Feedback

”... en fornemmelse af, at ens færdigheder står i passende forhold til de foreliggende udfordringer i et målrettet handlingssystem, som afgiver tydelige signaler om, hvor godt man klarer sig. Koncentrationen er så intens, at der ikke er nogen opmærksomhed til overs til at tænke på noget uvedkommende eller til at bekymre sig over problemer. Bevidstheden og tidsfornemmelsen ændres (Andersen & Hanssen, 2013).

https://www.blivklog.dk/hvad-er-flow/

Som man kan se i overstående, så har feedback stor betydning for eleven.

Feedback

Udsagn fra lærling: ”Det er også godt med en ordentlig tilbagemelding på det, man har lavet. Det er rart, så man ved, hvad man skal gøre bedre næste gang, så man ikke laver de samme fejl igen. Det er selvfølgelig også godt, når man har lavet et godt stykke arbejde og få ros”.

Ordet feedback bliver oftest oversat til tilbagemelding, og dette fænomen har man arbejdet med i det pædagogiske arbejde og uddannelsessystemet. Det nye, som skal lægges i ordet feedback, er, at det handler om elevens læring og ikke en kontrol af et produkt eller proces. Her er det vigtigt, at det er feedback for læring, og ikke feedback på læring. Med denne definition, så ligger begrebet tæt op ad formativ løbende evaluering. Summativ evaluering er tænkt ind i begrebet, da eleven ikke lærer af en dom; af en karakter. Feedbacken skal være en planlagt proces, som har til formål at fremme læring så eleven ved, hvilke færdigheder, holdninger og kompetencer han/hun har opnået. På denne måde skal undervisningen planlægges så eleven kan bliver endnu dygtigere. Eleven skal bruge feedbacken til justering at sit arbejde, og til at om tænke sin måde at arbejde videre på. Hermed bliver det

et aktivt sammenspil mellem lærer og elev (Jacobsen, Lausch, & Sørensen, 2014, s. 8). Dette ligger i god tråd med målet som der står i bekendtgørelse nr. 286 om erhvervsuddannelser af 18/04/2018, § 1 stk. 2: ”… at eleven bliver så dygtig som mulig” (UVM, 2018). De grundlæggende feedbackbegreber:  Feed-up (før): Hvor er jeg på vej hen?  Feedback (under): Hvordan klarer jeg mig?  Feed-forward (efter): Hvor skal jeg hen herfra? (Jacobsen et al., 2014, s. 15). Feedbacken skal medvirken til, at eleven gennem indsigt i sin egen læreproces, bliver endnu bedre til at lære samt bliver dygtigere. Gennem denne proces deler lærer og elev oplevelser,

med forskellige perspektiver og vinkler; f.eks. hvis det er gået godt for en elev, så har han oplevelsen af et styrket selvværd og mestring af nye færdigheder. Læreren derimod har oplevelsen, at eleven har nået et delmål, og vil derfor være klar til at præsentere nye faglige udfordringer for eleven. Denne anerkendelse af, at eleven er klar til nye udfordringer, har stor betydning for eleven. En anerkendende tilgang til feedback af elevens resultater og processer vil medvirke til og styrke ny læring og udvikling. Anerkendelse på de erhvervsrettede uddannelser, er hensigtsmæssig, da det er en forudsætning for udvikling af elevernes faglig identitet og bevidsthed. Udvikling af faglig identitet og læring, sker gennem samspillet med lærer og andre elever, som eleven møder på skolen. De relationer som indgår i elevens uddannelsen, har stor indflydelse på den faglig og personlige udvikling (Jacobsen et al., 2014, s. 35).

Anerkendelse er ifølge den tyske sociolog Axel Honneth (2003) central for menneskets socialisering og identitetsdannelse. Han arbejder med 3 områder – sfærer – for anderkendelse:  Den private sfære: er familie og venner hvor anderkendelsen bygger på kærlighed.

Inden for uddannelsessammenhæng, er det relationen mellem lærer og elev der bygger på omsorg for elevens udvikling. Dette skal medvirke til at eleven oplever at være i gode hænder, og læreren vil eleven det bedste. Dette vil styrke elevens selvtillid og kan være med til, at eleven føler, der bliver taget hånd om ham og hans læring.

Den retslige sfære: er at alle borgere har samme rettigheder; alle er lige for loven. I uddannelsessammenhæng betyder det, at lærer og elever er ligeværdige, og derfor bygger deres relation på anerkendelse og gensidighed. Magtfordelingen vil dog altid være i overvægt til læreren, da læreren skal bedømme elevens præstationer. Desuden besidder læreren kompetencer, som lærlingen gerne skal drage nytte af.  Den solidariske sfære: det at blive værdsat i det sociale fællesskab.

På skolen skal eleven opleve, at han/hun bidrager til fællesskabet og på denne måde bliver anerkendt for sine specifikke evner og færdigheder (Jacobsen et al., 2014, s. 35 - 36).

Feedbacken skal rettes mod elevens ressourcer, i stedet for mangler og problemer. Dette vil føre til, at eleven føler tryghed, og vil med stor sandsynlighed også medføre til at han er åben for feedback. Eleven skal udfordres eller forstyrres ”tilpas” gennem feedback, således at han kan se nye perspektiver og muligheder i måden at arbejde på, samt at han kan se resultatet af sin nye viden.