn → Uniformen mest opsigtsvækkende er det udstyr, landblev længe brugt til at mar-

kere hierarkiet i postvæsenet. Antallet af vinkler i hueemblemet og guldsnoningernes bredde viste rang og løn. Det var først i 1980'erne, man ikke længere kunne se på uniformen, hvilken lønramme et postbud var placeret i.

Det militære blev sporty → Det militære, mørkeblå design fortsatte indtil 1960'erne. Da blev uniformen i Sverige for første gang blågrå. I 1970'erne blev ordet ”uniform” erstattet med ”tjenestedragt”, og de blanke knapper forsvandt, alt sammen for at komme væk fra den militære arv. Siden er postvæsenets uniformer blevet mere og mere sporty og funktionelle. – Hvis man ser på materialevalg, farver og snit, kan man konstatere, at uniformen altid har fulgt tidens mode, siger Vivi.

→ Malin Valentin, chef for Postmuseet i Stockholm, i uniformsfrakke fra 1893.

PEOPLE BY POSTNORD

Sjove fakta! Vidste du, at Danmark og Sverige ikke havde ”postfred” før 1735? Indtil da var det helt ok at angribe hinandens postpersonale. Det var simpelthen en del af krigsførelsen for at forhindre, at vigtige meddelelser kom frem.

PEOPLE BY POSTNORD

DET FOSSEDE IND

HVERDAGSDRAMAET / OVERSVØMMELSE I HALLSBERG

DET HELE begyndte, som det næsten altid gør – som en helt almindelig dag. Lastbiler blev losset, forsendelser blev sorteret. Medarbejdere kom på arbejde og gik hjem fra arbejde. Der blev lavet kaffe og lagt planer for den kommende weekend. 7. juni 2021 var en strålende sommerdag i Hallsberg uden for Örebro – der var 23 grader i skyggen, og sommeren stod for døren. Men pludselig var der en, der råbte. I starten var det svært at høre, hvad der blev råbt, og her bagefter er der ingen, der kan huske, hvem der opdagede vandet først. Men vand var der, alt for meget vand. Et helt forkert sted. Det fossede op fra gulvet. – Jeg forstod ikke rigtig, hvor det kom fra, men der var meget vand. Nogen sagde, at det lød, som om der kørte en motor. Det var

500.000 liter vand fossede ind i terminalen i Hallsberg. Alle maskinerne kunne være blevet kortsluttet, og der stod millioner på spil. Så trådte hverdagens helte i karakter. TEKST: KALLE DIXELIUS FOTO: HENRIK GUSTAFSSON NICANDER

PEOPLE BY POSTNORD

pumperne i sprinklerrummet, der kørte på fulde omdrejninger. Vi så ind i rummet og opdagede, at der var ca. 40 cm vand over hele gulvet, siger Ricard Karlsson, der er tekniker ved PostNords terminal i Hallsberg og en vaskeægte hverdagshelt. Han så sig omkring. På døren til sprinklerrummet stod navnet på det firma, der havde installeret systemet. En Google-søgning senere havde han firmaet i telefonen. Efter flere samtaler frem og tilbage fik han den besked, han frygtede. Hovedhanen var i sprinklerrummet, som nu var helt fyldt med vand. Det var livsfarligt at gå derind. Vandet kunne være strømførende. – Så var der ikke andre muligheder end at finde en anden hane, en såkaldt stophane, et eller andet sted på grunden. Det er en stor hane. Men ingen vidste, hvor den var. Til sidst fandt vi en tegning, hvor den var markeret. Så kunne vi lukke for vandet. Hvor lang tid tog det? – Det føltes som en evighed.

Magdalena Hvenmark er terminalchef i Hallsberg: – Jeg tror, det tog ca. 45 minutter. Hvor slemt kunne det være gået? – Slemt. Uden Ricards og Annas indsats havde vi fået meget mere vand ind i selve produktionslokalet. Og hvad koster en brevsorteringsmaskine? Det drejer sig om et millionbeløb. Vandet fossede ind. Worst case scenario var, at alle vores maskiner var blevet kortsluttet. ANNA? Ja, for det er ikke kun Ricard Karlsson, der kan kalde sig en helt efter dramaet i Hallsberg. Mens han ledte efter hovedhanen, stod Magdalena og rengøringsassistenten Anna Eriksson i det rum, hvor vandet steg op fra gulvet. De var klar over, at de var nødt til at lede vandet væk, så det ikke trængte ind i produktionslokalet. Anna hentede vandskrabere fra brusebadet og fortalte, at der var gulvafløb under de tunge tæpper på gulvet.

– Men afløbene virkede ikke. Så stak Anna hånden ned i det ulækre vand og trak vandlåsen op. Der sagde bare slurp, og så forsvandt alt vandet. Det lykkedes os at forhindre, at der kom mere vand ind i produktionslokalet, fortæller Magdalena. SIDEN ER den underleverandør, der stod for rengøringen på terminalen, blevet udskiftet. Så Anna arbejder et andet sted i dag. Men hun fik en buket blomster og et gavekort som tak for sin indsats. Og hun vil altid have en plads i Hallsbergterminalens hjerte. Magdalene fortsætter: – Samtidig med alt det her forsøgte Ricard at finde ud af, hvor man lukker for vandet. Jeg husker mest, at jeg talte i telefon hele tiden med HR, kommunen, medierne og krisecentralen i PostNord. Så fik jeg øje på Ricard og blev helt rolig. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”For pokker et godt team jeg har – det her skal nok gå”. ALT GIK ALTSÅ godt til sidst. Brandvæsenet hjalp med at fjerne en vandmængde svarende til en 25 meter lang swimmingpool, 500 m3 – eller 500.000 liter, om man vil. Terminalen har siden fejret indsatsen med kage. Og intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Nu har terminalen et opdateret akutringbind med anvisninger på, hvad man skal gøre, hvis noget lignende sker igen. Telefonnumre til alle relevante instanser, underleverandører og kommunen. Tegninger af hele bygningen – og så videre. – Jeg vidste ikke, at der var så megen viden om huset blandt dem, der arbejder med teknik og service. Det tager jeg med mig, siger Magdalene.

← Fra venstre bagest: Patrik Nilsson, Monica Sand, Uran Zeka, Emma Egemar, Tomas Thern, Ricard Karlsson, Mikael Nordström, Per Hall, Anna Lena Karlsson, Maud Johansson, Sharro Abdulahad, Sofia Johansson, Mohammed Jabbar, Navid Nabavi, Lotta Nilsson, Naija Bennoude Aidi og Magdalena Hvenmark.

