4. Metode

I kapitel 4 beskrives kort min tilgang samt hvilken metode jeg har benyttet til indsamling af empiri. I kapitel 5 beskrives hvilke teoretikere jeg primært vil benytte. I kapitel 6, som er præsentationen af empirien, vil jeg kort redegøre for de empiriske indsamlede data. I kapitel 7 præsenteres min analyse af empirien ud fra de temaer der fremkommer og ved hjælp af de valgte teoretikere. I kapitel 8 danner Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, ramme om de vigtigste opmærksomheder i planlægningen af undervisning. I kapitel 9 vil jeg konkludere for til slut, i det sidste kapitel, at perspektivere.

Min videnskabsteoretiske tilgang er som udgangspunkt hermeneutisk med elementer af det fænomenologiske og systemiske. Det betyder at jeg søger at forstå helheden ud fra enkeltdele og enkeltdele ud fra helheden. Dette gøres ved at jeg tilstræber forskellige vinkler på hvordan det nuværende EVAK fungerer, for på det grundlag at kunne anbefale nogle muligheder for at skabe et nyt EVAK der efterlever ledelsens mål. Denne tilgang betyder også en erkendelse af at både min egen, deltagernes og undervisernes forforståelse påvirker de indsamlede materialer og tolkningen af dem.

Indsamlingen af data og viden om det eksisterende EVAK samt ønsker til et nyt EVAK, er foregået både struktureret og ikke-struktureret. Primært via mine egne observationer, samtaler med deltagerne og 2 forskellige spørgeskemaer.

For at få den bedst mulige indsigt i hvordan EVAK fungerer i praksis valgte jeg sammen med en kollega, at deltage som observatør, på et EVAK der blev afholdt på Sjælland september 2016. Udover at observere hvad der foregik i undervisningsrummet, talte jeg i pauserne også med både deltagere og undervisere. Det var ikke strukturerede interviews, men samtaler om hvordan de syntes kurset og undervisningen fungerede samt hvordan de tænkte det kunne blive bedre. Observationerne er ikke transskriberede, men en renskrivning af de håndskrevne noter, jeg lavede de 2 dage. (bilag 1)

Den strukturerede dataindsamling er foregået via spørgeskemaer.

DSB sender automatisk et elektronisk evalueringsskema til deltagerne efter hvert kursus, det er 7 spørgsmål, hvoraf det sidste er et åbent kommentarfelt, med mulighed for at komme med forslag og ideer til forbedringer. (bilag 2 & 3). 1

Da dette spørgeskema allerede sendes til deltagerne, er det valgt for at få nogle kvantitative data til belysning af deltagernes tilgang, det åbne kommentarfelt bruges til også at få noget kvalitativt. På det observerede kursus, blev deltagerne eksplicit bedt om, i kommentarfeltet at forholde sig til: ”Hvad er godt, hvad er skidt og har du forslag til forbedringer”. Det ønske har det ikke været muligt at give udtryk for til deltagerne på de øvrige afholdte kurser. Sammenholdt med at det er præfabrikerede skemaer kan dette risikere at påvirke både validiteten og reliabiliteten, men fordi svarene matcher svarene frem til 2013 (bilag 9), vurderer jeg reliabiliteten som relativ god.

1 Disse skemaer har været fravalgt i perioden fra marts 2014 til 1. august 2016. Derfor er de data der er med i opgaven her, foretaget efter 1. august 2016

Side 5 af 29