Behov for kobling af teori og træningsøvelser

”Gode læringsmål kan styre elevens og lærens arbejde. De er et udgangspunkt for deres videre planlægning, vurdering og revision af undervisningsplanen” (Hiim og Hippe 2012) Som nævnt er underviserne meget delte i deres holdning til hvor præcist målet er i dag. Forskellen i opfattelsen af hvor tydeligt målet er, kan ligge i forskellige læringsopfattelser og deres meget forskellige opfattelser af hvad målet faktisk er, nogle af underviserne vil forholde sig til målene i indkaldelsen, som primært er beskrevet med formålet om at opretholde lokomotivførers certifikatkompetencer (Bilag 5), mens andre af underviserne ligger sig mere op ad ledelsesoplægget og skriver: ”….Målet bør være at træne vores lkf i evakuering generelt, uanset om det er tunnel eller på fri bane…”(bilag 4) Når han skriver ”målet bør være” er det fordi han ikke oplever at det er målet i dag, med ledelsesoplæggets rammer, vil det netop være et mål. I spørgerammen til underviserne er det forsøgt at få flere nuancer på deres opfattelse af målet, ved fx at spørge: ”Hvad mener du er det vigtigste Lkf får ud af EVAK?”, her er et af svarene: ”At de bliver i stand at træffe ansvarlige og sikkerhedsmæssige beslutninger i forbindelse med en evakuering. En ting er at de kender vores regelværker omkring evakuering, men hvis de ikke kan træffe nogle beslutninger i situationen bliver det ligegyldigt. Det er nødvendigt, at kunne bruge reglerne til at træffe de sikkerhedsmæssige korrekte handlinger, og ikke sige: "det står der ikke noget om, så det kan eller må jeg ikke".” (bilag 4) Dette svar ligger sig meget op ad ledelsesoplægget, men er det reelt det der foregår på det nuværende EVAK eller er det et ønske for det nye EVAK? Det var ikke det der foregik på det observerede kursus, og det er heller ikke tydeligt i deltagernes kommentarer. På det observerede kursus, er det kun på førstehjælpsdelen at der bliver formuleret et mål (bilag 1) Som en af deltagerne i sin evaluering skriver:

”det gælder jo ikke om bare at få et eksamen bevis, men netop om at blive fortrolig med det der evt kan ske ved en evakuering i tunnellen.” (bilag 2)

Gode mål er ifølge Hiim og Hippe: ”…det, man vil have, at eleven skal sidde tilbage med af viden, færdigheder og holdninger efter afsluttet uddannelse…” (Hiim og Hippe 2012) Både Illeris og Wahlgren, fremhæver at målene er vigtige for at forpligte deltagerne på og give dem mulighed for at tage ansvar for egen læring. Med klare mål kan deltagerne aktivt arbejde mod målopfyldelse. Når målene ikke er tydelige vil den voksne deltager lettere falde tilbage i rollen hvor det er underviserens ansvar at ”fylde viden på deltageren”. Der er altså behov for at målene bliver tydeliggjort fra starten af undervisningen, så deltagerne selv har en mulighed for at tage medansvar for egen læring og aktivt arbejde mod målopfyldelse. Dette betyder også at underviserne skal være klare på hvad målene er, for sammen med deltagerne aktivt at arbejde mod målene.

Behov for kobling af teori og træningsøvelser:

Side 13 af 29

I temaet her nævnes også træningsøvelser, dette kommer jeg også ind på under temaet ”Behov for justeret prøveform”. Spørgsmålet er om gennemgangen af teorien kunne gøres til en mere aktiv proces, gennem flere konkrete træningsøvelser? I følger artiklen ”Transfer kræver træning” (Holm), siger Wahlgren bl.a.:

”Det handler om at inddrage praksis i undervisningen og træne det lærte i forhold til forskellige anvendelsesituationen. Jo mere undervisningen inddrager elementer fra anvendelseskonteksten, jo bedre transfer.” (Holm 2009) Ligesom Illeris skriver:

”Den, der laver arbejdet, får kvalifikationerne” hedder det hos den danske læringsteoretiker Mads Hermansen (1996, s. 63)” (Illeris 2013)

Dette taler for at skabe aktive læringsprocesser med træningsøvelser der sikrer at deltagerne aktivt arbejder med stoffet.

Som nævnt i empirien, er underviserne enten ikke opmærksomme på vigtigheden af aktive læringsprocesser eller oplever ikke muligheden for at skabe dem. Derfor er det vigtigt at der i udviklingsarbejdet med det nye EVAK skabes muligheder for aktivt at koble teorien med træning der skaber en bedre læring og transfer for deltagerne.

I empirien er alle enige om at teoridagen opleves som meget lang, og underviserne føler sig forpligtet af den lange PowerPoint, i hvilken der ikke er beskrevet nogen fleksibilitet eller nogen læreprocesser. Der er god overensstemmelse mellem det deltagerne beskriver som deres behov og ønsker og det der er intentionerne i ledelsesoplægget, fx træning, hvor Illeris påpeger at:

”Alle læringsdimensioner har i den sidste ende både en kropslig og en intellektuel side.” (Illeris 2013)

I forhold til teori og stoftrængsel kan der for underviserne være det på spil Herskin kalder faglogik, det drejer sig om at man med det fag-faglige perspektiv er tilbøjelig til at se undervisningen ud fra sit eget faglige kendskab til stoffet, fremfor at sætte sig i deltagerens sted og se stoffet fra deltagerens perspektiv, det han kalder deltagerlogisk. Illustreret her under.

Side 14 af 29