PEOPLE BY POSTNORD

MISSIONEN / MARCUS ÖSTERLUND

EN GENIAL

ILDuÉ nd

PEOPLE BY POSTNORD

Marcus Österlund Job:Sikkerhedsrepræsentant og postbud. Nærmeste kolleger: ”Joakim Erlandsson, Sebastian Andersson, Hans Frankstedt, Therese Karlsson, Monica Gardebäck, Per-Håkan Bengtsson, Johan Andersson, Sigrid Waldem og Marie Nilsson.”

Omdeling hver anden dag. Udstyret passede ikke til den nye måde at omdele breve på. Så var det, at Marcus og Reine fik en lige så oplagt som genial idé. TEKST: KALLE DIXELIUS FOTO: FREDDY BILLQVIST

DA APOLLO 13 befandt sig langt ude i rummet på vej til månen, gik alt galt. Pludselig steg mængden af kuldioxid. Astronauterne var i livsfare, og teknikerne på jorden fik en hasteopgave: få et firkantet rør til at passe i et rundt hul – uden at bruge andet end det, der var i rumkapslen.

OMTRENT SÅDAN VAR situationen også for Marcus Österlund og Reine Sterby – postbude i Lund i Sydsverige – da de blev bedt om at finde en løsning til den nye måde at omdele post på. Det eksisterende udstyr passede slet ikke til varebreve. Der var brug for en mere sikker, enkel og effektiv måde. Men helst uden at bruge andre materialer, end dem de allerede havde. – Vi indså hurtigt, at udstyret i bilerne ikke fungerede særlig godt de dage, hvor vi kører den ”tynde” rute og kun omdeler varebreve. Men hvordan kunne vi udvikle et nyt og bedre bord uden at anskaffe nye materialer? Hvad kunne vi bruge af det, vi allerede havde? For så ville det jo blive billigst, nemmest og mest effektivt, siger Marcus. De målte, regnede og tænkte. Varebrevene skal stå stabilt, så de ikke rutsjer rundt inde i bilen ved kraftige opbremsninger eller bump. De skal være lettilgængelige for postbuddet. Og de skal helst være nemme at sætte ind i bilen. DEN GENIALE IDÉ VAR LIGE SÅ enkel, som den var oplagt. – De blå kasser. Hvordan kan vi bruge dem? Det ville være jo være allerbedst, hvis man kunne tage dem med ind i bilen. Så behøver man ikke laste om, og varebrevene står stabilt og godt i dem. Som sagt, så gjort. De begyndte sammen at skitsere en løsning. – Vi spurgte os selv: ”Hvad skal vi gøre for bare at kunne sætte bordet i bilen?” Der må jo ikke være for mange nye arbejdsgange. Der var i forvejen et hul, hvor det gamle bord havde siddet. – Det skal vi selvfølgelig bruge, for det findes allerede i alle bilerne! Så jeg begyndte at tegne, hvordan det kunne se ud, fortæller Reine, der i øjeblikket har orlov fra sit arbejde i PostNord for at uddanne sig til – ja, netop – civilingeniør. SKITSEN BLEV LEVERET TIL maskinchef Per-Eric Lövbom, som gjorde ideen til virkelighed. Og resten er historie, som man siger. – Løsningen blev fantastisk godt modtaget, siger Marcus og fortsætter: – Vi fik jo leveret den prototype, Per-Eric havde lavet, og der blev mere eller mindre slagsmål om at få lov at bruge den. Da vi havde testet den, sendte vi den til et andet kontor, hvor de har meget mere omdeling med bil end hos os, og de havde slet ikke lyst til at aflevere den igen. ”Hvorfor skal vi det?” spurgte de undrende. Hvorfor tror I, at bilbordet blev så populært? – Fordi man slipper for at laste om. Man skal bare tage en blå kasse fra skabet og sætte den ind i bilen. Det gør det hele meget lettere. Man kan også straks se, hvad der står på varebrevene. Det viste sig meget hurtigt at være utrolig godt. Reine er enig. – Selv om det ikke føles som en genial idé. Det føles egentlig som noget, hvem som helst kunne have fundet på, men jeg tror på den anden side ikke, vi kunne have fundet en bedre løsning.

PEOPLE BY POSTNORD

INSPIRATOREN / HAXHI RESTELICA

EN LYD HOLD K S IN

P IR ATORE N

IR ATORE N

P NS

IR ATO R E N SP

IR ATOREN

| 44

PEOPLE BY POSTNORD

DHØR KAPTAJN Han ville være professionel fodboldspiller. Men da en alvorlig skade satte en stopper for planerne, udnyttede Haxhi Restelica sit drive på en helt anden måde. Nu er han chefen, der vil hjælpe medarbejderne med at overtage hans job. TEKST: LINUS BRÄNNSTRÖM FOTO: FREDDY BILLQVIST

PEOPLE BY POSTNORD

H HAXHI RESTELICA HUSKER stadig den dag, som var det i går. Han var 18 år og havde været væk fra fodbolden i ni måneder på grund af en alvorlig knæskade. Den anden i løbet af kort tid. Efter en uundgåelig operation nåede Haxhi aldrig helt op på det niveau, han havde før skaden – da han som midterforsvarer var højaktuel til ungdomslandsholdet, samtidig med at han trænede med Landskronas 1. divisionshold. Det var en hård besked at få. Kontrakten med Landskrona BoIS blev ikke fornyet. – Det var virkelig tungt. Jeg var 100 pct. overbevist om, at fodbolden skulle være mit liv. Da jeg gik i skole, var jeg så sikker på, at jeg ville være professionel fodboldspiller, at jeg overhovedet ikke overvejede noget andet, siger han. Efter mødet i klubhuset blev Haxhi siddende længe i sin bil på parkeringspladsen.

