Transfer

vil samtidig gerne blive ved at gøre, som de plejer at gøre, hvilket også er anderledes ift. eud eleverne (Wahlgren, 2019). Empirien viser også, at lærerne mener, at undervisningen fungerer godt når kursisterne er en del af undervisningen. Ib siger bl.a. ”Den fungerer godt, når de er medvirkende i undervisningen, hvis jeg står og forklarer det hele uden at nogen siger noget, så synes de ikke at det fungerer godt”. I Ibs beskrivelse er det ikke tydeligt, om kursisternes medvirkende fx i teoriundervisningen bekræfter forståelse for stoffet, eller om det er en bekræftelse, for at skjule manglende forståelse af stoffet. Ifølge Wahlgren er det væsentligt, at lærerne med fordel er bevidste om, hvilken form for medvirkning kursisterne bidrager med. Er det en egentlig modstand mod læring, hvor kursisterne laver en parallellæring. Dvs. det de lærer på kurset ikke påvirker kursistens handlinger efter kurset? Eller er deres medvirkning grundet at de gerne vil vide mere om stoffet da de er motiveret for læring? (Wahlgren, 2019).

Transfer

Empirien viser, at lærerne ser transfer, som et vigtigt element, men de fortæller ikke ret meget om, hvordan de forholder sig til transfer i undervisningen. De konstaterer, hvordan der er nær eller fjern transfer. Fx fortæller de, at eleverne finder ud af hvor vigtigt det er at have gode notater fra 1H til 2H, når de ikke kan huske hvad eller hvordan de lærte noget på 1H. Lærerne kan have ret i, at det er en måde at lære det på, omvendt kan lærerne måske fremadrettet, med hjælp fra teorien ved simple tiltag fremme, og træne den nære transfer for eleverne i undervisningen og dermed medvirke i processen (Aarkrog, 2015). I beskrivelsen af et undervisningsforløb af Per fra læringsafsnittet, kunne lærerne ifølge Aarkrog tilrettelægge undervisningen således, at der går kort tid fra indlæringssituationen i teori, til anvendelsessituationen i praktikopgaven. Her vil eleverne opleve flere ligheder. Herudover kan lærerne prøve efterfølgende at justere på tiden, således at eleverne bliver styrket i deres evne til transformation (Aarkrog, 2015). Mht. anvendelse af teori og praksis fra skolen, når eleven kommer hjem til praktikvirksomheden, mener lærerne at det sker sjældent. Flere undersøgelser viser også, at eleverne har svært ved at se sammenhæng mellem skole og praktik (Aarkrog, 2015). Hvad gør lærerne så for at skabe en sammenhæng? Lærerne fortæller sammenstemmende, at de prøver at inddrage elevernes oplevelser i undervisningen, fx fortæller Ib om en situation på denne måde: "Vi havde noget hydraulik, og så var der en elev der havde en gummiged som han ikke synes kunne løfte nok, så flettede vi hydraulikken ind fra hans gummiged i undervisningen, og tog udgangspunkt i den, for det er jo et reelt problem, og vores formål er at finde ud af hvordan vi løser det her problem, med at den ikke kan løfte nok i skovlen. Så giver det mening for eleven, så er det ikke ”bare” diagrammer og kedelig snak, men alle kunne se gummigeden for sig" Det giver god mening ifølge Aarkrog, at inddrage eleverne, da eleverne gerne vil se formål og anvendelsesmuligheder med det de lærer (Aarkrog, 2015). Som lærer skal man ifølge teorien være opmærksom på, om der er skabt en transfer, som eleverne kan bruge til læring, eller blot en forståelse i øjeblikket. Ifølge Aarkrog, kan lærerne spørge sig selv, hvor tæt var dette problem med gummigeden på alle elevers hverdag? Samt hvor ofte vil eleverne opleve en gummiged, der ikke kan løfte nok? Eller vil eleverne være sammen med de samme personer, hvis de står i en lignende situation igen? Og vil det være den samme gummiged? Jo mere disse svar minder om den situation, hvor den specifikke læring om hydraulik skal anvendes igen, desto nemmere kan eleverne se formålet med det de skal lære (Aarkrog, 2015). Læreren kan samtidig ifølge Aarkrog hjælpe eleverne på vej til at kunne overføre det lærte hydraulik til fremtidige lignende situationer, ved at stille spørgsmål som ”hvad har i lært om hydraulik?” eller ”hvordan kan I anvende det I har lært om hydraulik?” Dermed kommer eleverne med hjælp fra læreren til at sætte ord, og billeder på deres egen læring, som fremmer transferen fremadrettet (Aarkrog, 2015).