9. Konklusion

”Målene skal være en rettesnor for læringen og et udgangspunkt for vurderingen, ikke først og fremmest et kontrolredskab og et udgangspunkt for måling. (Hiim og Hippe 2012)

De siger også:

” Når man på forhånd diskuterer faglige vurderingskriterie, bliver kravene til fagmæssig udførelse tydeligere.” (Hiim og Hippe 2012)

I forhold til det ikke blot at lave en eksamen eller en summativ vurdering (evaluering) til sidst, vil jeg også fremhæve skitseringen her under, som kommer fra Gynters bog Didaktik 2.0, og selv om den er skrevet i relation til E- didaktik, så kan den også anvendes i forbindelse med andre læringsprocesser, for at tydeliggøre hvordan man kan arbejde med løbende evalueringer i undervisningen.

I udviklingsarbejdet skal der laves en anbefaling af hvordan det slutteligt afgøres om deltageren vurderes egnet (bestået) eller ikke egnet (ikke bestået). Det vil være en del af aftalegrundlaget for uddannelsen, hvordan den endelige udformning bliver.

Min intention var at få klarlagt, hvordan jeg med afsæt i det eksisterende EVAK og ledelsens oplæg kan understøtte underviserne i udviklingen af det nye EVAK, så uddannelsen efterlever ledelsens mål.

Det jeg ser er at ledelsesoplægget umiddelbart matcher de fleste af de forbedringsønsker jeg oplevede på det observerede kursus og som deltagerne giver udtryk for. Hos underviserne er der en større diversitet, men der er flere af dem der giver udtryk for ønsker der også matcher ledelsesoplægget.

I undersøgelsen fremkom der flere temaer der alle skal indgå i udviklingsarbejdet, nemlig behovene for: klare mål, kobling af teori og træningsøvelser, fokus på refleksion samt brug af deltagernes resurser og ikke mindst en justeret prøveform.

Side 25 af 29