”Jeg var 100 pct. overbevist om, at fod bolden skulle være mit liv. Da jeg gik i skole, var jeg så sikker på, at jeg ville være professionel fodbold spiller, at jeg overho vedet ikke overvejede noget andet.” 46

– Jeg sad nok og tænkte i en halv time. ”Ok, nu bliver jeg ikke professionel fodboldspiller. Den dør er lukket. Hvad gør jeg så nu?” HVIS VI SPOLER BÅNDET 17 ÅR FREM, er Haxhi terminalchef i brevterminalen i Malmö. Og leder 500 medarbejdere. Hvordan gik det til? – Hvis jeg havde taget den rejse uden for PostNord, havde jeg haft syv forskellige arbejdsgivere. Jeg har været lastbilchauffør og transportleder, så flyttede jeg over i stykgodsterminalen, hvor man arbejder med paller og tunge forsendelser, og videre til pakketerminalen, hvor man arbejder meget med e-handel. Og nu er jeg i brevterminalen, hvor vi arbejder mere med postbefordringspligten. Det hele begyndte med en praktikplads i det daværende Poståkeriet. Da Haxhi skulle være professionel fodboldspiller, forklarede han erhvervsvejlederen, at han ville have en gymnasieuddannelse, ”hvor der ikke var for mange lektier”. Det blev køretøjs- og transportlinjen, hvor han bl.a. tog kørekort til lastbil. Efter praktikken, der mest gik ud på at slæbe tunge møbler i trappeopgange, fik han et sommerjob – og siden er han blevet i postverdenen. – PostNord er en fantastisk virksomhed med enorme udviklingsmuligheder. Jeg har udviklet mig karrieremæssigt opad, men også meget sideværts. Det handler om at være modig og udfordre sig selv og prøve noget nyt.

det næste skridt, når tiden var inde. Det har været en succesparameter for mig, og jeg vil gerne kunne give mine medarbejdere de samme muligheder. Der er efter hans opfattelse to forskellige typer lederskab. – Den ene er, at du selv holder fast i alt for på den måde – lidt uvenligt sagt – at fremstå som uerstattelig. Så føler du dig måske mere tryg i din ansættelse, men du hæmmer både din egen og alle andres udvikling. – Jeg går ind for den anden type. Jeg forsøger at videregive så mange af mine kompetencer som muligt til mine medarbejdere, så de en dag kan overtage mit job. Det kan de gøre på to måder. Enten ved at jeg har taget et skridt videre i min karriere, så de avancerer som følge af naturlig vækst, eller ved at de har udviklet sig så meget, at de overhaler mig. Uanset hvad, så er det en succes, for så har jeg videreudviklet en medarbejder til faktisk at kunne tage det skridt. Han ser også delegering, coaching og tillid til medarbejderne som vejen til at kunne udvikle sig selv. – Når jeg involverer flere medarbejdere, giver jeg samtidig mig selv plads til at reflektere og arbejde med min egen udvikling. Haxhi er f.eks. med i det trænerteam, der afholder kurser i forandringsledelse. De tilbydes til alle chefer og ledere i PostNord Sverige.

OGSÅ I FRITIDEN er han nu træner. Han er trådt til for at lede 3. divisionsklubben FK Besa – en forening i Landskrona, som han FOR HAM HAR det været helt naturligt. selv var med til at grundlægge efter sin egen Allerede da han spillede fodbold på fodboldkarriere. drengeholdet, lærte han ringbindet med – Al respekt for det sportslige, men taktik udenad. Han kom med formålet er først og forslag til, hvordan kampene fremmest at arbejde skulle planlægges. I sit med unge på kanten af arbejdsliv har han heller ikke samfundet. været bleg for at lufte sin Vi ønsker at få dem væk fra mening om, hvordan tingene gaden, ind i foreningslivet kunne forbedres, udvikles og og derefter videre ind i effektiviseres. arbejdslivet. Vi har de – Sådan har jeg altid sidste fem år bidraget til, at været. Jeg forsøger at se omkring 45 unge har fået forbedringsmuligheder i alt, et job, ved at bruge vores Haxhi Restelica hvad jeg foretager mig. brede kontaktnetværk, siger Job: Terminalchef i Malmö Det varede ikke længe, han stolt. brevterminal, Sverige. før hans forslag og ideer De mange år med Nærmeste kolleger: vakte interesse blandt holdsport har også givet ”Når jeg har brug for en lederne. Efter at have kørt ham værdier, som han sparringspartner, ringer jeg lastbil i Helsingborg fik han bruger i sit arbejde. som regel til Bengt Norén, chancen som transportleder. – Det vigtigste, jeg har som er terminalchef i Siden har han arbejdet som taget med mig, er, at alle Alvesta, og Åsa Holmgren, produktionschef i forskellige på holdet er lige meget som er terminalchef i terminaler, før han til sidst fik værd. En angriber kan ikke Toftanäs. Det er naturligt at det job, han har i dag. score 20 mål uden sine kontakte dem for at diskute– Jeg har kunnet holdkammerater. Det er det re terminalrelaterede gennemføre min rejse samme i arbejdslivet. Nogen spørgsmål.” på grund af min positive skal være målmand, nogen indstilling til at få nye skal være midtbanespiller, arbejdsopgaver. Tidligt i min karriere fik jeg og nogen skal være angriberen, der tør være uddelegeret en masse arbejdsopgaver, der lidt modig og udfordre. Vi har et fælles mål, udviklede mig og gjorde mig klar til at tage og det skal vi nå sammen.

PEOPLE BY POSTNORD

HAXHI | S

S A GT O M I|

T OM HAX

H I | SAG

”I de tre år, jeg har haft det privilegium at have Haxhi som medarbejder og kollega, synes jeg, han har udviklet både sin terminal og sit lederskab. Det er et privilegium at have ham i mit team og kunne følge hans rejse. Haxhi er Region Syds egen Zlatan. Han har altid en høj leveringsevne, og han roser både sit team og sig selv. Det elsker jeg!” JÖRGEN OLIN, CHEF FOR REGION SYD, SVERIGE

PEOPLE BY POSTNORD

Hvordan gør man kunderne tilfredse? Det er den nød, alle PostNords medarbejdere skal knække. I Danmark er medarbejderne allerede i fuld gang med nøddeknækkerne. TEKST: MARIE-LOUISE ARNFAST FOTO: MORTEN GERMUND

Samarbejde om at få FOKUS / KUNDEREJSEN

MERE TILFREDSE KUNDER 48

PEOPLE BY POSTNORD

D DET ER DEJLIGT at kunne gøre en positiv forskel for nogen – men det er ikke altid lige let. Det ved Stine Sander, som er Vice President for Parcels, Retail & Communication i PostNord Danmark. Bag den lange titel gemmer sig et konstant fokus på, hvordan kunderne oplever PostNords service, og en vedvarende indsats for, at kundernes oplevelse hele tiden skal blive bedre. – Vi måler løbende, hvordan erhvervskunderne og forbrugerne oplever vores service. I begge tilfælde sammenholder vi resultaterne med udviklingen hos vores nærmeste konkurrenter. Og så holder vi selvfølgelig skarpt øje med, hvad forbrugerne skriver om os på Trustpilot.

← ”Jeg oplever mange positive ændringer i mine arbejdsgange. Det hele kører meget smooth, og det gør mit arbejde nemmere,” siger terminalmedarbejder Rasmus C. Hansen.

