5. Teori

Det er ikke standard at sende evalueringsskema til underviserne, men i opgaven her er det vigtigt at kende deres refleksioner og vurdering af EVAK. Den mest dybdegående kvalitative metode ville have været interviews, men det har der desværre ikke været mulighed for. For alligevel at få undervisernes vinkel, har jeg fået mulighed for at lave et spørgeskema. Spørgeskemaet er sendt til de DSB undervisere der underviser på EVAK. Det kvalitative er skabt ved at stille flere åbne spørgsmål. Ca. halvdelen af spørgsmålene i spørgeskemaet er åbne kommentarfelter, med spørgsmål som ”Giv et eller flere konkrete eksempler på hvor i undervisningen deltagernes forhåndskendskab til stoffet bliver brugt” osv. (bilag 4)

Spørgeskemaet er lavet og udsendt efter besøget på EVAK, med de påvirkninger observationerne på kurset har givet. Spørgerens og undervisernes forskellige læringsperspektiv kan have påvirket forståelse af spørgsmålene og dermed validiteten af svarene.

Spørgeskemaer regnes som udgangspunkt for kvantitative, men ved at bruge de åbne kommentarfelter skabes mulighed for også at få nogle kvalitative data, der i højre grad matcher den nævnte hermeneutiske og fænomenologiske tilgang, i håb om på den måde at få et billede af hvad underviserne tænker og syntes om det nuværende EVAK, samt om de har gjort sig tanker om mulige forbedringer.

I næste kapitel beskrives hvilke teoretikere der bruges til belysning af den indsamlede empiri. I kapitel 6 beskrives det empiriske indsamlede materiale så nærmere.

Da mit problemfelt drejer sig om samarbejdet med underviserne om udviklingen af den nye EVAK, vil min tilgang helt overordnet være at følge Erling Lars Dales tanker om, at det at have et metaperspektiv på undervisning (K3) kan højne kvaliteten af gennemførelsen og planlægningen af undervisningen (K1 og K2). (Dale 1998)

I første omgang vil jeg analysere det eksisterende EVAK. Analysen bliver delt i to, først de temaer der fremkommer i empirien og dernæst hvordan planlægningen af undervisningen på det nye EVAK kunne foregå med brug af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel som ramme. Jeg vælger at bruge den didaktiske relationsmodel, både i analysen og som praktisk ramme. Hiim og Hippe vælges af flere grunde, bl.a. fordi modellen kan bruges uafhængigt af forskellige læringsteoretiske tilgange og i en tro på at den kan medvirke til at skabe et metaperspektiv på undervisningen for underviserne. Dette også i håb om at det vil kunne højne kvaliteten og læringseffekten for deltagerne fremover.

Jeg vælger at tage udgangspunkt i den særlige variation af den didaktiske relationsmodel, hvor Hiim og Hippe sætter erhvervsfunktioner og erhvervsopgaver i centrum, ligesom de har tilføjet en ydre cirkel med opmærksomhed på overordnede erhvervsfunktioner og sluttelig har ”mål” fået tilføjet en parentes med ordet ”funktionsorienterede”. (Hiim og Hippe 2014) Denne version har også den fordel at Hiim og Hippe med den har forsøgt ikke kun at kigge ind i klasserummet men både indefra og ud, og udefra og ind.

Side 6 af 29