Behov for justeret prøveform

Her påpeger de meget forskellige svar fra underviserne, at de opfatter det at tage højde for deltagernes kendskab til stoffet, som en mulighed for hurtigt at gennemgå stoffet, som de ”plejer” , frem for at reflektere over forskellige læringsprocesser. Det kan gøre det vanskeligt at leve op til ledelsesoplæggets ønske om en ”Markant højere grad af deltagerinvolvering” (bilag 6)

I udviklingsarbejdet må der arbejdes med hvordan underviserne bevidst kan arbejde med metoder, der involverer deltagerne og tager udgangspunkt i deres resurser.

Behov for justeret prøveform:

Prøven er i dag case baseret og fungerer som ”træningsøvelser” , dog sådan at deltagerne ikke aktivt kan træne og afprøve casene, før det er ”knald eller fald”. Derfor kan det være lidt misvisende at kalde det en træningsøvelse. Efter prøven er det kun AMU underviseren der giver feedback til den deltager der lige har været til prøve.

Førstehjælpen skal ”kun” trænes og ikke bestås, så hvis vi først lige kigger på den som træning, så er det deltagerne selv der giver hinanden feedback på hvordan de håndterede hjertemassagen, ud fra ”facitlisten” . Ang. førstehjælpen er min primære kritik at der er 6 deltagere om en dukke og 12 om en hjertestarter, på den måde føles meget af tiden som passiv ventetid. Til gengæld prøvede de 2 gange så de kunne justere egne fejl og via feedbacken lære af hinanden. Her kunne en simpel løsning være flere dukker og hjertestartere til rådighed, så træningen foregik i 3mandsgrupper, men ellers efter samme princip.

Fra deltagernes kommentar vil jeg fremhæve disse 3

”Min kommentar omkring førstehjælp hvor vi arbejder med dukken er at den, at vi får nu får prøvet det flere gange, det giver mere fortrolighed og jeg lage mærke til at vi alle på kursuset blev bedrer til at håndterer situationen, da det kommer mere ind under huden når man afprøver det flere gange” (bilag2)

” vedrørende uddannelsen i tunnellen mener jeg vi godt kunne bruge lidt mere tid til også at kører de forskellige senar igennem så vi bliver mere rustet, i stedet for en enkelt gennemgang hvorefter men så går i gang med prøven.” (bilag2)

”det gælder jo ikke om bare at få et eksamen bevis, men netop om at blive fortrolig med det der evt kan ske ved en evakuering i tunnellen.” (bilag2)

Flere af disse svar stammer fra det observerede kursus, og særligt den sidste kommentar må hænge sammen med denne konkrete oplevelse:

”En af deltagerne der havde lavet en del fejl, men efter en snak om fejlene sagde underviseren ”det vigtigste er jo at du går herfra med et bevis”, og endte med at konkludere at han med nød og næppe havde bestået.”(bilag1)

Om prøver og eksamener siger Illeris at der generelt er en holdning blandt voksne om at man gerne vil have et bevis på sin kvalifikation, men der er en udpræget skepsis overfor traditionelle eksamener, ligesom han skriver:

Side 18 af 29