PEOPLE BY POSTNORD

POSTNORD DANMARK HAR bevæget sig i den rigtige retning og er tæt på at have indhentet de primære konkurrenter inden for pakkeservice, når det gælder omdømme. Kunderne og forbrugerne giver stadig højere karakterer til PostNord, når det gælder service. Og på Trustpilot strøs flere stjerner ud end tidligere. Men der er stadig plads til forbedringer, siger Stine. – Vi alle har den fordel, at vi er et kendt brand. Alle ved, hvem PostNord er, og alle har en holdning til vores service. Vi er den største spiller på pakkemarkedet, og vores volumen er så stor, at hvis bare få procent af pakkerne ikke bliver leveret til rette tid eller sted, så skuffer vi hver måned op mod en halv million danskere. – Det er jo rigtig mange. Derfor skal vi hele tiden have fokus på, hvordan vi bliver bedre. Ikke kun i forhold til leveringskvalitet, men i høj grad også i forhold til vores kommunikation og produkter. LEVERINGSKVALITETEN er 97 pct. 9 ud af 10 pakker leveres inden for 24 timer, og det kommunikeres i både TV- og radioreklamer samt i beskeder og e-mails til forbrugerne, men de fleste danskere ved ikke, at vores leveringskvalitet er så høj. – ”Bare I kunne det!” Sådan siger de fleste danskere, når de hører om vores leveringskvalitet. Derfor er hver eneste pakke, brev eller godsforsendelse, som bliver leveret, en mulighed for at vise forbrugeren, at vi hos PostNord er hurtige og effektive. Det kan vi kun lykkes med, når alle medarbejdere fokuserer på at levere på det løfte hver eneste dag, siger Stine.

”Vi har den fordel, at vi er et kendt brand. Alle ved, hvem PostNord er, og alle har en holdning til vores service.” – STINE SANDER, VICE PRESIDENT FOR PARCELS, RETAIL & COMMUNICATION

↑ ”Ansvaret for kundetilfredshed hører ikke hjemme i en bestemt enhed i PostNord. Hver eneste medarbejder har hver dag indflydelse på, om kunderne synes, at vi leverer en god service,” siger Stine Sander. NIELS ØSTERGAARD ER omdeler i Aalborg og er enig i, at kunderne skal have den service, de forventer. – Det er vigtigt altid at følge retningslinjerne, men indimellem må man også lige give lidt ekstra. For eksempel kan jeg godt tage en pakke med tilbage fra en erhvervskunde, hvis den er færdigpakket, så kunden ikke selv skal

bruge tid på at indlevere den. I forhold til privatkunder er det også vigtigt at give lidt ekstra service nogle gange. – Hvis en kunde f.eks. har bestilt levering til døren, men ikke svarer, når man ringer på – så kan man jo, når man kommer forbi samme sted senere, lige ringe til kunden igen og høre, om man kan få tilladelse til at placere pakken.

Selv om kundetilfredsheden er meget større nu i forhold til for nogle år siden, så møder Niels stadigvæk nogle, hvor der er opstået et Niels problem. Østergaard – Så må man stille og roligt lytte sig frem til, hvad problemet er, få det undersøgt og vende tilbage til kunden hurtigst muligt. I princippet har kunden altid ret – og man må forsøge at sætte sig i kundens sted. Men hvis man har en smilende og positiv fremfærd og ved, at man altid gør sit yderste, så har man som regel tilfredse kunder.

”VI HAR STOR INDFLYDELSE PÅ KUNDETILFREDSHEDEN”

”DET ER VIGTIGT, AT EN FEJL HURTIGT RETTES”

”POSTNORDS RY ER BEDRE I DAG”

LIS BROMBERG LUND er omdeler i Holbæk og har været ansat i 31 år hos PostNord. – Som omdeler har man stor indflydelse på kundetilfredsheden. Lis Bromberg Lund Ganske vist møder jeg ikke kunderne personligt så tit som tidligere, men jeg møder nok hver 10. kunde, og så får vi lige hilst på hinanden. Hvis kunderne ikke er hjemme som aftalt til at modtage deres pakker, ringer Lis til dem for at høre, hvor hun eventuelt kan sætte forsendelserne. – Det bliver de meget glade for. For nylig havde jeg en særlig stor værdipakke, som skulle afleveres hos en kunde. Så ringede jeg i god tid i forvejen og fortalte kunden, præcist hvornår jeg kunne være der, og det blev hun rigtig glad for. Det, som kunderne kan blive utilfredse med, er, når en pakke ikke er blevet modtaget som forventet. – Så må vi prøve at få det løst så hurtigt som muligt. Jeg synes, nogle kunder er uretfærdigt hårde ved os på de sociale medier, og at tonen indimellem er grim og utroværdig. Personligt oplever jeg tværtimod, at langt de fleste af kunderne er tilfredse.

RASMUS C. HANSEN har arbejdet i Terminal Køge i 2 år. – Min indflydelse på kundetilfredsheden handler mest om at bidrage til at få fyldt Rasmus C. Hansen trailerne med de rigtige pakker til de rigtige destinationer. Hvis en pakke lander et forkert sted, så får kunden ikke sin pakke til tiden. Det er på den ene side rutinearbejde – men på den anden side kræver det også opmærksomhed og grundighed. Man skal være omhyggelig, og opstår der en fejl, skal den hurtigt rettes. Og selvfølgelig skal pakkerne behandles ordentligt, så de ikke får skader.

JESPER KLENA styrer afsendelsen af lastbiler fra Taulov Pakkecenter til Køge og Brøndby Pakkecenter. Han har været ansat i PostNord i 15 år. – I mit job er det vigtigt Jesper Klena for kundetilfredsheden, at jeg får lastbilerne af sted fra Taulov til Køge og Brøndby rettidigt og med de rigtige pakker. Ellers risikerer vi i sidste instans at få forsinkelser på pakkeleveringen eller fejlleveringer derovre. De første biler sendes af sted kl. 17 og den sidste kl. 2 om natten. Nogle gange kan vi have et nedbrud på en maskine til pakkesortering eller på en bil, og så er det vigtigt at få løst problemet hurtigt – f.eks. ved at sende pakkerne over ubehandlet, så sorteringen kan ske i Køge eller Brøndby – eller få skaffet en ny bil. – Det kræver konstant overblik over produktionsdelen og transportdelen samt et godt samarbejde med lederne i produktionen. Det sker også, at en pakke bliver væk, og så handler det om at få sat de nødvendige ressourcer ind på at finde den hurtigt. – Jeg kan mærke en klar forbedring af kundetilfredsheden – ikke mindst, når jeg taler med familie og venner. PostNord har fået et meget bedre ry end tidligere, siger Jesper.

”Jeg oplever mange positive ændringer i mine arbejdsgange.”

