Vurderinger af empiri

Jeg har i det foregående analyseret, hvordan informanterne ser på undervisningen på amu og eud med fokus på læring, motivation og transfer. Jeg har flere gange verificeret min forståelse af empirien, uden at jeg har kunne finde noget konkret i meningskondenseringen, hvor lærerne siger noget om læring, motivation og transfer (Kvale, 2003). Jeg har flere gange ud fra min forforståelse tænkt, at jeg har set og ved at de gør nogle af de ting, som de ikke beskriver i undervisningen. I og med at jeg har været tro mod empirien, og det informanterne har sagt samt ikke beskrevet, har jeg skulle bruge teorien til belyse dele som lærerne ikke er bevidste om.

Kunne jeg have stillet spørgsmålene anderledes? Det havde været brugbart, hvis jeg havde spurgt direkte til emnerne. Den forstående tilgang til interviewene forhindrer mig i det, da jeg bevidst har valgt at informanterne skal tale sig ind i emnerne ved hjælp af primært beskrivende spørgsmål (Launsø, m.fl. 2017). Interviewene er kvalitative med fokus på informanternes subjektive syn på undervisningen. Interviewene har ud fra hermeneutiske briller en høj grad af validitet i og med, at jeg har brugt dem som dele til at forstå en helhed, hvorved jeg fik mulighed for at undersøge min problemstilling (Holm, 2021). Jeg kunne have valgt en deduktiv tilgang til opgaven og have fundet ud af, hvilken teori jeg ønskede at bruge inden jeg lavede interviewene, det kunne have ændret nogle af spørgsmålene (Gudnasson & Hersom , 2020). Det er dog usikkert om informanterne havde snakket mere om læring, motivation og transfer, da de jf. min analyse ikke er særlige bevidste om begreber og teori. Jeg valgte tre lærere, som underviser på amu og eud som informanter. Havde jeg fx valgt en lærer, som kun underviser på eud, samt en lærer der kun underviser på amu, ville jeg have fået mere detaljeret information fra begge uddannelser. Derudover kan man stille spørgsmålstegn ved, om det er ok at igangsætte evt. tiltag til udvikling af undervisningen på baggrund af en analyse, der primært baserer sig på empiri bestående af data fra interviews af tre lærer i en afdeling hvor der er ansat ca. 30 lærer. Da jeg ud fra det hermeneutiske ståsted, selv har en forforståelse af undervisningen, som beskrevet i problemstillingen, vil analysen være et valid grundlag for en videre diskussion, og igangsættelse af tiltag med henblik på udvikling af undervisningen (Kvale, 2003). Min viden om mine informanters syn, og holdninger til deres undervisning, skal jeg være varsom med at genfortælle i andre situationer end denne opgave. Det vil også betyde, at mine informanter nu vil se på mig, som kollega, på en anden måde, da jeg kan have igangsat nogle refleksioner hos dem ift. deres egen undervisning. Det kan have været en ubehagelig proces for informanterne, da de, som andre voksne, er nogen der gerne vil lære noget nyt, men samtidig vil helst ikke ændre på noget i dagligdagen.