Han oplever, at opfattelsen af PostNord er blevet meget bedre. – Det kan jeg mærke på familie og venner. Selv synes jeg også, der er mange positive ændringer i mine arbejdsgange – det hele kører meget smooth, og det gør mit arbejde nemmere.

PEOPLE BY POSTNORD

OB J PÅ L E S IV

BET | TRIV SE LP Å

J O BB

ET T | T

IVS R T T| E BB

I V S E L PÅ J O B B E | TR

E L PÅ J O BB ET |T R

FOKUS / TRIVSEL PÅ JOBBET

HIGH FIVES tet SE

L P Å

og højt til lof O B B E T | TRI VS E ÅJ

Hvad er det, der gør, at man trives på jobbet? Opgaverne, kollegerne, lederne eller en perfekt topspin-forhånd? Svaret er all of the above. Følg med til de arbejdspladser, hvor de har fundet magien.

PEOPLE BY POSTNORD

GOD KARMA at hjælpe hinanden Britta Clavilla, Michael Morrison og Julie Appel danser på tværs af generationerne. TEKST: MARIE-LOUISE ARNFAST FOTO: MORTEN GERMUND

ARBEJDSDAGEN er forbi, men alligevel slider du, så sveden hagler af dig. Kollegerne råber efter dig. Pulsen er høj. Lyder det ikke forfærdeligt? Men hør så lige her. Det er nemlig Holstebros måske bedste arbejdsplads, vi taler om. – Vi har en masse sociale arrangementer – badminton, dart, bordtennis og padel – men også fredagshygge hver anden måned efter fyraften. Her mødes vi på tværs af generationer og har det sjovt sammen. Der er plads til alle. Vi unge tager måske noget Nik & Jay med, og ”de gamle” tager noget Kim Larsen eller Abba med. Og så danser vi til hinandens musik.

bakker hende op. Holstebro-teamet har fået nogle af de bedste scoringer, når det gælder psykosocialt arbejdsmiljø. En af hemmelighederne er, at mange af de 40 medarbejdere også er sammen i fritiden.

ORDENE KOMMER FRA omdeler Julie Appel. Egentlig skulle det kun have været et enkelt sabbatår efter gymnasiet. Men nu arbejder Julie på andet år hos teamet i den midtjyske by. Ifølge hende er det byens bedste arbejdsplads. PostNords medarbejdermåling FOCUS

I TEAMET HAR man en praksis med at ringe hjem, når man er færdig med sin rute, og køre ud og hjælpe en kollega, hvis det er nødvendigt. Det kan være, at en fra teamet har usædvanligt meget på sin rute en dag eller er kommet ud for noget uforudset – f.eks. en punktering. ”Det giver god karma at hjælpe

PEOPLE BY POSTNORD

KOLLEGAEN BRITTA CLAVILLA har været primus motor. Med sine 25 år inden for PostNord – heraf de sidste 10 som tillidsmand – har hun en skarp fornemmelse af, hvad der skal til for at skabe et godt samarbejdsmiljø. – Vi kender hinanden på en anden måde, når vi også har noget sammen uden for arbejdstiden. Så kan man lige lægge en arm omkring en kollega, hvis der er noget, som trykker. Og så er man mere villig til at hjælpe hinanden, hvis det kniber for en at nå sin rute en dag. Det er vigtigt for en god stemning på arbejdspladsen, siger hun.

↓ Michael Morrison, Britta Clavilla (nederst til venstre) og Julie Appel (til højre) har fået nogle af de bedste scoringer i PostNords medarbejdermåling. Eller deres arbejdsplads har. En af hemmelighederne bag medarbejdernes gode trivsel i Holstebro er, at de hjælper hinanden og er sammen i fritiden.

hinanden,” som Michael Morrison Hansen siger. Han er leder af teamet i Holstebro og lægger vægt på at skabe tryghed: – Nogle vil gerne prøve noget nyt. Men de fleste finder stor tryghed i at vide præcist, hvad de skal lave på dagen og have faste ture. Det giver som regel også den bedste leveringskvalitet og skaber gode kunderelationer. Så det er noget, jeg bestræber mig på at sikre, siger Michael og fortsætter: – Alt er naturligvis ikke kun idyl i Holstebro, men vi gør meget for at tale åbent om problemer og takle dem i opløbet, inden de vokser sig store. Vi har en gensidig respekt for hinanden, og det gør, at vi i konfliktsituationer er gode til at søge løsninger og kompromisser.

PEOPLE BY POSTNORD

UD MED

SPROGET! Jobbet er udfordrende – både fysisk og mentalt. Alligevel stortrives medarbejderne. Hvad er hemmeligheden? TEKST: LINUS BRÄNNSTRÖM FOTO: FREDDY BILLQVIST

PEOPLE BY POSTNORD

← Fra venstre bagest: Fredrik Nilsson, Motaz Alharidi, Raz Jabarkhil, Remzi Mehmeti, Fadi Mohammed, Niklas Edghill, Edvin Turkic og Nikola Cica. Venstre forrest: Jonathan Jirefalk, Anders Kardell, Philip Håkansson, Emile Zaidan, Christopher Wintersvahn, Fo Luong, Måns Pihl, Zeljko Gojkovic, Karl-Johan Adenskog, Peter Sundman, Ehsan Sawwari og Cedric Chebib. Fraværende: Ibrahim El Jishi, Roman Nistor, Patrik Vikegard, Shah Masood Barna, Jesper Hjel og Dennis Larsen. ”LAGERET ER HÅRDT. Det er et fysisk hårdt job i et risikofyldt miljø. Du er lukket inde i en metalkasse uden vinduer hele dagen.” Ordene er Cedric Chebibs. Han er produktionschef i PostNord TPL – nærmere bestemt i Hästhagen i Helsingborg – og han ved, hvad han taler om. Inden han blev leder, arbejdede han selv som truckfører i det 13.500 m2 store lager. Men trods den hårde beskrivelse opnår arbejdspladsen et flot resultat i PostNords medarbejdermåling FOCUS. Medarbejderne på lageret har sammen fundet en måde at arbejde på, der får dem til at trives med deres hårde job. De er blevet en tæt sammentømret gruppe, der hjælper hinanden. – Alle kender de daglige mål og hjælper hinanden med at nå dem, siger gruppeleder Karl-Johan Adenskog, som har det mål at få

gruppen til at fungere bedst muligt. En af måderne at opnå det på er daglige morgenmøder. Alle på lageret deltager, og ordet er frit. – Alle kan komme til orde, og jeg går ind for, at det skal gå retfærdigt til, og at vi er ærlige. Nogle ting kan være svære at få sagt, men det gælder bare om at komme ud med sproget! Før eller siden kommer det jo alligevel frem, siger Cedric. Det er lettere for medarbejderne at turde tage ordet, fordi det er en forholdsvis lille arbejdsplads. – Mange af medarbejderne har været her længe, og vi kender hinanden godt. Vi stoler på hinanden, og vi stoler på vores ledere. Så tør man tale om de forbedringer, der kan gennemføres, og de ændringer, der er brug for, siger truckfører Niklas Edghill. Når et forslag dukker op, er Cedric ikke sen til at prøve det. – Det er jo den bedste idé, der vinder. Vi

”Alle kan komme til orde, og jeg går ind for, at det skal gå retfærdigt til, og at vi er ærlige.” – CEDRIC CHEBIB, PRODUKTIONSLEDER I POSTNORD TPL

PEOPLE BY POSTNORD

F CU

OM POSTNORD FOCUS

N ST

S | O M POST

O RD FOC

POST N OR D

M |O

FO CU S | O M

”ALLE SKAL BIDRAGE” DET PSYKISKE og sociale arbejdsmiljø måles hvert år som en del af medarbejdermålingen PostNord FOCUS. Den tager temperaturen på arbejdsglæde og loyalitet. Med arbejderne bliver i målingen spurgt om alt lige fra arbejdsforhold og ergonomi til samarbejde, adfærd, og hvordan de vurderer deres nærmeste leder. – Der er selvfølgelig forskel på, hvordan man oplever sin arbejdsplads, og hvad der påvirker Mads Boelt, arbejdsglæden og nordisk HR-specialist trivslen mest. Men i PostNord. en af de faktorer, der gennemgående spiller en stor rolle, er godt lederskab. Det afhænger igen af, at der er etableret arbejdsprocesser, og at man har en god og respektfuld dialog. Alle skal aktivt bidrage til at skabe et godt arbejdsmiljø, siger Mads Boelt, nordisk HR-specialist i PostNord.

JANNE ER HELT HUNDREDE går i gang og prøver idéen af. Det giver også motivation, at ”wow, det var min idé, og nu arbejder vi på den måde,” siger han. Niklas er enig. – Det motiverer også til at finde flere løsninger og andre ting, der kan forbedres, siger han. TILSYNELADENDE SMÅ ting kan udrette mirakler for trivslen. Som f.eks. når en kollega straks får nye sko eller en ny trøje, når han eller hun beder om det. Det handler også om at få feedback, både når man har gjort noget godt, og når man har gjort noget dårligt. At føle sig involveret og motiveret. – Lige siden jeg begyndte i PostNord, har jeg følt mig værdsat, og jeg har følt, at jeg har gjort et godt stykke arbejde. Jeg har været på andre arbejdspladser, hvor det ikke har været sådan, og det giver en meget dårlig stemning. Man arbejder hårdt, men får ikke den anerkendelse, man føler, man fortjener. Det har jeg altid fået her. Når man føler sig værdsat, trives

PEOPLE BY POSTNORD

man rigtig godt, siger Niklas. De bruger også ekstra megen tid på at oplære nye medarbejdere – så de kan føle sig velkomne og få alle de værktøjer, der er nødvendige for at kunne klare det udfordrende job. De arbejder i øjeblikket på at udvide kompetencerne, for at medarbejderne skal trives endnu bedre. Mulighederne for at avancere i virksomheden er også en gulerod. – Jeg begyndte selv som plukker. Mulighederne for at avancere og påtage sig mere ansvar får alle til at hjælpe hinanden. Det skaber et utrolig godt arbejdsmiljø, siger Karl-Johan. Desuden er de så heldige, at de simpelthen godt kan lide hinanden på TPL-lageret. – Vi kan være sociale, snakke og lave sjov, fordi vi arbejder så tæt sammen. Det gør arbejdet sjovere og mere fornøjeligt i et ellers ret hårdt miljø, og det giver styrke, siger Niklas.

100 POINT ud af 100 mulige. Kan man virkelig opnå det? Jovist. Det ved Janne Bäck, produktionsleder i PostNords TPL-terminal i Helsingborg, Sverige. I den årlige medarbejdermåling FOCUS har han lige fået 100 point ud af 100 mulige i forbindelse med hele fire spørgsmål, bl.a. Janne Bäck, ”Min leder produktionsleder interesserer sig for i PostNord TPL. mig som person”. – Der skal være et åbent klima, hvor alle skal kunne komme og snakke. Jeg lader hele tiden døren stå åben for at signalere, at man altid er velkommen. Det er vigtigt at lytte og vise, at man tager sig tid til at tale sammen. Jeg forsøger at give noget af mig selv, siger han.

TIDSREJSEN / NINA BÄCKSTRÖM

NINA FIK SINE MINDER

TILBAGE Hvis nogen spurgte dig, hvad du lavede på jobbet for præcis ti år siden, ville du sikkert ikke have en anelse. Men det ved postbuddet Nina Backström. TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: PAVEL KOUBEK

EN VINTERDAG I 2011 sorterede Nina og hendes kolleger tre postcontainere med pakker på postkontoret i Säffle. Du undrer dig måske over, hvordan hun kan vide det? Jo, ser du, postbuddet Nina Bäckström har nemlig fuldstændig styr på, hvad der skete den dag. Hun har fået sine notater tilbage fra det svenske postmuseums samling af dagbogsnotater fra 2011. Museet indsamler med jævne mellemrum notater fra PostNords medarbejdere i Sverige. Det kan dreje sig om alt, lige fra hvad de har spist til morgenmad, til hvad de laver i løbet af en arbejdsdag. Jo mere detaljeret, jo bedre. Målet er at indsamle øjebliksbilleder fra hverdagen. Notaterne kan afsløre meget om forandringer i vores virksomhed, men også om, hvad der ikke er ændret. Det er lidt som et brev til fremtiden. – Jeg blev så overrasket, da jeg fik mine notater tilbage. Jeg kunne slet ikke huske, at jeg havde deltaget i indsamlingen. Det er næsten, som om man bliver lidt bange for sig selv, ler Nina og fortsætter: – Men det var meget sjovt at læse. Jeg havde skrevet alt ned, fra jeg stod op om morgenen, til jeg slukkede sengelampen. En detalje, der fik mig til at huske den dag, var, at vi havde udskiftet vinduerne derhjemme. Det kunne jeg lige se for mig. Jobbet som postbud har ændret sig meget på ti år med stadig flere pakker og varebreve, digitale hjælpemidler og nye arbejdsopgaver. – Tænk bare på, at vi tidligere krydsede pakkerne af manuelt, mens vi i dag bare blipper på telefonen. Dengang havde vi tre postcontainere med pakker. I dag er det snarere ti. Der er sket rigtig meget både i PostNord og i samfundet.

NÅR NINA IKKE arbejder, dyrker hun friluftsliv. Kører ATV, griller pølser, leger med kattene Bull og Månmörker samt hunden Turbo og passer familiens 300 køer. Ja, du læste rigtigt. En flok drøvtyggende kvæg, der skal have mad, vand og kærlighed. – Jeg har ikke boet på landet særlig længe, men jeg trives godt med det. Når jeg driver rundt i lange underbukser, tophue og gummistøvler, føler jeg, at det her er min plads på jorden. 58

PEOPLE BY POSTNORD

Nina Bäckström Job: Postbud i Säffle, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Åh, jeg kan overhovedet ikke vælge. Alle på postkontoret i Säffle!”

PEOPLE BY POSTNORD

E N J Ø D E M N E K K A N I SKILLS / REZAI RAHIM

Hvis der havde været oliemaling under hans hjul, ville terminalgulvet have forestillet Mona Lisa. Rezai Rahim har forvandlet truckkørsel til en kunstart. TEKST: LINUS BRÄNNSTRÖM FOTO: LINA ALRIKSSON

SPLIT VISION. Et begreb, man ofte hører i sportens verden. Det kan handle om en fodboldspiller, der tilsyneladende kan se, hvad der sker bag ryggen – samtidig med, at det lader til, at han eller hun kan forudsige fremtiden og altid formår at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Men det kan også handle om en truckfører i pakketerminalen i Växjö. Rezai Rahim aflæser hele tiden sine omgivelser – både af hensyn til sikkerheden og for at være mindst et skridt foran. ”Du scanner også de næste og næste og næste ting, der skal gøres. Du planlægger hele tiden din kørsel. Man ser dig aldrig køre en længere strækning uden noget på gaflerne,” har tidligere terminalchef Tonny Johansson skrevet på jobsitet LinkedIn. Selv siger Rezai, at det handler om fokus. – Jeg sjusker aldrig. Jeg fokuserer på at holde samme niveau hele tiden, otte timer om dagen. Inden jeg starter trucken, planlægger jeg, hvordan jeg vil køre, så jeg når det hele. Tomme gafler? Aldrig.

DA HAN FOR ni år siden kom til Sverige fra Afghanistan, havde han aldrig været i nærheden af en truck. Rezai så det at tage truckkort som en chance for at tjene lidt ekstra penge, mens han studerede – det var sådan, han endte i PostNord. Han studerer stadig ved siden af sit fuldtidsjob. Han træner også i fitnesscentret flere gange om ugen. – Jeg kan godt lide at have noget at lave. Det er kedeligt at sidde derhjemme, siger han og ler. Han har et fremtidsmål om at få mulighed for at køre større køretøjer. – Jeg vil gerne have en god uddannelse, måske som lastbilchauffør. Der vil han også få god brug for sit split vision.

Rezai Rahim Job: Terminalmedarbejder i Växjö, Sverige. Særlig evne: Kører truck med split vision. Nærmeste kolleger: Basit Noory, Hindreen Shareef og Jawed Nazari.

Følg os på Instagram #peoplebypostnord

”INDEN JEG STARTER TRUCKEN, PLANLÆGGER JEG, HVORDAN JEG VIL KØRE, SÅ JEG NÅR DET HELE. TOMME GAFLER? ALDRIG.”

UD AD BOKSEN / LINNÉA ANDERSSON

På bilen sidder der en seddel, hvor der står ”Må jeg få din autograf?” En kollega synger ”Moviestar”. En anden hilser på tysk. Sådan har det været, siden en dokumentarfilmproducent besluttede at følge Krokoms vovehals af et postbud. TEKST: MALIN DAHLBERG FOTO: GÖSTA FRIES

PEOPLE BY POSTNORD

Kendt fra tysk TV DE DRILLER SELVFØLGELIG, kollegerne på postkontoret i Krokom. Og måske er det ikke så underligt, at de tager lidt gas på filmens hovedperson. Det er jo ikke hver dag, der kommer et tysk filmhold til byen. Det hele begyndte med, at landpostbuddet Linnéa Andersson spiste frokost ved siden af en journalist fra lokalavisen Östersunds Posten. Hun fortalte om sin arbejdsdag. Hvordan hun kører 320 km på Valsjöbyn-turen med daglige kaffepauser hos mormor og morfar

i Skärvången. Om dagene, der rummer både skove, søer og fjelde, samt møder med dyr og mennesker. Og om sin store hobby – folkerace. DET BLEV TIL EN stor reportage i avisen, og så var der ikke mere i det. Indtil en tysk dokumentarfilmproducent ringede. – Hun havde set reportagen og spurgte, om jeg ville være med i en dokumentar om Jämtland. Jeg blev naturligvis lidt målløs, jeg mener, det var jo ikke engang svensk TV, men tysk! Lille mig, der er vokset op i Sikås, en by med måske 200 indbyggere, skulle være en af hovedpersonerne i en tysk dokumentarfilm. – Først blev jeg chokeret, men derefter glad. Jeg tænkte: ”Hvor tit sker det lige?” og sagde ja. TV-HOLDET KOM til Krokom i august 2021 og filmede i fire omgange i ca. to uger. De fulgte bl.a. med på den lange posttur gennem den smukke jämtlandske natur, men var

lige så fascineret af Linnéas halsbrækkende fritidsinteresse. – Hele familien er motorinteresseret. Mine forældre kørte folkerace, allerede før jeg blev født. Vi har fire biler, men kun en, der kan køre ... halvvejs. Det begyndte at brænde under bilen midt i et løb. Det kunne være blevet farligt, fordi det var benzinslangen, der havde løsnet sig. Filmholdet var der, men gik glip af hele dramaet! Hvordan var det at have et filmhold i hælene? – Det var selvfølgelig uvant med kameraet, men samtidig syntes jeg, det var spændende. Jämtland er jo min hjemegn, her er jeg vokset op, og her trives jeg. – Jeg håber også, at min medvirken kan bidrage til, at flere forstår, hvordan vi arbejder i PostNord. Dokumentaren om Jämtland sendes i tysk TV i foråret 2022.

Linnéa Andersson Job: Landpostbud i Krokom, Sverige. Nærmeste kolleger: ”Kent Dahlqvist, Peter Starkman og Micke Tunell. Og så min chef Torgny Elofsson og gruppeleder Niklas Hellgren. De er altid parat til at summe over en kop kaffe, når der er tid til det. De kontakter en, når man er syg, for at høre, hvordan man har det, og skal altid lige høre, hvordan det er gået, når der har været folkerace. Man føler virkelig, at de interesserer sig for en.”

PEOPLE BY POSTNORD

GADGET / POSTCONTAINEREN

TERMINALENS BEDSTE VEN Der findes en ting, som er helt uundværlig på terminalerne. Den har fire hjul, kan bære tunge ting og snart får medarbejderne i Danmark 14.500 nye. Det skal Allan sørge for. TEKST: MICHAEL KIRKEBY FOTO: MORTEN GERMUND

I MANGE LANDE har posthornet været det indforståede ikon på ”postvæsen”, men det burde faktisk være en væsentligt mere dagligdags ting! En kasse på hjul. Det firkantede trådbur, som bruges til at fragte alle forsendelser rundt mellem terminalerne og distributionshubberne, er faktisk helt umuligt at undvære. Og i Danmark kan medarbejderne snart se frem til en opdatering af det klassiske hjælpemiddel. – Det er på høje tid. Nogle af de containere, vi bruger i dag, stammer fra begyndelsen af 1980'erne. De var allerede gamle, da jeg selv startede i PostNord som julenisse tilbage i 2003, siger Allan Stevnsvig, som har fået til opgave at styre test og indkøb af ikke færre end 14.500 helt nye postcontainere i Danmark over de næste tre år. Målet er at finde en lettere container, som er nemmere at håndtere. Et andet krav er, at det meget tydeligt skal fremgå, at postcontainerne kommer fra PostNord. – Det giver en god brandingeffekt, som styrker kendskabet til os. En fordel ved de nye containere er, at de kan stables, og det er bedre for både klimaet og økonomien. – De er lidt som kundevogne. Hvis der er plads til 33 fyldte containere på en lastbil, når vi kører ud fra terminalerne, er der plads til 110 tomme, når de skal tilbage. Det betyder, at vi kan aflyse 2 ud af 3 kørsler

← Allan Stevnsvig er transportkonsulent i PostNords terminal i Fredericia.

med tomme containere. Det mindsker CO2-aftrykket og sparer selvfølgelig også tid og penge. Holder de nye lige så længe? – Det tror jeg ikke. De nye har mange flere bevægelige dele, men er til gengæld også meget mere brugervenlige i dagligdagen. Sagde du, at du startede som julenisse? – Ja, haha. Det blev vi kaldt, vi, der sorterede julepost med pynt og glimmer udenpå, som ikke kunne sorteres i maskinerne. Siden har jeg haft jobs som bl.a. produktionsleder og planlægger, og jeg er godt tilfreds – der er mange spændende muligheder i PostNord.

PEOPLE BY POSTNORD

Allan Stevnsvig Job: Transportkonsulent i PostNords terminal i Fredericia. Nærmeste kolleger: ”Lars Høeg, Mirco Graabæk, Camilla Nielsen. Og så er der mange andre rundt om i landet, som jeg slet ikke ville kunne fungere arbejdsmæssigt uden.”

PEOPLE BY POSTNORD

ILLUSTRATION: JOHAN HÖRBERG

LØST OG FAST / BROEN, DER VAR VÆK

”Alt forsvandt!” 99,9 pct. af alle arbejdsdage er ”business as usual”. Men så kommer der en dag, hvor du svinger til højre og pludselig befinder dig i frit fald. 18. AUGUST 2021 drejede John Obinna Ozor til højre i Koppslahyttan uden for Borlänge, som han altid gør, når han omdeler morgenavisen. Klokken var tre om natten. Det regnede, og sigtbarheden var dårlig, men han kunne se, at der var vand overalt. Efter tre dage med kraftig regn havde omgivelserne ændret sig. Meget. Han nåede ikke længere end 20 meter, før vejen pludselig forsvandt under ham. Den lille bro var væk! Han stod op på bremsepedalen og trak i håndbremsen, men det var for sent. Hans blå Volkswagen Caddy faldt fire meter. – Alt forsvandt. Bilens forende

dykkede ned i åen, der var blevet til en strid flod, siger John. Han ved ikke, hvor mange gange han trillede rundt. Bilen fulgte med vandstrømmen, og han kunne ikke åbne døren. Heldigvis stod det ene vindue på klem. – Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme ud. Men da bilen var fyldt med vand, kunne jeg endelig åbne døren og komme ud. VANDET FOSSEDE HURTIGT. John kunne ikke se, hvor dybt det var, så han tændte bilens katastrofeblink og klatrede op på taget. Hans mobiltelefon var blevet skyllet væk, så der var ikke

andet at gøre end at håbe på det bedste. – Jeg måtte vente i to timer. Tømmertransporter, der kom forbi, så mig ikke. Så kom der en fyr, der formentlig var på vej til arbejde. Han så lyset. Han stoppede, og jeg kaldte på ham. Da politiet kom, forsøgte de i 30 minutter at nå ud til John. Det kunne de ikke. De var nødt til at skaffe en båd. Til sidst lykkedes det en politibetjent med et reb om livet at få den afkølede chauffør i land, hvor han kunne få varmen i en ambulance. Det tog flere dage at bjærge bilen.

fysiske skader. – Jeg talte med chefen og fik et telefonnummer, jeg kunne ringe til, hvis jeg havde brug for mere hjælp, men jeg følte, at jeg godt selv kunne håndtere det. Men tankerne melder sig dog, hver gang John kører forbi ulykkesstedet: ”Hvad nu, hvis jeg ikke havde klaret det?” Men han siger, at han ret hurtigt kan slippe tankerne igen. – Jeg skal videre med mit liv. Jeg fortæller min hjerne en masse positive ting. Jeg tænker sommetider på, hvorfor jeg ikke var hurtigere til at dreje. Men det var jo ikke muligt.

JOHN KLAREDE SIG uden

ROBERT LÅNGSTRÖM OG MIKAEL MORIN

PEOPLE BY POSTNORD

DRY ACTIVE COMFORT

The favoriTe is back. This soft and highly comfortable baselayer is made of a partly recycled blend, which provides both warmth and efficient moisture transport in a wide temperature range. If you only want one baselayer for all your workouts and physical activities, then this is it. Discover at craftsportswear.com.

Available in multiple colors.

Forkæl dig selv, og sov længe Du får som PostNord-medarbejder i samarbejde med vores partner Scandic Hotels rabat* på kædens hoteller i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland. Book på postnordplus.com *Gælder kun i fritiden og ikke på signaturhoteller

People by PostNord 1_2022 Dansk

Articles inside

Allan Stevnsvig

John Obinna Ozor

Linnéa Andersson

Rezai Rahim

Guled Mahamoud

Sophia Kandell

Nathalie Malmsten

Haxhi Restelica

Nina Bäckström

Siv Kristin Stakkestad

Landry Ndikumasabo

Petri Ikonen